Demons or angels (åben)

[Marie]

Lim listede sig afsted. Ikke at hun var lydløs, det var hun aldrig, men hun bar heller ikke sko, så det gjorde hende lidt mindre larmende end mange andre. Hun bevægede sig forsigtigt og nervøst afsted. Pigen var forsvundet, og hun masserede en enkelt side gang, hvor noget fangede hende ud af øjenkrogen. Hendes øjne gled til siden og hun sprang straks tilbage, nervøs for om pigen havde set hende. Selvfølgelig har hun set dig! Lød det hvislende for hendes øre. "Stop .. Stop", mumlede hun lavt af stemmen, idnen hun gjorde et udfald med den ene hånd for at vifte stemmen af sig igen.

[Cane]

Da skikkelsen kom frem omkring hjørnet vendte Dina hovedet og så på pigen med et uudgrundeligt blik, ventede til dels på en forklaring, men alt pigen kunne hoste op med var de mumlende ord igen. Hun lagde armene over kors og blev stående og så på hende, henslænget op af muren. Stirrede på hende uden at blinke med det dystre blik, hun var ikke meget hæjere end hende selv, ikke at det plejede at være et problem, men nu behvede hun da ikke kigge op af.

[Marie]

Cane virkede til at se noget anklagende på Lim, og det brød hun sig ganske enkelt ikke om. Hun skød blikket mod jorden og sank en klump. Normalt ville hun have undskyldt allerede nu, men hun ville ikke have en irrettesættelse igen. "H-hvor du på vej hen?" Spurgte hun så endelig, selvom hun med det samme havde lyst til at gå i et med væggen. Det var ikke behageligt at blive stirret på sådan og pigen virkede pludseligt ikke så venlig, som Lim kort havde skudt hende til at være.

[Cane]

Dina slappede lidt af igen og trak bare på skuldrene. "Ingen steder." Sagde hun så ganske sandfærdigt, der var jo ikke mange steder at bevæge sig hen af så sådan var det jo. Hun betragtede forsat pigen, og havde faktisk endnu ikke fået hendes efternavn, det måtte hun se at få fat i. Men lige nu ville hun lige finde ud af hvad hun ville i første omgang. Hun virkede jo ikke ligefrem opfarende, nærmere tværdigmod.

[Marie]

Lim var ikke vna til, at andre ikke talte. Derfor følte hun stilheden var lang og tung. Stemmerne trængte sig på, mest fordi stilheden nu var i selskab med en anden, der stirrede sådan på hende. "H-hvor gik du?" Spurgte hun så i et forsøg på at hive lidt ud af pigen. Selovm det var meget anti-Lim-agtigt. Hendes blik flakkede så straks ordene havde forladt hendes læber. Det var dog meget normalt.

[Cane]

Det var tydeligt at pigen var lige så tavs som hende selv, så hvorfor pludselig snakke så meget til en fremmed, der åbenlys ikke var interesseret i selskab? "Fordi du irriterede mig." Og det var den bedste måde at undgå sammenstød på. Hun sstod forsat lænet op af væggen med armene over kors og så på pigen. "Hvad er dit efternavn?" Spurgte hun så da det var mere vigtigt end de andre ting.

[Marie]

Lim krympede sig. "U-undskyld .. J-jeg .. Jeg går nu", sagde Lim og bakkede indtil hun mærkede sin ryg ramme noget koldt og snurrede rundt på hælene for at se den kolde mur. Hendes blik flakkede rundt og hun strøg rundt om hjørnet med forsigtighed og dog alligevel ufattelig hurtigt på de bare fødder. Hun kneb kort øjnene sammen. Det var ikke en behagelig pige. Hende ønskede Lim ikke at møde igen.

[Cane]

Cane så på hende og bed sig i læben, hun fik ikke pigens navn og det irriterede hende lidt. Hun slog armene om sig selv og gik lidt omkring hjørnet så hun kunne følge pigens hastige flugt. Hun var dog en mærkelig en, hvad skulle alle hendes skide unskyldninger til for?

[Marie]

Lim overvejede ikke, at kigge sig over skulderen. Pigen - Cane, havde gjort det tydeligt at hun ikke ønskede Lims selskab. Hvorfor Lim så havde opsøgt hende igen var uvist, hun havde bare fundet en nysgerrighed i det. Eftersom mange forsøgte, men det havde denne pige ikke gjort. Det havde dog været en fejl for Lim. Hun drejede ned af en af de lange tomme gange, og hun stoppede op på vejen. Mumlede ordene for sig selv. "Herren er min hyrde", lød det over hendes læber, som var hun pludseligt paralyseret og havde fået øje på noget eller at hun talte til noget. Det der var, var blot at hun havde set den flakkende skygge og hvordan væggen trak sig sammen med vrangforestillinger, som hun ville beskytte sig imod.

[Cane]

Hun rystede på hvoedet, hun måtte få pigens navn sådan var det. Hun bevægede sig derfor efter hende og rynkede lidt på brynene da endnu en sætning kom mod hende. "HEy!" sagde hun højt til hende. "Du svarede mig ikke.." Sagde hun og fik mod hende til der ikke varmange meter imellem der stoppede hun.

[Marie]

Lim stoppede i forvirring, da en kvindelig stemme pludseligt placerede sig mellem hendes egen og skyggen på væggens. Hun drejede ansigtet fraværende imod pige, men mærkede angsten trænge sig på. Glas .. Glas.. Glas.. Lød det for hendes indre. Skyggen lokkede, forsøgte ihærdigt. Hun bed sig i underlæben og blikket flakkede fra pigen og til skyggen på væggen. "D-det .." Hun tøvede, da skyggen atter fortsatte sine ord. Glas.. Glas.. GLAS! Skreg den til sidst op så hun slog hænderne for sine øre og krympede sig.

[Cane]

Det mørke blik hvilede på hende og så undrende til da hun pludselig slog hænderne op foran sine øre. Cane bakkede en smule og rynkede panden over pigens mærkelige opførsel. Men hun gik ikke, selvom det helt sikkert var hvad hun burde for at sikre sig at undgå problemer. Men pigen var så underlig at hun ikke vidste fra eller til.

[Marie]

Hænderne blev holdt for ørene, mens hun krympede sig mere og mere sammen op ad væggen. "Stop .. Please stop!", kom det fra hende, mens hun forsøgte at lukke stemmerne ude, men de blev ved med at implementere hendes sind og hun kunne ikke få den til, at stoppe. Glas.. Glas.. Lim vidste, hvad ordene betød og, hvordan hun kunne få dem væk. Men hvor var der noget glas?

[Cane]

Dina trak sig mere og mere baglæns, hun skulle væk her fra, hun skulle ikke være fuldt efter den galning, hvis nogle kom nu ville de helt sikkert tro hun havde gjort det. Skuldrene var anspændte og var gået skråt tilbage i væggen. Stop med hvad? Det var som om hendes hoved gjorde ondt, det lignede det i hvert fald. "Stop med hvad?" spurgte hun så og stirrede på den sære pige.

[Marie]

Hænderne blev holdt for ørene og for hendes hoved, hun ville have de skulle stoppe. "J-jeg vil ikke", mumlede hun lavt, mens hun endte med at synke sammen på gulvet og forsøge at lukke alt ude. Selv hvis de små mørke væsner ville komme nu, så ville det være bedre end at høre på den stemme. Hun måtte ikke falde i. Ikke falde i. Blev hun ved med at mumle for sig selv.

[Cane]

Dinas blik flakkede noget inden hun fik taget sig sammen og vendte om på hælen og skyndte sig ned af gangen inden andre kom til. Hun var ganske enkel for sær, hvad skulle alt det der til for? Hun skred rundt om hjørnet og gik hurtigt ned af gangen og prøvede ikke at virke alt for skydig - selvom der intet var at være skyldig i.

[Marie]

Lim krympede sig sammen og tog sig til hovedet. Hun bemærkede ikke engang at pigen forsvandt, ej heller ikke hvor længe der gik, inden der kom en sygeplejerske der hev hende på benene igen og rakte hende en lille plastik bøtte med medicin i. Hun slog ud efter sygeplejersken og forsøgte at afskærme sig fra kontakten. Uden held.

[Cane]

Hun kunne høre der kom andre bag hende - puha det var vidst i sidste sekund at hun slap væk. Blikket er igen rettet lige frem selvom hovedet er lidt sænket og det tjavsede hår glider ned i øjnene. Hun håbede bare at ingen havde set hende.

[Marie]

// Lim out