Dovenskab (Celestia)

[Marie]

Erik Zachary Damonhill

Han lå henslængt i sin seng, mens han stirrede op i loftet. Det var virkelig en kedelig dag. Der skete ingenting og han vidste ikke, hvad han skulle tage sig til. Blikket havde allerede talt knasterne i loftet hundredevis af gange, og det hjalp ikke. Han endte med at skubbe sig op og lod blikket glide rundt i værelset. Hvad skulle han tage sig til? han havde trænet og havde været i bad? Der var mindst to timer til aftensmad. Han sukkede tungt.

[Toria]

Celestia Alaia Iluna Gaixoa

Celestia var i virkelig godt humør. Sygdommen havde en lille finger med i spillet. Hun vidste det, men var ligeglad. Hendes humør var højere end den 7'ende himmel, derfor bevægede hun sig også hoppende ned gennem gangen med værelser, ledte efter et hvor en hun kendte var der inde. Hun hoppede lige forbi en åbning, stoppede dog brat da der lå en doven skikkelse i sin seng, og hun hoppede med det samme derind, og smed sig oven på ham. "Heeeyyy Eriiiik skatter!" øjnene lyste livligt, legesygt, og hun kørte kort sin fine næse imod hans.

[Marie]

Han spærrede øjnene op, da han mærkede et ordentlig bump, der slog luften ud af hans lunger. Et host forlod hasn læber, inden han opfangede at det var ... Celestia? Han hævede øjenbrynene af det, sådan havde han aldrig set eller troet hun ville opføre sig. Wow, den var altså alligevel ny - han havde forestillet sig annabell havde gjort det, men ikke Celestia. "Jamen goddag til dig Celestia! Der er vidst en, der er fuld af liv og godt humør?" Smålo han, da han havde fundet pustet til det. Hendes øjne glimtede nærmest og han mærkede hendes næse imod hans, og så på hende. "Jeg har på fornemmelsen, at du er ude på noget, som du ikke må," sagde han drillende.

[Toria]

Et par host forlod ham, med et klar, ringende latter forlod hende flot, og kort kastede hun med hovedet så håret fløj vildt omkring hende. Han virkede overrasket over hendes energi, og hun kunne enlig ikke huske om hun havde sagt hun havde.. En lille.. Sygdom. Men det var ligemeget. Hun satte sig op, istedet for at ligge på ham, og satte sig på hans stærke mave. Tung var hun ikke. "Mååååskeee," sang hun med et stort, sødt smil på sine bløde, fyldige læber. "Er jeg deeeet?" hun så en smule hemmelighedsfuldt på ham, ind i de specielle, gule øjne. "Altså, du sagde du var en godt madras, så det ville jeg også lige tjekke.." hun hoppede kort op og ned på hans mave, og klappede ham på brystet. "Du er vel fin.." hun sagde det langsomt, drillende, som om hun synes madrasserne var bedre.

[Marie]

Erik kunne ikke holde den lette latter inde, da hun kom med en forklaring, og kort tog pusten fra ham ved at hoppe op og ned, selvom hun var tung, så slog det luften ud af hasn mellemgulv. "Det er ellers ikke, hvad andre folk siger", sagde han drillende og blinked ekækt med det ene øje til hende. "Men jeg er nu ret sikker på, at Annabell bliver hidsig, hvis hun ser dig sidde sådan der på mig", sagde han drillende og førte den ene hånd op og nappede hende drilsk i siden ofr at kilde hende efterfølgende.

[Toria]

"Så de siiger du er bedre end fin? De må være gode til at lyve," svarede hun flabet, og hans næste ord fik en svag latter til at forlade hende. "Så må hun blive hidsig hvis hun kommer, jeg flytter mi.." Hans hænder begyndte at kilde hende, og hendes fine, smukke latter fyldte hurtigt det lille rum, og hun vred sig oppe på hans mave, nægtede at gå af. "St..st.. sto..ooppp!!" kom det grinene fra hende, og hun kunne allerede mærke hvordan pulsen var oppe, og lattertåre prikkede sig på i hendes øjne. Ligenu var hun godt irriteret over hun var kilden. Virkelig kilden

[Marie]

"Eller også er du bare en prinsesse, der sidder på en ært", sagde han drillende, inden han overvejede ordene. "Eller .. Nevermind, men de tager ikke fejl frøken sart", sagde han og kildede videre, da han ikke ville give op så let. Hun vred sig noget på hans mave, men nægtde at hoppe af. "Stop? Stop med hvad dog? Det er da dig der spjætter helt vildt", smålo han.

[Toria]

"Du sjo..sjoov!" kom der grinende fra hende, mens hun forsat vred sig på ham mave. "Jeg er.. ik..ikke saaartt!" stemmen var steget en oktav, og dem søde latter måtte kunne høres overalt på stedet. "Kill... ilde!" pustede hun ud, og hev efter vejret, som næsten var umuligt at få. Skide kildenhed! Det var ikke et ord, men nu havde hun opfundet det. Hun møvede sig længere tilbgae, prøvede at komme væk fra hans hurtigt fingre.

[Marie]

"nej det kan jeg se, på den måde du vrider dig på", smålo han, da han morede sig over, at hun sådan vred sig og virkelig var kilden. Hun møvrede sig tilbage og da hun endte med at være mere på sengen end på ham, slap han hende. "Der er nok en der er kilden der hva?" Sagde han og blinkede til hende med et kækt smil over læben.

[Toria]

Han stoppede endeligt, og hun lagde sig forpustet ved hans side, og vendte hovedet mod ham, og sendte ham et dræberblik, de ville kunne dræbe, mens hun hev kraftigt efter vejret.. "Det der..." Hun indåndede noget mere luft. "Var slet ikke sjovt," men trods den surmulende stemme, og det tidligere dræberblik, var et stort, livligt smil om hendes læber, og hurtigt sad hun op igen og kiggede ned mod ham, lod to fingre vandre hen over hans mave. "Jeg er overhoved ikke kilden!"

[Marie]

"Jeg synes ellers det var ganske underholdende", sagde han og så på hende. han bemærkede godt, hvordan hun skød dræberblik efter ham, men lige nu morede han sig over det. "Skal jeg bevise det eller trækker du ordene i dig igen? Mine fingre kribler efter at give dig endnu en kildetur", sagde han drillende og satte sig op for at drillende og true hende en anelse med det.

[Toria]

"Du er bare træls," mumlede hun med det store, søde smil om de let rosenrøde læber, og lod sine fingres dans over hans krop stopper ved hans brystkasse, hvor hun lagde hånden fladt på. "Det tør du ikke," stemmen var truende, han kunne lige våge på det. Det livlige, legesyge blik ses stadig, og læberne var stadig kurvet. Da han satte sig op, trak hun sig lidt tilbage, ikke meget, men prøvede at skubbe ham ned igen, ved at ligge begge hænder på hans bryst, og skubbe. "Du kan lige vove!" stemmen var igen lettere skinger.

[Marie]

Smilet hang over hans læber, mens han så mod hende. "Sikker? For jeg er ret sikker på, at selvom du synes jeg er træls - så er jeg fantastisk og jeg tør hundrede procent, specielt når du ikke tror det. Så er det jo først, at jeg skal til at modbevise det", pointerede han med et drenget smil over sine læber. "Hov hov, det er da ikke særlig sødt, når man er kommet uanmeldt på besøg", sagde han drillende og nappede hende i siden.

[Toria]

"Aja, så siger vi det Hr. Selvsikker," hun rakte barnlig tunge af ham og sendte ham et nyt dræberblik igen ved hans næste ord. "Nej. Nejnejnej!" hun rystede kort på hovedet, og skubbede lidt hårdere til ham. "Det er heller ikke særlig sødt at kilde, når man har fået besøøøøøøøøøøøg!" tonen gik over i en lys tone, da han valgte at nappe hende i siden, og hurtigt rykkede hun på sig. "Det. Var. Ikke. Fair."

[Marie]

"Det er nemlig det vi gør, og jeg er awesome", han blinkede kækt til hende, og gengældte den flabede tunge, da hun sådan overreagerede. Hun skubbede hårdere til ham og han sank tilbage på albuerne i en hvilende position. "Nej, men det er lidt ligesom det ikke er sødt at besøgende hopper på ens mave", sagde han drillende og lysten til at nappe hende igen var stor, men han holdt sig dog i skindet .. for nu.

[Toria]

"Ja, selbtilliden fejler intet.." mumlede hun flabet for sig selv, dog så han kunne gøre det. Da han stak tungen ud, lo hun svagt af ham, og lo højere da han faldt tilbage i sengen. "Det var det da i værtfald!" kom det hurtigt, flabet fra hende og hun trykkede ham kort på brystet med en finger, inden hun kom op på kræ og kravlede lidt rundt i sengen.

[Marie]

"Det har jeg heller aldrig påstået", sagde han drillende og blinkede kækt til hende. "Aha, så .. Noget siger mig, at du virkelig har kedet dig i dag? Hvad skal vi gøre ved det?" Smålo han og så på hende. Hun møvrede sig rundt, og han greb drillende fat i hendes ben og væltede hende omkuld i sengen.

[Toria]

"Kedet mig?! Det er ikke ordet," røh det hurtigt over hendes læber, og kom med et opgivende suk, som gik over i et hvin, da han grebfat i hendes ben, og væltede hende ned i sengen. "Og du siger jeg ikke er sød!" kom det drillende fra hende, og hun kiggede op på ham med et flabet smil. Det var virkelig ikke sødt gjort.

[Marie]

"Nej, det er du ikke. Du er kær"; sagde han drillende og nappede hedne i siden. "Jeg er bare en drillepind, det er noget andet, så sådan må det jo være, ikke sandt?" Han blinkede kækt med det ene øje til hende, og smålo ved tanken om det.

[Toria]

"Det er jeg bare overhovedet ikkkeeeh!!!" det sidate blev skingert da han igen prikkede hende i siden, og hurtigt rullede hun sig. Desværre tættere på ham. Fandens! "En usød drillepind!" hun skød barnligt underlæben frem og stirrede irriteret op på ham, inden hun brød ud i sin fine, bløde latter.