|
|
Post by Cecilia on Sept 25, 2014 21:08:03 GMT 1
Nathan Alexander Thomson
Alex vidste egentlig ikke, hvor han befandt sig henne. Denne oplevelse havde han ofte haft det sidste stykke tid, selvom han nu ca. kunne finde fra cafeteriet og til sit værelse. Det var alligevel noget af en bedrift, når han var noget så glemsom og derfor ret ofte glemte basale ting, såsom hvor mange skridt, der skulle tages for at komme til værelset fra gangen. Denne 'evne' havde så også bragt ham et højst mærkværdigt sted hen. Han vandrede rundt i det, han formodede var et rum og følte lidt på alle tingene. En kommode. Et lille bord. En yderst hård sofa. Var det her virkelig fællesstuen?
|
|
|
|
Post by Saso on Sept 26, 2014 11:50:28 GMT 1
Nate
Nate vandrede op og ned af de triste grå gange. Hans tanker vandrede Kun omkring lyden af hans maskuline skridt. Han havde lige fået sin medicin, hvilket snart ville træde i kraft. Hans medicin ville som altid gøre ham roligere og mere tilstedeværende.Det var vel nok omkring middagstid, men da hans medicin også fratog ham alt hans appetit og følelse af sult, skænkede han det ikke en tanke. Hans fødder førte ham ind i fællesrummet, som han havde besøgt en gang før. De samme triste grå omgivelser, det eneste nyt var en høj skikkelse midt i rummet. Nate stoppede lidt indenfor døren, og smilede skævt. Han lænede sig selvsikkert op af væggen. "Hey," sagde han roligt.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 26, 2014 14:53:54 GMT 1
Alex havde ingen ide om, hvordan filen han skulle komme ud af rummet, og ved lyden af en stemme vendte han med det samme ansigtet mod den. Eller i hvert fald der, hvor han regnede med, at personen stod. Et venligt smil gled dog over gabs læber, da han jo lige så godt kunne gøre sig på god fod med hvem han nu end havde mødt. "Hey. Mit navn er Alex", præsenterede han sig og rakte hånden roligt frem, selvom han på ingen måde vidste, hvor personen stod eller for den sags skyld, hvor langt væk han stod.
|
|
|
|
Post by Saso on Sept 27, 2014 18:40:47 GMT 1
Skikkelsen vendte sig om, lidt kejtet fordi han strakte sin arm ud til en lidt anden vinkel en hvor Nate selv stod. Nate kiggede på ham med et løftet øjenbryn. Da han havde præsenteret sig selv med et smil, Gled Nates øjne væk fra Alex's hånd og op til hans ansigt. Ingen tvivl, Alexx var høj, højere end mange Nate havde mødt. Han rettede sin holdning, og overvejede om han skulle tage drengens hånd. Nate Smilede skævt, og strakte så hans hånd ud til Alex. " Navnet er Nate," Sagde han maskulint.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 27, 2014 18:58:39 GMT 1
Smilet blev på Alex' læber, da drengen tog imod hans hånd og Alex trykkede let hånden. En rynke kom frem i hans pande ved navnet. "Vent, Nate? Kan det passe, at det er dig, jeg bor på værelse med?" spurgte han med et smil og lagde hovedet let på skrå. Det var i hvert fald, hvad han mindedes at have fået fortalt.
|
|
|
|
Post by Saso on Sept 27, 2014 19:29:59 GMT 1
Nate Kiggede overrasket på Alex, "Vent, jeg troede jeg boede alene. Så må du være ny," Sagde Nate, og støttede sig igen op ad den matte grå væg. Nate var ny, intet om det, men han havde fået af vide at han boede alene. Alex var ny. Nate kiggede interesseret på Alex's øjne som var tydeligt gemt bag et sort bind. Det var derfor han havde strakt armen frem kejtet, fuld forståelse.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 27, 2014 20:10:48 GMT 1
Alex nikkede til det og trak på skuldrene. "Det er jeg nok. Jeg håber ikke, at du får problemer med mig, men hvis jeg har pæret nogle af dine ting ned, må du meget undskylde. Så er det ikke med vilje", sagde han med et smil på læben. Det var noget svært noget at klare sig uden syn, men han skulle klare det under alle omstændigheder.
|
|
|
|
Post by Saso on Sept 27, 2014 20:45:12 GMT 1
Nate løftede igen hans arret øjenbryn, " Det håber jeg ikke, da jeg nærmest intet har," Grinede han drenget og krydsede sine arme. " Så Alex, Hvorfor har du bind for øjnene? ikke for at være uhøflig," Spurgte Nate med hans mørke stemme. Hans blik var stadig fanget af det sorte bind som skjulte Alex's øjne. Er han blind, eller er der en anden grund til det? Hans svage tvangstanker fik ham som altid til at spørge eller gøre noget.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 27, 2014 21:02:04 GMT 1
Alex smilede til Nate og trak på skuldrene. "Altså, med min stedsans og ingen synssans er det meget sand synligt. Jeg krydser dog fingre for, at det ikke er tilfældet så." Det ville i hvert fald være ret så uheldigt. "Fordi det er nødvendigt", sagde han ærligt, men alligevel i en tone, der indikerede, at der ikke ville komme et tydeligere svar.
|
|
|
|
Post by Saso on Sept 27, 2014 21:13:19 GMT 1
Nate rynkede sin pande til et lettere irriteret udtryk, Når, så Alex ned på ham? Nate ændrede dog hurtigt hans udtryk og rettede på sig. "Jeg forstår," sagde han med en spottende tone. " Hvor gammel er du?" spurgte Nate, Information om ens værelses kammerat kan være nyttigt. Nate kørte sin hånd igennem hans mørke hår. " og hvad kom du ind for, hvis jeg må spørge," Sagde han. Han observerede Alex's bevægelser nøje.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 27, 2014 21:27:20 GMT 1
I det mindste virkede han til at forstå, og det var Alex lykkelig for. Ellers vidste han virkelig ikke, hvad han skulle have gjort. "18. Hvad med dig?", svarede han uden tøven, men ved et andet spørgsmål stivnede han. Heldigvis havde han husket at tage sine piller, for ellers ville der ikke være ro i hans tanker lige nu. "Helst ikke", svarede han derfor, da han ikke brød sig om at rippe op i sin fortid.
|
|
|
|
Post by Saso on Sept 27, 2014 21:40:38 GMT 1
Nate holdte hans grønne blik fastlåst på Alex's sorte bånd. " Jeg er 17, jeg er dog ikke bekendt med min rigtige fødselsdag eller mit rigtige navn," svarede Nate ham. Alex's mangel på svar til hans andet spørgsmål fik ham til a klikke irriteret med tungen, "Du er ikke nem at socialisere med," Sagde Nate ærligt. Derudover, gav Nates sygdomme ham ikke fordelen med socialisering, så Alex var ikke helt den skyldige. Nate trak på skuldrene, ikke fordi Alex alligevel ville kunne se det.
|
|
|
|
Post by Saso on Sept 27, 2014 21:41:07 GMT 1
// omg o.O fik lige pludselig 4 stjerner!! x'D ;3
|
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 27, 2014 22:03:59 GMT 1
Alex nikkede til Nates forklaring. "Så du ved egentlig ikke, hvor du stammer fra?" spurgte han roligt med det lette smil på læberne. Sådan var han bare. Rolig og venlig. "Der ved jeg. Men hvis jeg bare havde stjålet killinger, så ville jeg have fortalt" Den rigtige historie var for barsk for ham at snakke om. //Ej, hvor fedt!  |
|
|
|
Post by Saso on Sept 28, 2014 14:21:36 GMT 1
Nate trak på smilebåndet af Alex's rolige reaktion af hans forklaring. "Det kan man vel godt sige, jeg klager dog ikke. Jeg er opvokset med alt det jeg kunne bede om nærmest," Sagde Han selvsikkert. Nate rettede på hans trøje. "Det ville ikke engang være værd at tale om. Jeg har selv gjort noget de fleste ville finde væmmeligt. I det mindste har jeg ikke været psykophatisk med den måde jeg gjorde det på, det ændre dog heller ikke at jeg sikkert ville gøre det igen, hvis jeg fik besked på det, eller mine tanker vil have mig til det."
|
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 28, 2014 16:14:06 GMT 1
"Så du har levet hos en plejefamilie?" spurgte Alex, da det var sådan det lød. Han ville i hvert fald ikke have haft alt, hvis han bare havde levet på gaden, som hans baggrund ellers tydede på. Da Nate begyndte at snakke om psykopatiske måder at udføre kriminalitet på, stivnede Alex. Til sit held havde han husket at tage sine piller, så der skete ikke mere, men det var stadig ikke godt. "Hvordan ser du ud?" spurgte han derfor ud af ingenting for at få skiftet emnet.
|
|
|
|
Post by Saso on Sept 30, 2014 19:35:43 GMT 1
Nate havde et overvejende udtryk, Kunne han kalde hans "familie" en plejefamilie? ikke just, men for at forkorte hans lange forklaring svarede han bare:" Det kan man vel godt sige," og trak let på skuldrene. Nate hævede sit arrede øjenbryn af Alex's pludselige emneskift. "Sandheden?" spurgte han obligatorisk. "Jeg er 1.81, muskuløs, sorthåret, grøn øjet og.." Han krydsede hans arme over brystet. " Pænt attraktiv." tilføjede han med et kækt smil.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 30, 2014 22:02:29 GMT 1
Alex nikkede til Nates svar, da det i hvert fald var sådan, det lød for ham. Hvad skulle det ellers være. Ved hans beskrivelse dannede der sig et billede af ham på Alex' nethinde, og han nikkede til beskrivelsen. "Det betvivler jeg nu ikke. Hvor mange piger har du så rendende i hælene?" spurgte han med et roligt smil, da en attraktiv fyr jo helt klart måtte have nogle forfølgere?
|
|
|
|
Post by Saso on Oct 3, 2014 11:01:21 GMT 1
Nate grinede ad Alex's kommentar, " ja da, massere. De ville ikke lade mig være i fred," svarede han og nikkede selvsikkert, og grinede. Det var sandt, han har haft et på piger, dog aldrig et forhold, da Nate ikke lige var så meget ind til det. "Hvad med dig? Har du haft heldet med dig?" Spurgte han. Nate kunne ikke se Alex's øjne så han kunne ikke rigtigt dømme hans udseende.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 4, 2014 5:44:31 GMT 1
En brummen forlod ham ved Nates grinen, da det var hans måde at grine på. "Her og der. Hvem har ikke haft nogle piger?" spurgte Alex med en skuldertrækning. Han havde i hvert fald haft nogle piger. Han ville dog helst ikke snakke om det.
|
|
xD