Gangen

[Marie]

// Åbne for alle

Lucy Lilium Eden

Forsigtigt gled hendes blik ned af gangen. Lim var tøvende. Hun havde forsøgt, at holde sig på afstand fra de andre i de sidste par dage. Eller faktisk alle dagene siden festen. Hun havde fået et brev fra sine forældre her til morgen, hvilket var grunden til, at hun havde våget sig bare en smule ud af værelset. Hun havde ikke spist i et helt døgn. Brevet var blevet åbnet med fine og meget lige bevægelser, så papiret ikke havde taget skade og hun havde læst brevet fra sin mor. Det fik en trykken for brystet frem i hende, hun savnede sin mor og far. Alt for meget. Derfor bevægede hun sig tøvende ned af gangen med bare tæer. Hendes hår hang løst og naturligt, mens hun søgte med blikket efter noget. Et eller andet. Hun vidste bare ikke hvad.

[Saso]

Nate

Nate stod lænet op af en af gangens matte, grå og tørre vægge. Han kastede til sig selv med en af hans psykiatriske bolde. Han kastede den i gulvet, den ramte væggen som sendte bolden tilbage til ham. Han havde ikke lavet så meget hele dagen, udover hans normale træningskema som han skulle gennemgå for ikke at have at for meget energi ( som for det meste var for vagterne og de andre indsattes skyld) efter badet havde han fundet en af de talrige farverige bolde, og var vandret ud på den triste gang. Han kunne høre små næsten lydløse skridt, og kiggede let og afslappet til siden hvor han formodede de kom fra.

[Marie]

// Vælger at svare, så kan de andre hoppe ind, når de opdager tråden :b

De bare fødder trissede hen over det kølige gulv. Lim havde efterhånden vænnet sig til den kølende fornemmelse, mod de normalt varme fødder, der dog havde taget imod kulden disse dage. Hun frøs dem en anelse, men hun ville aldrig klage. Det ville ikke være i orden, når hun vidste, at der var så mange der stod uden hus og tag gennem denne kolde vintertid. Hendes tanker forvildede sig rundt, og ramte igen brevet, som hun havde fået af sine forældre. De havde gjort det klart, at de ikke kom på besøg. Noget som hun inderligt havde håbet på, men måtte indse var for selvisk. Det var ikke sådan hun skulle være, derfor havde hun også en smule glasserede øjne, men det ville forhåbentligt snart gå over. Hun opfangede ikke rigtigt andre omkring sig, trissede bare afsted i sine egne ensomme tanker.

[Saso]

Nates blik var stadig på gangen, imens han imponerende nok stadig kastede og greb bolden. Fodtrinende lød bare, som i "barfodet" og næsten lydløst. Personen måtte heller ikke veje et ton. Nate greb bolden, og stoppede med at kaste med den, og vendte nu hele sin opmærksomhed imod det der formede en lille skikkelse. Haha, selvfølgelig. "Gud må have hørt min bøn," hviskeleg han sarkastisk, da han genkendte den spinkle skikkelse. "Hvis det ikke er Guds deciple," grinte han højt, da han kunne se at hendes tanker tydeligvis var et andet sted henne. Han lænede sig mere imod hende.

[Marie]

Det gav et sæt i Lim, da en stemme lød sarkastisk og alligevel halvviskende. Det var dog nok til, at hun gav et hop fra sig og farrede sammen. Øjnene udspildede sig, og hun fik øje med Nate. Drengen, som hun slet ikke kunne placere, ham som hun synes var utrolig skræmmende. Hun bakkede et skridt væk fra hende, og bed sig i underlæben. "M-men .. Du beder ikke? D-du sagde du ikke troede på Herren?", hviskede hun forsigtigt og så spørgende på ham. Hendes blik havde endda løftet sig til formålet. "Budbringer", mumlede hun for at rette ham, da det var sådan det hang sammen og ikke på den anden måde. Han lænede sig endda længere ind mod hende, og hun veg nervøst tilbage for at undgå at være for tæt på ham.

[Saso]

Nates udtryk ændrede sig til en skæv grinede grimasse, " jeg beder om mange ting, nok bare ikke sådan som du beder," med "beder" mente han selvfølgelig i byde måde som, at forfine hans måde at få ting på. "jeg tror ikke på "Herren" jeg ser ingen grund til at lytte til en gammel mand og hans vuggeviser, men det er min egen sag." Sagde han køligt, men smilede stadigvæk roligt, så det kunne virke yderst forvirrende. "Hvad laver "budbringeren" så hér?" Spurgte han og kiggede på bolden i hånden.

[Marie]

Hun forstod ham ikke. Det gjorde hun virkelig ikke. Hvorfor lo han pludseligt sådan af hende? Havde hun gjort noget forkert? Hun sank en klump og bed sig i underlæben. Kort åbnede hun munden for at svare ham, men han cuttede hende af og hun lod ham så i stedet for snakke færdig. "Det er ikke vuggeviser", mumlede hun fornærmet og bed sig i underlæben. "Du er ikke særlig modtagelig overfor Herrens ord - og du misbruger ordet 'beder'", endte hun med at sige og skød blikket ned. Hun turde ikke se længere tid af gangen på ham end det. "På gangen?" Hun rynkede lidt forvirret i panden.

[Saso]

Nates kølige øjne kiggede på hende, "kald sangene hvad du vil, ligesom jeg kalder dem hvad jeg vil." Svarede han hende, hun virkede fornærmet, ikke undrende da hendes hjerne kun rummede det ulogiske omkring maskotten "Gud". Nate stirrede på hende, og smilte så skævt ved hendes næste ord. " modtagelig? Nej, jeg tager kun imod koldt fakta." Sagde han med et roligt, dog en smule køligt. At Bede, er ikke et ord den gamle har skabt, det er et ord danskere har skrevet ned i en ordbog. Hvis nogen misbruger det, må det vel nok være ham." Han smilte stadig med det rolige smil på læben, "ja, på gangen, hvor er du på vej hen? Eller tumler du bare rundt." Spørger Nate roligt og venligt.

[Marie]

Hun hævede det ene øjenbryn. "Kold fakta? Hvordan kan fakta være kold?" Hun forstod det virkelig ikke, det gav ikke nogen mening overhovedet. "Det passer ikke. Du lyver! Du bliver ved med at lyve. Stop det! Stop det!" hendes ord kom mere og mere hektiske ud, mens hun tog sig til hovedet og bed sig i underlæben. Hun trak sig tilbage. "V-væk .. V-væk fra dig", hviskede hun nærmest, for han var ikke venlig. Han var aldrig venlig. Han havde få øjeblikke. Men det var også det.

[Saso]

Han stirrede på hende i nogle sekunder med et ulæseligt blik. Hun vidste ikke at koldt fakta bare er en betegnelse for logisk og ligeud viden som der kan bevises? Nate sukkede og lænede sig halvt opgivende op ad væggen. "Det er bare et udtryk," sagde han med et lidt sympatisk blik. "Lim, Gud har ikke ligefrem skabt al verdens sprog. Bede er derfor ikke hans ord." Sagde han orienterede. Han kørte en hånd igennem hans mørke hår og hans grønne øjne gennemborede hende. "Væk fra mig? Virkelig, tror du selv det er muligt når vi begge er indsatte," sagde han halvt truende. Hvad fanden. Tænkte Nate irriteret.

[Marie]

"H-hvorofr siger du ikke, bare det som det er?" Spurgte hun og bed sig i underlæben. Hun snublede over ordene og mærkede den stigende nervøsitet koppe over sig. "D-det virker forkert, at folk bruger det i andre sammenhæng", mumlede hun. Hans ændring af toneleje forskrækkede hende med et samme, og hun veg tilbage, da han blev truende. Skulderne skød op, men hendes ryg ramte væggen og hun kunne ikke gå længere tilbage. "N-nej ..", hviskede hun en anelse pibende.

[Saso]

"Hvorfor man bruger udtryk? Fordi det er billedsprog." Sagde han sukkende, og slappede af i kroppen. Han valgte at snakke roligere til disciplen som der nu havde klemt sig imod væggen igen. Alligevel var hendes arrogante spørgsmål og ord svært at ignorere. "At "bede" er en bydeform, det kan kun være rigtigt at bruge ordet som man vil, eller prøver du at fratage menneskers frihed til at udtrykke sig?" Sagde han venligt med en truende understøttelse. Han stod roligt og stirrede på hende.

[Marie]

"D-det er jo bare .. Dum-Dumt", fik hun fremstammet og bed sig i underlæben ved ordene. Hun ville nødigt gøre noget, som han ville blive sur over. Hun var stadig noget bange for ham, han var meget frembrusende og havde det med at gøre ting, som Lim ikke var meget for. Væggen gnavede sig nærmest ind i hendes ryg, som hun pressede sig op af den. "N-nej .. N-nej overhovedet ikke", fik hun presset over sine læber, og hun krympede sig endnu mere. Han var virkelig ikke behagelig.

[Saso]

Nate studerede hendes skræmte skikkelse. Samme som sidste gang .... Suk. "Hvorfor krymper du dig altid sammen som en højagtet kanin." Spurgte han roligt og kiggede lettere opgivende på hende. "Okay, men du mener alligevel at Gud har rettigheden til at stjæle menneskets ord og gøre det til hans?" Spørger han hende med en rolig og ligeud stemme.

[Marie]

Hun vidste ærligtalt ikke, hvad hun skulle svare til hans ord. Men det var heller ikke venligt, ikke at svare? Var det vel? Hun sank en klump og bed sig i underlæben. "D-u .. Du er ikke .. J-jeg ved det ikke", sagde hun og tog en dyb indånding i et forsøg på at berolige sig selv. "Herren har retten til alt, alt der tænkes eller gøres er allerede udtænkt af ham, så hvorfor skulle han ikke have rettighederne til det? Han skabte verden og os i sin tid, og han kender vores skæbner. Hvad skulle gøre, a than ikke måtte gøre som han lyster?" Spurgte hun og fik et fjernt udtryk i det karamelliserede øjne.

[Saso]

Nate sukkede igen ad hendes halvhjertede svar. "Der burde være en grund, jo mindre du bare er en paranoid lille tøs," sagde han roligt og holdt hendes blik fastlukket. "Hvad er universet?" Spurgte Nate ud af det blå, da hun tydeligvis ikke kunne tænke fornuftigt. Han krydsede sine arme, og ventede på hendes svar.

[Marie]

Hun rystede på hovedet og tog sig til det. Stadig var hun krympet sammen og kunne ikke få sig rettet op. "E-en smule .. Du.. H-hvorfor gør du hele tiden det her? J-jeg har ikke gjort dig noget?" Hendes stemme var lettere bævrende, da hun ikke brød sig om det på nogen måde.

[Saso]

Nate kiggede igen opgivende på hende, "jeg har kun talt omkring min tro, ligesom du forventer dine egne idealer skal smitte af på os alle. Har jeg ikke rettighed til at tænke frit?" Svarede han hende med en nonchalant tone. "Ret dig op, hvis du føler du repræsenterer noget som der er værd at tro på." Sagde han og nikkede hentydende til hendes krympede form i hjørnet.

[Marie]

Lim sugede sin underlæbe ind og hovedet vuggede frem og tilbage for at understrege, at det havde han ret i. Det var selvføglelig noget, som han havde ret til. Hans ord fik hende til rent faktisk at rette sig op og skyde skuldrende tilbage i en oprejst stilling, der gjorde at hun fik et piget ydre og hendes kvindelige former kom til udtryk.

[Saso]

Nate løftede sig venstre øjenbryn, og smilte fornøjet. " det var søreme på tide, at du valgte at acceptere at vi ikke alle sammen tænker som dig." Svarede han hendes nik, eller det han tog som at hun nikkede. "Det var godt, du virker mere overbevisende når du ikke krymper dig sammen til en lille klump i hjørnet." Han krydsede sine arme og stirrede på. Hendes nu opståede skikkelse.