|
|
Post by Cecilia on Oct 7, 2014 8:48:08 GMT 1
Hun smilede af hans kommentar og nikkede. "Hvad har du så lavet for at komme herind?" spurgte hun en anelse nysgerrigt, da han virkede meget åben omkring det. Så kunne det vel ikke være så slemt, kunne det? Ellers ville han nok ikke have spurgt i første omgang?
|
|
|
|
Post by EK on Oct 7, 2014 10:49:24 GMT 1
Han havde forventet spørgsmålet fra hende, så det var ikke nogen overraskelse for ham. "Vold og mord" sagde han med et lille smil. Han ville ikke virke stolt af det, men det var han nok lidt. "Men lad nu være med at løbe skrigende bort" drillede han med et lille grin. Han var slet ikke så vildsom, som hans dom sagde at han var.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 7, 2014 21:35:16 GMT 1
Hun kunne mærke, hvordan det løb hende koldt ned af ryggen ved hans ord. Så han var en af de slemme. Han formåede dog at føre det til en smule sjovt, selvom hun egentlig ikke forstod hvordan. "Men hvorfor? Du virker bare ikke... Ja, ikke som typen?" spurgte hun forsigtigt og betragtede ham nu mere opmærksom. Han virkede bare så glad og egentlig meget rolig?
|
|
|
|
Post by EK on Oct 8, 2014 6:08:47 GMT 1
Han smilte stadigvæk. Hendes spørgsmål kom ikke som en overraskelse for ham. Han havde forventet det. "Nogle gange sker der ting, som måske egentlig ikke skulle ske, men det er kun gået ud over de slemme typer" sagde han med ro i stemmen. Det var det ham og hans bror altid sagde, for ingen af den ville nævne idéen for andre. Han var stadig rolig og smilte stadigvæk blødt og varmt.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 8, 2014 15:35:12 GMT 1
På den ene side var hun skrækslagen og på den anden nysgerrig. For nu var det nysgerrigheden, der var størst, da han ikke virkede videre truende i noget af det, han gjorde. "De slemme? Såsom?" endte hun så med forsigtigt at spørge, mens hun betragtede ham opmærksomt.
|
|
|
|
Post by EK on Oct 8, 2014 18:35:03 GMT 1
Han tænkte sig om. Egentlig ikke fordi han ikke vidste hvad han skulle svare, men fordi han manglede ordene til det. "Dem som havde fortjent det. Dem som selv havde taget et andet liv. Den slags typer" svarede han mildt, og de kastanjebrune øjne var rolige og milde. Hans smil hvilte stadig på hans læber.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 8, 2014 21:50:13 GMT 1
Havde taget et andet liv? Såsom. Oh. Annabell betragtede ham kort med noget, der nok mindede om en smule angst, inden hun fandt roen igen. Hun kunne ikke blive bange allerede nu. Han gjorde det jo ikke mod uskyldige, vel? "Kan vi skifte emne?" spurgte hun derfor, da hun ikke helt havde lyst til flere detaljer.
|
|
|
|
Post by EK on Oct 9, 2014 5:51:06 GMT 1
Han kunne se angsten i hendes øjne. Den var ikke tydelig, men det var noget han havde set før. De så alle sådan ud når det gik op for dem, at de havde talt deres sidste dage. Han smilte stadig mildt og roligt. "Selvfølgelig" sagde han roligt. "Begik du indbrud?" Spurgte han så, og hans mørke kastanjebrune øjne var rolige, som de betragtede ham.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 9, 2014 17:50:52 GMT 1
Han virkede så rolig, at hun valgte at prøve at give ham en chance og ikke blive alt for angst allerede nu. Et let smil spillede om hendes læber over hans spørgsmål, inden hun rystede på hovedet. "Nej. Jeg lavede planer til at begå indbrud, men har aldrig selv gjort det", svarede hun ham ærligt. Det havde hun alligevel ikke mod nok til.
|
|
|
|
Post by EK on Oct 9, 2014 19:15:17 GMT 1
Han kunne ikke holde en lille latter tilbage. "Så er der da ingen grund til at du er her" sagde han. Det kunne forståes på mange måder. "Virkede det så?" Spurgte han i stedt for. Det interesserede ham faktisk en smule. Adrenalinen ved det. Det tekniske og kunstneriske. Han synes selv at han havde været ret kreativ.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 9, 2014 20:44:22 GMT 1
En let latter forlod hende med hans ord, og hun kørte en hårtot bag øret med et smil. "Ja, det må du så prøve at forklare dem", sagde hun, da der jo måtte være en grund til, at hun var her. "Selvfølgelig virkede det. Mine planer virker altid. Hørte du om indbruddet på den store bank i storbyen? Min plan", sagde hun en anelse stolt, da hun jo selv havde planlagt det. Det havde taget et godt stykke tid at få alle de fornødne oplysninger, men den havde virket til fulde.
|
|
|
|
Post by EK on Oct 9, 2014 20:53:21 GMT 1
Han nikkede. "Mon ikke" sagde han, og han kunne høre stoltheden i hendes stemme. Han selv og hans bror havde været i færd med noget andet den dag, og da sirenerne lød, var de stukket af, indtil du fandt grunden. Derefter havde de fortsat deres færd. "Meget medietid hva'?" Sagde han med et lille blink, og han smilte drillende, men med et roligt præg.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 9, 2014 21:00:08 GMT 1
Hun grinede let af hans ord og trak på skuldrene. "Det ved jeg ikke? Men det fede var jo, at de ikke opdagede, at det var mig, der havde stået for planen... Det gik jo først galt, da nogle dumrianer prøvede at købe en plan." De havde selvfølgelig afsløret det hele, da politiet fandt dem med planerne til et stort røveri. Og så var Annabell røget ind.
|
|
|
|
Post by EK on Oct 9, 2014 21:04:43 GMT 1
Han nikkede. "Det er fedt så længe det ikke bliver opdaget af politiet" svarede han. Det var fedt nok når alle vidste det var sket, men ikke af hvem. "Fortsæt endelig" havde han sagt, da hun var begyndt at uddybe en smule. Det var altid interessant at vide noget mere. Både om andre og om, ja faktisk stort set alt.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 9, 2014 21:10:29 GMT 1
Hun nikkede med et glimt i de nøddebrune øjne. "Ja, det er det virkelig! Kender du til det?" spurgte hun ham, da det lød som om, at han vidste noget om det. "Med historien? Vil du virkelig høre historien om, hvordan jeg kom herind?" spurgte hun med et drillende smil og lagde armene over kors, selvom det udelukkende var ment i fis.
|
|
|
|
Post by EK on Oct 10, 2014 5:53:53 GMT 1
Han smilede. "Ja, jeg gør! Faktisk lige den dag" fortalte han med et lille smil. Det var faktisk et smil som ofte sad på hans læber. "Ja faktisk" svarede han hende, og et lidt lusket smil formede sig på hans læber.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 10, 2014 20:51:38 GMT 1
"Virkelig? Hvad lavede du så på den dag?" spurgte hun en anelse nysgerrigt, da det lød ret så interessant. "Altså, jeg solgte de her planer over, hvordan man kunne bryde ind og plynre den store juveler på hjørnet af gågaden, men de dumrianer, der købte den, afslørede, at der var mig, da de blev opdaget med planerne. Hele mit værelse blev rodet igennem og alle de fuldendte planer, jeg havde gemt blev fundet frem... Og så var det hering", sagde hun med et suk.
|
|
|
|
Post by EK on Oct 10, 2014 21:20:59 GMT 1
Han trak på skuldrene. Han kunne forestille sig det hele, og han havde også fulgt med. Han var stadigvæk rolig. Hendes spørgsmål fortjente nok et svar. "Det var en af de dage" sagde han så, og lavede en grimasse, der så gled over i et roligt smil.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Oct 10, 2014 21:28:29 GMT 1
Hun satte hovedet spørgene på skrå, inden hun bed sig i læben. Måden han sagde det på indikerer, at han ikke ville snakke om det, men på den anden side ville han gerne høre hendes historie? "Og med en af de dage betyder det...?" spurgte hun lavt og henledende, da han ikke bare kunne sige sådan noget.
|
|
|
|
Post by EK on Oct 10, 2014 21:35:01 GMT 1
Han smilte. Hvad skulle han forvente? Han havde selv spurgt om det samme. Han overvejede hvordan han skulle forklare hende det. "Min bror og jeg havde været ude den dag, og en pige var uheldig, og stod i vejen for den morderiske tanke" sagde han med et lille smil. Ikke som i at det var sjovt, men som i at han ikke synes, at hun skulle være bange på grund af det. Han var stadigvæk rolig, mens han overvejede andre måder, han kunne have sagt det på. Så længe idéen ikke blev afsløret, så gik det nok.
|
|
håber i har haft en fantastisk sommerferie - jeg er ked af at jeg ikke har været i stand til at komme på - og at jeg kun kunne bede om en anmodning til at holde en pause i sommerferien i wanted's anmodning / karakterbog ... ^^'
xD