Bal (Annabell)

[Marie]

Han så på hende og mærkede, hvordan hun greb fat i hans arm og han nåede lige at kigge på hende med et lidt overrasket blik inden det blev tørret af igen. "Men, ved du hvad?" Spurgte han og lænede sit hoved tæt ind til hende, og lod læberne hvile tæt ved hendes øre, så det næsten rørte det. "Når alt kommer til alt, så er jeg glad for det er sket. Overvej lige, at vi ikke havde mødt hinanden ellers", påpegede han og flyttede hovedet tilbage igen, inden han nikkede til hendes ord og satte det ene ben foran det andet og lod armen glide omkring hende igen.

[Cecilia]

Hun nåede ikke at tænke over hans overraskelse, inden han lænede sig frem mod hende. Som altid fik hans nærhed hendes hjerte til at sætte farten op og hun holdt nærmest vejret, så rær han var på. Da han trak sig tilbage fulgte hendes blik ham og han var mere riltrækkende end nogensinde. Hun blinkede for at komme ud af trancen. Hun måtte virkelig lære at vænne sig til hans nærhed. "Det har du helt ret i. Hvad skulle du dog gøre uden mig?" sagde hun drillende og fulgte med ham videre.

[Marie]

Han elskede den effekt som han havde på hende. Uanset hvad, så var det samme effekt som hun havde på ham, men han spillede bare mere på den, sørgede for at pirre hende hele tiden, fordi han elskede at se hende blive lidt ude af sig selv. Når hun slap kontrollen så var der bare noget ekstra tiltrækkende over hende, men kun når det selvføglelig kom ham til gode at hun gjorde det. "Ja, det ved jeg heller ikke. Måske rent faktisk finde et sted at sidde ned," sagde han og blinkede drillende til hende.

[Cecilia]

Der var aldrig nogensinde nogen dreng, der havde påvirket hende på den måde før. Rent faktisk havde hun kun tænkt på drenge som belastende og irriterende, og selvom Erik virkelig var en drengerøv til tider, så måtte hun indrømme, at han på ingen måde var som de andre drenge. Han var Erik. Han var bare... Erik. Hun betragtede ham da de gik videre med alle disse tanker, og derfor tog det hende også et øjeblik at fange hans spørgsmål. Hun måtte virkelig sørge for at blive i nuet. "Du kan da bare finde et sted at sidde?" påpegede hun drillende og tog en slurk af drinken.

[Marie]

"Og efterlade dig her, åh det ved jeg nu ikke, hvor tryg jeg er ved. Du kunne jo ende med at blive uvenner med vagterne er ryge i hullet", sagde han drillende. "Eller endnu værre op til den syge psykolog der er her. Jeg har hørt han skulle være meget .. speciel", han skævede til hende. Rygterne kørte jo trods alt på sådan et sted som her. Det var ikke ligefrem gode rygter måtte man sige. "Er du okay? Du virker til fraværende?" Mumlede han og så indgående på hende.

[Cecilia]

Hun rakte tunge af ham. "Det kunne jo også være, at jeg bare kunne finde en anden fyr, der ikke ville efter lade mig og måske endda indvilligede i at finde en plads til os begge?" sagde hun drillende, bare for at give ham igen. Hun skulle så absolut ikke nogen af de steder hen, han snakkede om. Ved hans spørgsmål rystede hun på hovedet og kørte en anelse forlegent håret bag øret. Det var galt, at han fik hende til at være sådan. Sådan måtte hun ikke være. Hun burde ikke miste fokusset på den måde. Det var ikke godt.

[Marie]

"Er man lidt sippet i dag? Jamen, værsgo og forsøg, men så får du ikke lov at se mig i sådan et outfit igen", sagde han blinkende men han mente det skam også, bare for at give hende igen. Han var dog sikker på, at det ikke blive blive noget alternativ uanset hvad. Han lo ved hendes hovedrysten og reaktionen der fulgte med. Hånden strøg omkring hende og ledede hende med hen til et tremandsbor i et hjørne, hvor han slap hende og trak stolen ud. "Den dame?" Sagde han og blinkede kækt til hende.

[Cecilia]

Hun overvejer kort et svar, inden et lusket smil gled over hendes læber. "Får jeg så heller ikke lov til at se dig helt uden outfittet en dag?" spurgte hun og prøvede at sætte den mest charmerende tone på, inden hun ganske let strøg ham over skjortekraven bare for at se, om hun kunne få en hvilken som helst reaktion ud af ham. Sådan som han havde påvirket hende var det kun fair, hvis hun prøvede at give ham lidt igen. "Tak den herre", sagde hun med et smil og satte sig ned efter at have placeret glasset op bordet.

[Marie]

Øjenbrynene skød straks op i panden på ham ved de ord. Havde hun virkelig lige sagt de ord, han stod lidt og så på hende, mens hun strøg ham over skjorte kraven og han mærkede fornemmelserne der strøg igennem hans krop og hvordan bukserne begyndte at stramme. Det var fandme ikke en fair måde at pine ham på. "Ikke med den attitude", brummede han, men det lykkedes ham ikke at holde den lettere påvirkede tone nedtonet, som han ellers ville have gjort. han skubbede let stolen ind under hende, da hun satte sig ned, inden han satte sig ned ved siden af på sin egen stol.

[Cecilia]

Yes! Sejren brusede gennem hende ved synet af hans forbløffelse, for hun vidste, at han var blevet påvirket af hendes ord. Endelig kunne hun give ham bare en smule igen ovenpå alle de rappe kommentarer han ellers havde fyret af i løbet af aftenen. Utilsigtet forlod et fnis hende også, da man selv kunne høre på ham, hvordan han blev påvirket, og hun fejrede denne lille sejr inde i sig. Endelig havde hun fået bare en smule kontrol igen. "Hvilken attitude skal jeg så have?" spurgte hun og prøvede at spille uskyldig ved at sno den løse tot hår om sin finger. Hendes blik fulgte ham, da han satte sig ned ved siden af hende, inden hun tog sit glas og sippede til væsken.

[Marie]

Han var ikke tilfreds med den sejrs attitude der pludseligt havde fundet vej til hende. Det ene ben lagde han over det andet i et forsøg på at skjule, at hans bukser strammede en anelse, mens han sad helt ind til bordet. Blikket lå mod hende, mens han trak på skulderne. "Kig digselv i spejlet, så finder du måske ud af det", sagde han og blinked etil hende med et smil over læben. Kort rynkede han i panden, nu gjorde hun det der med at drille ham igen. Den frie hånd greb ud efter hendes for at stoppe hende. "Pas hellere på," sagde han og så på hnde med et lettere intenst blik.

[Cecilia]

Han virkede en smule forlegen over noget, men da det foregik i den nedre del ville hun ikke ligefrem finde ud af det. Så hellere leve i uvisheden om, hvad der nagede ham og i stedet leve videre på sin triumf. Hun så det i hvert fald som en triumf uden lige, endelig havde hun fået skovlen under ham! "Så jeg skal betragte det her udseende? Vil du virkelig slippe mig af syne for at jeg kan kigge på mig selv?" spurgte hun og hævede et øjenbryn af ham med et skævt smil over læberne. Da han greb fat i hendes hånd placerede hun let glasset på bordet med den anden og kiggede uskyldigt på ham. "Men hvad dog?" spurgte hun med den mest uskyldige stemme, inden hun blinkede til ham.

[Marie]

Han trak på skulderne. Det ville sikkert hjælpe på, at han selv ville køle ned. "Tja, det afhænger af, hvor meget du ønsker at se det?" Sagde han og blinkede til hende. "For tja, fem sekunder kan du da godt få, men så heller ikke et sekund mere", han lænede sig en anelse frem og lod hånden glide om kruset, mens han tog en slurk af det. "Med ikke at lege flirter, du flirter virkelig meget", han så afventende på hende. Hun ville sikkert gøre mere ved det, men det var ikke smart i længden, specielt ikke hvis hun pirrede ham alt alt for meget.

[Cecilia]

Hun betragtede ham opmærksomt med et skævt smil på læberne, da hun stadig virkelig følte sig høj over at have fået ham til at blive en smule befippet. Godt nok var det slet ikke på samme stadie som hende selv, men alligevel var det en klar forbedring. "Fem sekunder? Nej desværre, det kan jeg ikke leve med. Og så må du jo også undvære synet af mig i de fem sekunder? Og hvordan ville du så lige klare det?" sagde hun drillende, for hun var uden tvivl i godt humør lige nu. "Gør jeg?" spurgte hun uskyldigt og lagde hovedet på skrå, mens hun betragtede ham. "Det må være noget du finder på, det ved du da, at jeg ikke kan finde ud af", sagde hun og blinkede endnu en gang til ham, inden hun tog sit glas og tog en slurk.

[Marie]

Overraskende godt lige nu, lød det inde i hans hoved. For det ville give ham tid til lige at komme lidt ud af det hele. Men det var ikke i orden at sige. "Tja, jeg ville da klare det. Jeg har dig jo i længere tid bagefter for fuld dispensation, ikke sandt?" Han blinkede kækt til hende og nød det. Der var ingen tvivl om, at hun var i godt humør. Det var han også selv, selvom det summede i de nedre regioner. "Åh fanden tag dig, du gør det fandme med vilje", slyngede han ud og rakte drillende tunge a fhende. "Helt sikkert, det er ikke fordi du bare leger med ilden lige nu", smålo han og drak af sit glas.

[Cecilia]

Hun hævede øjenbrynet af hans ord, da hun ikke helt kunne finde ud af, om han mente det, eller om han sagde det for sjov. "Fuld dispensation? Forklar fuld dispensation", sagde hun med et let smil og afventede hans svar, da hun ikke helt vidste, hvad hun skulle sige til den ordlyd. Hun fnes af hans ord, da han havde helt ret i det og det at han rakte tunge fik hende bare til at bryde ud i grin. Han var virkelig noget for sig, hun kunne bare ikke forklare hvordan. "Leger med ilden? Er det dit nye kælenavn?" spurgte hun ham lavt og lænede sig frem så hun let kunne stryge ham over benet med et kækt blik. Hun vidste, at hun legede med ilden lige nu, men nu følte hun endelig, at hun havde kontrol igen. Og det var jo Erik?

[Marie]

"Never mind", brummede han og så mod hende. "Det kommer an på om du hellere vil have at vi skal tage et spil skak?" Slyngede han ud, lidt som noget af et kodesprog, da han af en eller anden grund blev mere og mere alt andet end kontrolleret af det her. Hun legede virkelig med ilden. Han kunne bare ikke finde ud af, hvordan han fik den tilbage. Hvilket også var grunden til, at han begyndte at bunde glasset med væske og snart var det tømt fuldstændigt. Blikket lå mod hende, og han tog en dyb indånding. Men det hjalp ikke. Det snurrede i underlivet og han knyttede den ene hånd om kruset, det var virkelig ikke noget han havde brug for lige nu, som hun sad der helt elegant og flot med sine fine udtryk.

[Cecilia]

Hun hævede øjenbrynet af hans ord og betragtede ham kort. Hvad i alverden mente han med det. Spille skak? "Erik... Du ved vel, at vi er til bal ikke? Til bal spiller man ikke skak. Man danser og hygger sig", sagde hun drillende og prikkede ham let på næsen, inden hun lænede sig tilbage og betragtede ham, da han overraskende hurtigt fik bundet glasset. Hun gjorde dog ikke andet end langsomt at sippe til sin væske og hun lagde benene over kors, mens hun betragtede ham.

[Marie]

Han kunne ikke holde latteren tilbage. Han lænede sig ind over bordet, hun havde ikke fanget hans ordsprog. "Det er ligesom et kodesprog for at være intime sammen, søde. Men det kunne du jo ikke vide. Jeg kunne jo ikke sige ludo, for ludo kræver fire spiller, det gør skak ikke", sagde han drillende og havde et glimt i øjet. Hvis han havde gjort det rigitgt, så ville hun miste kontrollen ved disse ord. Og det håbede han virkelig ville ske, det var i hvert fald planen med det.

[Cecilia]

Den havde hun ikke set komme. Med det samme hun fik det tænkt igennem kunne hun mærke farven komme op i kinderne og hendes glas blev pludselig meget interessant. Hun tog en god slurk og prøvede at få sin krop i ro igen, selvom den dog ikke ligefrem var samarbejdsvillig. Til sidst, efter at have drukket en del af glasset, løftede hun blikket mod ham. "Det... Må vi se på. Måske kan vi tage et spil skak senere, men lad os nu lige nyde ballet?" foreslog hun og betragtede ham opmærksomt.