|
|
Post by Emma on Sept 5, 2014 14:15:18 GMT 1
David Momentum "Ouch", lød det fra ham. Han havde intet gjort for at irritere hende, men hun lød irriteret på ham, hvilket han ikke så nogen grund til. Dog viste det bare tydeligt, at hun ikke havde nok selvkontrol til at være ligeglad og være behagelig at være omkring uanset hendes humør. |
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 5, 2014 14:22:44 GMT 1
Hun sukkede tungt og kørte en hånd igennem håret. Det gik ikke, at hun blev så irriteret over så lidt. Det hele var bare noget rod. "Undskyld. Jeg stopper nu", sagde hun og fjernede blikket fra hans, selvom det i hendes verden betød underkastelse. Men det var det absolut ikke.
|
|
|
|
Post by Emma on Sept 5, 2014 14:30:10 GMT 1
David Momentum Et enkelt nik forlod ham, da hun sagde sine ord. Undskyldning godtaget. Der skulle ikke meget til at gøre ham tilfreds, når man først udtrykte, at man havde handlet forkert og undskyldte. Han var meget simpel og ikke særlig kompleks. Han så glæden i de små ting og nød livet frem for at spekulere over alting. |
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 5, 2014 14:35:02 GMT 1
Han svarede ikke med ord, men det havde Annabell ikke noget imod. Det var jo ikke noget, der egentlig bevhævede svar. Hun tog sig sammen og kiggede op på ham igen. Ingen fjender, huskede hun sig selv på. "Har du noget vigtigt, du skal lave, eller ville du eventuelt lære mig det der krig?" spurgte hun for at prøve at rode bod på det.
|
|
|
|
Post by Emma on Sept 5, 2014 19:05:30 GMT 1
David Momentum David forstod ikke, hvorfor hun pludselig havde interesse i spillet. Medmindre det var for at fortsætte sin undskyldning, hvilket han ikke så nogen grund til. Hun havde jo undskyldt, og det var nok for ham.
"Er der noget vigtigt at lave herinde?", spurgte han hende roligt og besvarede dermed hendes spørgsmål med et andet. Det var vel vigtigt at spise, gå i bad, være på værelserne til de rigtige tidspunkter. Men det var vel også det. |
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 5, 2014 19:33:21 GMT 1
Et suk forlod hende ved det og hun rystede på hovedet. "Det virker det ikke til." Det hele virkede uden mening. Men nu måtte hun også snart komme i gang med at lave de opgaver. Hun kunne ikke holde ud at rende rundt og lave ingenting. Hun krydsede rummet og fandt det ufuldendte kortapil frem.
|
|
håber i har haft en fantastisk sommerferie - jeg er ked af at jeg ikke har været i stand til at komme på - og at jeg kun kunne bede om en anmodning til at holde en pause i sommerferien i wanted's anmodning / karakterbog ... ^^'
xD