|
Post by Cane on Sept 3, 2014 21:36:44 GMT 1
Scarlett Hawkins
En tur uden for var hvad hun havde brug for. Inden for var der bare alt for gråt og stift. Her ude var der lige så kedeligt, men der var i det mindste noget tørt græs og nogle træer. Hun stod med hænderne i siderne og betragtede et af de spinkle træer der ragede mod den blå himmel. Vejret var faktisk godt, og hun havde kun den grå t-shit på. Hættetrøjen var bundet om livet og hoften var let skudt ud til den ene side. Hvis man nu så længe nok på det grønne træ på den blå himmel kunne man måske få andet end de sorthvide billeder af gangene ud af hovedet?
|
|
|
Post by Marie on Sept 5, 2014 12:28:24 GMT 1
Erik Zachary Damonhill
Der var blevet åbnet op for gårdhaven og derfor var Erik hurtigt kommet på benene og var på vej imod den. Han bevægede sig rundt på de tomme og triste gange, inden han snoede sig forbi en af vagterne og nåede udenfor. Der var flere udenfor og for engang sin skyld var vejret godt. hans bukser stumpede, da de var et nummer for korte i længden, mens trøjen nærmest var en ren oversvømmelse for ham. Han glimtede kort med øjnene, inden han vænnede sig til lyset. Han tog en dyb indånding og nød det.
|
|
|
Post by Cane on Sept 5, 2014 12:38:32 GMT 1
I en let bevægelse lod hun hovedet falde tilbage og lukkede øjne op mod den sidste sensommersol. De lange brune lokker faldt ned over hendes ryg og dansede i den svage vind. Så strakte hun kort armene op over hovedet, T-shirten gled lidt op og blottede det solbrune maveskind inden armene gled ned langs siden og hun så frem af igen, et lille afslappet smil hvilede på hendes koralfarvede læber og det irgrønne blik glider søgende omkring, der er dog ikke meget at se på, hvis man ser bort fra de spinkle træer og den visne græspæne.
|
|
|
Post by Marie on Sept 5, 2014 13:04:15 GMT 1
Han bevægede sig afsted og lod blikket glide rundt, inden han fik øje på en pige, der stod og straktesig. hendes solbrune maveskind kom til syne, og han måtte indrømme, at hun havde en flot figur. Han bevægede sig over i nærheden af hende, og lod blikket glide undersøgende rundt imens. "Du følte dig også indespærret derinde?" Slyngede han afslappet ud i luften mod pigen, mens han nød den rene luft der hang udenfor. Vinden strøg let omkring ham på en behagelig måde.
|
|
|
Post by Cane on Sept 5, 2014 13:11:10 GMT 1
Det grønne blik gled til siden og hun vendte hovedet mod en rødhåret fyr der var trådt hen til hende. "Jah, jeg er ikke van til at bruge så mange timer inden for." sagde hun og betragtede ham kort inden hun så mod de enkeltsående træer igen. Den lette vind fangede det glatte hår og lod det glide omkring min hals og nakke. Så vendte hun sig lidt mere opmærksomt mod den fremmede fyr. "Scarlett Hawkins." præsenterede hun sig så og afventede hans navn. Hun vidste ikke om han ville give hende det men sådan måtte det jo være.
|
|
|
Post by Marie on Sept 5, 2014 13:19:46 GMT 1
Han nikkede til hendes ord. "Det er virkelig også et depri sted det her. Hvis de har tænkt sig, at få os til at få det bedre eller på rette vej, så burde man måske overveje noget mere farverigt og behageligt" Sagde han med et træk på skulderne, inden han så imod træerne, de var virkelig lokkende, som de stod der er prydede. Inden han vendte opmærksomheden på pigen, der præsenterede sig. "Erik Zachary Damonhill", præsenterede han sig roligt.
|
|
|
Post by Cane on Sept 5, 2014 13:33:49 GMT 1
Hun memorerede hans navn, Erik Damonhill. Hun var ligeglad med mellemnavne da man næsten altid kunne finde en person ud fra efternavnet eller fornavnet, hvis ikke begge dele. "De er ikke ude på vi får det bedre. De venter sikkert bare på vi bliver 20 så vi kan ryge videre i systemet." svarede hun med luftig stemme og betragtede hans let fregnede ansigt.
|
|
|
Post by Marie on Sept 5, 2014 13:38:35 GMT 1
Han trak på skulderne. "Sikkert, men så må de jo holde os ud så længe" Sagde han roligt, han ville ikke blive her til han nåede sit tyvende år. Han blev nød til at komme hurtigere ud, så han kunne hjælpe sin mor. Det var virkelig nødvendigt og de havde brug for støtte derhjemme. Det her var virkelig en lorte situation, når han tænkte over det.
|
|
|
Post by Cane on Sept 5, 2014 13:42:03 GMT 1
"Det tror jeg de har i sinde at gøre." Svarede hun med et let suk og vendte blikket ud mod græsplænen igen. Hun havde en rastløshed her inde som hun ikke havde oplevet før, men her var heller ikke noget at tage sig til. Der hjemme var der altid en bil der kunne laves lidt på eller noget i værkstedet der kunne ordnes, der var aldrig ingenting... Som dette sted åbenbart var fyldt op af.
|
|
|
Post by Marie on Sept 5, 2014 13:47:05 GMT 1
"Det må vi så få lavet om på, enten på den ene eller anden måde," sagde han og så på hende. Han trak let på skulderne, mens blikket hvilte imod hende. Han endte med at lade blikket flyde rundt. "Hvor længe har du så været her?" Spurgte han for at føre videre på samtalen, mens han studere hende noget med et interesseret blik.
|
|
|
Post by Cane on Sept 5, 2014 13:54:38 GMT 1
En kort let latter forlod hende med mild klang, "At farve gangene eller slippe hurtigere ud?" spurgte hun ham mens blikket vandrede fra træ til træ og til sidst endte ved hans rødhårede hoved. "Jeg har kun været her et par dage - men det føles allerede som en måned." Hun rystede let på hovedet og sukkede kort. "Hvad med dig?" Blikket hvilede igen mod ham.
|
|
|
Post by Marie on Sept 5, 2014 14:19:21 GMT 1
"Det er de bedste muligheder jeg akn komme på ogdu må indrømme, at de grå vægge bestemt ikke gør noget for opholdet her, vel?" Sagde han og blinked etil hende, mens han studerede hende let. "Det er omgivelserne der gør det, det er som at stå på en kirkegård og vente på, at det er ens tur til at skubbe ned i graven," sagde han og så på hende. "Et par dage ligeså, jeg kom i forgårs," forklarede han hende.
|
|
|
Post by Cane on Sept 5, 2014 14:45:54 GMT 1
Tænderne kommer til syne i et smil og en let latter forlader mig. "Du går bare i gang! Bare pigernes badeværelse ikke bliver pink." sagde hun med drillende undertone og strøg en hånd gennem håret for at få det ud af ansigtet hvor vinden yderst gerne ville have det hen. Hun vendte sig lidt så vinden kom ind lidt mere forfra, hun stod så med front helt mod ham men det må bare være på den måde. "Det er vist også hvad de venter på vi gør. Så var det nok bare ikke unge kriminelle men kriminelle pensionister de skulle tage ind." Sagde hun med det skæve smil der viste lidt af de hvide tænder.
|
|
|
Post by Marie on Sept 5, 2014 17:12:19 GMT 1
"Nu havde jeg ellers lige bestemt mig for, at alt skulle være sådan rigtig tøse pink og nutted blå, du har lige ødelagt hele formålet med min snedige plan om at komme i godt humør," sagde han drillende og så på hende, mens hun strøg noget vildfaren hår væk. Han trak på skulderne, sådan måtte det jo så være. "Tja, de har ramt den forkerte lavalder, men på den anden side, det kan være at formålet er at kede os ihjel for så har de allerede scoret point," pointerede han.
|
|
|
Post by Cane on Sept 5, 2014 20:33:46 GMT 1
Hun lo af ham med den syngende latter. "Sorry deary." sagde hun stadig med latter i stemmen, så betragtede hun ham lidt og så på ham med et skvæt smil. "Det er nok hvad de prøver på, jeg tror bare at jo mere de gør sig umage jo mere psykotiske bliver vi her inde." Siger jeg ganske ærligt. "Unge uden noget at lave... det kan kun ende skidt." kommenterede hun. Der var mange unge der netop på grund af kedsomhed endte op her inde.
|
|
|
Post by Marie on Sept 5, 2014 20:41:57 GMT 1
Han så på hende og blinkede let med det ene øje. "Tja, ikke alt kan lade sig gøre her i verden," sagde han derpå og strøg en hånd igennem sit hår, inden han atter hørte hende tale og lyttede med. "Psykotiske ligefrem, tja det ligger kraftigt op til en form for mani eller depression" Sagde han og trak på skulderne. "Vi er på en bølge, der kun går nedad nu," sagde han og trak på skulderne. Han var allerede rastløst af det her.
|
|
|
Post by Cane on Sept 5, 2014 20:55:52 GMT 1
"Så var vi nok ikke her hvis det kunne." svarede hun ham og sendte blinket tilbage med lange øjenvipper. "Det tror jeg ikke. Ikke direkte. Men hvis unge bliver buret inde uden noget at lave, så går de i kødet på hinanden. Og det tager ikke lang tid at danne alliancer." Og så kunne det først gå rigtig galt. Hun havde set det andre steder hvor unge havde fri adgang til hinanden. DEt var jo sådan mange bande oprøre startede. "Lige nu, intet går ned af for evigt. Enten rammer man bunden ellers ryger man op af igen. Og jeg har nu tænkt mig at styre mod tops igen." svarede hun med selvsikekr hed i stemmen. Denne rastløshed der var her kunne hun nemlig ikke klare.
|
|
|
Post by Marie on Sept 5, 2014 21:06:17 GMT 1
"Du siger noget," sagde han med en rolig stemme, inden han trak i mundvigen med et smil. "Præcist. Hvor stor er sandsynligheden for at nogen herinde er blevet spærret inde ved en fejl?" Hans blik lå imod hende, mens han spurgte. "Det er vidst også det bedste, at gøre. Jeg har ikke tænkt mig at ramme bunden, jeg har flere ting at ordne udenfor disse mure, så det skal jeg have ordnet, om de vil det eller ej," pointerede han.
|
|
|
Post by Cane on Sept 5, 2014 21:15:58 GMT 1
"Jeg siger meget, så godt observeret" svarede hun emd et skævt smil og en drillende tone. Ham fyren her virkede faktisk helt OK Der var ikke så meget bøvl eller stilstand. "Hvad mener du? Vi er da alle end her ved en fejl!" sagde hun så bestemt men så rystede hun let på hovedet. "Okay måske der er en enkelt eller to der har fortjent det." Så lttede hun til hans ord og nikkede. "Lyder som en god start." Sagde hun med fast tone. Hun havde heller ikke tænkt sig at blive her inde, der var meget hun skulle ordne i løbet af sit liv.
|
|
|
Post by Marie on Sept 5, 2014 21:26:06 GMT 1
"Det siger du ikke, du sige rfaktisk en del," sagde han drillende og så på hende. Han var rimelig relaxed, det ville nok svinge, når han havde været her i en uge eller to. Lige nu gik det okay med et hele. "Er vi nu også det? Hvad er du her for?" Spurgte han derofr og så på hende. "Præcist," understregede han ved hendes overvejende ord, for ikke alle havde fortjent det - men nogle få havde med sikkerthed. Han tilhørte dog ikke de få.
|
|