A new one

[Emma]

Anaya Améliane Libhaven

Anaya lyttede til Lims ord, men hun havde ingen ønsker om at gå ind i en diskussion omkring det. Christian ville vide, hvad man skulle sige i en sådan situation, men Anaya vidste ikke, hvad der ville være korrekt og undgå en konflikt. Derfor valgte hun ikke at sige noget for ikke at skabe unødvendig postyr eller opmærksomhed på sig selv. Det blå blik gled mod den høje Scarlett Hawkins, der dog havde valgt at svare Lim. "Libhaven", sagde hun roligt. For hun var en Libhaven, men det ville hun ikke være meget længere. Christian havde sagt, at han ville give hende hans navn en dag. Anaya glædede sig allerede så meget, at hun nogle gange kom til at græde af glæde ved tanken.

[Marie]

Lim kunne ikke lade være med at se noget indgående på Hawkins. Det var kun tilfældigt og varede kun ved i få sekunder, inden hun blev utryk. Det var selvfølgelig muligt. Lim kunne ikke vide om Gud talte til andre, men han havde sagt, at hun var hans budbringer, så selvføglelig var der ikke andre og slet ikke nogen han ville sætte til, at skabe uro om hans grundlag. Nej, det ville være helt forkert at sætte spørgsmålstegn til biblen. Lim var mere troende end man burde være, men det var sådan hun var sat sammen.
"Og gå imod de hellige skrifter? Gud ville have sagt noget." Sagde hun lavt, inden hun fornemmede, at de ikke ønskede at tale om det. Hun nægtede at vige fra sin tro. Det var hvad der holdt hende i live og det der var hendes pejlemærke i livet. Hun krummede sig en anelse sammen i den hårde seng, og slog hænderne omkring benene, mens hun hvilede hagen imod dem. Hun var utryg ved de to piger. Nervøs. En smule panisk, men det var ikke så slemt endnu. De havde jo snakket lidt om Gud, så var det ikke helt slemt. Hun overhørte de to pigers ord, da hun blev fanget af nogle farver der kort bevægede sig mod væggen.

[Cane]

Hun lod Lim have sin tro i fred og vendte opmærksomheden mod Anaya.
"Libhaven? Lyder eksotisk.. eller rigt." sagde hun og tænkte på de store villaer med lækre biler ude foran. Noget der desværre ville gå noget tid før hun fik af se igen. Hun lagde det ene ben over det andet og betragtede så de to piger lidt. Lim så lettere fraværrende ud, men måske hun troede hendes gud talte til hende? Hvad vidste Scarlett om det? Det var sgu for wibbewobbely til at hun gad at bruge tid på det, nej at åbne biblen var en million forskellige budskaber alt efter hvem der så på det. Så hellere åbne kølerhjelmen på en bil. Der vidste man sgu hvad man havde med at gøre. Blikket gled mod Anaya igen.
"Hvad hedder din Christian så?" spurgte hun da pigen virkede lykkelig for at dele viden om sin kæreste.

[Emma]

Anaya Améliane Libhaven

Anaya nøjedes med at smile kort til Scarlett Hawkins i stedet for at kommentere på, hvorvidt hendes navn var eksotisk eller rigt. Det var underordnet, når hun alligevel ikke skulle bruge det navn i fremtiden. Egentligt burde hun vel øve sig på at sige det navn, hun ville få, når hende og Christian blev gift.
Hendes blik lyste op, da der blev spurgt ind til hendes Christian. "Cottonay", sagde hun muntert. Hun ville selv komme til at hedde det navn en dag, og det fik glæden til at springe frem i hendes blik. "Min Christian siger, at han vil give mig sit navn en dag", sagde hun. Hun elskede at fortælle folk, hvad han havde sagt. Nok for de ikke forlovede endnu, men hun glædede sig allerede.

[Marie]

Lim var allerede ved at føle sig malplaceret og hun havde ikke engang været her i en halvtime. Det gøs i hende og hun havde et nervøst udtryk, mens hun fjernede blikket fra de farvede plamager der dansede over væggen og derefter blev opslugt og forsvandt igen. Hun vuggede lidt frem og tilbage, inden hun rejste sig op. Måske ville de ikke bemærke, hvis hun smuttede ud? Hun bevægede sig forbi dem. Hun plejede ikke, at blive bemærket i hvert fald. Ikke medmindre Gud talte til hende, så kunne folk pludseligt godt se på hende. Hun brød sig ikke om, at der var så mange herinde. Det virkede fremmede og hun var ikke særlig socialt anlagt. Det var nu heller ikke særlig pænt at lytte til andres samtaler.

[Cane]

Hun havde fået den del rigtigt om at Anaya var helt skudt i denne Christian.. Cottonay. Men hendes udstråling omkring ham var enlig ikke noget Scarlett brød sig om det virkede ikke som et forhold men som en hengivenhed til en højere magt... Enlig ikke så forskellig fra Lims tro på Gud.
"Så det vil han? Er i så forlovede?" spurgte hun men var ret sikker på at så snart fyren her var sikker på at Anaya sad sikkert inde ville han finde noget mere spænde - sådan var fyre bare. En skikkelse bevægede sig forbi hende og hun rettede sig lidt op og så mod Lims ansigt.
"Forlader du os?" spurgte hun med let tone og betragtede den brunhårede pige.

[Emma]

Anaya Améliane Libhaven

Det var først, da Scarlett Hawkins talte til Lim, at Anaya bemærkede, at hun havde rejst sig op. Lim var ikke nogen særlig stor pige, og hun var let at overse. Det betød vel, at Anaya for det meste ville have en fornemmelse af at være selv i cellen. Det fandt hun både positivt og negativt.
Anaya så mod Scarlett Hawkins igen og rystede på hovedet. "Ikke endnu. Christian siger, at han skal finde den helt rigtige ring først", sagde hun med et let smil. Hun var glad for, at han tog sig så god tid til at finde den rigtige ring. Det betød meget for hende, selvom hun ville være glad, selv hvis hun ikke fik en ring.

[Marie]

Lim stoppede sig selv og stirrede i lidt tid på Hawkins. Hun trak nervøst på skulderne, inden hun nikkede i en forsigtig bevægelse. Inden hun fik set sig om, var hun smuttet forbi og skyndte sig ud af cellen. Hun drejede om hjørnet og tog en dyb indånding, der dog alligevel fremstod overfladisk. Hun brød sig ikke om det. Det var ikke rart, at være derinde med to andre. En enkelt kunne hun måske klar, men det her var alligevel for meget. Febrilsk søgte hendes fingre efter noget. Efter noget hun kunne bruge, men intet fandt hendes øjne. Hun måtte være effektiv tænke kreativt.

[Cane]

Den helt rigtige ring? Han lød som en typisk fyr i hendes øre, men hun ville ikke kommentere på det over for Anaya, som hun for det første ikke kendte og for det andet sikkert bare ville blive pist. Det gad hun ikke bruge tid på. Lim svarede ikke men forsvandt ud af døren, så lod Scarlett blikket glide tilbage på Anaya.
"Ved du hvor hun skulle hen?" spurgte hun så da det jo kune være de havde boet sammen i nogen tid og hun derfor vidste hvad pigen lavede da hun abre forsvandt. Hun havde jo tydeligt givet udtryk for at hun havde hørt hvad Scarlett sagde. Og endag delvist svaret på det.

[Emma]

Anaya Améliane Libhaven

Anaya forstod hurtigt, at Lim måtte være typen, der ikke bryder sig særlig meget om samtaler. Ikke udover når det kom til religion. De havde kun hørt hendes navn, og ellers havde hun været stille. Det blå blik lå efter pigen, inden det gled tilbage mod Scarlett Hawkins.
"Nej", svarede hun ærligt. "Jeg så hende for første gang lige inden du kom ind", tilføjede hun. Anaya havde været her et par dage, hvor hun havde brugt det meste af sin tid på at lære stedet igen. Det var ikke lykkedes hende.

[Marie]

Lim skyndte sig ned af gangen i et forsøg på at samle sig. Nervøse trækninger og panikken simulerede under huden. Hun lænede sig op af den iskolde mur, og lod blikket løbe rundt, mens holdningen var krummet nervøst sammen. Hvordan skulle hun klare det her? Der var for mange mennesker over alt, og hun kunne sikkert ikke få noget privat liv?. Hun bed sig tøvende i underlæben.

[Cane]

Scarlett så lidt mod døren der let gled i efter Lim var forsvundet ud af dem. Så vendte hun blikket tilbage til Anayas skikkelse.
"Virkelig? Er det så hende eller dig der er helt ny?" Spurgte hun let og vippede lidt med foden der hang i luften over det andet ben. At Lim var forsvundet gjorde hende ikke noget. Så længe der var nogen til at forhindre den dødsyge intethed der var på det her sted! Hun betragtede Anayas let formede figur en smule, ikke noget hun lagde skjul på, hun kunne godt lide at se hvordan andre så ud, hun elskede forskelligheden på mennesker næsten lige så meget som på bilerne.

[Emma]

Anaya Améliane Libhaven

Lim virkede ikke ligefrem som den mest sociale type, når hun bare valgte at gå sådan. "Hende", svarede Anaya. Hun bemærkede, hvordan den kønnere og ældre pige tjekkede hendes figur. Anaya vejede lidt for meget, men det havde ikke generet Christian på noget tidspunkt. Egentligt virkede han til at være meget glad for det.
"Jeg kom for et par dage siden", sagde hun så for at sige noget andet. Et let smil lå over hendes læber.

[Marie]

// Lim out :b

[Cane]

Godt være hun ikke var slank, men Scarlett syntes trods alt hun var pæn nok. En pige der ikke sultede sig selv og prøvede at masse sig ned i size zero. Blikket strøg tilbage til hendes læber da de bevægede sig for at forme et kort ord, ikke lang tid efter kom de næste og hun nikkede en enkelt gang. "Så kan du få mit store spørgsmål - hvordan er maden?" spurgte hun så og et elegant smil gled over hendes læber i en krusning.

[Emma]

Anaya Améliane Libhaven

"Frygtelig", svarede hun omgående og ærligt. Hun havde kun været her i få dage, men hun havde hurtigt vurderet, at det ikke var særlig godt mad, de fik her. Det virkede til, at de fik al den mad, som ikke kunne sælges i de almindelige supermarkeder. Derfor glædede hun sig også til at komme ud igen, så hun kunne lave mad til Christian igen. Hun var sikker på, at han savnede hendes madlavning. Men mest af alt var hun sikker på, at han savnede hende, ligesom hun savnede ham.

[Cane]

Allerede efter det sidste ord havde forladt pigens mund virkede det som om hun igen var væk i tanker. Sikkert om denne Christian, hvem han så end er. Et fnys kom fra hendes næse og hun nikkede kort. "Havde jeg næsten også regnet med, men man ved jo aldrig hvor man bliver overrasket henne." var hendes svar. Hun kunne ikke helt lade hver med at kommentere på det fredfyldte udtryk Anaya havde fået. "Er det Christian der fylder dine tanker sådan?" spurgte hun så med et let tandsmil.