|
Post by Cecilia on Feb 16, 2015 21:54:03 GMT 1
Annabell Hun bevægede sig langsomt udenfor i det opklarende vejr. Selvom sneen kun havde ligget en uges tid, var der alligevel stadig utrolig sjappet, og det tvang hende til at blive på asfalten, mest fordi hun var blevet beordret til ikke at have mudder på skoene. Så ville de efter sigende ikke lukke hende ind igen, og det var det alligevel alt for koldt til stadigvæk. Hendes blik gled op over hegnet, der afspærrede hendes vej til friheden og hun holdt et tungt suk tilbage. Hun ville virkelig gøre en del for at få lov til at komme udenfor igen. Sådan rigtig udenfor. Så måtte hun bare finde på en plan... Hun endte med at sætte sig ned på betonen og undersøgte ud af øjenkrogen, hvilke muligheder, der ville være for flugt. Hun ville bare gerne ud snart.
|
|
|
Post by Marie on Feb 17, 2015 10:10:19 GMT 1
Erik
Han bevægede sig rundt i sine egne tanker, og efter at have talt med Scarlett, så var de kommet på en plan. Nu skulle Annabell bare med på den plan, så de kunne forlade dette fængsel, og det var lige det han havde brug for. Men Annabell skulle med, han kunne ikke forlade det uden hende. Ikke længere, men han blev nød til at finde hende snart. Han bevægede sig rundt og søgte noget intenst efter hende. Efter at have forhørt sig, var han nået frem til, at hun måtte være udenfor og derfor var han på vej den vej. Han stoppede i døren og piftede efter hende. "Hva' så din labre larve, kommer du ikke lige herhen?" Lød det kækt over hans læber, da han fik øje på hende.
|
|
|
Post by Cecilia on Feb 17, 2015 10:19:25 GMT 1
Hendes blik gled bagud ved lyden af et pift og hendes ansigt brød med det samme ud i et stort smil, da hun fik øje på Eriks figur stående i døren. Hans ord fik dog en varme til at brede sig i hendes kinder, men hun endte dog med at rejse sig og bevæge sig over mod ham, som han stod der i døren. "Javel hr. smækker lækker", svarede hun ham drillende, da hun kom tæt nok på til at han ville kunne høre det, uden at hun behøvede hæve stemmen.
|
|
|
Post by Marie on Feb 18, 2015 14:23:30 GMT 1
En af vagterne sendte dem et bestemt og undrende blik. "Undskylder sir, den var ikke henvendt dig til men min kæreste", sagde han og blinkede drillende til vagten, der straks udstødte et fnys og vendte blikket væk. Erik hev fat i Annabell og hev hende med ind og tæt ind til sig. Han placerede et blidt og intenst kys mod hendes bløde læber, inden han slap det igen. "Jeg skal lige vise dig noget", sagde han med et lusket glimt i øjet, og med en arm rundt om hende trak han hende med sig.
|
|
|
Post by Cecilia on Feb 18, 2015 20:48:52 GMT 1
Bare det at han omtalte hende som sin kæreste fik et stort smil til at glide over hendes læber og en behagelig følelse til at brede sig i hendes mave. Hun blev trukket ind til ham og besvarede lykkeligt kysset. Hele hendes krop var endnu en gang i en lykkerus over det, selvom det værste nok burde være overstået efter de sidste par måneder. Men nej. Hun blev efterladt næsten helt blød i knæene, da han trak sig tilbage. "Okay", svarede hun ham og fulgte med ham med et smil om læberne.
|
|
|
Post by Marie on Feb 20, 2015 18:37:33 GMT 1
Han havde et kækt glimt i øjet, da han trak hende med ned af gangen og videre mod værelserne. "Jeg har en plan .. Og du er en del af den .. Sådan cirka 1/4 del af den, men det er en mindre detalje, men vi tager afsted i aften", hans øjne lyste af fryd, da han virkelig hungrede efter at komme ud og se den virkelige verden med hende. De var trods alt tre der skulle ud derfra, så de måtte planlægge det nøje. Eller det var planlagt, hun skulle bare med.
|
|
|
Post by Cecilia on Feb 21, 2015 22:13:46 GMT 1
Hendes tanker var uden tvivl et helt andet sted, men da hans ord gled ind kom overraskelsen frem. "En plan? Mener du... Hvem er ellers med?" spurgte hun ham og spændingen greb i hende. Han havde fundet på en plan, så de kunne komme ud? Sammen med en anden, måtte det vel være, men det var ligemeget. De kunne måske kunne ud herfra!
|
|
|
Post by Marie on Feb 28, 2015 17:40:34 GMT 1
"Scarlett, vi har allerede udtænkt en plan - eller jeg har, jeg viste hende den tidligere i dag, og nu skal du med, for vi skal så meget afsted i aften alle tre", sagde han og blinkede kækt til hende, inden han ikke kunne lade være med at stryge sine fingre op af hendes sider, d ahan virkelig havde savnet hende. Hun havde ikke været så let at finde denne dag.
|
|
|
Post by Cecilia on Mar 1, 2015 21:57:04 GMT 1
Hans ord virkede helt uvirkelige for hende, og et øjeblik stirrede hun bare på ham med overraskelse i blikket, inden hun kunne mærke, hvordan glæden kom over hende. "Det er... Det er helt fantastisk Erik!" Hun faldt ham nærmest om halsen og trak ham ind i et lykkeligt kys, inden en tanke slog ned i hende og hun trak sig igen. "Er der noget, jeg skal gøre? Noget jeg skal få styr på, undersøge, hvad som helst?" spurgte hun med forventning i stemmen, da hun ikke kunne fatte, at han rent faktisk havde en plan?!
|
|