Demons or angels (åben)

[Marie]

Lucy Lilium Eden

Hun havde lagt under sengen, indsvøbt i et tæppe, mens hun havde forsøgt at gemme sig for omverden. Forsigtigt lod hun øjnene åbne sig op og lod dem titte op over tæppet. Hun tjekkede gulvet for fødder eller andre indbildske væsner. Intet. Stilhed. Hun tyggede let i sin underlæben, inden hun sank en nervøs klump, der fik hendes rystende hænder til langsomt at skubbe tæppet en anelse ned. Forsigtigt lod hun fødderne komme fri og møvrede sig fremad. Hun tittede forsigtigt hovedet frem fra sit skjul. Tomt. Der var ingen. Ingen uhyggelige og underjordiske væsner, ingen vrangforestillinger eller budskaber på væggene. Ej heller andre mennesker at spore. Hun åndede lettet ud og fik sig møvret ud fra under sengen. Hun fik skubbet sig på benene, inden hun samlede tæppede op og lod det blive viftet i luften, inden hun lagde det perfekt sammen og tilbage på sin retmæssige plads i fodenden på hendes seng. Hun trippede en anelse nervøst og var opmærksom på alle lyde. Hun bevægede sig forsigtigt hen mod åbningen fra værelset. "Øje for øje", mumlede hun og kneb øjnene nervøst sammen og rystede på hovedet. Fokuser Lim! Mindede hun sig selv om, og tog en dyb indånding og pustede ud, inden hun åbnede øjnene igen.

[Cane]

Dina Cane

Hvad skulle hun her? Hvad var forskellen på dette sted og de andre hun havde været? Ud over de ikke gik lige så højt op i hendes latterlige medicin her. Og hun blev ikke fikseret hver anden uge fordi andre overfaldte hende. Den store hættetrøje hang omkring hende og skjulte totalt hendes hænder under ærmerne. På strømpesokker listede hun fra badeværelset og ned af gangen. Lydløst og let. Ingen kunne høre hende. Og selv om der ikke var mange andre lyde, det eneste var stille mumlende stemmer fra enkelte af værelserne. Da hun næremede sig et hørte hun en mumlende lyd, en sætning poppede ind i hovedet på hende uden hun helt vidste hvor den lige kom fra, hun syntes ikke at have hørt nogle ord. Forsigtigt kiggede hun nærmere mod det rum hun havde hørt lyden fra.

[Marie]

Lim var helt slået ud. Hendes øjne gled panisk rundt, nervøst for, hvad der mon kunne dukke op hvert øjeblik. Anaya var her ikke, det var gode tegn. Så var hun da alene. Eller det troede hun i hvert fald. Blikket flakkede nervøst rundt og hun kunne ikke finde et ståsted at fokusere hen, i stedet for endte hun med at synke en klump og bevæge sig hen imod åbningen. Et gisp og lettere skrig faldt over hendes læber, da hun nærmest fra det ene øjeblik til det andet blev mødt af et sæt øjne. Hun væltede bagover i forskrækkelse og lavede en tackling på gulvet, inden hun hurtigt kom på benene og skubbede sig vaklende væk fra åbningen - væk fra den fremmede pige, mens hun slog armene omkring sin krop.

[Cane]

Dina nåede ikke ret tæt på inden et har stirrende øjne ramte hendes, hun nåede knap nok at reagere inden et skrig lød og hun spændte op i alle musklerne og knyttede hænderne, klar til at slå fra sig, men pigen der skreg væltede tilbage i stedet og Dina blev stående forstenet og stirrede blinkeløst på hvordan den fremmede kom på benene igen og trak sig væk, hun var naglet til gulvet og iagttog den fremmede med det årvågne blik. Hvorfor skreg hun? Hun kunne ko risikere nogle af de idioter kom for at tjekke op - ikke at hun troede på det lige nu, de havde været så Loose med alt siden hun kom, underligt nok...

[Marie]

Lim holdt armene slået omkring sig selv, da hun så pigen dukke op. Hun stod der bare? Hvorfor stod hun der bare? Lims blik flakkede frem og tilbage, frem og tilbage. Både mod pigen, rummet og gulvet og en enkelt gang ramte det ligeså loftet. Hun sank en klump, mens hun krympede sig sammen og forsøge at gå i et med væggen. Det hjalp ikke. Det trammede vindue bag hende gjorde udfaldet og lyset blev kastet en anelse skævt over hende. Hun trak sig en anelse til siden. "U-und-skyld", hviskede hun nærmest med en noget usikker og nervøs tone.

[Cane]

Pigen virkede som om hun helst bare ville forsvinde i jorden. Mn hendes undskyld fik alligevel cane til at væmmes, det var et ord hun ikke kunne klar "hvad har du at undskylde for?" Spurgte hun lsvt men tydeligt. Det gav aldrig noget med sig at undskylde. Det havde hun lært. Derfor var det et ord hun aldrig brugte selv.

[Marie]

Hendes blik gled tøvende op, og det flakkede straks væk. Undgik den fremmede piges blik og hun bed tænderne sammen. "J-jeg .. D-det .. J-jeg .. såå .. så .. så dig ikk- ikke" Bed hun tænderne sammen og stod fuldstændig usikker og nervøst og hænderne rystede en anelse, mens de var slået omkring hende for at afskærme sig alt form for kontakt til den fremmede.

[Cane]

Bare gå videre så sker der ikke noget... tænkte Dina men blev alligevel stående. "Du gik jo ikke ind i mig?" spurgte hun, i hendes verden var der intet at undskylde for, hun var kommet gående og pigen var blevet forskrækket, det er hendes problem og intet de har tilfældes som kræver en undskyldning.

[Marie]

Pigen blev stående, Lim var frustreret. Hun bed sig hårdt i underlæben, inden den metalliske smag formede sig i hendes mund og det gik op for hende, at hun havde bidt hul. Hun tøvede, inden blikket skød ned. "J-jeg.." Hun sank en klump. Vidste ikke, hvad hun skulle hverken sige eller gøre. Derfor strøg hun sig over armen og rystede forsigtigt på hovedet uden at hæve blikket. "N-nej", kom det tøvende og nervøst fra hende.

[Cane]

Hun havde bidt tænderne sammen og prøvede at få noget ud af pigens to stammende ord. Hun kunne selv genkende det. Sådan havde hun også været engang. Undskyldene og stammende men det havde ikke hjulpet noget så nu var hun bliver klar og kort i mælet og ingen undskyldninger. Uden at tænke over det stof hun bare og stirrede.

[Marie]

Pigen stod og stirrede. Lim blev mere og mere nervøst. Inden hun sank en klump. "H-hvem .. e-er .. du?" Spurgte hun nervøst, mens hun stadig stod klemt op af vinduet og krummet sammen. bange for, hvad pigen kunne finde på at gøre. Ikke at hun troede det, men der var bare noget der skreg fare over pigens sammenbidte tænder og sådan som hun bare stod og stirrede.

[Cane]

Et lille ryk i hovedet og det strittende hår bevægede sig en smule. "Cane." Svarede hun kort og betragtede pigens ansigtstræk. "Du?" spurgte hun kort og klart. Intet af pigens stammende og utrygge adfærd smittede af. Hun stod stift og stirrede på hende.

[Marie]

Lim så på pigen. Cane? Hun stod lidt og overvejede navnet, smagte på det. "Cane .. Det er engelsk .. Stilk af sukker, besynderligt navn", mumlede hun. Nok kunne hun ikke tale engelsk eller andre sprog, men hun var et omvandrende leksikon når det galt sådan noget, desuden så kom det ud af det af noget latinsk.. Hun rystede på hovedet. "Lim", sagde hun tøvende.

[Cane]

Hun skulede lidt til hende og fnøs kort. "Siger du og hedder Lim?" Hun udtalte det lige som man siger limstift. "Og nej, det er Latin og er en gradbøjning fra hund, der hænder over i ulv." Sagde hun og bed tænderne sammen, hvor kom det lige fra? Hun forklarede aldrig noget til andre, de måtte havde deres meninger om hvad end de nu syntes.

[Marie]

Hun trak let på skulderne. "Det ved jeg, eller jeg ved det er ud af noget latinsk. Men på engelsk har det en anden betydning", sagde Lim forsigtigt og skød blikket imod jorden. Pigen der nu havde navnet Cane var åbenbart ikke meget for at høre noget, uden at irretesætte. Lim holdt armene beskyttende omkring sin krop.

[Cane]

Hun så tomt på pigen og fnøs så. "Og? På helt almindeligt dansk betyder dit flydende klister." svarede hun igen. Pigens ord irriterede hende. Som om hun ikke før havde hørt det, bare fordi andre var dumme nok til ikke at kende ordets rigtige betydning.

[Marie]

Lim tøvede og så mod pigen. Hun endte med at ryste på hovedet af det, og bed sig i underlæben, inden hun sukkede tungt. "Ja, er det ikke fantastisk?" Forsøgte hun. Hun havde altid fundet det meget spændende, at se på den klsitrede masse. Hvad hendes navn kom af, var dog ikke klistreret. Det havde været en sammentrækning af hendes navn Lilium. Men det behøvede hun jo ikke at sige videre. Det virkede måske også lidt dumt?

[Cane]

Dina fnøs kort og himlede med øjnene inden hun vendte om, "Nærmere latterligt.." svarede hun og gik ned af gangen med langsomme tunge skridt. Den pige var da for mærkelig. Hun stak igen hænderne i lommerne og så ned i jorden men med opmærksomheden rettet alle andre steder hen. Det virkede ikke som om der var ret mange andre lige her lige nu.

[Marie]

Hun krympede sig en anelse ved de ord. Hun tøvede. Hvorfor var pigen sådan der? Inden Lim nåede at få fremstammet nogle ord, så bevægede pigen sig videre. Lim løftede forsigtigt blikket og så ud blandt de brunlige lokker, inden hun tøvende bevægede sig fremad. Hvert skridt var forsigtigt og velplaceret, inden hun tittede blikket ud og så efter pigen igen.

[Cane]

Dina var ikke langtid om at mærke pigen fulgte efter og drejede ned af den ene gang til højre før hun efter nogle meter stoppede - for at tjekke om denne Lim fulgte efter hende. Hun lænede sig op af væggen og så lige frem for sig, ventede tålmodigt mens skridtene kom nærmere.