|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 18:51:51 GMT 1
Han kunne tyde ligt høre hendes nervøsitet og et fii en rynke frem i hans pande. "Hvad mener du?" spurgte han lavt og trådte mod stemmen. Han fangede ganske let hendes håndled mellem hans varme fingre og lod fingrene glide ned til hendes iskolde hånd. Hvorfor kunne hun ikke tage imod den? 'Fordi hun ikke gider dig, man!'
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 19:00:12 GMT 1
"Vi .. Jeg må ikke tage imod ting, og hvis vi ikke må have det, så får jeg ballade. Jeg vil ikke være på kant med nogen. Slet ikke Gud.." Det sidste mumlede hun lavt, var det ikke en bedre måde at sige, at hun ikke havde samvittigheden til det. "Hvad hvis du selv fryser?" Røg det forsigtigt over hendes læber, mens hun mærkede hvordan hans varme fingre gled ned til hendes iskolde og hun veg sine fingre til sig og knugede hånden ind til sig, som havde hun brændt sig.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 19:02:41 GMT 1
"Hvis jeg ikke måtte have det, så ville jeg ikke have haft det", påpegede han og prøvede at holde ansigtet mod hende, selvom han ikke vidste præcist, hvor hun var henne. Heller ikke hvor høj hun var. Hun trak hånden til sig og han sukkede. "Jeg fryser ikke. Prøv selv at mærke min hud, sådan er den hele året", påpegede han med er lille smil p læben.
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 19:07:20 GMT 1
Hun så mistroisk på ham, hvorfor ville han overhovedet snakke med hende?. Men det ville David også, mindede hun sig selv om. Hun tog en dyb indånding og rakte den rystende hånd fremad. Tre gange veg den tilbage, inden hun forsigtigt berørte hans hånd. Varme. Hun trak hånden til sig igen. "Men .." Hun så sig over skulderen, lettere paranoid. "Det ville ikke være fair," mumlede hun helt stilfærdigt.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 19:12:20 GMT 1
Han mærkede hendes kolde fingre mod sin hånd og ventede ellers bare på hendes reaktion. "Så det ville være fair, at en som mig, det aldrig fryser lader den varme trøje ligge i tasken i forhold til dig, der rent faktisk har brug for den?" spurgte han roligt.
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 19:17:25 GMT 1
Hendes blik flakkede ned på de bare tæer og hun bed sig i kinden indvendigt, mens hun tøvede. Hvad skulle hun svare til det?. "M-måske?" Hun valgte i stedet for, at se på ham. Denne gang så hun mod hans bind. "Hvor .. hvorfor går du med .. bind for øjnene, når du alligevel ikke kan se?" Spurgte hun forsigtigt, det var ikke et bevidst valg for at ændre emne, men hun havde tænkt over det. Pludseligt begyndte væggen at ændre sig og straks trådte hun tilbage. Det var et meget dårligt tegn.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 19:42:34 GMT 1
Han rystede på hovedet med et smil. Hun måtte selv beslutte sig for at tage den. Der ville i hvert fald være bedst for hende, så kold hun var. Ved hendes næste spørgsmål tog han en dyb indånding og prøvede at høre, om medicinen havde haft sin virkning. Der var ingen stemme i baghovedet. "Lang historie. Men jeg har vundet fordi det er nødvendigt", svarede han hende roligt, selvom det var er noget ømtåeligt emne. Bare hun nu ikke viste sig at være blond.
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 19:52:41 GMT 1
Hun tøvede ved de ord. "Det forstår jeg ikke," måtte hun erkende blindt for ham. For hun forstod slet ikke de ord. Hvordan kunne det være en lang historie og noget han havde vundet fordi det var nødvendigt? Hun tiltede hovedet på skrå. Mens, hun skrækslagen bemærkede, væggen der ændrede sig. Hun trådte til side og mærkede sin ryg støddede imod dørkarmen, så det gav et jag af smerte i den ene skulder. Det var behageligt og smertefuldt. "Øje for øje," mumlede hun lavt, da det blev skrevet på væggen. Hun blinkede et par gange med øjnene.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 19:59:18 GMT 1
Han lyttede opmærksomt til hendes ord. "Jeg har det, fordi det er nødvendigt." Det var noget pladder, han fik sagt lige før, og det var han ked af at have udsat hende for. Han kunne høre, hvordan hun bakkede ind i væggen og en rynke formede sig på hans pande. "Lim, er du okay?" spurgte han forsigtigt. Han blev om muligt endnu mere forvirret ved hendes næste ord. "Hvad betyder det?"
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 20:08:17 GMT 1
Hun nikkede til hans ord, og overvejede ikke - at det ikke var muligt for ham at se det. "Det står på væggen," mumlede hun lavmælt. Hun var sikker på, at de medicinerede hende forkert, for det blev altid værre med vrangforestillingerne, når hun havde fået sin medicin. Det var noget underligt noget. Eller skete det virkeligt, hun turde ikke tjekke efter og han kunne ikke se det, så det hjalp ikke. "Det bevæger sig," hviskede hun lavt.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 20:20:01 GMT 1
Han rynkede i panden over hendes ord, og trådte tættere på hende. "Hey, slap af", sagde han beroligende. "Kig på mig, okay? Bevæger jeg mig?" spurgte han hende beroligende og prøvede at forstå. Hvad var der for noget, hun fablede om? Det lød dog ikke rart på nogen måde.
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 20:25:32 GMT 1
Hun stivnede helt, da han kom alt for tæt på, så hun følte ubehag ved nærværet. Nervøst flakkede blikket fra væggen og mod ham, men hun kunne stadig se, hvordan det forandrede sig hele tiden. Hun sank en klump, inden hun tøvende nikkede ud i luften. "Det .. Ja .. Nej .." Hendes blik flyttede sig hele tiden fra ham. Draget af hallucinationerne der blev skabt på væggen. Hun lukkede øjnene og begyndte at remse bibelske citater i sit hoved.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 20:30:05 GMT 1
Han fornemmede, hvordan hun ikke fokuserede, men stadig kiggede overalt omkring sig. "Hey. Kig her. Hvad sker der?" spurgte han lavt, men han kunne på ingen måde vide noget om, hvad der skete med hende. Der her kunne måske forklare, hvorfor hun fik piller. Men så burde det jo hjælpe hende med ikke at få det.
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 20:35:33 GMT 1
Hun så tøvende på ham, men hun kunne ikke koncentrere sig. Det kom for tæt på og væggene ændrede sig konstant. Hun sank en klump. "Det .. Nej, I forstår ikke" Mumlede hun. "Han forstår." Tilføjede hun så. "Han er den eneste der forstår," hviskede hun lavt, men hvor var han lige nu. Han er her altid. "Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste skal blive de første." Sagde hun pludseligt, da hans ord pillede ved hendes hoved.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 20:46:52 GMT 1
Hun lød til at være helt fra den og derefter endte han også med forsigtigt at placere hænderne på hendes skulder, bange for hendes reaktion. "Slap af Lim. Jeg er her. Det andet findes ikke", prøvede han at berolige hende og han holdt sine rolige store hænder mod hendes skuldre.
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 20:54:46 GMT 1
Skulderne skød op og hun krympede sig for hans hænder imod dem. De følte brændende, og hun kunne ikke lide det. Hænderne rørte hende kun, når hun blev undersøgt og derfor forbandt hun det med noget virkelig dårligt. Hun bed sig i underlæben og så på ham. Hun forsøgte at krybe sig udenom det, men hun var gået i baglås og kunne hverken gøre fra eller til.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 21:24:55 GMT 1
Hun virkede stadig nervøs, men fablede i det mindste ikke om alt muligt. Han kunne mærke, hvordan hun stivnede, men han lod hænderne blive på hendes skuldre. "Tag det roligt. Øjeblik, hold dig i ro", sagde han roligt og slap taget i hende for at vende sig om og tage trøjen. "Kom her, den her vil hjælpe. Den vil få det til at forsvinde." Han rakte trøjen ud mod hende.
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 21:31:48 GMT 1
Instinktivt rystede hun på hovedet. "Nej nej nej .." Hun gik helt i baglås, inden hun søgte mod døren med blikket. "Jeg .. Det .. Jeg skal bare lige .." Hun begyndte at tælle til ti mens hun kneb øjnene sammen. Rolig nu. Lucy .. Lucy .. Lucy .. Lød en stemme pludseligt, hun nåede kun til 6' inden hun åbnede øjnene og spærrede dem op. Hun så den mørke skikkelse. "Det ville være lettere, hvis du kunne se," stammede hun.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 22:08:34 GMT 1
Hun lød helt panikslagen, og han fik det dårligt af at høre det. Han svamg trøjen over skulderen og prøvede forsigtigt at finde hende med en fremstrakr arm, men det virkede ikke muligt. "Hvorfor ville det være nemmere, hvis jeg kunne se?" spurgte han hende roligt. Selvfølgelig ville det være lettere for ham, hvis han kunne se, men han kunne ikke se, hvorfor det skulle være lettere for hende. Hun blev jo ikke påvirket?
|
|
|
Post by Marie on Sept 22, 2014 20:05:42 GMT 1
"Så .. så .. " Hun tog en dyb indånding og lukkede øjnene i. "Kunne du fortælle om det er rigtigt eller forkert." Hviskede hun nærmest, inden hun igen åbnede dem. Gud havde det med at sende beskeder, men de gange hvor væggene ændrede skikkelse, så sagde mor altid at det var djævlens forsøg på at ødelægge Guds budbringer og at det hang med i det. Hun kunne ikke lide det, når det skete.
|
|