|
Post by Marie on Oct 1, 2014 19:12:58 GMT 1
Erik Zachary Damonhill
Vinden smøg sig omkring hans krop og ruskede i den alt for store t-shirt der hang lidt løst om den ellers muskuløse og veltrænede overkrop. Han lukkede kort øjnene, mens han nød vindens kærtegn der strøg omkring kroppen, inden de blev åbnet op igen. Det gullige blik gled rundt, mens han bevægede sig ud over gårdpladsen. Skoene gav en taktfast lyd fra sig, mens han bevægede sig afsted. Hænderne blev stukket i lommerne på de stramme grålige bukser, der stumpede forneden. Han håbede virkelig snart, at de fik noget tøj der passede til ham, for det var begyndt at blive en anelse koldt og desuden var det ret kickset at han bevægede sig rundt med høje sokker for at dække det bare hud.
|
|
|
Post by Alexandra on Oct 1, 2014 19:30:11 GMT 1
Penelope Natascha Aya Gaixoa
Hun bevægede sig med hastige skridt mod den store åbning ud til de udendørs arealer, hendes åndedræt var unormalt hurtigt, overfladisk, og det lød næsten hyperventilerende, hendes hjerte pumpede vildt og voldsomt mod hendes ribben i hendes spinkle bryst, det var næsten hvad man ville kalde adrenalin, der susede sammen med blodet i hendes vener. Hun havde ikke været udenfor i evigheder, det var ikke tilladt der hvor hun var før, i hvertfald ikke tilladt for hende, men nu havde hun chancen, og den greb hun. Da hun trådte udenfor ramte alting hende hårdt, lydende, synet og de mangfoldige aromaer, hun tog en dyb indånding, prøvede på at sænke sit hjerteslag, og begav sig med forsigtige skridt videre. Vinden ruskede blidt i hendes posede, koksgrå tøj, som sad forfærdeligt på hendes ellers meget feminine og kurvede krop, som dog også var en synlig anelse underernæret, men hun bekymrede sig ikke over det, hun fokuserede blot sit azurblå på skikkelsen af en dreng, der kom gående samme vej som hende.
|
|
|
Post by Marie on Oct 1, 2014 19:34:31 GMT 1
Erik trak roligt vejret, mens han mærkede hver lille detalje. Han havde retning imod bænken, der stod ude midt i gårdhaven, da han bemærkede en skikkelse ud af øjenkrogen. De gullige øjne blinkede kort, inden blikket skød imod skikkelsen og han derved drejede hovedet en anelse og så sig over skulderen. Hele kroppen stoppede langsomt op i sine bevægelser og fødderne endte med at stå solidt plantet i jorden. han så mod pigen. Hvordan hendes posede koksgrå tøj dansede omkring hende, og hendes kurvede krop kom til syne, når vinden slog tøjet tæt omkring hendes krop. Han bemærkede det blålige blik og endte med at gøre et nik imod pigen. "Hej," sagde han roligt og med den melodiske og maskuline stemme, som han altid bar. Kort rømmede han sig, da stemmen var en anelse hæs, men det var også morgen og det var det første han havde sagt i dag. Normalt var han meget snaksagelig, men han havde haft en dårlig morgen.
|
|
|
Post by Alexandra on Oct 1, 2014 20:00:06 GMT 1
Penelope stoppede brat sine flydende bevægelser da drengen med det glødende, ildrøde hår vendte sit hoved og dermed også sit klare blik mod hende. Hun lod kort sine opmærksomme, krystalblå øjne feje studerende over drengen, han havde præcist det samme slags kedelige grå tøj på som hende, mens hans flammende hår udgjorde en ekstraordinær kontrast til det, hun bemærkede, at han havde en trænet krop, der tilsyneladende havde præcist nok muskelmasse til at det så godt ud, uden at være for overdrevet, hun synes hun kunne ænse en gullig farve i hans iriser, men da drengen nikkede mod hende, måtte hun synke en klump. Stadig ikke meget for at socialisere, måtte hun dog indrømme, at hans stemme havde en behagelig klang, så hun nikkede spagt tilbage og ordet: "Hej," forlod hendes fyldige, ferskenfarvede læber. Hun tog et valg, og satte endnu engang, gang i kroppen, hun gik elegant, men varsomt, tættere på drengen.
|
|
|
Post by Marie on Oct 1, 2014 20:05:12 GMT 1
Han kunne ikke lade være med at smile over hende. Hans blik gled over hende, og betragtede den måde, hendes ord var rolige og hun med elegante bevægelser - dog varsomt, bevægede sig tættere på ham. Han indprintede hver lille bevægelse, mens han studerede hende. Hendes krop var feminin og bevægelserne var flydende. Hendes glatte kastanjebrune hår, lå i en sideskildning og dansede i vinden omkring hendes ansigt, det var svært at se, hvor langt det var, men langt var det da. Han drejede sin overkrop imod hende og fødderne fulgte roligt efter i en blød, men maskulin bevægelse. "Erik," præsenterede han roligt og rakte hånden blidt frem imod hende. Han havde det med at give et fast og alligevel blødt håndtryk, men nu var det et godt spørgsmål om hun var en der hilste. Hun virkede lidt tilbageholdende, men det var svært at sige. Han studerede det isblå blik og lod blikket fange hendes med sine egne gullige.
|
|
|
Post by Alexandra on Oct 3, 2014 22:33:49 GMT 1
Hun stoppede let op et ganske kort stykke foran ham, i en flydende, adræt bevægelse. Da han drejede hele fronten mod hende i en fredfyldt, overskudsagtig bevægelse, fangede hun kort den højre side af hendes svagt rosafarvede underlæbe med de overraskende klare, perlehvide tænder, det havde længe været en dårlig vane hun ikke længere selv beherskede, men den generede hende nu ikke synderligt, hun havde trods alt aldrig bidt i gennem sine læber. Ved lyden af hans navn, Erik, synede en svag trækning i hendes ene mundvig, det var ikke et navn man hørte ofte mere, dog dvælede hendes azurblå blik et øjeblik på hans fremstrakte hånd, lettere usikkert, men efter en kortvarig debat med sig selv, i sit eget hoved, valgte hun at tage i mod den med sin egen silkebløde hånd, hun gav hans varme, maskuline hånd et klem, og denne gang var der en trækning i begge mundvige, "Penelope," svarede hun melodiøst som udveksling med den svagt affekterede stemme.
|
|
|
Post by Marie on Oct 4, 2014 14:26:02 GMT 1
Han bemærkede den måde hendes perlehvide tænder greb fat om underlæben på, det var ikke noget han brød sig om at se - og dog, havde han set mange af pigerne her gøre det. Det var en ubevidst flirten i hans hoved, men ingen af dem syntes at være bevidste om det. Han orkede ikke, at tage det op endnu engang, derfor lod han det være. "Hyggeligt, at træffe dig Penelope," sagde han med en venlig klang over den maskuline stemme, mens han let gav hendes hånd et blidt klem og bemærkede begge trækninger i mundvigerne på hende. Let slap han hendes hånd og strøg hånden tilbage i sit hår, mens han kort lod de gullige øjne flakke rundt inden det atter faldt på hende. "Du trængte også til frisk luft?" Spurgte han så roligt hende, i et forsøg på at skabe grundlag for en samtale.
|
|
|
Post by Alexandra on Oct 11, 2014 13:56:58 GMT 1
Hun lod kort sine gennemborende, akvamarin farvede øjne glide studerende fra side til side, ikke nervøst eller panisk, blot for at undersøge de fremmede, uvante udendørs omgivelser, hvilket egentlig også var hendes oprindelig formål, som hun var blevet delvist afsporet fra, selvom hun ellers normalt skyede væk fra sociale interaktioner, havde hun ikke umiddelbart noget imod denne her Erik, hun kunne godt lide hans afslappede holdning. Det varede ikke længe før hendes øjne søgte hans igen, da han havde trykket hendes hånd blidt, trak hun forsigtigt sin egen tilbage og nikkede, "I lige måde Erik," hun skrånede feminint hovedet og en skæv trækning i hendes smilebånd opstod ved hans spørgsmål. "Noget i den stil, jeg blev lidt træt af at kigge ind i de grå vægge dagen lang," svarede hun med så meget overbevisning hun kunne mønstre i sin melodiøse stemme, hun løg ikke, men sandheden var, at hun egentlig var vant til at sidde og kigge ind i en væg konstant, de havde bare haft en anden farve. "Hvad med dig?" spurgte hun oprigtigt interreseret.
|
|
|
Post by Marie on Oct 11, 2014 16:11:16 GMT 1
Hun trak forsigtigt sin hånd tilbage og lad han lod hende gøre det uden problemer. Han ville ikke gøre noget unødigt, eller uden at hun var tryg ved det. Hun virkede på en eller anden måde meget opmærksom på alt, i forhold til de andre han havde mødt. Jo, de havde også været opmærksomme, men ikke på denne måde. Han sendte hende et smil, da hun imødekom hans blik. Hun var meget feminin i hendes måde at være på og alle fremtoninger. "Noget i den samme stil. Også trængte jeg til at få noget frisk luft. Det er ikke ligefrem fordi den indelukkede dunst er tiltrækkende," sagde han med et roligt smil og så på hende. "Det er en skam, at vi ikke kan gå ud hele tiden", sagde han så og lod blikket flakke imod nogle af træerne der bevægede sig noget vuggende i det skønne efterårsvejr, der havde noget af en vind.
|
|