Clueless (Åben)

[Marie]

Lim rynkede i panden, inden hun nervøst trak sig tilbage ved den hurtige afvisning. Blikket flakkede nervøst og autmatisk søgte den ene hånd imod lommen, som skjulte saksen. Pillede ved åbningen. "D-du er ikke særlig sød", sagde hun tøvende og lavt, da hun hele tiden blev afvist af Cane.

[Cane]

Dina så tomt på hende, hårde ord ramte hende ikke længere, hun var tomt for den sårbarhed. "Nej." svarede hun bare. Det vidste hun godt, hun var ikke sød og ingen ville have hende. "Det jo ikke ligefrem fordi du plapre ud med hvorfor du er her." Sagde hun så og snoede et stykke papir rundt om fingeren.

[Marie]

Lim så tøvende på hende. "D-du har ikke spurgt", hviskede hun så lavmælt, inden hun skubbede stolen tilbage og trådte væk. Blodet var størknet på hendes hånd og det koagulerede langsomt til en mørkerød masse, mens hun lod blikket skyde usikkert rundt og valgte at sætte sig hen i et hjørne i stedet for. Ganske nervøst og med et skeptisk udtryk.

[Cane]

"Fordi det ikke rager mig.." Svare jeg hende mumlende og ser hende rejse sig, "Men hvorfor vil du vide det?" spurgte hun så lige inden Eden vendte omkring, hendes hånd er godt blodig og ikke helt til at skjule, Cane havde dog opmærksomheden mod vagterne der cirkulerede rundt.

[Marie]

Hun sank ned på en stol og lod blikket ganske kort glide imod Cane. "Fordi .. Fordi så ved jeg .. J-jeg hvordan jeg kan .. hjælpe dig?" Forsøgte hun lavt. mange ville nok være hurtige til at sige, at det var Lim selv der havde brug for hjælp.

[Cane]

Blikket fulgte hende da hun igen satte sig. "Hjælpe mig?" Spurgte hun, hun var nok den sidste der havde brug for hjælp. "Jeg har ikke gjort noget, jeg er blevet ført bag lyset." Som altid. Kom så hendes svar.

[Marie]

Lim så spørgende på hende. "Hvordan kan man blive ført bag lyset?" Man gik da igennem lyset, når man skulle til paradiset? Eller blev hun smidt ud af det? Lim var noget forvirret og hun kunne ligesom fornemme, at det at hun havde boet hjemme ved sine forældre altid og ikke gået i en normal skole mere end ganske kort tid, var noget som havde gjort hende dårligt.

[Cane]

Dina så på hende i kort tid inden hun opfattede at pigen ikke kendte til det ordsprog. "At nogle har sat et masse lort op, for at spænde ben for mig og få alle til at tro jeg høre til her." Sagde hun så og kiggede lidt på det papir stykke der var snoet flere gange rundt om fingeren.

[Marie]

Lim rynkede let i panden og så spørgende på Cane. "Men .." Hun lod sit blik flakkede nervøst rundt inden hun alligevel kastede det mod Cane. "H-hvorfor skulle nogen gøre det? D-det er jo bare .. Ondt?" Hun sank en klump og bed sig i underlæben på en nervøs måde.

[Cane]

Dina fnyste lidt over den kommentar og lod blikket glide til siden mod Eden. "Sådan er min familie." Svarede hun med isnende stemme. Var der nogen hun ville gå i fængsel for så var det mord på dem. Nej måske ikke mord, hun ville ikke begå mord, det havde hun aldrig gjort, ikke med vilje i hvert fald.

[Marie]

Lim blev slået noget ud af den. Var det hendes familie der havde gjort det? Hun tabte næsten underkæben. Hun måtte ikke blande sig i sådanne sager, men der var noget i hendes krop der gerne ville høre mere. Hun ednte dog med at stramme læberne sammen og nikke forsigtigt i stedet.

[Cane]

Der kom en tavs reaktion fra Eden, og Cane hævede kort et øjenbryn af hende og kløede sig så i håret, der allerede strittede noget. "Så blev du stille..." Mumlede hun uden enlig at behøve et svar, men pigen havde trods al sin nervøsitet snakket en del og virkede efterhånden helt ok.

[Marie]

"Hv-hvad vil du have mig til at svare?" Hendes stemme var hviskende og hun ville ikke turde konfrontere hende med mere. Lim kunne simpelthen ikke sætte sig i Canes sted på nogen måde? Det var bare mærkeligt i hendes hoved?

[Cane]

"ingen ting. Hvorfor kom du ind?" spørger hun så da Eden vel lige så godt kunne svare også. Det mørke blik lå uden at blinke mod hende mens hun pillede ved papiret i hånden.

[Marie]

Hendes blik gled væk og hun så ned på den blodige hånd. Let trak hun i blusen for at få den til at dække over hånden. Hun havde fået nydelse af smerten, men det var også det eneste. Hendes blik flakkede usikkert mod døren. "J-jeg .. D-det .. Herren havde brug for mig", endte hun ud med at sige.

[Cane]

Åh nej herren igen. "Til hvad?" sagde hun stille og lod bare blikket blive hvilende mod hende. Hun måtte være personlighedsforstyrret eller noget, der findes ingen højere magter, hvis der gjorde kunne de godt se at række hende hånden.

[Marie]

"Til at slippe sjælene fri, der var blevet fristet og taget til fange af djævlen. Dem der bliver fristet, som Adam og Eva blev i Paradisets have", hendes blik flakkede nervøst rundt og endte med at stirre på Canes fødder for at have et holdepunkt.

[Cane]

Hun var helt fra den. "Når.." sagde hun bare da det bestemt ikke gav nogen mening for hende. Men hun havde heller aldrig haft nogen der havde snakket religion til hende, og det fandtes ikke der hjemme.

[Marie]

Lim så lidt tøvende på Cane, men i stedet for at forsøge at finde på mere, så begyndte hun i stedet for at pille lidt ved nogle af de mange ting, som lå på bordet. Der var mange finde ting og mange farver. Lim havde ikke set så mange farver i laaaang tid.

[Cane]

"Ha du lavet noget julepynt før?" spurgte hun så enlig ret uinteresseret. Men noget at snakke om gjorde alligevel noget, for at snakke med hende gør at vgterne holder lidt afstand,.