|
Post by Marie on Sept 5, 2014 13:50:49 GMT 1
Lim drejede hovedet nervøst imod ham og skød blikket væk. Hvad hun kunne lide at lave? Læse biblen? Gøre som Gud sagde? Læse i bøger? Var der meget mere at sige? Hun tænkte over det. "J-Jeg kan godt lide at læse?" Sagde hun nervøst, mest fordi hun var i tvivl om, om det ville være det forkerte at sige, derfor lød det også som et spørgsmål imod ham og langt fra sikkert. Hun var noget så usikker. "H-hvad med dig?" Lød det over hendes læber kort efter, mens hun studerede ham på afstand. Hun holdt dog blikket mod hans hænder og intet andet. Det var da en minimal forbedring.
|
|
|
Post by Emma on Sept 5, 2014 13:56:17 GMT 1
David Momentum "Hvilket? Du kan godt lide at hvad?", spurgte han hende. Han hørte hende skam godt, men han ville ikke høre det som et spørgsmål. Enten kunne hun lide at læse eller også kunne hun ikke. Hun manglede virkelig noget selvtillid. Det var tydeligt at mærke. "Jeg kan godt lide at danse, spille musik, tegne. Generelt bare at være kreativ", sagde han til hende og tog en tår af den varme kaffe.
|
|
|
Post by Marie on Sept 5, 2014 14:03:01 GMT 1
Hun tøvede og så på ham. Stemmelejet sænkede sig straks. "Læse", mumlede hun derfor nervøst for, om det ville gøre ham sur. Det var ikke noget hun var glad for, han lød næsten som om, han var interesseret? Var han det? De fleste kaldte hende bare for et misfoster eller en freak, også blev hun skubbet til side, men ham her talte til hende. Ligesom pigerne have forsøgt. Hun brød sig dog ikke om mange folk. Derfor var hun heller ikke hernede så tit. Selvom de forsøgte at tvinge mad i hende hele tiden. Så han var altså kreativ. "Er du god?" Spurgte hun derfor forsigtigt.
|
|
|
Post by Emma on Sept 5, 2014 14:09:25 GMT 1
David Momentum "Læse", bekræftede han tydeligere for hende. "Hvad læser du så?", spurgte han så. Han havde aldrig fundet det interessant at læse, men han forstod da, at man kunne leve sig ind i sin egen verden gennem det. Ligesom han gjorde med dans og musik. "Genial", svarede han. Selvtilliden fejlede ingenting hos ham. Hvis man nogensinde så ham tøve på sig selv, så var de noget grueligt galt med ham.
|
|
|
Post by Marie on Sept 5, 2014 14:24:16 GMT 1
"Biblen. Faglitteratur" Mumlede hun lavmælt, mens hendes blik lå fastlåst imod hans maskuline hænder der var omkrign kaffekoppen. Hun løftede blikket ved hans ord. Han var genial? Det var noget af en selvtillid der hang over ham. Hun fjernede straks blikket, da hun kort mødte hans det, var ikke smart. "Du er heldig", forklarede hun så. Det var ikke alle der besad de kreative evner og ahn havde endda flere af dem.
|
|
|
Post by Emma on Sept 5, 2014 19:00:51 GMT 1
David Momentum Han tog en slurk af kaffen og holdt blikket mod hende, mens hun talte. Det stålgrå blik slap hende aldrig, mens han talte eller hun mumlede. Han holdt altid øjenkontakt. "Hvilken slags faglitteratur?", spurgte han hende. Et kort nik forlod ham ved hendes ord. Han følte sig heldig. Hans kreativitet betød dog, at han ikke var særlig god til skolefag. Noget med at han brugte den ene side af hjernen mere end den anden.
|
|
|
Post by Marie on Sept 5, 2014 19:09:11 GMT 1
"Alt der ikke strider imod biblen", sagde hun forsigtigt, stadig noget nervøs for, hvad han kunne finde på at gøre ved hende eller sige. Der skulle alligevel ikke særlig meget til førend hun panikkede. Hun havde det odg ikke godt med, at han hele tiden stirrede på hende og slet ikke med den manglende bluse, det var en tand for meget for hende og derfor begyndte hun også at bore sine negle ned i den ene hånd, da det var lidt for meget for hende. Hun følte sig overvåget på dnene måde.
|
|
|
Post by Emma on Sept 5, 2014 19:13:20 GMT 1
David Momentum Det gik ikke op for David, at han intimiderede hende ved at se på hende, når han talte til hende. Det var blot hans måde at vise, at han var pålidelig. Han ville i hvert fald gerne fremstå som en pålidelig type. "Så hvorfor læser du ikke skønlitterær?", spurgte han hende. For han vidste da, at der var flere skønlitterære bøger, der ikke stred mod biblen.
|
|
|
Post by Marie on Sept 5, 2014 19:17:48 GMT 1
Hun krympede sig for hans blik og da han spurgte til den skønlitterære genre flakkede hendes blik - om end det var muligt - mere. Hun sank en klump og endte med at fastholde blikket imod hans kaffekrus, mens hun mærkede en let smerte af sine negle. Det stoppede hende ikke. "Skønlitterære bøger er fiktion, hvorfor skulle jeg læse noget, der ikke er relevant?" Spurgte hun forsigtigt, uden at flytte sit blik til ham.
|
|
|
Post by Emma on Sept 5, 2014 19:22:03 GMT 1
David Momentum "Ligesom min dans og musik. Hvorfor skulle jeg gøre noget, der ikke er relevant?", kom det fra ham. Han tog sig tid til at drikke sin kop. Nu vidste han, de var værdifulde, så nu havde han tænkt sig at nyde den mere end før. Hans fingre varmede sig på koppen, selvom der egentligt ikke var koldt her.
|
|
|
Post by Marie on Sept 5, 2014 19:29:31 GMT 1
Hendes blik gled mod ham. Hun bad indvendigt, da hun blev draget ganske kort og lod blikket vandre. Kinderne var helt røde af det og hun mærkede pulsen stige, inden hun flyttede blikket underlegent. "Ja", sagde hun tøvende og skubbede stolen tilbage. Hun var i vildred. Hun kunne da ikke sidde og snakke med en der sad uden en trøje på! Det var ikke meningen, at nogen skulle se bar hud uden at være gift eller være små børn.
|
|