Long gray halls (Erik)

[Cane]

Hun trak skuldrene op og så intenst på Damonhill. "Kan du ikke bare vælge noget af det du forslog?" spurgte hun med lav hård stemme. Hvorfra skulle hun vide hvad man lavede? Blikket forlod ham ikke men alligevel havde hun styr på hvor døren og andet i rummet var. Han skulle ikke kunne gøre noget, hvad han så end ville?

[Marie]

Han så på hende og nikkede. "Jo selvfølgelig. Lad os tage et spil. Hvad siger du til skak?", spurgte han straks, da de gullige øjne faldt mod et skakspil. Det kunne være noget så interessant at forsøge sig med. Han sate i bevægelse hen imod det. Han tog sig dog ikke af hendes lave og hårde stemme. Ikke at den ikke gjorde indtryk, men han forsøgte at lade være med at mærke til det på sin egen krop.

[Cane]

Hun kastede et blik over mod et skak spil der stod ovre på reolen. "Okay.." mumlede hun og trak lidt på skuldrene, hun kendte godt det spil, det var langvargt nok til at de ikke kunne spille færdigt og derfor ikke blive sure over hvem der vandt eller tabte tidligere.... Hun betragtede det lidt. "Der mangler 5 brikker" Konstaterede hun så uden at flytte sig. Man kunne jo sagtens spille det alligevel, hun var nok bare ikke så positiv.

[Marie]

Han nikkede og fulgte med, da hun studerede det. Han skævede en anelse. "Okay, der mangler 3 af de hvide og 2 af de sorte. Så hvis vi fjerner endnu en af de sorte, så går det vel op? Det er alligevel bare bonder og .. et tårn der mangler", sagde han og rodede sig i håret, men satte alligevel spillet frem på det lille og meget lave bord. Det ville være lettere at sidde på gulvet med det her spil.

[Cane]

Hun nikkede kort og lod ham tage spillet frem, hun slog sig ned ved bordet, hun betragtede ham lidt inden hun tog fat i brikkerne med spinkle fingre og satte dem kyndigt op på deres pladser. "Jeg er sort, du starter." Sagde hun så kort for hovedet og så på ham med det intense blik, da den sidste brik af hendes var sat på plads. Hvad en fyr ville med lille hende fangede hun ikke men han kedet sig måske meget.

[Marie]

Han satte brikkerne op, så de stod de korrekte steder, inden han rejste sig op og skubbede stolen tilbage og satte sig til rette på gulvet. Hans blik lagde sig mod hende, da hun ligeså tog fat i brikkerne med sine spinkle fingre. "Okay," sagde han roligt og han studerede skakbrættet, inden han tog fat i en af de midterste bonder og rykkede den to takker fremad og afventede hendes næste træk.

[Cane]

Hun låste blikket fast mod brættet da han lavede sit første træk, så rykkede hun hurtigt en af de næst yderste bønder ud og flyttede med et ryk blikket fra brættet til Damonhills ansigt, uden at blinke betragtede hun hans udtryk og afventede hans træk. Hun sad med benene op foran sig og støttede hagen på knæende.

[Marie]

Han sad oven på sine ben, men snart rokerede han rundt, mens han studerede hendes træk, og hvordan de spinkle og feminine fingre rykkede på brikken. Han lagde benene over kors, inden han så mod brættet igen. Hånden gled frem og han lod to fingre hvile i luften, inden han flyttede en af bønderne frem i modsatte side af hendes.

[Cane]

Hendes blik skiftede med at se på ham til brættet. Hun betragtede og flyttede så springeren over så den ville tage bonden hvis han tog hendes. Så gled blikket tilbage til ham uden at trække en mine.

[Marie]

Han så hvordan hun flyttede springeren. Det gav ham problemer. Enten ville kun tage bonden, hvis han tog hendes eller også, så ville hun flytte sig videre til en af de andre brikker. Han lod blikket glide undersøgende over det, inden et smil formede sig over hans læber. Han ofrede sin bonde, det ville flytte springeren - forhåbentligt til et bedre sted.

[Cane]

Han tog ikke lige hendes bonde, så i stedet for at flytte springeren lod hun endnu en bonde komme tættere på dog ikke diagonalt. Hun havde brugt mange timer på at spille skak, det var det eneste hun fik lov til når hun var i fællesstuen og skulle være social. Hun kendte spillet ret godt, og om denne fyr gav hende udfordringer måtte hun jo vente at se.

[Marie]

Han lod et par fingre gnubbe sig ved hagen tænksomt. Hvad skulle næste træk være. Hun var tydeligvis ikke begynder i dette spil. han fangede en vinkel, en brik som han kunne snuppe uden problemer og lod springeren føre frem og tage bonden uden at stå i skudlinjen. Et smil formede sig over hans læber og han så op på hende og forsøgte at læse hendes næste træk.

[Cane]

Hun betraggede hans træk, uden at fordreje en mine. Kort så hun over brættet og lod løberen rykke så hans sprknger stod for skud eller kunne flutte så den ville blive taget af hendes. Hun lagde hårdt ud og spillede kun for at vinde. Hun var ikke nogen rigtig dårlig taber men hun fortrak da til en hver tkd at f0vinde et parti.

[Marie]

Han så hvordan det ville koste ham springeren på den ene eller anden måde. Han kunne enten tage hendes eller blive taget selv denne gang, nu hvor hun havde rykket sin. Han så tænksomt på det, inden et smil formede sig over hans læber og han lod springeren snuppe en af hendes, han ville nok miste den ved det træk, men den var værd at ofre lige nu.

[Cane]

Hun flyttede springeren over og tog hans ret hurtigt, det var et åbenlyst træk, men der var ingen af hans brikker der bare lige kunne stille hende i problemer, hun tænkte hurtigt og lod mekanisk det dystre blik glide over brættet med de slidte brikker.