The Murderous doll (Alex)

[Saso]

Jeg sidder ved en af de store bedslitte borde, og lader mit glas snurre rundt og rundt på dets hårde matte overflade. Jeg sukker brummende, og lægger hovedet, og mine skuldre tilbage, så jeg kan skimte omgivelserne bag mig.

[Alexandra]

Samme monotone, koksgrå vægge, intet liv, ingen forandring. Mine øjne er rettet stift frem, og jeg lader blot omgivelserne passere blindt forbi mig, de er ligegyldige og ikke inspirerede. Jeg træder ind i cafeteriet og straks fanger mit marineblå blik, en skikkelse, Nate. Modig som jeg føler mig, sætter jeg direkte min elegante kurs mod ham og lader mig dumpe blidt ned ved hans side. "Hej," udtaler jeg klart.

[Saso]

Jeg smiler skævt da jeg får øje på en dukkelignende skikkelse nærme sig mig, og jeg lader mine skuldre, og mit hoved rette sig tilbage. Penelope sætter sig ved siden af mig med et bump, jeg smiler drenget og roligt til hende. "Hey dukke ansigt, har du et kælenavn? Eller skal jeg selv finde et passende til dig?" Jeg blinker til hende med et drilsk smil. Her var mere opstemt nu hvor hun var kommet. En dejlig med morder.

[Alexandra]

Jeg vender stille mit hoved over mod ham, så vi ser ansigt til ansigt, og tilter mit smalle, feminine hoved en anelse til siden. Jeg krydser åndsfraværene mit ene spinkle ben over mit andet, og hviler mine hænder mod det øverste knæ. Jeg rynker først let på min næse og ved hans ord, hvorefter mine mundvige trække sig opad, og en melodiøs latter kortvarigt forlader mine rosa farvede læber. "Hmmm... Nattie måske," vælger jeg at svare, men tilføjer så: "Men det lyder som om du allerede har fundet et," og blinker lettere legesygt tilbage.

[Saso]

Hun krydser let og feminint sine smukke tynde ben. Hendes ellers kolde og udtryksløse ansigt smiler, og hendes stemme er legesyg. Jeg retter mig op, så jeg kan se hendes ansigt mere, "Nattie, huh? hvad, er dit mellem navn Nathalie eller sådan noget?" spørger jeg med et drenget smil, hendes navn kunne være alt som starter med Nat, "Nattie, eller Dukke, hvad der passer bedst på det tidspunkt," Sagde jeg, og blinkede charmerende til hende. "Hvor er Cele?" spørger jeg mens jeg hurtigt skimter rundt, "Eller er i ikke altid sammen? hun virkede meget knyttet til dig," Den måde hun så på hende, var som en pige der manglede hendes toilet partner, hvad fanden laver de egentlig derude.

[Alexandra]

Han retter sin lange ryg op, og det drengede smil er bibeholdt på hans karakteristiske ansigt. Den ene af de hænder der hviler på mit skrøbelige knæ, løfter jeg og fører den i en flydende fornemmelse op til mit lange kastanjebrune hår, jeg skubber nænsomt nogle af de vildfarne lokker væk mit ansigt, da de er begyndt at genere mit synsfelt. "Nej, det er Natascha... hedder du andet end bare Nate?" Jeg har før mødt folk uden mellemnavne, selv nogle uden efternavne, efternavne... Celestia har det samme efternavn som mig, jeg gyser. Et skævt smil trækker på mine smilebånd, men da han nævner Celestia, kan jeg ikke lade være med at skæve lettere anspændt rundt i lokalet, næsten som om jeg forventer at hun dukker op. "Det ved jeg ikke... Vi har kun mødt to gange før," svarer jeg og trækker på skulderen, dog forlader et næsten uhørligt fnys mig ved den sidste del, ikke fornærmet... Bare undrende.

[Saso]

Hun kører let og feminint igennem hendes lange kastanjebrunehår. Hendes mellem navn er Natasha, jeg trækker let på skulderen. Det starter også med Nat. Analyserer hendes ansigt, "nej, kun Nate, andet var ikke nødvendigt. Jeg griner let ad hendes undrende svar som bliver efterfulgt af et fnys. "Hun virkede ellers meget tiltrukket af dig," siger jeg med en drillende undertone. Okay, no toilet gang. Ellers ville Celestia sikkert allerede klistre sig op ad Dukkens. " hvad laver du så, hvis du ikke er sammen med hende? Jeg troede piger var flokdyr," tilføjer jeg.

[Alexandra]

Jeg hæver let det ene perfekt trimmede øjenbryn, andet var ikke nødvendigt? "Har du tænkt dig at fortælle mig om det?" Spørger jeg hentydede til hans mangel på efternavn. Mit blik farer i en kort bevægelse granskende over ham og videre rundt i det overdimsionerede rum, søgende efter alting og ingenting. Jeg lader mine isnende marineblå øjne låses med hans junglegrønne igen, og jeg blinker først indifferent, hvorefter mine klare øjne spærrer sig yderligere op... Tiltrukket? Dog overrasker min egen reaktion mig selv, da jeg begynder at grine en smittende, boblende latter verdenen ikke har hørt længe, måske fordi jeg ikke forstår konceptet af tiltrækning, måske fordi jeg er rablende, eller måske noget helt andet. Min latter dør stille og roligt hen, "Hvad jeg laver? Pftt... Som om der faktisk ér noget at lave," siger jeg halvt i spøg, men tilføjer så med et let smil: "Jeg snakker med dig for eksempel,"

[Saso]

Jeg løfter mit arrede øjenbryn, "interreseret? Det var nyt, jeg svor du var mere indadvent, men jeg vil da med glæde svare," siger jeg med et skævt smil. Hendes øjne famler rundt i lokalet, som hvis hun ledte efter noget. Celestia måske? "Jeg, er ikke opvokset i et normalt hus. Derfor har jeg intet efternavn. Man kan sige jeg er adoptiv, uden den lovlige tilkendegørelse." Hendes svar til mit tidligere spørgsmål får mig til at smile charmant til hende," det har du ret i, her er altid kedeligt. Nu er du her dog, og der skulle vist også være bal i aften, fordi idioterne som holder os her endelig har indset at deres "aktiviteter, og "morale arbejde" er for upopulært,"

[Alexandra]

Jeg rykker uroligt rundt i mit hårde, ukomfortable sæde for at finde en stilling der bare er en lille smule bedre, jeg ender til sidst med at må opgive, da der simpelt ikke findes en behagelige måde at sidde på disse stole, så jeg blot min spinkle, stofbeklædte ryg dumpe blidt mod ryglænet. Jeg sukker svagt og fokuserer igen på hans ord, jeg fnyser let af den midterste del, ikke fornærmet, bare ja, interreseret. "En smule, indadvent er måske lidt overdrevet, men okay, jeg lytter..." svarer jeg med et blødt smil der i sandhed pynter mit kønne ansigt. "Det lyder specielt... så det var altså ulovligt?" spørger jeg og tilter mit hoved til siden, det var den konklusion jeg kom frem til. Mit smil breder sig kort, "Det var også på tide, jeg ved ikke hvordan de havde tænkt sig, at skrubbe toiletter skulle gøre os til bedre mennesker," siger jeg med en legende undertone, som er ganske uvant for mit væsen, det er i hvertfald længe siden.

[Saso]

Hun finder sig endelig til rette, efter hun havde puslet rundt på stolen for at finde en behagelig måde at sidde på. Selvom man aldrig kan sidde behageligt på dem. Hun sukker, og vores øjne mødes igen. Hun fnyser let, og jeg griner brummende. "Ikke indadvent, det kan man arbejde med," Siger jeg med det Smil. Hun smiler, og jeg kan ikke undgå at lægge mere mærke til hendes spinkle og feminine træk. "specielt? ulovligt kan man kalde det, jeg har ikke været på den "rigtige" side af loven siden jeg var spæd," Svarer jeg hende. Hendes smil vokser, og samme gør mit automatisk. "Meget, det er der ingen logic eller retfærdighed i. Det er bare fordi de er alt for dovne til at udøve deres egne job. Fede donut ædende svin," jeg kunne ikke lade være med at grine i den sidste del. Jeg er alt for van til de fede stoddere som nedstirre en på gaden, fordi man har en øl i hånden.

[Alexandra]

Stolens hærdede ryglæn er presset hårdt mod min slanke ryg, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det ubarmhjertige plastik vil efterlade dybrøde mærker på det blege, blanke skind, mærker som vil aflede opmærksomheden fra det ellers kønne, æstetiske ydre, og sætte balancen ud af dens kurs, med de to kolliderende farver, kontrasten ville være stor, men jeg synes jo at samle på disse misfarvede pletter. Jeg sætter en sidste stædig kamp op mod stolen, og drejer nu hele min overkrop mod ham, blot en anelse mere end hvad der er normalt. "Du kan prøve, hvis du tør" siger jeg med let løftede øjenbryn og en trækning i mundvigen. Jeg tilter hovedet og siger drillende: "Nå ikke, så er du måske for god til det her sted, eller skulle jeg sige slem...?" Jeg ler en ægte latter af det han siger, sandt som det er, jeg kan godt lide hans ligefremhed. "De sender os kun herind fordi de er for dovne til selv at gøre noget ved os,"

[Saso]

Hun retter sig meget hen imod mig, og giver et meget forførende drillende udtryk fra sig. Jeg gengælder hendes tilnærmelser, indtil vi kun er få cencemeter fra hinandes ansigter. "Tror du ikke at jeg tør?" Smiler jeg kækt og charmant til hendes smukke nære ansigt. Hendes latter virker sand, " Dukke, jeg kan godt lide dine synspunkter," siger jeg med en drenget og brummende stemme. Hendes måde at se det samme som mig, er forfriskende og intertesant, siden hun nærmest er den eneste jeg har mødt herinde med samme holdninger som mine. Derudover, hun er en pige med et nærmest uskyldigt ansigt, hvad er mere frækt end det?