|
Post by Cecilia on Oct 5, 2014 19:54:47 GMT 1
Annabell Kingston
Hun vidste egentlig ikke, hvorfor hun havde sat sig ud i det, der nok burde være en have. En have var måske for meget sagt, da der meste af stedet bare bestod af beton og dermed fulgte den grå farveskala, som resten af stedet havde. Hendes blik lå dog noget opmærksom på murene omkring hende, mens hun prøvede at regne ud, om der var er system, om der var overvågning og i så fald hvor denne overvågning var henne. Hun korte en brun hårtot om bag øret, mens hendes tankespind fortsatte.
|
|
|
Post by EK on Oct 5, 2014 21:07:10 GMT 1
Spider
Spider bevægede sig med de lange lemmer rundt udenfor. Hans bror havde bedt ham om at pakke ud, og Spider havde bedt hans bror om det samme. Ergo, der blev aldrig pakket ud. Desuden så var der ikke noget at pakke ud. Det var bare et ord der blev brugt om det at falde til. Spider rendte rundt udenfor, og selvom at vejret faktisk var fint i dag, så havde han alligevel taget en jakke på. Der var ikke mange ude trods det ellers fine vejr, så det var nok ikke et tilfælde at han fik øje på en pige. Selvom at der havde været mange, så var det nok ikke et tilfælde alligevel.
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 6, 2014 5:38:04 GMT 1
Hvordan kunne det være så besværligt at slippe ud herfra? Hvis bare hun kunne finde et smuthul, så ville det være piece of cake. Men det var bare det der med at finde det smuthul... Hun havde undersøgt muren meget nøje, men det så ikke ud til, at der var nogen chance for at komme ud. Den var simpelthen for høj og der måtte jo også være sikkerhedskameraer over det hele for at sørge for at holde de unge inde. Et suk forlod hende og hun trak benene op til sig, sådan så hun sad med fødderne på den bænk, hun havde sat sig på. Hun hvilede hagen mod knæene, mens hun endnu en gang betragtede muren.
|
|
|
Post by EK on Oct 6, 2014 5:48:26 GMT 1
Pigen havde sat sig på en bænk, tænkende, og stirrede sig blind på den høje mur. Gad vide hvad hun tænkte på? Spider havde gjort det her mange gange før, så det var slet ikke nerver der prægede ham. Han gik med hans lange og rolige skridt over mod pigen på bænken. "Må jeg sætte mig?" Spurgte han med en høflig stemme, som var helt rar og behagelig. Han afventede hende, men havde jo næsten sat sig.
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 6, 2014 5:55:41 GMT 1
Annabell vendte en anelse overraskende blikket mod en stemme, og et smil gled frem på hendes læber, selvom det ikke var den, som hun havde håbet på. Men det gjorde sikkert ingenting. "Ja, selvfølgelig. Men kun hvis du præsenterer dig først", sagde hun med et drillende smil, da det altid var rart at vide, hvem personerne nu var.
|
|
|
Post by EK on Oct 6, 2014 6:24:58 GMT 1
Hendes smil var venligt og roligt. Han gengælde det, med hans varme og mindst lige så venlige smil. Spider satte sig på bænken ved siden af hende. Han havde den ene arm på ryglænet, og derfor også fronten mod hende. "Spider" præsenterede han sig selv. Hans varme og rolige smil lå stadigvæk afslappet på læberne. "Og du?" Spurgte han så.
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 6, 2014 6:44:13 GMT 1
Hun tænkte for sig selv, at det vatør er underligt navn, men hun sagde ikke noget om det. "Annabell", præsenterede hun sig og skubbede benene ud over bænken, så hun sad ordenligt på den. Hun betragtede ham let og kunne ikke lade være med at overveke, hvad denne dreng var god til. Det var i hvert fald en oplysning, som man altid kunne bruge.
|
|
|
Post by EK on Oct 6, 2014 10:08:32 GMT 1
Hans smil blev større, men stadig venlig. "Annabell er et flot navn" sagde han med en blød og rolig stemme. Smilet forsvandt lidt efterfølgende, men lå stadigvæk svagt på læberne. Ville det være underligt at spørge hvad hun lavede her? Tanken lå i hovedet på ham, og han overvejede også at spørge, men han ville ikke presse på. Det var én ting han havde lært. At presse sig på, gav ikke altid pote. "Hvad laver du?" Spurgte han i stedet for venligt.
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 6, 2014 11:24:21 GMT 1
Hun kunne ikke lade være med at smile og køre en hårtot bag øret. "Tak", svarede hun ham. Hun havde fået det at vide et par gange, men det var altid rart at få som kommentar. Hendes blik gled kort rundt ved hans spørgsmål og hun overvejede, om hun turde fortælle ham det. Nej. Hun kendte ham jo ikke, "Kigger mig lidt omkring. Nyder vejret?" sagde hun roligt, selvom der nok ikke var så meget at nyde ved vejret.
|
|
|
Post by EK on Oct 6, 2014 11:37:08 GMT 1
Han smilte og nikkede kort. Han undrede sig ikke over svaret, da det egentlig ikke kom så nøje. Hvis hun var herse for at nyde vejret, ja, så var hun nok det. "Man kan også nemt få brug for noget frisk luft" sagde han med en blid og rolig stemme. Det var derfor Spider var taget herud.
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 6, 2014 18:03:17 GMT 1
Hun smilede let ved tanken. Denne luft var dog ikke den, som hun ville betegne som frisk luft. Det var mere indelukket luft. "Hvor gammel er du så? Nogle særheder? Bare for at starte en samtale", sagde hun med et let smil og vendte blikket mod ham efter at have betragtet muren et kort øjeblik.
|
|
|
Post by EK on Oct 6, 2014 18:55:13 GMT 1
Han smilte af hendes spørgsmål. Han bed mærke i et specielt. "Særheder?" Sagde han med et stemme der synes at det var noget sjovt at spørge om. "Jeg er 17. Og du?" Svarede han med et smil. Hans mørkebrune øjne så venligt på hende.
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 6, 2014 19:21:52 GMT 1
Hun nikkede med et drillende smil. "Ja, særheder?" spurgte hun, da det var det, hun havde spurgt om. "Samme." Hun havde ellers sat ham til at være ældre med den kropsbygning, men det var selvfølgelig ikke noget, man kunne regne ud fra.
|
|
|
Post by EK on Oct 6, 2014 20:06:34 GMT 1
"Særheder" han tyggede lidt på ordet. "Jeg er helt unik" svarede han så drillende. Han betragtede hende et kort øjeblik, før han så sig lidt omkring. Tænk at skulle falde til sådan et sted her. Han savnede allerede den lille lejlighed, og de dramatiske ture med hans bror.
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 6, 2014 20:08:51 GMT 1
Hun fnøs med et smil af hans ord og rystede på hovedet. "Er det noget, alle drenge siger? Har du ingen ting, som du er bedre til end andre?" spurgte hun med et nysgerrigt smil. Han burde have bare et eller andet.
|
|
|
Post by EK on Oct 6, 2014 20:13:29 GMT 1
En lille latter forlod hans læber. "Årh det er sådan du mener" havde han svaret drillende. "Jeg er rigtig god til rigtig mange ting" svarede han selvsikkert. Det var sådan han var. Han vidste godt hvordan han ville have tingene. "Hvad med dine såkaldte særheder?" Spurgte han så, for at kaste spørgsmålet tilbage til hende.
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 6, 2014 20:35:27 GMT 1
"Hvad fx?" spurgte hun med et smil og også en smule nysgerrigt, da der altid var godt at kende folks styrker. "Hmm... Jeg får altid tingene, som jeg vil have dem. Eller også finder jeg på en plan, så det går sådan", sagde hun med et drillende smil, selvom det var sådan hun så det.
|
|
|
Post by EK on Oct 6, 2014 20:42:38 GMT 1
Spider kunne ikke holde et lille smil inde. "Jeg er rigtig god til at snakke med alle" svarede han smilende. Han nikkede til hendes svar. "Hvorfor er du her?" Spurgte han så. Måske var det spørgsmål forbandet, men han havde spurgt alligevel.
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 6, 2014 20:54:32 GMT 1
"Det er en god evne", sagde hun med et smil. Den kunne man altid bruge. Hun betragtede ham let ved hans spørgsmål, men så ikke nogen grund til at holde det grund læggende tilbage. "Det blev opdaget, at jeg solgte inddbrudsplaner... Det må man åben bart ikke, når de rent faktisk virker", sagde hun med en grimasse.
|
|
|
Post by EK on Oct 7, 2014 6:19:40 GMT 1
Han nikkede som en del af hans svar. "Der er åbenbart så meget man ikke må" havde han svaret med et træk på skuldrene, og en form for grimasse. Det var slet ikke så underligt et spørgsmål endda.
|
|