|
Post by Louise on Oct 7, 2014 12:07:18 GMT 1
And you are... ?
Jeg lod mit skarpe blik glide hen over gårdens grå fremtoning, og så da et par ting som kunne være intressante. Der var vist en hard politik omkring tyggegummi her, for de sædvanlige hvide klatter rundt omkring på asfalten var sparsomme og godt gemt af vejen. Nej, det var ikke asfalt, det var cement. Gråt og kedeligt som resten af dette gudsforladte sted. Men et eller andet sted måtte der da være noget sjov at finde, en sjæl man kunne pirre og prikke til, eller var dette sted undtagelsen som bekræftede reglen? De tørre blomster gav et indtryk af det … Alt så ud til at være koldt og hård her ude, selv landskabet bag hænget så helt gudsforladt ud. Men tja – det var jo en institution, et sted hvor man gemte samfundets mindre heldige eksemplarer af vejen ik?
Bænkene så også utrolig kedelige ud, så i stedet for at gå hen og sætte mig på dem (det var heller ikke til at vide hvad der havde været der før en selv) lænede jeg mig op af den kolde grå mur. En let brise fik mit mørke hår til at bølge let, og det kildede på halsen da de lange bløde lokker strejfede den. Det var en af de ting jeg altid sørgede for var pænt holdt, altså mit hår. Jeg vidste næsten ikke noget værre end fedtet hår og irriterende unger. Det sidste var der dog ikke så meget af her ude. Endnu en gang lod jeg mine lyse øjne glide hen over gårdspladsen og en lille rynke viste sig imellem mine bryn. tænk en gang at jeg var blevet sendt her til? Hvad skulle jeg dog tage mig til her ude i ingenting? Det bedste jeg kunne håbe på var vel lidt sjov og ballade, men en fornemmelse sagde mig at det ikke lige var den slags ting som disse folk satte pris på. Til trods for mit ret frie sind havde jeg dog ingen trang til at gøre mig dårligt stemt allerede inden folk lærte mig at kende
Words: 341
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 7, 2014 21:42:13 GMT 1
Annabell Kingston
Endnu en dag uden nogen egentlig plan. Endnu en dag, hvor tiden bare skulle gå, så man kunne komme videre til den næste dag. Annabell hadede det. Hun havde at hun ikke havde noget planlagt skema, noget som hun kunne følge. Hun følte den sparsomme tid løbe ud mellem fingrene som sand, og hun vidste, at der ikke var så meget, hun kunne gøre ved det. Hun kunne selvfølgelig melde sig til flere opgaver, men på den anden side virkede de også bare formålsløse. Eller det gjorde de i hvert fald lige i øjeblikket, og det var nok derfor, at hun valgte ikke at melde sig til nogen af dem. Hænderne var proppet ned i lommerne på de alt for store bukser, da hun bevægede sig udenfor bare for at gøre noget. Hun kunne jo altid tjekke de udendørs sikkerhedforanstaltninger endnu en gang og så bilde sig selv ind, at det i det mindste var noget. Hendes skridt var rolige og blikket gled opmærksomt mod murene, for at få alle detaljer ind.
|
|
|
Post by Louise on Oct 8, 2014 11:04:32 GMT 1
... Someone I guess?
En bevægelse i min venstre øjenkrog fik mig til at drage hovedet stille og roligt hen imod kilden, så mit lange hår igen kildede mig på halsen. Men selvom håret gik et stykke ned over skuldrene, så var det ikke noget jeg havde tænkt mig at gøre noget ved - jeg holdt faktisk rigtig meget af det. Det samme gjorde sig gældende for de blå farver i mine øjne, de lange slanke fingre og ansigtets markerede former. Havde det ikke være for mine .. små afvigelser fra normen, så kunne jeg måske havde virket som model og tjent en del på det. så vidst jeg var orienteret så var blå øjne i høj kurs for tiden... Min opmærksomhed blev atter fanget af pigen som kom gående ud af døråbningen. Hun var køn, ingen tvivl om det. Mørkebrunt krøllet hår som bølgede ned over skuldrene og fik et let rødligt skær af solens skin kombineret med smukke nøddebrune øjne i et kønt ansigt. Og så var det it blik nåede tøjet. Det var tydeligvis ikke en pige som gjorde alt for meget ud af sit udseende hvis man kiggede på de alt for store bukser som hun havde begravet sine hænder i. Hun var heller ikke voldsomt høj, men heller ikke super lav, nok omkring de 1,70. Jeg var en de højere end hende, men på den anden side så var jeg en del højere end alle med mine næsten 185-90 centimeter.
"Goddag" sagde jeg blidt. Tonen var høflig og imødekommende og der var et nysgerrigt blik i mine øjne. Det bekymrede mig egnelig om hun brød sig om mig eller ej, men jeg kedede mig gudsjammerligt her ude så lidt sjov og afveksling i alle sine former blev budt velkommen med åbne arme
Words: 293
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 8, 2014 21:41:54 GMT 1
Blikket blev med det samme skudt væk fra muren ved lyden af en stemme og Annabell var på samme tid opmærksom og nysgerrig, da hun ikke helt vidste, hvad hun skulle regne med at møde herude. Hun betragtede kort opmærksomt den anden person, inden et venligt smil gled frem på hendes læber. "Goddag. Hvem har jeg fornøjelsen at møde?" spurgte hun med et skævt smil og prøvede at regne ud, hvad han havde været rodet ud i for at ende her. Hun kunne ikke helt bestemme sig for det og endte derfor bare med at begrave hænderne længere ned i de grå bukser. Hun hadede uden tvivl det tøj de havde fået udleveret her, men der var intet, hun kunne gøre ved det.
|
|
|
Post by Louise on Oct 9, 2014 8:49:59 GMT 1
Overskrift
Jeg rettede mine tanker da jeg kom i tanke om mit eget tøj. Det var samme farve at gråt, men på grund af min størrelse posede det ikke på samme måde. Til gengæld stumpede bukserne en smule, og ærmerne var lidt korte, hvilket var grunden til at jeg havde smøget dem op til lige over albuen. Det var som om der kun fandtes en størrelse og den blev så udleveret til alle deltagere, høje som lave. Men i det mindste var blusen da ikke for kort i længden, for det var ikke specielt maskulint at gå rundt og vise navle som en anden tøs... Jeg afbrød mine tanker og så endnu en gang på pigen foran hende. "Mit navn er Dominic - fornøjelsen er helt på min side" svarede jeg muntert. Jeg blev stående hvor jeg var og ventede på om hun enten gik sin vej igen eller mon kom hen til mig. Lige nu var jeg ikke i humør til at lege katten efter musen - kun hvis jeg var mus... Jeg havde egnelig ingen anelse om hun mod ville præsentere sig selv eller om hun var for højt hævet over mig til at gide gøre det. Ofte havde pger en lidt forskruet tanegang, men hvem havde dog ikke det på et sted som det her? Det kunne faktisk være at det ville blive helt sjovt at være her. det kunne sikkert give nogen udfordringer som man ikke mødte andre steder. Men der var bestemt også nogen meget store minusser. Eksempelvis den kendsgerning at tøjet var utrolig grimt og irriterende, så det skulle jeg vist gøre noget ved med det samme. Jeg nægtede altså at gå rundt i de her klude.
Words: 282
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 9, 2014 17:57:55 GMT 1
Annabell betragtede opmærksomt fyren og overvejede, hvilken type han nu var. Han kunne jo både være den ret så uskyldige type som Erik, eller den ikke så uskyldige type som en anden fyr hun havde mødt, så det var ikke til at vide. Hun valgte dog alligevel at gå hen mod ham og rakte høfligt hånden frem. "Annabell her", præsenterede hun sig med et smil, da det var vigtigt at være venlig i starten. Man kunne altid skaffe sig fjender senere hen, men det var vigtigt ikke at gøre sig for upopulær, for det ville der blive lagt mærke til. Og hun havde absolut ingen intuitioner om at blive lagt mærke til. Kun af personalet for de gode ting, hun nu kunne udrette. Dårlig omtale skulle hun så absolut ikke have noget af.
|
|
|
Post by Louise on Oct 9, 2014 18:47:00 GMT 1
Should I try to make you my friend?
Pigen gik hen imod ham med en framstrakt hånd og krøllerne bølgende fra side til side. Hun var ret køn at se på, en hun så også en anelse usikker ud. Ikke at det rørte mig det mindste. Jeg var ærligt talt ret ligeglad med hendes følelser. Hun betød ikke noget for mig endnu, men det så ud som om hun var villig til at indlede et venskab siden hun præsenterede sig som værende Annabell. hun havde en behagelig stemme, og det gav mig en lyst til at vise min venligere side. Jeg var jo trods alt også ny her, så den værste fremgangsmåde ville være at skaffe sig fjender på haæsen. Man vidste jo aldrig hvilke drenge der gik rundt og støttede denne lille kønne pige.
"Rart at træffe dig Annabell" sagde jeg venligt og med en meget høflig undertone. Der var ingen varme følelser i stemmen å trods af dens venlighed, men heller intet kulde. det var bare et helt neutralt tonefald som ikke viste om jeg kunne lide hende eller ej. Jeg havde jo heller ikke lært hende at kende, så hvorfor skulle jeg overhoved bekymre mig om den slags? Jeg besluttede mig en gang for alle for at vælge den høflige Dominic og se havd der kunne komme ud af det. Forhåbentlog slap jeg så for at få nogen på nakken. Slevom det faktisk kunne være sjovt at f¨å lidt ballade her i bygningen, så vidste jeg at der blev slået hårdt ned på den slags, og jeg havde ingen intention om at komme i unåde hos personalet fra starten af hvis denne tøs var sladre typen
Words: 271
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 9, 2014 20:40:30 GMT 1
Drengen var høflig og det ar alt, hvad Annabell behøvede for nu. Hun ville ikke forvente, at alle skulle være venlige og åbenarmede og specielt ikke et sted som her, så høfligt kunne hun klart acceptere. Hun nikkede med et smil til ham, inden hendes blik endnu en gang gled over på muren omkring dem. "Bare for at få startet en samtale, er der så nogle ting, du er rigtig gode til?" spurgte hun, da hun personligt fandt dette spørgsmål meget vigtigt. Personers kompetencer kunne nemlig være ret vigtige, hvis hun skulle finde sig nogle allierede, så hun kunne planlægge en plan og komme ud herfra. Hun ville i hvert fald ikke bare sidde og trille tommelfingre.
|
|