Learn it (Annabell)

[Marie]

"Har der været noget, der fik dig til at tøve på at du kunne stole på mig?" Han lage armene over kors og så på hende. Han kunne ikke skjule det nysgerrige og meget interesserede blik, der florerede i hans øjne. Han var så klar på at lave noget, og hemmeligheder var hans styrke, så det var bare lige at smække en masse gode ting i hovedet på ham.

Lim
"Sygeplejersker betegnes som hekse og dermed dele af djævlen, vidste du ikke det? De forsøger at proppe noget unaturligt ind i kroppen?" Hendes blik lå forvirret på ham. Det var derfor hun nægtede at adlyde sygeplejerskerne, og derfor der altid var problemer, når de sende dem mod hende. Hun bed sig i underlæben. Der var ikke mange, der forstod hende, og ham her var nok ikke en undtagelse, som hun havde troet i første omgang. Hun bed sig en anelse i kinden. "Fordi så ville jeg overtræde det?" Sagde hun tøvende.

[Cecilia]

Annabell
Hun tænkte sig let om, inden et lusket smil strøg over hendes læber og hun rystede på hovedet. Det havde der jo ikke rigtig været på nogen måde. Altså andet end at han næsten havde været skyld i, at hun kom for sent til maden. Men de havde alligevel klaret den, så det talte jo ikke? "Okay, nu skal du høre efter. Vi skal på hemmelig mission. Ingen må kende til den. Men vi skal have undersøgt hele etagen for rum. Med mig eller imod mig?" spurgte hun lavt hviskende og lænede sig let imod ham, så hun vidste han kunne høre hende. Det kriblede i hende for at komme afsted og lave bare et eller andet!

Alex
"Virkelig? Er det sådan det er? Er det ikke bare for at hjælpe, at de gør det?" spurgte han en anelse forvirret. De piller, han fik af dem, virkede jo helt fint og rent faktisk ret så godt. Hvis bare han nu huskede at tage dem. Men hun kunne jo selvfølgelig have ret i, at det, de gav hende var noget dårligt stads. Hun havde jo også først fået synerne efter pillerne? "Nej. Ikke hvis du bare får det mad, du har brug for. Man kan leve omkring en uge uden mad, men man bliver også svagere og svagere. Og hvad vil det nytte at være svag?" spurgte han hende. Han ville i hvert fald ikke bryde sig om det.

[Marie]

Han lo af de ord. Det morede ham at hun havde sådan en entusiasme for at skulle ud og lave disse løjre. Latteren havde en klukkende lyd og morskaben lød i blide baner som symfonier. "Hvad venter vi så på? Lad os komm afsted og se nærmere på stedet", han blinkede kækt til hende.

Lim
Hun lod fingrene skrab imod den glatte overflade. Blikket løftede sig ikke det mindste. Hvad skulle hun også sige til det? Læben blev suget ind og hun torturerde dn i mildes tal. "Så længe går der heller ikke", hviskede hun fraværende nde.

[Cecilia]

Hun kunne ikke selv lade være med at grine af hans ord, selvom hun prøvede at skjule det i hånden. Hun skulle være seriøs nu! "Okay. Men først skal vi altså have nogle agentnavne for at gøre det virkelig autentisk! Medmindre det bliver for barnligt?" Det sidste kom en anelse forsigtigt, da hun ikke ville fremstå som for barnlig overfor ham. Hun ville bare gerne ud og have det sjovt og så var der ingen detaljer, der skulle udelades.

Alex
Han smilede opmuntrende til hende, og rystede roligt på hovedet. "Det kan godt være. Men det ændrer stadig ikke på, at man burde få mindst tre solide måltider mad om dagen for at holde sig kørende. Så spis i det mindste et for ikke at torturere din krop." Kroppen skulle jo hele tiden have noget at brænde for at holde sig kørende. Det var i hvert fald, hvad han havde lært.

[Marie]

Han kunne ikke helt fjerne det fjogede og muntre smil, mens latteren trængte sig mere og mere på hos ham, mens hun ligeså lo. Hun virkede dog til, at forsøge at få en fast og mere seriøst antydning, men i hans hoved kunne det ikke lade sig gøre lige nu. Smilet bredte sig, om end det var muligt mere på hans læber, da han hørte hendes ord. "Forsent. Agentnavne er det vigtigste lige nu," sagde han og så på hende. Han var jo blevet helt overgiret af det her. "Agent Crimerider 1 og 2" Han blinkede til hende.

Lim
"Det er ikke tortur af min krop. Hvis den var sulten, så ville den sige det, det gør den ikke," mumlede hun lavt. At hun havde vænnet kroppen til at være udhungret faldt hende ikke ind, det var slet ikke i hendes tanker. For hende var det blot en selvfølge, at medmindre Herren gav grønt lys, så var mad ikke en mulighed. Hun forsøgte derofr at lade være, men hun havde altid fået afvide, at hun skulle forsøge at være der for sine medmennesker, selvom deres grådighed oftest havde det med at smitte af. Dertil bruge hun selskade. Hun bed sig i underlæben.

[Cecilia]

Kort lavede hun et lille hop af glæde over, at han var med på den, inden huk fandt ud af, hvad hun gjorde. En fnisen forlod hende, og hun følte sig ærligt helt på toppen i det øjeblik. "Helle for at være nummer 1. Så bestemmer jrg nemlig", blinkede hun til ham, inden hun nikkede ned mod gangen som at dr skulle komme videre. Det her var helt klart det sjoveste, der var slet her indtil videre.

Alex
"Det er fordi du ignorerer det. Hvis vi går ned i træningscentret lige nu, så ville din krop ikke kunne holde til noget som helst. Simpelthen fordi den ikke har energi nok, og fordi du, når du ikke spiser, rent faktisk nedbryder dine muskler." Han forstod ikke, hvordan hun ikke ville have noget at spise. Han var selv stadig hundesulten, men han viste intet tegn på det.

[Marie]

Han lo af hendes hop af glæde, det morede ham virkelig at se hende sådan her. Det var ikke sådan han lige havde tænkt hende til at være, da han mødte hende i starten, men han blev mere og mere positivt overrasket for hvert sekund - ja der var skam også nogle negative ting, men det var ikke så meget det. Han studerede hende, da han lo af ordene. "Så det gør du? Og hvem har givet dig retten til det, når jeg har valgt navnene?" Spurgte han og blinkede til hende. Det var da komisk alligevel. Han satte straks i bevægelse i den rette retning med hende, og i farten greb han fat i hendes hånd ubevidst.

Lim
"Hvorfor skulle jeg træne i et træningscenter, når det vil være at snyde min krop til at tro at jeg oprigtigt laver noget arbejde?" Spurgte hun tøvende, mesn hun så på ham og bed sig selv i underlæben. "Jeg må ikke.." Hviskede hun nærmest, mens hun pillede ved bordpladen. "De siger at det er en spiseforstyrrelse," mumlede hun lavt, mens han virkede uforstående. Hvordan skulle hun kunne banke det ind i hovedet på ham? Var han ligesom alle de andre?

[Cecilia]

Annabell
Hun kunne ikke selv lade være med at grine over hans latter og det føltes så utrolig rart at gøre det. Hun rullede dog med øjnene af hans ord, da han selvfølgelig skulle drille. "Men det er mig, der fandt på legen?" modsagde hun ham drillende. Da han greb fat i hendes hånd vendte hun kort blikket mod dem, inden hun løftede ansigtet mod ham med et smil.

Alex
Snyde sin krop? Han forstod det ikke og fik også en rynke i panden over det. Man snød dog ikke sin krop ved det, gjorde man? Han sad et stykke tid og funderede over det, inden hun fortsatte. "Spiseforstyrrelse? Lim dog", sagde han bekymret, da tanken ikke havde strejfet ham. Han havde hørt om spiseforstyrrelser, men på ingen måde sat sig ind i, hvad de egentlig gik ud på.

[Marie]

Erik
Han studerede hvordan hun rullede sådan med sine brune øjne, så han et kort øjeblik overvejede om de ville vælte ud af hovedet på hende. Han skød dog hurtigt tanken i sænk, det kunne jo ikke lade sig gøre, hvad var det også for en fantasi at proppe ind i hovedet på ham? Han fik dog et enkelt latter over læben ved tanken. "Måske, men jeg fandt på navnene? Så det argument holder ikke i rettet," han blinkede til hende. Inden de smuttede ud af døren og han følte sig fyldt med energi - og mæt.

Lim
Hun så på ham. Så han var også en af dem. "Det har jeg altså ikke!" Protesterede hun med en næsten pibende toneleje i et desperat forsøg på at overbevise ham om det. Men hvad ville det nytte? Hun skulle aldrig have nævnt den detalje. "Undskyld mig", mumlede hun lavt til ham og skubbede sin stol tilbage for at slippe væk. Selvom maden ikke var spist op. Det var begrænset, hvad hun havde fået.

[Cecilia]

Annabell
"Det kan du ikke bestemme! Ellers, så hedder vi bare ræv og falk, og du er selvfølgelig ræven." Hun blinkede drillende til ham. "Så har jeg fundet på navnene, ergo, jeg bestemmer", konkluderede hun drillende og klemte kort hans hånd. Han fik næsten hele tiden taget kontrollen fra hende, og nu prøvede hun at få den tilbage. I hvert fald bare for em stund.

Alex
Han blev helt overrasket over hendes reaktion, og forstod ikke, hvor den kom fra. Ved hendes undskyldning greb han fat i hendes arm, inden hun kunne nå at forsvinde. "Men hvis du ikke har det, hvorfor beviser du så ikke bare overfor dem, at du ikke har det? Sværere er det vel ikke?" foreslog han roligt og havde et let, men alligevel fast greb om hendes arm.

[Marie]

Erik
Han skævede til hende. "Kan jeg ikke være falken? Det kunne være monster fedt at kalde dig Fox - Foxy Lady" Han blinkede drillende til hende, og hunne ikke få smørret det drengede smil af sine læber, mens han rystede på hovedet så de rødlige lokker dansede om hans hoved, inden de faldt let på plads igen. "Nå nå frk. sip" sagde han og rullede kort med øjnene, mens han så mod hende. Da hun klemte hans hånd. Han elskede at drille hende på denne måde.

Lim
Hun stivnede fuldstændig i hele sin krop, da hun mærkede hånden lukke sig om hendes arm. Hun gik helt i stå og vidste ikke, hvordan hun skulle gøre for at komme ud af det her. Hun ledte efter et pejlemærke, noget at holde sig til. Hun bed sig i underlæben og mærkede sig selv krympe sammen for armen der holdt fast i hende. Han slap ikke. Hvorfor slap han ikke? Hendes blik var stivnet ved hans hånd og hun rykkede det ikke. "Jeg .. De vil ikke tro mig.." Hviskede hun nærmest. "Vil du ikke nok slippe mig?" Hviskede hun derefter lavmælt. Mon han ville høre ordene der nærmest blev helt forstummede?

[Cecilia]

Hun kunne ikke lade være med at grine af hans ord, da de egentlig lød godt. "Er der nogle bagtanker ved det?" spurgte hun dog med et lumsk smil, da det ville ligne ham at have sådan nogle. Hun rakte tunge af ham ved hans ord og rystede på hovedet. "Det er godt, at du endelig har fundet din plads", sagde hun drillende, inden hendes blik skød frem. Hvor skulle de starte henne?

Alex
Han kunne godt mærke, hvordan armen stivnede i hans greb og han brød sig ikke om det. Han brød sig ikke om følelsen af at gøre hende ondt. "Men skal vi så ikke modbevise deres teori? Hvis vi nu mødes ved hvert måltid og spiser en smule, så vil de jo sænke den latter lige anklage?" foreslog han roligt, inden han hørte hendes helt lave ord. Hab havde heldigvis lært at lægge mærke til lave lyde, og derfor bed han sig kort i læben, inden han slækkede taget og til sidst slap hendes arm. Hun måtte bare ikke forsvinde endnu.

[Marie]

Han blinkede til hende, mens han overvejede det. "Ikke andet, end at det er et undercover navn og at man ikke må afsløre hverken identitet eller bruge det i andres tilstedeværelse," han så på hende med tilfredshed. Han blev ved med at sige ordene i sit hoved og morede sig lidt over det. Han bemærkede hendes lumske smil. "Udover at tage dig på sengen en dag," sagde han drillende. At han bestemt ikke mente det som i seksuel relation sagde han ikke noget om. "Har jeg mon det?" Spurgte han drillende.

Lim
Hun krympede sig under armen, da det var virkelig ubehageligt at nogen rørte ved hende. Det var uanset om det var hende eller dne anden der tog initiativ til det. Hun var ikke særlig tilfreds med det. "Det har ikke hjulpet endnu", sagde hun tøvende, og så ned. Hun havde da spist et par ris, var det ikke nok? Han mærkede hende slække grebet og hvordan han til sidst slap hendes arm. Hun trak sig væk og tog armene tæt ind til sin skrøbelige lille krop.

[Cecilia]

Det lød faktisk fedt. "Top", sagde hun derfor, da hun så gerne ville kaldes det navn. "Fox og The Falkon kan ingen slå." Hun blinkede til ham og følte sig helt på toppen, inden hans kommentar kom og den røde farve strøg frem til hendes kinder. "Erik! Stop det!" sagde hun lavt og daskede ham på skulderen, mens hun prøvede at få neddæmpet den røde farve, selvom det var svært. I flovheden glemte hun helt hans sidste ord.

Alex
"Måske fordi du ikke har spist nok til at over bevise dem? Kom, alt dig ned og så tager vi begge lige to skefulde mere, okay? Så må det være nok for denne gang." Hvis hun sagde, at hun ikke havde spise forstyrrelse, ville hun nok følge det. Ellers var det et klart tegn på, at hun havde. Og det vidste Alex ikke helt, hvordan han skulle karpere.

[Marie]

Tilfredsheden meldte sig straks i øjnene på ham og han var yderst veltilpas. "The Falkon er lettet" lo han og gav hendes hånd et klem. Inden han kiggede undrende på hende, da hendes ansigt pludseligt blev helt rødt og hun kom med de lave irettesættende ord. han så uforstående på hende, og mærkede så et dask, så han slap hendes hånd. "Av!" Kom det fra ham og han ømmede sin skulder. "Hvad skulle det til for? Det var .. Oh .. Nåårrh!" Kom det fra ham og han begyndte at le, da det gik op for ham, hvorfor hun reagerede sådan.

Lim
Hun så tøvende på ham. "Jeg må ikke. Jeg har ikke gjort noget godt, så spiser man ikke", sagde hun lavmælt og så på ham. Kort flakkede blikket frustreret og nervøst mod stolen, derefter rundt på cafeteriet. De var de eneste der var tilbage og personalet stod noget utålmodigt og iagttog dem. Hun følte sig overvåget og bed tænderne sammen, inden hun nærmest krympede sig sammen og satte sig sammenkrøllet på stolen med usikkerheden strående ud af hver en afkrog af hendes krop.

[Cecilia]

Da han slap hendes hånd slog hun armen beskyttende om sig, da hans ord virkelig havde sat sig i hende, selvom det ikke lød som om han rent faktisk havde tænkt det den vej. "Du må virkelig stoppe med at komme med sådan nogle ord. Specielt i offentlig heden", sagde hun en anelse fornærmet, men ved hans latter kom et lille smil dog frem på hendes læber, selvom hun ikke ville have det.

Alex
"Du har da gjort noget godt? Du har hjulpet mig med at spise, da jeg ellers ikke ville have fået noget som helst nærende. Og så har du også hjulpet dig selv med at få varmen. Det er to gode ting, to mundfulde mad", sagde han med den rolige stemme og afventede bare hendes reaktion. Hun havde i hvert fald brug for maden, det var der ingen tvivl om.

[Marie]

Han så på hende og trak på skulderne. "Det var altså ikke ment på den måde, det var en metafor .. Men .. Jeg havde slet ikke tænkt i de baner" Forklarede han sig og skævede imod hende, inden han rystede let på hovedet af det. Han tiltede hovedet let på skrå og så på hende. "Specielt i offentlighed. Er du bange for at ses offentligt med mig?" Spurgte han og så på hende. "Eller bare hvad folk tænkt vi har gang i?"

Lim
Hun rystede ubevdist på hovedet af det. Det kørte en anelse desperat fra side til side, mens hun bed sig i underlæben. "Nej .. nej .. nej" .. Hun rystede febrilsk på hovedet af det. Hun sank en klump. Pludseligt samlede hun benene på stolen, og uden et ord stirrede hun mod væggen. Ud af væggen begyndte nattens væsner at kravle. Hun glimtede med øjnene. "Det .. De .." Hun mærkede hvordan hendes stemme blev mere og mere tøset, mens hun så scenariet. "Jeg .. Det må jeg ikke.." Hviskede hun.

[Cecilia]

Det lettede en smule, at han ikke havde tænkt i de baner, og derfor falmede får en også af hendes kinder. Hun endte dog med at gribe fat i hans arm og stoppe ham op, da hun ikke brød sig om hans ord. "Nej. Jeg er ikke bange for at ses offentligt med dig", sagde hun bestemt og holdt blikket mod ham. "Men jeg er bare ikke så glad for at alle sådan du ved kan drage konklusioner omkring noget, der egentlig ikke er en ting..." Hun endte med at bide sig i læben.

Alex
En rynke kom frem i hans pande og han forstod ikke hendes reaktion. Derfor rykkede han også stolen mod hende og rakte søgende en hånd ud. "Hey. Hvorfor ikke?"

[Marie]

Erik
Hun virkede lettet, men han hang stadig ved de andre ord og endte med at ryste på hovedet."Det kan vel være ligegyldigt, hvordan det ser ud iforhold til andre. Det rager ikke andre, hvad der sker og ikke sker, når de ikke er en del af det? Men det er åbenbart noget, som du tager dig af?" Han så på hende. Inden han fangede, hvad hun mente. "Ikke er en ting?" Han hævede det ene øjenbryn. Nok var de ikke noget, men det var alligevel en lidt sårende måde at sige tingene på. Noget han ikke lige have set komme og derfor måtte tykke noget på. Han mærkede et stik, det var ikke behagelige ord.

Lim
Hun hørte knap nok hvordan stolen blev skubbet imod hende. I stedet for sad hun sammenkrøllet og forstod ingenting. Inden hun bed sig i underlæben og skævede til ham. "Jeg .. De er grådighed når man ikke er sulten," hviskede hun lavt, mens hun hev benene helt op på stolesædet, mens hun så væsnerne kravle hen over gulvet. Hvorfor så andre dem ikke? Hvorfor var det kun hende? Personalet reagerede ikke, men hun var fanget i at se på dem, som de kom krybende med deres mumlende ord.

[Cecilia]

Annabell
Hun brød sig ikke om, at samtalen var blevet drejet i den retning, og derfor endte hendes blik også med at skyde sig fra hans. "Det er bare... Hvis der kommer rygter er det ikke til at vide, hvor de ender henne og med hvad..." sagde hun lavt, mens hun fortrød, at hun var kommet ind på emnet. Huun brød sig bare ikke om at miste kontrollen, og hvis der blev skabt rygter, så ville de ikke kunne kontrolleres. Hendes blik gled op og hun kunne kort se noget, der lignede svigt i hans blik. Eller det troede hun det var. "Det var ikke ment på den måde, det ved du..." mumlede hun lavt, og hendes blik skød ned. Kontrol Annabell! Hun vidste dog ikke, hvor den skulle komme fra.

Alex
Han rystede på hovedet. "Det er ikke grådighed. Det er grådighed, hvis man tager mere, end ens krop har brug for. Og din krop har brug for mere end bare et par riskorn", påpegede han roligt og hans hånd ramte hendes skulder. "Pråv det Lim." Han ville så gerne hjælpe hende, da han kunne mærke, at hun var nervøs, han vidste bare ikke hvordan.