Learn it (Annabell)

[Marie]

Erik fulgte med i scenariet, da han så Lim blive trukket ind og få noget mad på en bakke og sat i et hjørne, mens en sygeplejerske, sad og vågede over hende. "Ja, det er hende," mumlede Erik til Annabell, mens han studerede det. Han drejede ansigtet imod Alex. "Det ser ud til, at hun ikke har haft lyst til at komme til måltiden. Af en eller anden grund så sidder en af sygeplejerskerne derhenne ved hende," sagde han og han bemærkede flere der holdt øje med det. Hvad var der lige sket?

[Cecilia]

Alex

Det lød ikke godt. Selvom han kun lige havde lært hende at kende, så følte han alligevel en trang til at beskytte hende, og der gjaldt også situationer som denne. Derfor rejste han sig også og ansigtet blev drejer rundt uden at kunne finde ud af, hvor hun var henne. "Hvor er hun?" spurgte han, mens han tog bakken med mad i hånden. Han ville ikke lade hende sidde alene, specielt ikke, hvis der blev holdt øje med hende.

[Marie]

Erik så spørgende på Alex. "Øhm .. Til højre for kantinen, helt oppe i hjørnet." Forklarede han derfor og så spørgende på Alex, selvom han ikke kunne se det selvfølgelig, så kunne Erik ikke lade være med at undre sig. Det var ikke lige det, han havde forestillet sig i denne situation. Så Lim havde måske fundet nogen venner? "Vil du gå over til hende?" Erik så spørgende på Alex.

[Cecilia]

Alex kendte vejen til kantinen, så derfor nikkede han til Erik. "Tak", svarede han roligt, inden han prøvede at huske, hvordan man kom forbi alle bordene. Han vente kort ansigtet mod Erik igen og nikkede. "Ja. Hyg jer, vi ses nok på et andet tidspunkt", sagde han med et let smil og nikkede til der, hvor han regnede med at de sad, inden han bevægede sig ned mellem bordene og op til kantinen. Han vendte derefter mod højre og da han syntes at kunne høre mumlen fra alle andre steder end foran ham, stoppede han op. "Må jeg sætte mig her?" spurgte han roligt, og regnede med, at det var hjørnebordet.

Annabell

Hun nåede ikke en gang at protestere, inden Akex bare gik hen mod bordet. Han endte også ved det rigtige, og hun vendte en anelse forfærdet blikket mod Erik. "Kan han bare gøre det? Vil det ikke give ham problemer?" spurgte hun lavt og kunne mærke, hvordan hun ligefrem var nærvos på Alex' vegne.

[Marie]

"I lige måde," sagde Erik og så efter Alex. Det var Annabell der hev ham ud af sine tanker, nden han så på hende. "Jeg ved det virkelig ikke." Han skævede over imod dem. "Men det finder vi nok ud af om lidt, for det virker usandsynligt, at det ikke giver problemer" Han skævede over og studerede det noget indgående.

Lim
Hun sad sammensunket i stolen, og så imod maden, mens hånde rystede i gaflen. Hun havde forsøgt at gemme sig væk. Ønskede ikke maden, men det vidste de selvføglelig godt her. Det var bare første gang, at hun ikke var blevet taget i det inden spisetid. Vagten havde dog nærmest hevet hende ud fra sit skjul under sengen og trukket hende afsted. Sygeplejersken sad ved siden af og blev ved med at forsøge at opmuntre. "Hvis du ikke snart spiser, så ved du godt, at vi bliver nød til tvinge det i dig ellers, ellers bliver du aldrig rask" Sagde sygeplejersken. Lim sagde ikke et ord, krympede sig mere sammen, inden hun hørte en stemme. Hun kiggede forsigtigt op. Nathan. Hun bed sig i underlæben og sank sammen igen. "Det er bedst, at du sætter dig et andet sted hen Alex, det er ikke godt for Lim lige nu," understregede hun. Lim så mod Nathan. Hed han ikke Nathan?

[Cecilia]

Hun bed sig i læben, mens hun overværede scenariet. "Burde vi gøre noget?" spurgte hun lavt Erik og sklvede til ham. Hun ville ikke have problemer, men på den anden side så ville hun ikke lade Alex stå alene om det. Selvom det nu ret så meget var hans egen skyld.

Alex

Selvom han ikke sagde det højt, var han ret så lettet over at have fundet bordet, som Lim sad ved. Det var dog ikke Lim, der svarede ham, og derfor fik han en rynke i panden. "Jeg tror ikke, at mit selskab kan forværre det. Jeg vil bare sidde her? Det er jo ikke fordi jeg kigger ondt på hende, så hun ikke vil kunne få fred til at spise?" sagde han roligt, og placerede langsomt bakken på bordet, heldigvis uden at ramme noget.

[Marie]

Erik trak på skulderne. "Jeg ved ikke, hvor smart det ville være. Tror du det går eller?" Han så tøvende derover, inden han lod blikket glide over til de tre ved bordet. "Det ser ikke for godt ud," mumlede han derfor og skævede lidt.

Lim
Hun sad og bed tænderne sammen. "Ikke et ord før hun har spist op," kommenterede sygeplejersken. Lim løftede kort blikket. Hvorfor satte han sig ned her? Hun bemærkede, hvordan han satte bakken ned og nysgerrigheden meldte sig kort, inden hun skød det ned igen og så mod maden foran sig. Hun havde lyst til at smide det væk, men de ville ikke lade hende slippe.

[Cecilia]

Annabell var virkelig i vild rede over, hvad hun skulle gøre, men hun kunne se, hvordan Alex fik lov til at sætte sig. Eller lov og lov. Han satte sig bare. "Jeg tror det bliver værre, hvis vi blander os", sagde hun lavt, da det nok først ville få sygeplejersken til at blive vred.

Alex

Et smil gled over hans læber mod lyden af sygeplejerskens stemme, inden han satte sig ned ved siden af Lim. Eller han regnede i hvert fald med, at det var ved siden af. Uden et ord begyndte han igen at kæmpe med at få maden op på gaflen og ind i munden, men der var lige så svært nu som før. Maden blev ved med at falde af, så han kun endte med at få nogle enkelte stykker ind. Han forholdt sig i ro, og spiste langsomt og besvær ligt sin mad.

[Marie]

Erik
Han skævede lidt frem og tilbage. "Lige gydligt hvor meget jeg gerne ville hjælpe, så tror jeg ikke at vi kan gøre noget" Han studerede dem, og rynkede kort i panden, da en vagt talte med sygeplejersken og han bemærkede, hvordan Lim skubbede sin mad over på en anden tallerken.

Lim
Sygeplejersken blev afledt lidt, og Lim tog det som sit snit, hun skubbede maden over på Nathans tallerken. Lod en smule blive og sad og spiste et par af risene, inden sygeplejersken kiggede tilbage og så noget undrende på hende. "Lim" Lød det anklagende. Hun undveg blikket og holdt hovedet vendt væk. Sygeplejersken sukkede tungt. "Du kender konsekvenserne af det," pointerede hun. Lim svarede stadig ikke. Inden hun lagde sin gaffel ned og tog gaflen ud af Nathans hånd og fyldte mad på den og rakte den frem til ham. "Her," hviskede hun lavt med en skrøbelig stemme.

[Cecilia]

Annabell
Hun rystede på hovedet med et suk og tog forsigtigt noget mere mad op, og proppede det i munden, mens hun holdt blikket mod det, der skete i den anden side af rummet. "Du har ret. Men jeg forstår det ikke, hvorfor tror du de har sygeplejesker og vagter til at holde øje med hende ved måltiderne?" spurgte hun lavt.

Alex
Han lagde godt mærke til, hvordan maden blev hældt over på hans tallerken, men han kommenterede dte ikke, da han jo havde fået besked på at tie stille. Da lyden af ordet konsekvenser dog kom rettede han ansigtet mod lyden af stemmen. "Konsekvenser?" spurgte han, stadig med sin rolige stemmeføring, selvom det ikke var noget, han brød sig om at høre. Nogle kolde fingre strejfede kort hans, og han slap gaflen, da Lim tog den. Ved lyden af hendes skrøbelige stemme, vendte han ansigtet mod hende. Han regnede med, at hun havde taget mad på gaflen, og derfor åbnede han munden.

[Marie]

Erik
Da hun tog noget mere mad, kom han i tanke om maden, og duften fyldte hans lunger og han begyndte derfor at spise af den, da det havde en beroligende effekt og hans mave alligevel hungrede efter det. Han tykkede let maden og sank den, inden han så på hende. "Hvis du så det før, så ville du have bemærket, at med det samme de kiggede væk, så skubbede hun maden over på Alex tallerken" Sagde han og skævede til Annabell. Stemmen var dæmpet.

Lim
"Ikke noget du skal bekymre dig om Alex," sagde sygeplejersken og sendte Lim et stramt udtryk. Hun ignorerede det dog, og så afventende på Nathan, men bemærkede så at han åbnede munden. Forsigtigt løftede hun gaflen og lod maden glide ind i munden af ham, inden hun tog gaflen til sig igen. Lim ignorerede Sygeplejerksen, som hun havde fået besked på af stemmerne. "Lucy!" Lød det pludseligt og det gav et sæt i Lim, så hun tabte gaflen.

[Cecilia]

Annabell
Hun vendte blikket mod ham, og spærrede øjnene op. "Virkelig?" Det havde hun dog ikke troet, at nogen kunne finde på. Hvorfor gå glip af måltiderne, man skulle jo have mad for at holde sig kørende? Hun forstod det ikke.

Alex
Han trak bare på skuldrene af sygeplejerskens ord, da det jo så måtte være sådan. Han ville dog ikke stoppe med at bekymre sig om hende, da det her ikke lød for godt. En nydende brummen forlod ham, da der faktisk gled en gaffelfuld mad ind i hans mund, som han spiste med velbehag. "Tak", sagde han taknemmelig, inden et pludselig navn blev slynget ud, og han kunne høre noget klirrende falde mod jorden og ramme hans bare fod. Han rakte ned og samlede gaflen op, inden han tørrede den af i trøjen. "Skal du have en mundfuld mad Lim?" tilbød han og fumlede let efter den ske, som han rent faktisk havde taget med. Han brugte udelukkende gaflen fordi han ville lære det, men nu tog han skeen og fyldte den op med maden, inden han rakte det langsomt mod hende. Han ignorede stemmen, der havde lydt før, da det sikkert bare var til et af de andre borde.

[Marie]

Erik
"Måske er det derfor hun ikke var her? Hun var ikke sulten?" Foreslår han prøvende. Erik havde dog ingen anelse om det, mens han studerede hende noget. "Vi kan nok ikke gøre så meget ved det, men han virkede da meget flink ham Alex?" Sagde Erik derfor og så på hende me det smil over læben.

Lim
Et smil dannede sig svagt over hende læber i usikkerhed, men alligevel glad over at hun havde gjort det rigtige. "Jeg .. Jeg er ikke sulten," hviskede hun lavmælt, og hun mærkede et stramt udtryk fra sygeplejersken. "Du har ikke spist i 24 timer, også ved du hvad der sker," Lim sank en klump og endte med at tage et par små stykker ris i munden, men de føltes som sandpapir i hendes mund og hun brød sig ikke om smagen. Hun skulle ikke spise medmindre hun havde gjort noget godt.

[Cecilia]

Annabell
Hun trak på skuldrene og tog endnu en bid mad i munden. "Det forstår jeg bare ikke... Men det må hun selv om", sagde hun med et suk, selvom hun ikke var glad for tanken. Alle havde brug for mad. Hun vendte blikket mod Erik med et smil. "Det har du ret i. Men bare rolig, han har ikke potentiale som ny madras", blinkede hun drillende til ham for at få løftet stemingen.

Alex
Han fik en rynke i panden over hendes hviskende ord og hans hoved sank ned på samme niveau som hendes. "Men jeg kan jo ikke bare sidde og spise, uden du spiser noget? Det ville jo ikke være rigtigt, vel?" sagde han roligt, og bed sig i kinden over sygeplejerskens kommentar. Hun hjalp på ingen måde. "Prøv bare at spis den her skefuld okay? Og så kan du hjælpe mig med at få noget mad?" foreslog han med et smil og holdt roligt skeen frem mod hende.

[Marie]

Erik
"Det er nok ikke meningen, at vi skal forstå?" Sagde han så tøvende og skævede til hende, inden han trak en anelse på smilebåndet. Erik lo af det. "Der er ingen der har potentiale for det, for du kan ikke undvære denne luksuriøse model af en madras, der er ingen i denne stil," pointerede han roligt, han havde faktisk ikke skænket det en tanke.

Lim
"men.." Hun tøvede, han havde ret. Det ville ikke være i orden. Hendes blik faldt ned mod tallerkenen, inden hun ignorerede sygeplejerskens ord. Det var ikke noget hun skulle blande sig i. Så hun kunne godt glemme alt om det. Lim tøvede og skævede lidt rundt. "Øhm .. Det .." Lim tøvede, men endte alligevel med at tage imod skeen og spise af maden, selvom det ikke sagde hende noget. Hun sank det med besvær og mærkede en dårlig samvittighed over at føle velbehag i maven ved det. Hun samlede dog noget mad op til ham og rakte den frem for hans mund i stilhed.

[Cecilia]

Hun nikkede, da han havde ret. Det var sikkert ikke noget, som de burde vide. "Så siger vi det. Men jeg har dog på ingen måde fået det bevist endnu", påpegede hun drillende og blinkede til ham, inden hun tog noget mere mad på gaflen og proppede det ind i munden.

Alex
Hun virkede til at tøve, men Alex holdt sig bare tavs og sendte hende et opmuntrende smil. Det endte også med, at hun tog maden fra skeen og han trak skeen til sig igen. Han åbnede munden og tog hkædeligt imod maden, der virkelig var tiltrængt. Hans krop havde brug for en hel del mad for at have energi nok, og sådan, som det gik når hab selv spiste var overhovedet ikke nok. Endnu en gang samlede han en skefuld mad op og rakte den mod hende. "Du går rent faktisk også varmen ved at spise. Hvordan går det med at holde varmen?" spurgte han hende roligt med et smil.

[Marie]

"Hey hey, hvad fanden skal det lige betyde?" Erik hævede det ene øjenbryn. "Skal jeg tage det som, at du regner med at skifte mig ud?" Han så overvejende på hende, men han testede hende blot. Inden han tog en skovfuld af maden og tog i munden. Det var kedelig mad, men bedre end ingenting.

Lim
"Hvorfor kalder hun dig Alex?" Spurgte Lim så pludseligt, da hun ikke ville gå og tænke over den detalje og gerne bare have den ud af verden, så hun ikke længere behøvede at tænke over det. "Gør .. Gør jeg?" Hun så tøvende ned, men skubbede blot tallerkenen væk. Sygeplejersken så noget skeptisk på dem. "Sørg for at hun spiser," sagde hun derfor og marcherede væk, så man kunne høre de klikkende hæle mod gulvet. Lim krympede sig kort og bemærkede to længere væk, der sad og stirrede. "Folk stirrer," mumlede hun ned i bordet, inden hun pillede lidt ved maden. "Ikke godt," sagde hun så endeligt.

[Cecilia]

Et fnis forlod hende uvilkårligt, men hun prøvede dog ikke at vise det. "Nej. Du skal tage det som, at jeg ikke har fået lov til at prøve dig ordenligt endnu. Du flytter dig jo hele tiden", sagde hun drillende og tog selv en gaffelfuld mad i munden. Maden varmede dejligt i maven, selvom smagen kunne have været bedre. Men hun klagede ikke.

Alex
"Fordi det er mit navn", sagde han med et let smil med ansigtet vendt mod hende, mens skeen balancerede i luften. Han syntes da også, at han havde introduceret sig som Alex? "Ja. Maden er det, der giver dig energi, fordi alt det gode bliver sendt ud i kroppen, så den kan køre. Tænk på det som benzin. En bil skal bruge benzin for at køre, og når den køre bliver den varm." Det var sådan, han nogenlunde havde fået forklaret det første gang. Det var så blevet noget mere kompliceret hen af vejen. Han nikkede til sygeplejerskens ord, men ignorede dem alligevel, da han fokuserede på Lim. "Er det en dreng og en pige? For så er det fordi jeg gik over til dig i stedet for at sidde ved dem", svarede han hende roligt og holdt skeen op. "Tag den her, og så må du hjælpe mig."

[Marie]

Lim
"Men du .." Hun tøvede. "Du præsenterede dig, som Nathan?" Det var da det han havde sagt? Var det ikke? Eller havde stemmerne drevet gæk med hende? Hun pillede ubevidst ved bord kanten med den ene negl, den var snart lang nok til sit formål. Hun lod blikket skyde rundt. "Jeg kender ikke til biler, vi har heste hjemme," sagde hun tøvende. Hendes forældre mente at biler forurende og derfor var noget djævlen havde skabt. Hun tøvede. "Okay," sagde hun tøvende. Hun var dog langt fra sikker, og tog derfor ikke af maden. "Ja og .. mange andre," hviskede hun tøvende og så hvordan han holdt skeen, hun tog den og stirrede på maden inden hun vendte den rundt og begyndte at made ham forsigtigt.

Erik
"Hey! Sådan noget kan man sku da ikke sige," lo han af det, og så lidt rundt. "Men, du skal da være velkommen til at prøve mig ordentligt," der kom et frækt glimt i øjet på ham og han blinkede til hende, inden en maskulin latter løb over hans læber. Det var alligevel en sjov tanken at få. Prøve rigtigt, det skulle hun nok få igen.

[Cecilia]

Alex
Han rynkede i panden og rystede på hovedet. "Nej jeg gjorde ej?" spurgte han forsigtigt, da han var næsten sikker på, at det var sådan. Han ville i hvert fald ikke frivilligt præsentere sig med det navn, no way. "Men så forestil dig, at dine heste ikke får mad. Hvordan ser de så ud, hvor meget kan de klare?" spurgte han, da han rent faktisk ikke vidste en pind om heste, andet end at de var store og spiste græs. Han rystede på hovedet. "Du skal ikke tage dig af dem. De er bare jaloux på mig over, at jeg må sidde sammen med dig", sagde han med et smil, inden han åbnede op, så maden kunne komme ind. "Hver anden mundfuld jeg får, så får du en mundfuld?" foreslog han roligt og fandt en anden ske frem.

Annabell
"Det kan du da se", blinkede hun til ham, og hun havde et rigtigt smil på læben nu. Ved hans ord og frække blik, kunne hun dog mærke varmen komme frem i kinderne igen, og hun daskede let til hans arm. "Du ved hvad jeg mener. Ikke på... ja, årh, du er træls!" sagde hun og rullede med øjnene, inden hun meget bevidst koncentrerede sig om maden.