Fællesstuen (åben)

[Marie]

Hun sad helt sammenkrøllet i fosterstilling og holdt armene op foran sit ansigt for at beskytte sig selv. Skulderne rystede, mens de var godt opstændte og det var tydeligt at hun var bange for ham og meget nervøs. Panikken havde allerede bredt sig. Hvorfor blev han ved? Hun havde spurgt ham pænt? Havde hun ikke? Hun bed sig i underlæben. Forsigtigt løftede hun blikket op og så kort på ham. Der var noget over hans smil som forvirrede hende, og hun lukkede straks øjnene og bad indvendigt om hjælp til gud til at være stærk. "J-jeg .. J-jeg er ikke Guds disciple. Jeg er hans budbringer" Hviskede hun lavmælt og vuggede en anelse. "J-jeg hjalp i kirken", fik hun endeligt svaret ham. Det var svært at sige. Hendes forældre var begge præste, så kirken havde altid været deres liv.

[Saso]

Nate satte sig i sofaen, han satte det ene ben op på sofaens slidte puder. Lims skikkelse var stadig rystende og sammenkrøllet, som en der næsten frygtede for sit liv. Nate lod hans arm støtte på hans ben, og lagde han hoved skråt ned i hånden, mens han betragtede hende. Hendes stammende svar fik Nate til at løfte sit arrede øjenbryn, rigtig nok, var disciple og budbringer forskellige ting, alligevel kan man godt sige en som bruger sin fritid i kirken er disciple, det eneste som der desværre ødelægger hendes guddommelige vej, er hendes køn, og hendes "syn" som er årsagen til hun er i Wanted. Hun svarede aldrig på det spørgsmål. "Okay, hvad gjorde du siden du havnede i Wanted? Hvilken "opgave" gav Gud dig?" Spurgte han ligeud, og med en venlig tone, kun for at være som han til tider er. Forvirrende.

[Marie]

Hun holdt øjnene lukkede og bemærkede derfor ikke nogen af de reaktioner der forekom hos Nate. Endelig forsøgte hun at tage sig bare en smule sammen. Faktisk tog hun sig meget sammen, for det krævede meget selvkontrol - noget som hun ikke havde - at bare kigge op. Det lykkedes efter noget tid. "J-jeg .." Hun bed tænderne sammen. Lukkede kort øjnene, inden hun slog dem op og lignede en lettere åbenbaring. Hun rettede sig en anelse op, selvom hun stadig sad med hænderne viklet om benene på jorden. "Jeg fjernede en dæmon der havde besat en fra min klasse. Når man først er besat, så skal dæmonen fjernes, ellers så forsvinder livets balance og sjælen kan ikke ende i Paradiset." Hendes blik lå mod ham.

[Saso]

Nate kiggede forbavset men fornøjet på hende, hun havde endelig svaret. Han grinede let, "fjernede? Hvordan det?" Sagde han med grinet stadig limet til hans attraktive fjæs. Nate støttede stadig hans hoved på armen, og ventede spændt på hendes forklaring af "fjernet" ... Hvad ville det betyde for hende? Slog hun nogen ihjel, eller lavede hun et eller andet ritual? Hans mundvige drejede op, og blikket lå kun på den spinkle pige i hjørnet.

[Marie]

Hendes blik søgte i hans retning og landede med hans fod og den arm der lå støttende over den. Ellers rykkede hun sig ikke det mindste. Blikket flakkede ned igen. Hun var bange for, at hvis hun så forkert på ham, så ville han gøre et eller andet. Noget overilet eller sletm. Det ville hun helst undgå. Hun åbnede munden for at fortælle ham det, men hun kom så i tanke om, hvordan Hawkins havde reageret og hun lukkede læberne sammen igen og rystede på hovedet. "D-det er bare .." Hun tav og rystede på hovedet så de karamelfarvede lokker gled foran ansigtet på hende.

[Saso]

Nate vippede hans hoved lidt til den ene side, og løftede endnu engang det karakteristiske arrede øjenbryn til hendes tøven. Hvorfor rystede hun på hovedet? hun ar endelig begyndt at sige noget. Nate sukkede, " D..Det er bare? er det virkelig så slemt? prøv mig," sagde han med et selvsikkert smil. Han var sikker på at hvad hun havde gjort mod hendes tidligere klassekammerat, ikke kunne være noget han ikke kunne tage. Efteralt, havde han selv dræbt tre, og resten er historie. Hvis hun havde gjort noget slemt ville det næsten kun være et plus i hans bog.

[Marie]

De karamelfarvede lokker dansede om hendes ansigt, mens de brunlige øjne løftede sig op til ham. Det veg med det samme, men hans ord og selve stemmen virkede pludseligt ikke så farligt. Stol på dine instinkter, lød det i hendes baghoved. Hun vidste ikke, hvor ordene kom fra, men stemmen var hendes egne. hun havde dårlig fornemmelse med ham her. Husk på den barmhjerte samaritaner, lød det pludseligt. Hun pillede ved sine neglebånd. "J-jeg .. En overskåret hals så sjælen kan slippe ud og to-tre stik i maveregionen for at dræbe dæmonen", mumlede hun så lavt og flyttede blikket mod gulvet.

[Saso]

Nate gav et lidt overrasket udtryk fra sig, han måtte indrømme hun ikke var typen til at gøre sådan noget. Guds budbringer? Tilbedte hun så ikke den hårde og straffende Gud frem for den kærlige? Sikkert. "Det må jeg sige," sagde han med et grin, "det havde jeg dog ikke set komme, du virker ikke som den type. Og Gud bad dig om at gøre det?" Grinede Nate og rettede sig tilbage. " det rør mig ikke, du er kun blevet lidt sejere, lille generte disciple," bemærkede han.

[Marie]

Hun så væk, så derfor bemærkede Lim ikke det overraskede blik der sneg sig frem på Nates ansigt. Hun bed tænderne sammen og brød sig generelt ikke om, at han spurgte så meget. Ikke fordi hun ikke turde svare. Det gjorde hun skam, hun var bare ikke det mindste tryg ved denne dreng. han var skræmmende og hun kunne ikke lide ham. Undskyld, flød det i hendes tanker mod Herren for hun måtte ikke dømme andre sådan. "Sejere? Jeg er hans budbringer, hans ord er min lov", sagde hun lavt, men hun var mere samlet, når hun talte på hans vegne. For det var ham der havde gjort hende til sin budbringer, ingen andre.

[Saso]

Nate smilte fornøjet til hendes kommentar. "Så du siger at så længe "Herren" beder dig om noget, vil du dræbe eller bombardere alle og alt?" Spørger han hende med en tone som indikere at han tydeligvis morer sig over hendes latterlige men interessante tiltro til kransekage manden. Han begynder at være glad for at havde valgt denne gang, ellers ville han stadig sidde og kede sig på det grå værelse. Lim var ikke hans type, men klart et dejligt tidsfordriv. "Så, lige nu, hvis han bad dig om at tage dit eget liv, ville du så gøre det?" Spørg han ligeud og en smule uhøfligt.

[Marie]

Lim hævede det ene øjenbryn og skød skuldrene mere op ved den bemærkning. "Nej det .. Det .. Var ikke sådan - Herrens lov er min ordre. Gud vil aldrig bombardere alt og alle, og vi dræber ikke - vi fjerner dæmonerne og fristelserne, så sjælene kan komme til paradiset." Lim så på ham og tog en dyb indånding. Hun brød sig ikke om, den tone som han havde sat sig over samtalen. "Hvorfor skulle han dræbe sin egen budbringer? Jeg har ikke udfyldt min pligt endnu, men ja", sagde hun ærligt. Hun ville dræbe sig selv, hvis det var det der blev bedt om. Det var ikke sket endnu. Hendes blik flakkede nervøst.

[Saso]

Nate løftede det øjenbrynet. "Sagde du ikke lige at hvis Gud beder dig om noget, vil du gøre det. Vil det så ikke også betyde at hvis der er et land eller et folkefærd som han ikke bryder som om og vil straffe, at du skal dræbe, jeg mener "fjerne dæmonerne" fra dem så ville du gøre det?" Spørger han mere specifikt. Han kan dog stadig ikke undgå at more sig over hendes naive og sære holdning til mord. "Så længe Gud beder mig om det, er mord tilladt, huh?" Tænkte han for sig selv og smilte fornøjet.

[Marie]

Hendes blik lå imod hans skikkelse, men langt fra hans øjne. "Det ville Gud aldrig gøre. Hvorfor skulle han gøre det? Når han bare kunne sørge for, t de selv klarede det? Det er massemord ellers, det har intet med Herren at gøre", hendes stemme var noget fattet og hun rystede på hovedet af ham, da han fortsatte. Hun tog sig til hovedet og tog en dyb indånding. "Jeg taler på Herrens vegne, ikke andres. Der er en forskel", tilføjede hun med en nervøs mine.

[Saso]

Nate lænede sig let tilbage og brummede en hmmm? Lyd. Så det er massemord. Få dem til selv at gøre det... Er det ikke også massemord? "Lim, jeg har spekuleret på det her. Hvordan og hvornår startede du med at være kristen?" Spurgte Nate med en pludselig afslappet og rolig tone. Hans udtryk var også blankt og virkede mere tænkende. Han var heller ikke selv klar over hvorfor hans pludselige interesse for hendes mere latterlige tro kom frem i ham. Han ville nok bare vidde mere om hvad der kunne få folk til at tro på opdigtede fantasi historier frem for kold og direkte fakta og videnskab.

[Marie]

Hun rynkede let i panden og så imod hans næsetip, da det var hendes fokuspunkt. langsotm var hun begyndt at slappe en anelse mere af i hasn selskab, men hun var stadig bange for, at han hvert øjeblik ville vende rundt på en tallerken. Han virkede afslappet og det kunne være farligt, hun forsøgte dog at tage det som noget godt i stedet for at følge sin fornuft. "J-jeg .. D-det har jeg altid været? H-hvorfor skulle jeg være andet?" Hun så spørgende mod ham, og hun forstod ikke, hvordan han overhovedet kunne overveje andet? Der var ingen anden tro end Kristendommen der var den rigtige.

[Saso]

Nate grinede let, "det ved jeg ikke, nogen har bare en eller anden grund til hvorfor de er så stærkt troende," sagde han, og rettede sig lidt op, og kiggede på hende. " som et eller andet guddommeligt tegn, eller en eller anden forfærdelig oplevelse," sagde han med et passivt udtryk, og virkede dog meget afslappet. Hun havde svaret ham, måske var det grunden til at hans afpressende side ikke havde brug for at komme frem. " så du er altså bare født ind i det? Er alle i din familie så ligeså overtroiske?" Spurgte han mildt.

[Marie]

"M-men", hun tøvede og rystede let på hovedet, så de karamelliserede lokker dansede omkring hendes ansigt. Hun overvejede hans ord, men kunne ikke læse ham på nogen måde. "D-det er ikke overtro. Vi er bare religiøse. Vi tror på, hvordan verden er sat sammen, og at den eneste Herre er Gud selv. Det står der i biblen, hvorfor betvivle det, når Herren våger over os og snakker til os? Jeg er hans sendebud. Hvad skal der til for at du forstår det?" Det var spørgsmål, som hun ofte havde haft lyst til at spørge, men nu fik hun endelig presset ordene over sine læber. Hun var bange for hans reaktion, og derfor skød skulderne også en anelse op ved tanken om det. Hvad nu hvis det var forkert? Hvad nu hvis han blev sur? Eller at han gjord eet eller andet?.

[Saso]

(Er den her lukket fordi vi har gangen, eller fortsætter vi den her? ^^)

[Marie]

(Det bestemmer du ^^)

[Saso]

(Vi kan godt fortsætte på gangen, da samtalerne er meget ens :3)