Bal (Annabell)

[Marie]

Erik Zachary Damonhill

Det alt for flotte tøj, som nu var på Erik studerede han noget indgående. Hold da helt op det var noget af en forskel fra det som han havde haft påført de andre dage inde i dette fængsel. For Erik betragtede det skam som et fængsel, det måtte det vel også gå ud for at være. Blikket gled rundt, inden han strøg en hånd igennem det orangekrøllede hår. Han havde forsøgt at få styr på krøllerne, men det var ikke lykkedes så godt, så han havde endt med at lade de vilde krøller være vilde. han bevægede sig ud af døren og ned af gangen, inden han stoppede ved Annabells værelse. Han lænede sig op af dørkarmen, som det første inden han flyttede blikket mod hende.

[Cecilia]

Annabell Kingston

Hun ville egentlig ikke være nervøs, men hun kunne intet gøre ved den let kildrende fornemmelse i maven, som havde forfulgt hende lige siden hun fik kjolen at se. Da hun så fik den på blev det endnu værre, da hun ikke kunne mindes at have haft noget så elegant på nogensinde før. Kjolen var sort og sad overraskende godt på hende, sådan som den bølgede ned og endte lidt under hendes knæ. Hun havde ikke regnet med faktisk at få udleveret en køn kjole, men det syntes hun rent faktisk, at det her var. Og den passede. Det eneste minus var, at skuldrene var bare, men det kunne hun leve med. Hun var i gang med at sætte de sidste hårnåle (som hun også havde fået udleveret (overraskende)) i håret, så opsætningen ville blive siddende, da hun lagde mærke til et blok på sig og vendte sig, så kjolen fejede omkring hende. Erik stod i døren, og så brandgodt ud. Tanken fik hende til at få en smule farve i kinderne og hun kørte flovt en hårtot, der ikke ville blive siddende i den høje hestehale, der bare var endt i et krus af de vilde krøller, om bag øret. "Hey", fik hun dog frem sagt, da hun en anelse forsigtigt bevægede sig over mod ham, da hun endda også havde fået tildelt nogle sko med hæl. Det var alligevel overraskende, hvor meget fangevogterne havde givet dem til denne aften. Men det skulle sikkert give bagslag.

[Marie]

Han lod blikket glide ind og snart udspildrede øjnene sig ved synet af Annabell. Den sorte kjole sand utrolig godt på hendes krop og passede perfekt. Der var ikke en eneste detalje overladt til tilfædlighederne. Hun var igang med at sætte sit hår, og han tiltede drenget hovedet på skrå, mens han studerede hende noget indgående. Den dansede ligefrem omkring hendes krop på sådan en måde, så det gav et sug i hans krop og han måtte huske sig selv på, at underkæben skulle lukkes sammen, så han ikke stod med åben kæft. "Wauw", var det eneste der gled over hans læber. Intet hey eller hej, det var simepelthen ikke fyldestgørende nok til dette syn. "Der burde virkelig være bal noget oftere," sagde han og blinkede med øjnene. "Du ser fantastisk ud. Nu ligner jeg ligefrem en vagabond ved siden af, og jeg som synes jeg var herre sej i det her outfit", smålo han og trådte ind og ganske galant tog han hendes hånd og gav den et blidt kys med et kækt glimt i øjnene. Det havde han set på film, og nu indbød muligheden sig for at gøre det.

[Cecilia]

Farven skød endnu mere frem i hendes kinder over hans ord og specielt da hun kunne se, hvordan han tjekkede hende ud. Men hvad havde hun egentlig regnede med? På den anden side måtte hun indrømme, at hun nok godt kunne lide det. At han altså syntes hun så godt ud. Ved hans kommentar om sig selv rystede hun dog på hovedet med et skævt smil. "På ingen måde. Du ser også yderst charmerende ud i det der tøj. Du burde gå så fint klædt noget oftere", sagde hun og blinkede til ham for at komme en smule ud af trancen, som hans kommentar nok havde sat hende i. Det hjalp så overhovedet ikke på det, at han så noget galant tog hendes hånd op kyssede den. "Sikke galant du er blevet. Hvorfor kan det ikke være bal hver aften, når nu du opfører dig sådan?" spurgte hun drillende og betragtede ham, mens hun kunne mærke spændingen suse igennem hende. Det her føltes som en drøm. En virkelig god drøm, som hun så absolut ikke ville vågne fra.

[Marie]

Han kunne ikke trække øjnene fra hende, for han tjekkede hende meget ud. Han kunne ikke lade være, det sugede i ham for at få lov at kigge nærmere på hende. Hvis øjne kunne spise, så havde de i hvert fald spist hende. Han måtte skubbe tanken væk. Annabell burde helt bestemt gå i kjole noget oftere, nåede han frem til. Alle tanker om at slippe væk i løbet af aftenen var forsvundet med synet af hende. "Og du burde have kjole på hver dag, de fremhæver dine former," sagde han og så på hende med et drenget smil. "Hvad ville der så være specielt ved det, hvis det skete hver aften?" Han blinked etil hende, og lagde en arm omkring livet på hende. "Er du klar?" Spurgte han derefter og studerede hende.

[Cecilia]

Hans blik nærmest åd hende op og hun blev nødt til at slå sit blik ned for ikke at blive alt for flov over det. Selvfølgelig viste kjolen noget mere end de grimme fangedragter, de ellers havde på her, men hun havde ikke regnet med, at han ville stirre så meget. Så køn var hun jo heller ikke? Farven skød igen frem i hendes kinder ved hans ord, og hun måtte virkelig lære at kontrollere det snart. "Og der kom drengerøven igen", svarede hun ham bare drillende, da han ellers lige havde virket så galant. Det var han sikkert også, men den kommentar mindede hende om, at han stadig bare var en drengerøv. Hvilket nok var lidt lettende. "Selvfølgelig... Men kunne vi så ikke gøre det til en uegentlig ting?" spurgte hun med et skævt smil, inden hun tydeligt lagde mærke til hans arm om hendes liv. Kjolen lagde ikke meget op til fantasien, og derfor føltes han også tættere på, selvom hun ikke prøvede at være påvirket af det. "Selvfølgelig. Lad os gå", sagde hun med et smil op til ham. Hvis hun altså kunne lære at gå i disse sko.

[Marie]

Han nød at hun reagerede sådan på det hele. Det fik det drengede smil op i ham og han kunne ikke holde en let latter tilbage, da den strøg over læberne og han så på hende. "..Du ville savne det, hvis jeg ikke var det", sagde han og blinkede til hende. For ja, han var skam en drengerøv, det kunne han ikke komme udenom. Endda en stor en af slagsen. han hadve dog ikke regnet med, at han ville blive fanget i et spind af en pige, men det var ligeså stille begyndt at ske. "Det må du spørge overhovederne om, det er vidst dem der styrer det her tøj-fis", sagde han og blinkede til hende. inden han trak hende blidt med og gav hendes side et let klem. Han drejede sit ansigt imod hende. "Hvis du kan bevæge dig i dine fine sko," sagde han med en munter mine.

[Cecilia]

Hans latter var virkelig charmerende, når han havde så fint tøj på, og hun tog sig selv i at fnise let med over det. Det måtte være kjolen, der gjorde hende en smule mere piget end normalt. "Siger du. Men okay, selvfølgelig ville jeg savne det", gav hun ham modstræbende ret med et skævt smil. Det var jo ikke løgn, hvis han ikke var drengerøv, ville han ikke være Erik. Og så ville det først blive underligt. "Du skal se, jeg skal nok få dem til at beordre dig at tage fint tøj på en gang om ugen. Jeg har gode overtalingsmetoder", blinkede hun drillende til ham, inden de satte i gang. Hun følte sig ikke helt tryg i de her sko, men hun prøvede at gå så naturligt som muligt, hvilket rent faktisk kom til at se elegant ud. Hendes mor havde jo lært hende en ting eller to, og det her var en af dem, selvom det bare havde været for sjov. Men nu blev den evne brugt. "Selvfølgelig kan jeg det", fortalte hun ham derfor med et skævt smil.

[Marie]

Der var en noget tøsset adfærd over hende. For fanden, hun er sku da også en tøs. Hvad tænker du lige på? Gav han sig selv mentalt igen. Det var jo dumt at tænke sådan. Hun var utrolig piget lige nu og det var charmerende på sin helt egen fascon. "Savne det og elske det", sagde han drillende og så på hende. Han kunne ikke holde latteren tilbage, da hun sådan indbød til det med sine ord. "Det kræver at du skal have en elegant lille sort sag på som denne", sagde han og rørte let ved det mørke og silkebløde stof, inden han strøg hende nussende ved hoften, mens armen hang rundt om livet på hende. "Det vil jeg se før jeg tror på det", sagde han drillende og blinkede til hende. De bevægede sig ned af gangen og snart var de på vej ind i kantinen. "Man ved jo aldrig", sagde han drillende.

[Cecilia]

Hun rullede med øjnene af ham, da han selvfølgelig skulle sige sådan. Men hun måtte indrømme, at han nok havde ret, for selvom han var en drengerøv var der jo også til tider ret så charmerende. For det var jo Erik. Svaret til det blev dog glemt i samme øjeblik, som han kom med den kommentar om hendes kjole. Den fik igen farven til at komme frem i hendes kinder og hun sank kort blikket for at få samling på sig selv. "Så må du komme med og over tale dem til at gøre det til en uegentlig tting", sagde hun med et smil og løftede blikket op mod ham. Endnu en gang blev hun helt befippet over, hvor godt han egentlig så ud, men hun valgte at fokusere på hans egentlig behage lige bevægelser mod hendes hofte. Kjolen lagde ikke meget op til fantasien, så på en måde føltes hans fingre endnu tættere på, selvom der jo var er stykke stof imellem dem og huden. Hendes blik gled fremad for at slippe for alle de forvirrende tanker, og spænd ingen kom nu frem i hende igen, da de bevægede sig ind i kantinen.

[Marie]

Han elskede virkelig, når han fik hende til at blive så befippet. Det var ganske underholdende. Han tiltede hovedet let på skrå, mens fingrene let bevægede sig i en blød nussen mod hendes hofte. Det føltes ganske svagt som om, at stoffet ikke var der. Det var så fint og tyndt. Et smil gled over hans læber og han så på hende. "Eller vi kunne lade være med at aflevere outfittet", sagde han drilende og en anelse rebelsk til hende. De trådte ind i kantinen, hvor der allerede var noget moderne musik på som havde en god rytme. Smilet bredte sig. Der var allerede godt gang i ballet og masser af folk. Lige nu genkendte han ikke rigtigt nogen, men det skulle nok komme. "En drink?" Spurgte han og pegede imod punchen, hvor kantine damen stod.

[Cecilia]

Han fortsatte nusseriet og hun kunne ikke nænne at få ham til at stoppe lige nu, da det rent faktisk var behageligt og samtidig beroligende. Han var lige der og ville ikke flytte sig lige foreløbig. Det var rart. Hun vendte igen blikket op mod ham med et smil men lavede en grimasse af hans ord. "Det vil nok ikke ligefrem være det klogeste at stjæle i et fængsel", påpegede hun lavt med et skævt smil, inden hendes opmærksomhed blev bragt mod kantinen, hvor der rigtig nok allerede var fest. Det var helt uvirkeligt, at et så dødt sted pludselig havde fået så meget liv. "Okay, så en enkelt", gik hun med til, da han jo tilbød det. En tanke, som ellers var blevet begravet i balfis kom frem. Var det ikke også meningen, at de skulle prøve at flygte? Eller var den ide afvist?

[Marie]

Han lo ved hendes ord. "I princippet er det ikke at stjæle, når vi i forvejen har fået udleveret det. Det vil bare være en forglemmelse, at vi ikke fik afleveret det?" Han blinkede kækt til hende og morede sig lidt over det. Det var dog hurtigt glemt, og han fulgte hende. Der var virkelig liv og lokalet var pyntet op med spindelvæv, sorte og orange farver og græskarhoveder. Generelt så var der så meget liv, som Erik ikke havde set i evigheder, så det var fangende. "Så kom," sagde han og trak hende blidt med hen til punchen og slap derved sine greb om hende og tog imod to glas, hvoraf han rakte det ene til hende. Det havde en lidt komisk farve.

[Cecilia]

Hun kunne ikke holde et fnys inde af hans ord, men det var et fnys med et smil om læben. "Du taler virkelig som en, der har levet herinde alt for lang tid. Men lad os nu se. Ellers må vi bare gøre aftenen speciel, når vi nu har tøjet?" foreslog hun drillende og strøg ham let over kraven, inden han slap hende. Hendes blik gled nysgerrigt rundt i salen, mens hun både tog alle de nye indtryk ind og samtidig prøvede at regne mulige flugtruter ud. Det var dog alt for mange mennesker til, at der kunne komme en klar plan til hende lige nu, men hun ville blive ved med at overveje muligheden. Hun tog imod det ene glas med et smil. "Tak. Ved du, hvad der er i det her?" spurgte hun ham med et smil. Hun ville gerne vide, hvad det var, inden hun drak det.

[Marie]

Han blinked etil hende. "Det var også meningen med det", sagde han drillende og kunne ikke lade være med at smile over hele femøren. Han tiltede let hovedet på skrå og smilte ved henes stryg, for det var ganske behageligt. "Overhovedet ikke, men med den her farve, så kan det kun være .. interessant", sagde han og trak på skulderne. "Skal vi sætte os?" Spurgte han og spejdede efter en plads. Der var flere sådan spredte pladser, men det så ud til at folk allerede var i fuld gang med at hygge sig. "Eller .. Øhm .. Ja, kender du nogen vi skal sidde ved?"

[Cecilia]

Hans smil var virkelig fuld af glæde og det glædede også hende, da det jo ikke kunne være bedre end det. Hun kunne i hvert fald heller ikke lade være med at smile, så hans fremragende humør smittede uden tvivl af på hende. "Interessant var ikke ligefrem det svar, jeg havde håbet på", sagde hun med en grimasse og tog glasset op og duftede let til drinken. Det duftede egentlig godt nok, så helt værst kunne det vel ikke være? Hun lod blikket glide ud over forsamlingen men kendte ikke rigtig nogen lige ved første øjekast. "Ikke rigtig... Gør du?" spurgte hun ham og vendte blikket mod ham i stedet.

[Marie]

"Hvad havde du håbet på da?" Spurgte han og lod de gullige øjne fæstne sig mod hendes for at søge en reaktion hos hende. Han kunne godt lide at drille hende på denne måde, det var altid sjovt. Han tog en slurk af væsken, som nærmest boblede på hans tunge, det var virkelig behageligt. "Overhovedet ikke, jeg kan ikke se nogen af dem jeg har snakket emd. De er nok på vej," sagde han og trak på skulderne. Det måtte være sådan det var.

[Cecilia]

"At du kunne svare mig på, hvad i alverden der befandt sig heri?" sagde hun med et smil, da han ofte havde sådan nogle svar. Eller hun regnede med, at han havde sådan nogle svar. Hun tog sig dog sammen til let at sippe af glasset og væsken gled ned over tungen og ned gennem halsen. Selvom den skar en smule, så smagte den overraskende godt i forhold til, hvad de ellers fik serveret herude. "Skal vi så ikke finde os et sted for os selv?" spurgte hun ham og lod blikket glide rundt. Spørgsmålet var bare, hvor man kunne finde sådan et sted herinde.

[Marie]

Han lo ved de ord. "Jeg er ikke ligefrem synsk Annabell, hvis jeg var .. Så havde jeg ikke været herinde", sagde han og blinkede til hende. Han bemærkede, at der var en vagt der kiggede noget på ham. En kort tanke skød ind, hvad hvis de havde puttet noget beroligende i drikkene? nej, det ville de ikke, ville de? han studerede væsken noget. Inden han alligevel tog endnu en tår af det. "Kan du finde et sted, hvor vi kan det? For så vil jeg da med glæde være med til det", sagde han og strøg en hånd igennem det pjuskede rødkrøllede hår.

[Cecilia]

Hun smilede til ham og endte med at gribe let fat i hans frie arm. "Det har du selvfølgelig ret i." Og på den anden side var hun faktisk glad for det. For hvis han ikke var kommet herind, så havde hun aldrig mødt ham. Og det ville være forfærde ligt. Hun kighede sig omkring i salen og endte med at trække på skuldrene. "Skal vi ikke bare gå lidt rundt?" foreslog hun og nikkede ud mod salen. Så kunne hun også se, om der var mulige flugtveje.