Fællesstuen (åben)

[Marie]

Lucy Lilium Eden

Det sirlige og livlige blik flakkede rundt, inden det atter blev tomt. Hun bevægede sig langs den kolde og mørkegrå væg hen forbi de forskellige fællesområder. Tøjet han løst og stort omkring hende, mens armene var slået afskærmende omkring hendes krop. Lim var ikke meget for selskab alligevel havde hun fundet sig selv rastløst på værelset. Desuden så havde Annya en vane med at sidde og snakke med hendes kæreste Christian konstant og hun havde brug for at komme lidt væk. Der var ingen steder at finde ro og derfor trykkede det i hendes hoved. Hun forsøgte at undgå det og ventede rastløs på en åbenbaring. Gud måtte snart talte til hende igen. Kort bed hun sig i underlæben.
"Der er altid lys i mørket," mumlede hun for sig selv, mens hun med nervøse trækninger og skridt bevægede sig hen imod det store fællesrum. Forsigtigt trådte hun ind og øjnene søgte efter noget. Hvad vidste hun dog ikke.

[Saso]

//joiner lige :3//

Nate

Med selvsikre skridt går Nate rundt i sit nye opholdssted. I hans ene hånd leger han rundt med en lille gummibold. Det matte grå tøj sidder stramt omkring hans veltrænede krop, og hans sorte tatovering viser sit ansigt under det venstre ærme. Hans drejede om endnu et kedeligt forladt grå hjørne. Samme grå vægge, samme grå omgivelser. Han havde et gråt værelse, hvor kun han boede i øjeblikket. Han kedede sig utroligt meget. Grå grå og grå. Selvom han arbejdede bedre under samme regler og samme omgivelser, var det her alt for kedeligt til hans ellers så aktive smag. Bolden i hans hånd var godt mast. Han trådte ind i et lysere rum. "Det må så være fællesrummet," mumlede han lavt. Der var en anden pige på vej derind allerede. Endelig tænkte han, noget at se til. Han nærmede sig hende. Hendes grå tøj hang omkring hendes spinkle krop.

[Marie]

// Yay! :3

Hun hørte en stemme og det gav et sæt i hende. Hun sprang let til den ene side, væk og mærkede skuldrene der straks skød op i vejret og mod hendes ansigt. Kroppen blev spændt op og hun mærkede, hvordan nervøsiteten ramte hende. Blikket gled kort over ham, inden hun sank en klump. Hun lod det flakke let omkring, og kort skød det imod en af de hårde sofaer, inden hun forsigtigt trådte et skridt frem. Hun bemærkede ud af øjenkrogen, at der skete noget ved siden af hende. Hun stoppede op og vendte sin front imod ham. Blikket gled over ham, men det veg hurtigt væk ned, da hun så noget ved hans ene arm. Noget sort. Lidt sent opdagede hun, at han var kommet tæt på og derfor vaklede hun tilbage.

[Saso]

// ^^ Heh //

Hendes uforudsigelige opførsel fik Nate til at smile skævt. Hun virker interessant, sikkert sjov nok til at bruge noget af hans alt for meget tid på. Hun vaklede tilbage, og hendes ansigt var stift og overrasket. Nate trådte de samme antal skridt imod hende, som hun veg væk. Hans maskuline stemme brummede let. Hun havde gode former, og virkede ellers meget attraktiv. Han lod hende holde afstanden. Han kiggede på hende såret, med et meget drilsk grin i øjnene. " Hvem er du så?" spørger han med sin mørke stemme. Han holdte hendes blik fast, og smilede igen skævt og drenget.

[Marie]

Hun blev ved med at vakle tilbage, usikker på sine ben og sank en klump i ny og næ. Hvad ville han? Hun gøs ved tanken, da han fik et såret udtryk og straks efter et drilsk glimt. Hun rynkede kort i panden, og endte med at stødde imod væggen. Skuldrene var skudt op, da han spurgte med sin mørke stemme. Hun krympede sig sammen, og gemte sig på denne måde en anelse. Eller i hvert fald forsøgte hun i det for store tøj. "J-jeg ... Lim .. M-mit navn er Lim" Fik hun fremsagt stammende og usikkert, men med den uskyldige stemme, som hun altid havde.

[Saso]

Hendes stemme var kvalt og stammende. Nate løftede sit ene øjenbryn, han spekulerede på hvordan en så uskyldig pige kunne havde havnet i Wanted. Han løftede sin arm, så den var på væggen ved siden af hende hoved. Han kiggede på hende undersøgende. " Lim? Som i det der klistre ting sammen?" Grinede han let, og kiggede hende ind i hendes karamelbrune øjne. Hans arm spærre hendes flugtvej.

[Marie]

Hun krøb sig nærmest ind til muren, for at komme så langt væk fra ham som muligt. Angsten og nervøsiteten trængte sig på og puslede med hendes hoved. Vejrtrækningen ændrede sig til overfladisk og mere hyperventilerende stil. Hans hånd blokere hendes eneste måde at komme væk og hun følte sig fanget. Derfor begyndte hun også indvendigt at bede til herren for at få hans styrke. Drengens grinende ord fik hende til at gyse. "Det ... M-måske" Kom det fra den nervøse og næsten bævrende læse, da hun ikke var den store taler for det her. Hun var asocial og bange for at snakke med andre.

[Saso]

Nate brummede let af hendes skræmte reaktion. Han rykkede sin hånd endnu længere ind til hendes hoved. Nate fandt hende meget interessant og værd at bruge sin tid på. " Det, måske?" han grinede drenget. Nate lænede sig hoved ind til hendes øre, "Nate," sagde han mørkt, og løftede sit hoved så han kunne kigge hende i øjnene. Han havde et drilsk og drenget smil. Han studerede hendes kvindelige træk, Han smilede Skævt. "du er meget interresant, ... lim," sagde han og bakkede lidt væk fra hende.

[Marie]

Det løb hende koldt ned af ryggen, da han gjorde sådan en tilnærmelse. Hun brød sig ikke om det, men hun var ikke typen der gjorde noget imod andre, medmindre Gud havde befalet hende det. Lige nu kunne hun dog ikke høre hans stemme, så hun kunne ikke gøre noget. Hun kneb øjnene frygtsomt sammen og rystede en anelse af skræk for drengen, der gjorde sådan nogle tilnærmelser. Hun holdt vejret ganske kort. Hørte hans navn. Nate. Inden hun pustede ud ved hasn ord. Og han bakkede. Hun fornemmede det og åbnede forsigitgt øjnene og blinkede med dem. "Det .. E-Er jeg?" Stammede hun nervøst, mens hun forsøgte at trække sig længere væk. Hans hånd var dog stadig i vejen. Hun var bange for ham. Ingen tvivl om det.

[Saso]

Hendes skræmte reaktion af hans ord, fik hans skæve smil til at vokse. Hendes skikkelse krympede efter hans ord, som om hun bare ville forsvinde. Hun mindede ham om et byttedyr, som desperat prøvede på at blive et med sine omgivelser. Han stod selvsikkert og kiggede koldt på hende. Hendes reaktioner var sjove. Han smilede skævt med de kolde øjne. " ja, meget." Sagde han med en selvsikkert og drillende tone. Hans hånd holdte hende stadig fanget ind mod den grå væg. "Hvad laver du herinde?" Spurgte han med same tone. En pige som hende burde ikke være herinde. Hun virkede for uskyldig.

[Marie]

Hun kunne ikke helt forstå ham. Hun var rent faktisk bange for ham, han var alt for frembrusende og hun krympede sig for ham. Hun ville bare så gerne væk. Øjnene var blevet en anelse blanke, men der skulle heller ikke meget til. Hun var svagt i visse henseender, men lige nu havde Gud ikke givet hende et kald så hun havde intet pejlemærke at holde sig fast på. Hun forsøgte at komme væk fra drengen, men han holdt hende fast imellem hans arme og væggen. "Vil .. Vil du ikke nok .. Lade være," hviskede hun nervøst og usikkert på det hele.

[Saso]

Hendes skikkelse krympede sig endnu mere, og Nate løftede et øjenbryn af hende. Virkelig, hvad laver en lille skræmt pige som hende herinde. Han sukkede let. Hendes skræmte udtryk minimerede hans interesse i hende. Nate trak langsomt hans muskuløse arme væk fra væggen. Hun havde dog ikke ligefrem fri bane. Han gav sig igen til at presse den stakkels lille bold i hans hånd. "Lad være?" Sagde han mørkt, "det er dig som der ikke har svaret mig," sagde han mørkt og en smule køligt. Hans stilling virkede selvsikkert og bevidst.

[Marie]

Han flyttede langsomt på sig, men hun var stadigt fanget imellem hans arm og væggen. Hendes blik flakkede væk, og hun hørte en hviskende stemme i sit indre, der prikkede til hende omkring, at hun skulle svare ham. "Undskyld," hviskede hun lavmælt, og flyttede ikke blikket fra fødderne. Hun havde som sædvanlig ingen sko på, hun brød sig ikke om at have sko på. Det var nok nærmere det der var problemet. "J-jeg .. Jeg ville bare kigge herind, og sidde ned," mumlede hun og trådte til siden i et forsøg på at komme fri fra hans arme af.

[Saso]

Nate smilede skævt, og flyttede sig fra hende. Hun havde svaret, så nu måtte hun godt slappe af i sin anspændte krop. Nate støttede sig mod væggen lidt væk fra hende. Han kiggede hurtigt rundt, indtil hans øjne igen landede på hende. "Arrh, nysgerrig omkring de nye omgivelser? så er vi to," sagde han, imens han rettede lidt på hans positur. " Så har du heller ikke meget kendskab til stedet?" spurgte han med sin mørke mandestemme.

[Marie]

Hun rystede en anelse på hovedet, stadig utryg ved situationen. Drengen var tydeligvis alt for frembrusende og offensiv i forhold til, hvad hun var van til. Desuden var hun bange for sociale tilgange, så det her var stred imod alle hendes værdier. Hun bed sig usikkert i underlæben, og så tøvende imod ham - undgik bevidst hans øjne, da hun ikke brød sig om øjenkontakt. "Jeg.." Hun tøvede og tog en dyb indånding, sm hun flyttede sig væk fra ham, og vendte front imod ham, og holdt sig i en position, så hun kunne slippe væk igen, hvis han nærmede sig. "En smule," hviskede hun nærmest med en uskyldsrene stemme.

[Saso]

Han klikkede med sin tunge, hun var en skræmt lille pige. Nate spekulerede stadig hvad en pige som hende lavede i Wanted. Hans tanker var ikke helt klare lige nu. Noget med at tiden for hans medicin må være gået. Hendes øjne ville ikke møde hans. Hun undgik ham. Nate strakte sin lange hals, og Kradsede let sin nakke. Han sukkede dybt. "Du ligner en skræmt kat." Sagde han mat. Hendes skræmte tilstedeværelse var næsten deprimerende for ham. Kedsomheden kunne få det værste frem i ham.

[Marie]

Hun fortsatte bevidst med at undgå hans blik, hun brød sig simpelthen ikke om at se folk i øjnene. Derfor veg hendes blik, hvis han ville forsøge at kigge på hende - i hvert fald i øjnene. Hun bed sig i underlæben og tøvede. "Det .. Måske .. Du .. Du er lidt skræmmende," sagde hun med en stammen, og krympede sig en anelse, inden hun hørte stemmerne. Hun kneb øjnene sammen og pludseligt slog de op og hun rettede sig op. Sank en klump. "Hvorfor er du så nærgående?" Det var ordene der blev ved med at prikke til hende, stemmerne der fik hende til at tage sig blot en smule sammen.

[Saso]

Nate grinede helhjertet af hendes kommentar, ham skræmmende? sikkert. Han var engang opvokset som en mafia's søn, eller med andre ord, fostret til at kunne dræbe. Og det havde han gjort, hele 3 gange. Han fulgte bare ordre, ikke noget særligt. Hun voksede pludselig en mindre rygrad, da hun rettede sig op. Hendes udbrud fik Nate til at løfte sit venstre øjenbryn med arret som skar det i to. Han smilede bredt til hende. Hans øjne borede sig ind i hendes, hvis hun overhovedet kiggede på ham. "Nærgående? skræmmende? hvis det jeg gør skræmmer dig, hvordan har du så klaret dig indtil videre? Hvordan kan en skræmt pige som dig være i Wanted?" Han smed bolden på gulvet, Den hoppede et par gange, og landede nær hendes fødder. " Desuden," fortsatte han, "er nærgående typisk den bedste måde at få ting ud af folk på," afsluttede han med et grin.

[Marie]

Hun krympede sig en anelse sammen igen, ved hans ord. "Jeg .. jeg .. Jeg er ikke skræmt" Forsøgte hun tøvende. "Jeg .. Jeg bryder mig bare ikke om, at nogen kommer så tæt på," hun bed sig tøvende i underlæben, mens hun bevidst undgik hans øjne. Lyden af bolden fangede hendes øre og hun skød straks blikket efter den, og så den hoppe et par gange, inden den gled langs gulvet og ramte hendes bare fødder. Hun bøjede sig ned og lod sine spinkle og kolde fingre glide omkring bolden og løftede den op og rakte den forsigtigt frem. "Du .. Du tabte den her" Sagde hun tøvende, hun brød sig ikke om hans grin.

[Saso]

Hans smil voksede af hendes stammende svar. Nate strakte sin nakke, "Så du er den uskyldige type?" sagde han mørkt. Hun samlede hans bold op, den han brugte imod hans rastløshed. Hun strakte sin lange tynde arm frem. Han kiggede tavst på hendes hånd. Hun var virkelig interessant. Han greb om hendes håndled, og tog bolden med hans anden arm. "Jamen tak," smilede han skævt, "Jeg er bare nærgående," Sagde han med hans mørke mandlige stemme. Hendes reaktioner var underholdene. Han havde ellers ingen personlige grunde til at "lege" med hende, kun lutter kedsomhed.