Tankespind (EK)

[Cecilia]

Et fnis forlod hende ved hans ord. "Se, den var træls. Men hvordan kan det være, at jeg ikke går under sammen med verden?" spurgte hun ham drillende. Det gav jo ikke mening.

[EK]

"Fordi du skal lide en meget grusommere død!" Hans stemme var dyster "og tror mig, du ville ønske du var gået under med jorden" sagde han. Hans stemme blev efterhånden mere normal igen, og hans milde drengede smil, hang over hans læber igen.

[Cecilia]

Hans dystre stemme fik hende til at blive lidt mere alvorlig, da det lød meget alvorligt, det han sagde. Men da smilet kom frem på hans læber igen, faldt hun også til ro og sendte ham et smil. "Virkelig? Men det er ikke muligt at kunne leve andre steder end jorden?" påpegede hun drillende.

[EK]

Han grinte og rystede på hovedet. "Overhovedet ikke!" Sagde han drillende. "Hvad vil du så helst?" Spurgte han drillende.

[Cecilia]

Hun rystede opgivende på hovedet med et smil, og tænkte sig lidt om. "Okay. Du behøver ikke fortælle mig din hemmelighed", sagde hun med et drillende smil.

[EK]

"Puha, så kan jeg ånde lettet op" sagde han drillende. Hans smil var afslappet og roligt, ligeså vel som hans kastanjebrune øjne.

[Cecilia]

"Det er vist mere mig, der kan ånde lettet op?" spurgte hun drillende. Det var jo hende, der ville lide en forfærdelig død, hvis hun fik det at vide?

[EK]

"Jaja, men jeg slipper for at forklare min hemmelighed" sagde han med et lille grin. "Skal vi lave noget?" Spurgte han så. Det var måske en måde at lære hende at kende, og helst uden at få morderiske tanker.

[Cecilia]

Det havde han selvfølgelig ret i, og derfor nikkede hun også bare. "Ja, hvad kan du tilbyde?" spurgte hun med et drillende smil. Han skulle i hvert fald komme med en god ide, inden hun bare ville springe med på den. Men på den anden side, så var alle ideer stort set gode på et sted som dette.

[EK]

Han blev i den drillende stemme, "drillerier og hemmeligheder?" Sagde han med et lusket smil. Han kunne lide det hele. Om hun så bare ville glo, så ville han være med.

[Cecilia]

Hun sendte ham et skævt blik og overvejede forslaget. "Eksempelvis?" spurgte hun. Drilleridelen havde hun ikke noget imod, da det lød sjovt, men det med hemmeligheder var ikke lige noget for hende.

[EK]

Han trak lidt op skuldrene, "drille nogen, udforske de steder man aldrig kommer" sagde han med et lusket smil. Han elskede disse ting. Han elskede at gå over grænser, og han havde ikke noget i mod konsekvenserne af det.

[Cecilia]

Hun smilede til ham og overvejede mulighederne. "Så tror jeg, at jeg går ind for at udforske." Det ville jo bare totalt ødelægge alt det med at være dydig, hvis man begyndte at drille de andre. Det ville helt klart give nogle minusser, minusser hun absolut ikke ville have.

[EK]

Han trak på skuldrene. "Du er også så kedelig" sagde han med en drillende tone. "Hvor skal vi tage hul?" Spurgte han med et smil. Han så sig lidt omkring, og en del tanker poppede op, men han lod hende svare først.

[Cecilia]

"Så der kan du konstatere ud fra vores halve time samtale?" pppegde hun drillende, selvom han nok havde ret. Nogle ting ville hun bare ikke rode sig ud i. "Der er en del muligheder..." sagde hun tænksomt og så sig omkring. Hvor skulle de starte?

[EK]

Han nikkede. "Jeg er synsk" sagde han drillende. Han fulgte hendes blik rundt. "Vi kunne jo starte med at finde ud herfra, og så gå enten op eller ned?" Foreslog han med et smil.

[Cecilia]

Hun overvejede det lidt, inden hun nikkede med et smil. "Det lyder fornuftigt, lad os gøre det", gik hun med til og rejste sig op for at strække sig bagefter.

[EK]

Per automatik gik han mod den nærmeste dør. Han regnede vel med at hun fulgte efter. "Op eller ned?" Spurgte han så med er smil. Han vidste at de kom til nogle trapper, hvor de så måtte vælge.