A new one

[Marie]

Lucy Lilium Eden

Det hele var nyt. Hun vidste ikke helt om hun skulle grine eller græde af det hele. Det var en syrrealistisk situation. Hende indsat? Hun havde ikke gjort noget forkert. Gud havde selv talt til hende og givet hende åbenbaringer, og dette var takken. Gud havde godt nok fortalt hende, at ingen ville tro på hende og folk ville vende hende ryggen. Alle disse mennesker skulle i skærsilden. Der var mange efterhånden. Hun rystede det af sig, og blev ført ind i sin 'celle'. Godt nok kalder de det et værelse, men Lim kunne ikke helt se hvordan det hele forholdt sig. Hun satte sig derfor ned på den ene seng og stirrede ud af det trammede vindue. Mon gud også holdt øje med hende herinde? Selvfølgelig, han ser og ved alt. Hun var ikke veget fra hans sti og det ville hun aldrig gøre. Men nu havde hun ingen bibel. Hun kiggede søgende rundt. Hun måtte skaffe sig en!

[Cane]

Scarlett Hawkins

Hvordan er jeg lige endt her? Enlig vidste det jo godt, men dette sted? Det syntes hun alligevel var lidt for meget. Det grå tøj sad stort og poset på den pæne krop, men alligevel så det ikke helt skidt ud til hende - hun havde vist aldrig båret noget der ikke gav hende et eller andet positivt look - dog bar grå baggi style ikke helt hendes første prioritet. Hun havde intet med ind, og havde hurtigt fundet det kedeligt at være på det dødsyge værelse. Så nu gik hun på gangen, det måtte man på denne tid, hun havde tjekket reglerne, hun gad enlig ikke komme i flere problemer en højest nødvendigt, måske hun kunne få kortere tid på trods af hvad hun havde til udsigt for sine handlinger.

[Emma]

Anaya Améliane Libhaven

Anaya lå ganske stille på sin seng og smilede for sig selv. Hun forestillede sig, hvordan det ville gå, når hun skulle se sin elskede Christian igen. Han var helt sikkert ved at gå til over ikke at have hende tæt på, ligesom hun selv var. Hendes ben lå over det andet og vippede til en ikke-eksisterende rytme. Christian var sikkert i det andet fængsel og tænkte på hende. Hun gad godt vide, om han var lige så utålmodig om at finde hende igen, som hun var om at finde ham.
En pige kom ind på hendes værelse, og hun så op fra sin liggende position. Hendes blå blik betragtede nysgerrigt den nye pige. "Hej!", kom det hurtigt fra hende med et smil omkring læber. Men måske ville den nye pige slet ikke hilse på hende? Det gjorde hende usikker på sig selv, og hun vidste ikke længere, om det var passende at have hilst sådan.

[Marie]

Det gøs i Lim, hun havde ikke opdaget pigen der lå ganske stille i sin seng. Hun tøvede, var det meningen, at hun skulle tale med den fremmede pige. Skulle hun bo med hende? Kort skævede hun imod tremmerne, der var for vinduet, inden hun tog en dyb indånding og drejede blikket imod den fremmede pige. De havde godt fortalt, at man boede to og to, men hun havde håbet, at hun lige ville kunne vænne sig til dette sted inden. Gud måtte have en mening med, at smide hende herind. Måske hun skulle redde de andre sjæle for deres pinsler eller deres ulykker gennem tiden. Eller måske var der andre som hende, som Gud havde åbenbaret og vist sig for. Hun tøvede alligevel og pillede lettere uskyldigt til sin kedelig oversize fangetrøje. "H-hej", gled det nervøst over hendes læber. Ud af øjenkrogen bemærkede hun en skikkelse der stirrede på hende. Hun drejede blikket imod den gennemsigtige masse og fulgte bevægelserne, inden hun kiggede mod pigen igen. Ude på gange kunne hun høre skridt, måske der var flere? Hun sank en klump. Gud måtte have en mening med det her.

[Cane]

En svag hilsen kunne høres gennem den dør Scarlett netop gik forbi. Hun stoppede op og vendte sig mod den tunge dør. Hva' fan'en. Jeg lod kort knoerne glide bankende over døren. Lidt nysgerrig over hvem der ellers befandt sig på dette gudsforladte sted overvejede hun om hun skulle vente på svar eller bare åbne døren. Hun valgte alligevel det sidste og trykkede håndtaget i bund, og lod den glide lidt op. Det grønne blik gled hen over de to piger der sad på deres seng.
"Så der er andre her." Sagde hun med et prøvende men dog afslappet smil. Hun ventede med at træde helt ind til hun havde fået en respons fra de to piger som umiddelbart så ud til at være lidt yngre end hende selv.

[Emma]

Anaya Améliane Libhaven

Hendes blik skød over på endnu en pige, der trådte ind af deres dør. Anaya så tilbage på den første pige, der var trådt ind og virkede til at være lidt forsigtig. Et sky smil gled over Anayas læber, mens hun så på pigen og derefter over på den ny ankomne. "Hej", hilste hun stille, mens hun betragtede hende. Anaya havde været her i nogen dage, men hun havde ikke talt med nogen af de andre, der var her endnu. Hun havde også boet selv på værelset, så der havde været ro for hende. Der var jo en ledig seng, så Christian og hende kunne have delt værelse, hvis de var blevet sendt det samme sted hen.

[Marie]

Lim trak benene til sig og mærkede nervøsiteten i sin krop, der langsomt hobede sig op, da hun så hvordan der dukkede endnu en pige op på det lille værelse. Nervøst pillede hun ved den store oversize trøje, mens hun trak benene ind under sig, som hun sad der på sengen. De karamelbrune øjne gled over på den pige, osm hun skulle dele værelse med også videre over til pigen der lige var trådt ind. I stedet for at sige noget valgte hun at lukke munden i og bare observere dem. Hvis hun var heldig, så ville de glemme at hun var til stede også var hendes lykke sket. Hvis Gud ønskede, at hun skulle tale med dem, så ville han vel sende et tegn? Ligesom han altid gjorde. Hendes blik gled over den nyankomne, hun havde ingen anelse om navnene og ingen kendte hendes navn. Det var altid interessant at møde nye - altså at se dem. Hun brød sig ikke om at tale med andre. Asocial. Det var hvad de havde stemplet hende som. Hun kunne da godt snakke med andre? Hun snakkede da med Gud? Og hendes forældre?

[Cane]

Den blonde tøs hilste og det tog Scarlett som et tegn på at komme nærmere. Hun skubbede døren op og trådte ind og lænede sig skødesløst op af væggen lige inden for døren.
"Hvem er I så hvis man må spørge?" Stemmen gled let over læberne og hun så først på den blonde som havde hilst, men så gled det over på den stille pige, der bare sad og stirrede. Et roligt og ikke alt for venligt smil lå over de røde læber. Ret neutralt enlig. Det var nok den bedste start her - det var det normalt når hun stødte på nye fyre og kvinder i værkstedet. Døren var gledet i bag hende stod svagt på klem nu, men det var nok bedst i forhold til at hun enlig ikke vidste om de to piger gad hende.

[Emma]

Anaya Améliane Libhaven

Anaya så på pigen, der så ud til at være ældre end hende selv. Hun så længe på hende, før hun sagde noget. "Christian ville have sagt, at du skulle præsentere dig selv først", sagde hun så. Det var ikke, fordi hun havde noget imod denne nye pige, men Anaya vidste, at Christian ikke ville bryde sig om hendes måde at tale på. I hvert fald ikke overfor Anaya, og da slet ikke, når hun var kommet ind på deres værelse. Faktisk var hun sikker på, at Christian forsøgte alt i hans magt på at komme herover. "Men jeg er Anaya", hilste hun alligevel på den høje flotte pige.

[Marie]

Lim betragtede den ældere pige. Det var tydeligt, at hun selv var den yngste af disse. Hun var nu også kun 16 år, og bestemt ikke en der burde sidde herinde. Men Gud havde valgt, at hun skulle herind, det var hendes skæbne havde han sagt - hun skulle hjælpe andre sjæle ud herfra og redde de andre. Sørge for at alt kom i orden og hun måtte starte i slummen, og det måtte være her. Andre ville kalde det en galeanstalt eller et fængsel. Det mente hun dog ikke selv, at det var. Hun studerede dem lidt. Hun var i tvivl om, hvorvidt hun skulle give dem sit fornavn eller bare det sædvanlige. Kun hendes venner kaldte hende Lucy. Så det var ikke noget dem her skulle være. Vær mod andre, som du vil de skal være mod dig - Straks lød hans ord for hende, og hun så silhouetten og lyset fra de tremmebesatte vinduer, og hun så tilbage. Nervøs og med nervøse trækninger i sine fingre, lod hun blikket glide rundt. "Lim", præsenterede hun sig derfor. Hun skød blikket ned og var nervøs for om det var tilladt at snakke eller om de ville gøre nar, som så mange andre gjorde af hendes religion. Hun havde dog ikke sagt noget .. endnu.

[Cane]

Det grønne blik hvilede lidt på den blonde, da hun sagde noget om en Christian. "Jeg ved ikke lige hvem denne Christian er, men han har vist ret.." svare jeg afslappet og betragter den blonde lidt der trods hendes ord giver et navn. Den nervøse pige kommer også frem med hendes navn, og eftersom Scarlett havde mødt mange sære typer var hun stødt på mange sære navne ind imellem, blandt andet det øgenavn hun selv havde fået. Så der blev ikke sagt noget til det. "Scarlett... Hawkins." præsenterede hun sig så, og smed efternavn på, mest fordi hun oftest var blevet kaldt det da andre syntes det var lettere end at huske både hendes og hendes fars navn... Dovne hunde kunne man godt kalde dem.

[Emma]

Anaya Améliane Libhaven

Det blå blik gled over på den pige, hun skulle dele værelse med. Lim. Det var da et fint navn, mente hun. "Christian er min kæreste", fortalte hun stolt. For hun var stolt af Christian. De mente alle sammen, han var så farlig og frygtelig, men Anaya vidste, at han var noget helt særligt. Nok ville hun ikke længere tale med sin familie, fordi de var imod Christian, men det var lige meget så længe Christian blev hos hende. "Hawkins? Videnskabsmanden?", spurgte hun. For nok var hun blondine og virkede måske ikke som den skarpeste kniv i skuffen, men hun vidste da godt, hvem Hawkins var.

[Marie]

Lim lod blikket skyde over på pigen. Hawkins. Det efternavn lød bekendt. Hun havde hørt det før. Det var først da hendes værelses kammerat talte, at det gik op for hende. Videnskabsmanden. Nu manglede hun for alvor sin bibel, hun manglede noget at støtte sig til. Hun blev nød til at skaffe sig en, det var virkelig vigtigt efterhånden. Hendes hænder rystede, rastløst og hun forsøge at gemme dem. Gemme sine ar, hun endte dog med at kigge nervøst op. "Videnskabs mænd er imod Gud. De er syndere" Gled det mumlende over hendes læber - på en måde, som om hun talte med sig selv, men alligevel havde hun denne her uskyldige klang, så det virkede lidt mærkeligt. Det var næsten som en remse sådan som de kom ud, men det var sådan hun talte. Blikket var en anelse fjernt.

[Cane]

Hun så forsat på Anaya og smilet blev kort større i den ene side.
"Ja, som videnskabsmanden. Men langt kønnere." sagde hun med en drillende undertone inden en mumlende kommentar fangede hende opmærksomhed.
"Hvorfor er de syndere?" spurgte hun så nysgerrigt da hun kun fangede ordet Gud, og så den sidste sætning, resten kunne hun dog godt regne ud. Det løvgrønne blik var nysgerrigt og da pigerne virkede til at ville snakke - mere eller mindre så trådte hun lidt ind i det lille rum og greb fat om den stive metalstol der stod der inde og satte sig sidelæns på den så hun kunne støtte den ene arm mod ryglænet.

[Emma]

Anaya Améliane Libhaven

Anaya besluttede sig for, at hun var helt okay denne Scarlett Hawkins. For nu i hvert fald. Hun var ikke sikker på, at Christian kunne lide hende, men hvis det viste sig at være sådan i sidste ende, så skulle hun nok sørge for at holde sig fra hende. Men for nu var det okay. En mumlen fra Lim fik hende til at slå blikket hen mod hende. Hun kendte ikke denne Lim, men hun kunne regne ud, at hun måtte være religiøs. "Faktisk Lim", startede hun roligt ud med at sige. "Så tror Christian, at Gud eksisterer, men han tror også på videnskaben", sagde hun stille. Hun ville gerne forklare, hvis den unge Lim ville lytte til hendes ord. Men hun var egentligt lidt bange for at skulle tale om teorien.

[Marie]

Lim lod blikket vende sig - først imod den flotte ældrere pige Hawkins, som hun hed. Det var i hvert fald det navn der ganske modbydeligt havde printet sig ind på hendes nethinde og det var ikke ligefrem et godt tegn. De nervøse trækninger var over alt i hendes krop, og det ville ikke tage lang tid at ende ud i noget panik. Hun fumlede med fingrene. Manglede noget skarpt, men hun var blevet beordret til ikke at måtte have noget på sig. Alt kunne bruges, det havde hun fundet ud af.
"Videnskabsmænd, er ikke troede. De arbejder imod Gud", forklarede hun med en nervøs stemme, men alligevel var der noget fast over den. Hun gav ikke op på nogen måde med sin religion. Selv hendes forældre havde syntes, at det var gået over gevind, men det var for sent. Gud havde vist sig for hende og hun skulle adlyde ham. Hun var Guds kald. Så simpelt var det. Med de ord sagt, vendte hun blikket imod den anden pige.
"Der findes kun én Gud. Christian er tilhænger af Deismen, må jeg formode? Men så er han ikke den rigtige tilhænger af Gud. Gud straffer dem, der ikke tror på ham. Sig til ham, at han må vælge side. At Guds side kan frelse ham," forklarerede hun hende. Det var en meget vigtig detalje. I hvert fald i hendes hoved. En virkelig vigtig en.

[Cane]

Så det var en religiøs pige hende Lim.. Spænde.. Især fordi Scarlett aldrig selv havde fået noget troende ind, ud over at gud var noget knald som flok fyrrede af for at få penge i kassen og begå massemord uden selv at tage ansvar. Men alligevel lagde hun hånden under hagen og så på den unge Lim.
"Hvem siger videnskabsmænd ikke er troende? Måske de bare bygger videre på Guds arbejde?" sagde hun og så kort over mod den blonde Anaya. Hun lød noget hengiven omkring denne Christian. Men Scarlett dømte aldrig personer på deres første udtalelser da det sjældent gav noget brugbart. Så lyttede hun lidt til Lims prædiken til denne Christian, som åbenbart var noget meget specielt. Hun gad enlig ikke diskutere religion for det var noget folk altid blev vildt pist over og aldrig bare accepterede andres tro.

[Emma]

Anaya Améliane Libhaven

Anaya overvejede, hvorvidt hendes Christian kunne kaldes for en tilhænger af Deismen. Egentligt mente hun det ikke, men for Lims skyld overvejede hun det alligevel, fordi hun ikke havde lyst til at krænke denne Lim. Men eftersom Anaya ikke kunne finde ud af, hvad definitionen af Deismen egentligt var, rystede hun blot på hovedet, så det blonde hår dansede let. Hun så mod denne nye Scarlett i stedet, der ikke så ud til at have noget imod at tilbringe tid med yngre piger end hende selv. "Er du datter af Hawkins, siden du har hans navn?", spurgte hun så Scarlett, der også hed Hawkins. Anaya ville gerne dreje samtalen væk fra religion, før det blev til en unødvendig situation. Hun var ikke særlig god eller tryg ved konflikter.

[Marie]

"Medmindre Gud har bedt om det, så arbejder man ikke videre med hans værk," mumlede hun lavt inden hun krøb længere ind i sin seng i et forsøg på at gemme sig lidt væk. Hun bed sig i underlæben, og var ikke særlig tryg ved situationen. Hun kendte ingen af pigerne og de var tydeligvis ikke troende eller troede på Gud. Så hvad kunne hun gøre. Omvend dem! Det var den tanke der faldt hende ind, og hun lod blikket flakke rundt. Ventede på et tegn. Hun manglede et tegn for at hun kunne følge stemmen der talte til hende. Gud ville vise sig. Snart, det vidst ehun bare. Hun løftede blikket og lod de karamelbrune øjne glide fra den ene til den anden, mens pupillerne sitrede i ansigtet på hende.

[Cane]

Scarlett var vist ikke den eneste der ville have emnet væk fra religion. Men alligevel svarede hun Lim før hun vendte opmærksomheden mod Anaya.
"Og hvem ved om han har det." svarede hun let, og vendte så hovedet mod Anaya og strøg en tot hår om bag øret. Hun frygtede ikke konflikter men man behøvede jo ikke blive uvenner første dag.
"Nej!, jeg er ikke i familie med ham overhoved tror jeg... Jeg har sgu ikke lige undersøgt stamtræet men det er vel et meget normalt efternavn ligesom Smith?" sagde hun. Hun havde før ikke gået så meget i dybden med sit efternavn. hun var bare altid blevet kaldt det jo.
"Hvad er Jeres efternavn?" spurgte hun og så mest mod Anaya men lod også det løv grønne blik glide mod den religiøse Lim.