|
Post by Marie on Oct 30, 2014 22:15:02 GMT 1
Han kunne ikke lade være med at ryste en anelse på hovedet og mærke, hvordan kinderne blev en anelse blussende. Se nu var det praktisk, at Alex var blind. "Tja, ja det kan måske godt sige?" Sagde Erik rolig. "Hun er i hvert fald ikke ledig på markedet, hvis det er det du tænker", skyndte han sig at sige, så han var sikker på at det ikke blev fejltolket. "Har du nogen piger i kikkerten?" Spurgte han så for at høre lidt nærmere om det hele.
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 30, 2014 22:49:44 GMT 1
Alex nikkede bare til Eriks svar, da han ikke kunne fornemme noget mistænkeligt i hans stemme. Dog kunne han alligevel regne ud, at fyren håbede på, at der skete mere. Nå, men det ville Alex ikke bekymre sig om, han ville bare sørge for at holde sig på god fod med Erik. "Ikke rigtig, for jeg kan jo ikke se... Men på den anden side, selv hvis jeg havde, hvilken pige med bare lidt sund fornuft ville have en blind fyr?" påpegede han, da det nok var lidt af et problem.
|
|
|
Post by Marie on Oct 31, 2014 18:15:59 GMT 1
"Nu ikke så usikker, der er sikkert mange piger der ville dø for at være sammen med dig. Det er jo ikke ligefrem fordi, at det er fornuften der vælger men hjertet, er det ikke sådan man gør?" Spurgte han og så på Alex. "Men så skal vi da have fundet en date til dig" Sagde han med et muntert smil, det kunne da være ganske underholdende. Så længe det ikke blev Annabell.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 1, 2014 19:09:10 GMT 1
Et smil gled over hans læber ved ordene, men han kunne alligevel ikke lade være med at trække på skuldrene. "Lad os nu se med tiden", var hans neutrale svar, da han ikke helt vidste, om han ville tro på det. "Hvis du kan så... Eller også må jeg selv tage initiativ?" foreslog han. Han havde alligevel måske et mål. Hvis det altså løb vel med hende, men på den anden side, så ville han ikke turde at udsætte nogen for faren ved ham... Så det ville sikkert aldrig gå.
|
|
|
Post by Marie on Nov 2, 2014 17:54:04 GMT 1
"God plan, men jeg siger dig - der er altid en pige til enhver dreng", sagde han med en let latter der rungede over hans læber, da han i princippet fandt det en anelse morsomt, at det var sådan her. men selvom drengen var blind, så var der vel altid en eller anden pige der ville forelske sig i ham? Var det ikke sådan det altid skulle være. "Hvem regner du så med at tage til ballet med?" Spurgte han så. For det kunne jo være, at han havde nogen i tankerne. Erik skød tanken lidt væk igen. "Bare tag initiativ til det" Sagde han roligt.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 2, 2014 21:04:08 GMT 1
"Du er ikke så lidt positiv, hva?" spurgte han, da Erik virkelig virkede optimistisk omkring emnet. Det kunne Alex godt bruge noget oftere. "Altså... Jeg håber lidt at Celestia vil med... Men ellers tror jeg, at jeg vil se, om jeg kan få Lim til at invitere mig med. Hun ville have godt af at komme ud", sagde han med et skævt smil. Han betragtede lidt Lim som en slags lillesøster for nu, da hun virkede så sårbar. Han kunne ikke andet end at ville beskytte hende.
|
|
|
Post by Marie on Nov 2, 2014 21:07:59 GMT 1
"Fanget på en god dag måske?" Sagde han i et forsøg på at redde den lidt. For han var bestemt ikke positiv hver dag, han havde det med at blive utrolig knotten og negativ i ny og næ også var det sku svært at hive ham op af kuldkælderen igen. Men det var der nok nogen der ville finde ud af lige pludseligt. "Ah, ja hun er også virkelig sød, så det lyder da som en god idé." Sagde han med et smil over læben. "Må jeg spørge om, hvorfor du overvejer Lim? Hun er så .. Stille du ved?"
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 4, 2014 22:28:36 GMT 1
"Det kan godt være? Så du er altså ikke altid så vis og positiv?" spurgte han, da det ellers var nogenlunde den opfattelse, Alex havde fået af ham. Han tænkte let over spørgsmålet, inden svaret bare var der. "Hun har brug for at komme ud og se omverdenen? Egentlig er hun meget sød, hun skal bare lære ikke at være så bange?" Han ville egentlig ikke have noget imod at skulle hjælpe hende ogennem aftenen. Hvad var han her ellers for?
|
|
|
Post by Marie on Nov 4, 2014 22:33:01 GMT 1
"Ikke altid, men nogen gange" sagde han og trak let på skulderne ved tanken om det. Det var nok det han håbede på, men de andre sider sprang også frem - men heldigvis var det ikke sket indenfor den sidste tid. "Hmm .. Måske. Jeg har måske ikke ligefrem det bedste indtryk af hende, men hun er nærmest også kravlet ind i et hjørne hver gang jeg har talt til hende," han trak på skulderne. Han gav ligesom op efter tredje forsøg.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 5, 2014 12:20:45 GMT 1
Alex nikkede til Eriks svar og fulgte ellers bare med ham videre, hvor end de nu var på vej hen. Han havde virkelig ingen anelse, da han havde glemt at lægge mærke til, hvilken vej de gik. Og det med ikke at have noget syn gjorde det også ret så meget sværere. "Det kræver bare tålmodighed og så bare at snakke pænt? Tror jeg?" Han synes i hvert fald, at Lim var værd at være sammen med. Hun var i hvert fald interessant.
|
|
|
Post by Marie on Nov 5, 2014 19:16:16 GMT 1
"Gør det?" Sagde Erik tænkende. "Det kunne være, at jeg skulle give det et forsøg. Jeg har bare ikke altid den mest tålmodige attitude og jeg har vidst allerede skræmt hende væk. Jeg var lidt for impulsiv den første gang jeg mødte hende" Sagde han og kløede sig i nakken med den ene hånd. De havde bevæget sig afsted og ned af en af de mange gange. Erik vidste ikke helt præcist hvor de var, de skulle have drejet fra for mindst to gange siden. Men der kom nok en ny en.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 5, 2014 20:15:58 GMT 1
"Prøv at tage den med ro omkring hende. Det er vist det, hun har mest brug for", sagde han roligt. Han syntes i hvert fald, at hun var rar at snakke med, når hun var faldet til ro. Hendes udbrud en gang imellem forvirrede ham dog, en han kunne ikke vide, om det rent faktisk var sandt, eller om det bare var noget, hun fandt på, da han jo ikke kunne se, hvad hun var bange for. Endnu et minus ved at have valgt synet fra.
|
|
|
Post by Marie on Nov 5, 2014 20:25:53 GMT 1
Erik trak på skulderne. "Måske, jeg kan da i hvert fald forsøge, hvis jeg møder hende igen. Hvilket vi egentlig gør om ganske få skridt, kan jeg se," måtte han erkende, da han så Lim stå ved et vindue og kigge ud mellem tremmerne. Gad vide, hvad hun stod og kiggede på. Han rynkede kort i panden, da de nåede hen til hende. Hun kiggede direkte ind i en væg på den anden side af vinduet. hvad var meningne med det?
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 5, 2014 20:47:29 GMT 1
Alex kunne ikke lade være med at lade hovedet glide rundt ved Eriks ord, men da han jo ikke kunne se noget, hjalp det ikke det mindste. "Lim?" spurgte han derfor, bare for at være sikker på, at han ikke ville gå ind i hende. Det ville ikke blive kønt, og han ville på ingen måde skade hende.
|
|
|
Post by Marie on Nov 5, 2014 20:53:42 GMT 1
Det gav et gisp fra Lim, da hun hørte sit navn og hun straks snurrede rundt for at stødde bagdelen ind i vindueskarmen, da hun trådte tilbage. Hun så tøvende på de to. Alex og Erik. Hun bed sig i underlæben. "J-ja?" Hendes stemme var skrøbelig og uskyldig. Det her sted havde ikke bragt det med sig, som hun havde forventet. Hun havde ikke troet, at det var så svært at snakke med andre og være her. Det var det.
Erik tiltede hovedet på skrå og klappede let Alex på skulderen. "Jeg daffer i træningsrummet, du kan bare komme bagefter", sagde han roligt og fortsatte videre.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 7, 2014 8:20:36 GMT 1
Ved lyden af den forsigtige stemme sneg et smil sig med det samme op på Alex' læber og han kunne nu fornemme, hvor Lim stod henne. Han vendte kort hovedet mod Erik og nikkede, inden han igen vendte opmærksom heden mod Lim. "Er du okay?" spurgte han så, da hun lød til at være ret så nervøs. Mere nervøs end sidst. Eller var det bare noget, han troede?
|
|
|
Post by Marie on Nov 7, 2014 13:01:59 GMT 1
Hendes blik flakkede straks mod jorden, inden hun tøvede løftede det igen. "D-det .. J-jeg vil gerne hjem", endte hun med at udånde i en meget usikker tone. Hun havde aldrig følt sig så nervøs over et sted som her. Hun kunne ikke finde ro og nu var der også folk der var ligefrem imod hende. Eller ikke imod hende, men imod det hun stod for. Hun følte sig ekstra usikker for tiden og det var udelukkende pga. alt det der var sket. Hun var ligeledes vaklet et skridt bagud igen, og hælen stødte imod væggen og hun bed sig i underlæben.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 7, 2014 13:14:29 GMT 1
Et suk forlod ham over hendes ord, da det egentlig ikke undrede ham. Alle havde sikkert hjemve. Han havde også, men var bare bedre til at gemme det. Det var ikke nødvendigt at komme ud med. "Det forstår jeg... Kan vi prøve at gøre det så hjem ligt som muligt?" spurgte han roligt og rakte en tilbydende hånd ud. Han vidste ikke helt, hvor hun stod henne, men han gik jo heller ikke efter at få far i hende. Han ville bare berolige hende.
|
|
|
Post by Marie on Nov 7, 2014 14:32:50 GMT 1
Hendes blik lå tøvende på den udstrakte hånd. Spørgsmålet var ikke ligefrem noget hun var van til. Kunne de gøre det hjemmeligt? Hun så tøvende på hånden, turde ikke tage den. Hvad nu, hvis han ikke ville give slip igen? Hun havde ikke prøvet det med ham, men det havde andre gjort. Derfor var hun også bange for at blive rørt af andre. Hun lod hånden samle sig om hans og lukkede den og lagde den forsigtigt ind til hans side igen, inden hun trak sine berøringer væk. "D-Det .. N-nej .. D-det minder ikke om hjemme," sagde hun nervøst.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 7, 2014 15:54:18 GMT 1
Hendes bevægelser var forsigtige, ligesom de plejede, og selvom hun afviste ham, så så han der som en klar forbedring, at hun selv turde skubbe hånden væk. "Jeg mente heller ikke udelukkende sådan. Et kram, og så skulle vi ellers se på, hvad vi kunne gøre ved for værelse, så du kunne falde mere til?" forklarede han sig, da man nok burde kunne gøre værelset mere hjem ligt. Eller det fik selvfølgelig an på, hvem hun boede med.
|
|