|
Post by Marie on Nov 16, 2014 17:15:58 GMT 1
Han sukkede tungt ved hendes spørgende udtryk, og mærkede hendes hoved mod sin hulning ved kravebenet. Han strøg en hånd igennem håret, inden hun trak hovedet tilbage, og hun dermed ikke lå fuldstændig op af ham. "At du ikke forstår, hvor meget lyst jeg har til dig lige nu", sukkede han besværet, da han virkelig var blevet kørt alt for højt op i gir. Det skete ellers ikke normalt, men det havde hun formået at gøre nu.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 16, 2014 17:40:59 GMT 1
Forsigtigt kiggede hun op på ham, uden helt at forstå, hvad han mente. Lyst til hende? Hendes blik gled kort ned mellem dem og hun fangede hurtigt, hvad han mente, da hun så udbulningen på hans bukser. "Oh... Det... Jeg kan ik... Kan vi?" endte hun med at spørge, da hun på en måde blev helt forfjamsket over hans ord. Hun endte med at trække hænderne til sig, så hun ikke ville gøre det værre for ham og i stedet lagde hun armene beskyttende over barmen. "Skal vi så ikke... Gå tilbage til ballet?" endte hun med at hviske.
|
|
|
Post by Marie on Nov 16, 2014 17:58:23 GMT 1
Endelig. Endelig gik det op for hende, hvad det var han havde hentydet til hele tiden. Hun virkede virkelig forfjamsket, og ved siden af hendes ord. "Det kan vi sagtens, det afhænger af om du vil og jeg har et ret tydeligt billede af, at du ikke er interesseret i den del", pointerede han og så hende trække sig tilbage og beskytte sig. han sukkede tungt. Det var overhovedet ikke efter bogen. Han satte sig op og strøg en hånd igennem håret. "Jo, det må vi nok hellere. Hvad med, at vi mødes derhenne?" Spurgte han og drejede ansigtet imod hende. Han forsøgte direkte at få endnu et indblik i hendes barm, men hun var ikke sådan lige, at få det fra.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 16, 2014 18:04:23 GMT 1
Hun sukkede af hans ord, da han lød noget skuffet over hende. Men hvad kunne hun gøre? Hun kunne jo ikke bare gå imod sine principper, og et af dem var ikke at blotte sig for nogen både fysisk og psykisk. Hvilket så allerede var sket, men hun kunne i hvert fald ikke bringe det videre. "Ikke endnu, ikke så hurtigt..." sagde hun lavt, da han jo havde ret. Hun var bare ikke klar på det endnu. Hun betragtede ham, da han satte sig op og med det samme kunne hun mærke, hvor let påklædt hun egentlig var. Hun pressede armene bedre beskyttende om sig selv, da hun langsomt satte sig op. "Mødes derhenne... Hvorfor?" spurgte hun forvirret og hun kunne nok heller ikke undgå at se en smule såret ud. Var han nu blevet træt af hende, fordi hun ikke var med hele vejen? Hvad havde han regnet med?
|
|
|
Post by Marie on Nov 16, 2014 18:07:40 GMT 1
"Det ved jeg. Du skal være klar inden du skal gøre sådan noget, det respekterer jeg", sagde han og så på hende. Han lænede sig ind over hende og strøg en lok af hendes hår væk fra ansigtet inden han placerede et kys mod hendes læber. Han trak sig tilbage og rejste sig op fra sengen, d ahan hørte hendes ord og så det forvirrede udtryk. Hendes blik var såret. "Nej, ikke sådan!" Fløj det ud af hans læber, inden han sukkede og strøg en hånd igennem håret. Hans blik gled kort ud af åbningen også tilbage mod hende igen. "Lad os sige, at jeg ikke har tænkt mig at gå til ballet med en stor boner," sagde han og skævede til hende. Hun burde fange den hentydning i hvert fald?
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 16, 2014 18:14:29 GMT 1
Bare det ord, respekt, fik det til at løbe behageligt igennem hende, og et smil spredte hendes læber. "Du er virkelig fantastisk", sagde hun og mærkede endnu en gang den sitrende fornemmelse igennem sig, da han placerede et kys mod hendes læber, som hun besvarede. Hun fortsatte med at holde blikket mod ham, og da han hurtigt afslog det, faldt hun lidt mere til ro. Farven skød dog op i hendes kinder ved hans ord og hun nikkede. "Okay. Vi ses på dansegulvet? Kan du lige række mig min bh?" spurgte hun ham med et let smil og rakte let en hånd ud, så det kun var en hånd, der blokerede for udsynet. Bh'en lå dog uden for rækkevidde og hun havde ikke lyst til at rejse sig uden den på.
|
|
|
Post by Marie on Nov 16, 2014 18:21:04 GMT 1
Han skævede til hende. "Det ved jeg ikke om jeg er, men det er sådan her jeg fungerer", sagde han og slog armene let ud for at understrege det. Inden han så, hvordan hun fik farve i kinderne. Blikket gled til siden og fangede bh'ens placering. "Skal du nu også have den på? Jeg troede ellers lige, at det var en gave til mig", sagde han og blinkede med det ene øje til hende, inden han sukkede tungt og betragtede hende med tilfredshed. Han bukkede sig ned og samlede bh'en op og viftede den foran hende.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 16, 2014 18:25:02 GMT 1
Hun kunne ikke lade være med at betragte ham, da han slog armene ud, og man så virkelig kunne se hans trænede overkrop. Det fik på ingen måde farven i hendes kinder til at blive mindre, men hun kunne alligevel ikke lade være med at betragte ham. Det fortjente hun, efter så meget han havde betragtet hende. "Det kan blive en gave til dig, når jeg får en anden, men indtil da er det den eneste, jeg har, så tak", sagde hun med et smil og prøvede at gribe ud efter den, da han bare sådan skødesløst svingede den foran hende. "Medmindre du selv vil give mig den på?" spurgte hun drillende.
|
|
|
Post by Marie on Nov 16, 2014 18:28:14 GMT 1
Den endte med at hænge og dingle mellem to fingre, og han så lidt på hende og til den. "Er du klar over, hvor besværlig den er at få op? Jeg har ikke tænkt mig, at proppe dig i den, når jeg nyder synet uden", han blinkede kækt med det ene øje og lænede sig frem og kyssede hende. Han holdt bh'en frem for hende. "Det er næsten en skam, at pakke dig ind i tøjet igen. Vi kunne også bare ligge os undr dynen og slappe af?" Foreslog han. Selvom han vidste, at han måtte gøre noget ved den boner meget snart.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 16, 2014 19:08:27 GMT 1
Han blev ved med at øre hende e anelse forlegen, men alligevel så varmede hans ord hende, da det jo måtte være godt. "Men ville det så ikke være smart at øve sig i at få den op?" spurgte hun ham drillende og besvarede lykkeligt kysset. Hun havde på ingen måde regnet med, at nogen skulle gøre hende så lykkelig herinde. Hun hævede øjenbrynet af ham og greb ud efter bh'en. "Skulle du ikke få gjort noget ved det der? For selvom det vel nok er en skam, så kan du ikke slappe af, så længe jeg ikke er påklædt. Vil du give mig den på, eller skal jeg selv?" spurgte hun en anelse kækt og havde nu fat i bh'en.
|
|
|
Post by Marie on Nov 16, 2014 19:20:24 GMT 1
Hun var virkelig blevet forlegen af det og det morede ham gevaldigt. "Det ville det, men så er det jo godt at du er her" Han så på hende med tilfredshed og en form for lykke boblede i ham. Han hev den tilbage for at drille hende. "Der er nok nogen, der er blevet lidt for rap i replikken. Det kan være, at jeg bare venter på, at du gør noget ved det", sagde han og blinkede kækt til hende. Se det kunne være fantastisk, det ville faktisk være virkelig godt. Han så på hende og smilede. "Hvad med at jeg giver sig den her på også ordner du mit lille problem?" Spurgte han dirllende, selvom han vidste at svaret blev nej. Det ville alligevel være noget af en grænse for hende og det tvivlede han på, at hun ville være med til.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 16, 2014 19:26:44 GMT 1
Hans ord fik glæden til at strømme igennem hende, da det klart betød, at han ikke sådan droppede hende uden lige. "Det er jeg ikke i tvivl om. Så hvis jeg står til rådighed for at du kan lære at låse sådan en op, står du så til rådighed for at lære mig... andre ting?" spurgte hun drillende, men alligevel mente hun det. Hun ville ikke være på bar bund noget sted. Hun skulle kunne det hele til perfektion. "På hvilken måde?" spurgte hun og rent principielt trak hun hånden til sig, så begge arme nu blokerede for barmen. Ved hans forslag løftede hun det ene øjenbryn. "Dit lille problem? Hvad..." Hendes blik gled ned af ham, og dte gik hurtigt op for hende. "Nej!" endte hun så med at sige noget overrasket. Hvad havde han regnet med? "Giv mig nu bare min bh eller giv mig den på..." endte hun med at sige med røde kinder, inden hun vendte ryggen til ham, sådan som hun sad på sengen.
|
|
|
Post by Marie on Nov 16, 2014 19:33:42 GMT 1
Smilet hang over hans læber i den drengede skrå bue. "Og med andre ting, mener du så alt det du ikke .. tør?" Bevidst valgte han det ord for at provokere hende en anelse og drille. Men det var nu ikke for at prikke til hende om, at hun skulle tage springet, det var hendes valg og det ville han ikke pille ved .. Medmindre hun havde lyst selvfølgelig. Han åbnede munden for at svare, men blev straks afbrudt af hendes ord. Hun ændrede noget attitude med de helt rødglødende kinder og han lod BH'en falde ned i hendes skød. "Det var et forslag, ikke jordens undergang Annabell", sagde han og rystede på hovedet. Han samlede sin skjorte op og trak den på. Knapperne lå over det hele og han gad ikke engang at forsøge at samle dem op. Blikket lå mod hendes ryg, inden han sukkede og lod to fingre glide imod næseryggen. Han bevægede sig så mod åbningen for at få overstået sit problem.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 16, 2014 19:38:43 GMT 1
Hun kunne mærke, hvordan hans ord hånede hende, men han havde jo ret. "Du er bare ikke ligefrem den bedste læremester, for hvis du tog det roligt ville der ikke være noget problem", svarede hun ham udfordrende, da hun absolut ikke ville blive set som en bangebuks, for det var hun ikke. Det her var bare ikke noget, som hun havde forstand på, det var den eneste grund til hendes afvisninger. Hun greb fat om bh'en, da den landede i hendes skød og hun vendte hovedet mod ham. "Nej. Men... hvorfor spurgte du?" Hun ville i hvert fald se hans hentydning til, hvad hun kunne gøre som noget, man ville finde privat, og derfor kunne hun ikke se, hvorfor han skulle spørge. Hun krammede kort bh'en mellem fingrene, inden hun fjernede armene fra barmen, knipsede bh'en fast foran og til sidst fik tøjstykket på, inden hun vendte fronten tilbage igen.
|
|
|
Post by Marie on Nov 16, 2014 19:43:57 GMT 1
Han drejede hovedet imod hende. "Det tror jeg nu nok jeg er", sagde han drillende og trak på skulderne. "Fordi det var en mulighed, ikke at jeg havde forventet det. Men nu gjorde du jo klart, at jeg skulle ordne det og overvejede ikke, at det kunne du også gøre for mig", sagde han inden han forsvandt ud af åbningen. Det faldt ham ikke lige ind, at han måske burde gøre det klart, hvad han gik afsted for, for i hans hoved virkede det bare oplagt, at det var det han var på vej til. At få styr på sine ædlere dele, der havde brug for at blive plejet for at han kunne slappe af igen.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 16, 2014 19:53:38 GMT 1
Han havde virkelig ingen problemer med selvværd virkede det til, og derfor smilede hun bare ad ham. Hun sukkede ved hans ord, da han jo selvfølgelig havde ret, hun burde ikke reagere så voldsomt. Men inden hun kunne nå at kommentere på det, var han forsvundet ud af åbningen og hun sad et kort øjeblik bare og stirrede. Gik han bare lige? Hun vidste godt, at han skulle noget vigtigt, men han kunne i det mindste sige 'vi ses' eller sådan noget? Et suk forlod hende og kort trak hun sine ben op til sig og gemte ansigtet imellem knæene, for at falde til ro. Han havde ikke syntes hun var for meget. Det var ikke derfor, han var gået, blev hun ved med at fortælle sig selv, inden hun var nogenlunde rolig igen. Hun rejste sig og trak i kjolen, inden hun fandt et spejl og måtte en anelse chokeret se sit hår. Med et suk tog hun alle hårnålene ud, og endte bare med at sætte håret op i en løs hestehale, så det ikke så alt for uglet ud. Uden at vide hverken fra eller til bevægede hun sig ud fra værelset og tilbage til ballet, hvor hun placerede sig ved drinken. Hun måtte ikke tage hans pludselige forsvinden så tungt. Han havde jo lovet at komme tilbage?
|
|
|
Post by Marie on Nov 16, 2014 20:01:23 GMT 1
Erik fik ordnet, det han skulle og mærkede spændingerne forlade sin krop ved udløsningen, inden han ryddede op efter sig selv og bevægede sig ned på sit værelse igen. Han studerede sit eget spejlbillede. Den muskuløse overkrop og den åbne lyse skjorte. Kunne han gøre noget for at afdække kroppen. Sikkert ikke. Det kunne skam også være ligegyldigt. han strøg en hånd igennem de rødlige lokker, hvor de var blevet noget uglede. Fingrene glattede dem en anelse ud, inden han bevægede sig ud af døren og ned til ballet igen. Han havde ingen anelse om, hvor længe der var gået. Det var en anelse upraktisk med den åbne skjorte for hans hud var stadig lettere svedig af deres hyggen tidligere. Det tog ikke mange sekunder at spotte hende, han bevægede sig hen greb en drink og placerede sig bag hende, inden han lod en arm sno sig om hendes talje. "Savnet mig?" Brummede han lavt ved hendes øre.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 16, 2014 20:05:44 GMT 1
Hendes blik gled rundt i salen, mens hun tog det hele ind. Tideligere på aftenen havde hun ikke rigtig lagt mærke til det, da hun havde været alt for opslugt af sin 'date', men nu kunne hun betragte det fuldt ud og nyde synet. Der var virkelig blevet pyntet fint op, det var hun ikke i tvivl om. Hun sippede lidt til den smagsfulde drik og overvejede kort, om han havde glemt hende, da han øjeblikket efter pludselig var bag hende og havde armen om hendes talje. Hendes blik gled op over skulderen op på ham og smilet var med det samme på hendes læber. "Det er, hvad du vil høre. Du fik løst dit problem?" spurgte hun, bare for at være på den sikre side.
|
|
|
Post by Marie on Nov 16, 2014 20:12:02 GMT 1
Han så på hende. Hendes hår var strammet op i en hestehale, i stedet for den flotte frisure før, som han havde formået at ødelægge ved at de lå i sengen. Det var nok også bedre. Kjolen var atter på og hun så brand godt ud, ligesom før, måtte han erkende. "Auch, det var noget af en flabethed. Så du har ikke savnet mig?" Spurgte han og lænede sig frem, mens han lod hagen hvile mod hendes skulder. "Selvfølgelig, ellers havde du nok allerede bemærket det", sagde han kækt bare for at drille hende endnu mere. Der var en del her nu og han bemærkede flere velkendte ansigter efterhånden.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 16, 2014 20:18:33 GMT 1
Hun kunne ikke se andet end hans ansigt på meget nært hold, men det var så også det eneste, som hun ville se lige nu. Hvordan et enkelt ansigt kunne gøre hende så glad vidste hun ikke, men det var sådan, det var. "Hvad tror du selv? Men på den anden side, så var det en ret så brat forsvinding, så måske er jeg nok en smule såret", sagde hun drillende, bare for at se, hvad hun kunne få ham til. Hans hoved på hendes skulder var simpelthen så sødt og hun endte med at gribe fat i den arm, som han havde smidt om livet op hende og let læne sit hoved mod hans. "Du er forfærdelig", sagde hun opgivende ved hans kække kommentar, men lige nu gjorde den hende ikke noget.
|
|