Bal (Annabell)

[Marie]

Han lod læberne hvile mod hende, og smilet kunne ikke tørres af ham. Han elskede når hun hvinede sådan, og det var bare fantastisk i hans øre. Han slap langsomt kysset og hev hende med op på benene igen. "Har du først opdaget det nu? Ligelovligt langsomt ikke sandt?" Han blinkede kækt med det venstre øje, mens han strøg hende let ned af siden og en hånd slap hende for at stryge en vildfaren lok væk fra ansigtet, som var sluppet fri af hendes frisure. han snoede sin arm omkring hende. "Skal du have mere dans?" Spurgte han, da musikken blev noget vild pludseligt og flere folk valfartede ud på dansegulvet til rytmen.

[Cecilia]

Hendes smil var ovenud lykkeligt, da han trak hende på benene igen og hun kunne på ingen måde gøre noget ved det. Det sad der bare som permanent og jo mere hun betragtede ham, jo mere lykkelig blev hun. Det her måtte virkelig være en syret drøm, så meget lykke kunne man umuligt føle uden det blev spoleret. "Det siger du bare... Vi ved udemærket godt, hvem der er hurtigst her", svarede hun ham med et smil. Der var ingen tvivl om, at hendes krop mindede hende om alle de steder han rørte hende og hvordan, han rørte hende, og hun vidste virkelig ikke, hvad hun kunne gøre ved det. "Det går an på, hvad du ellers kan tilbyde", sagde hun med et smil og betragtede ham.

[Marie]

Han strøg en hånd ned af hendes side, og fandt hendes hånd igen, som hurtigt fik et blidt klem, inden fingrene gled ind mellem hendes og fuldendte sammenfletningen af dem. Han smilte lykkeligt til hende, selvom han ingen anelse havde om, hvor det ville ende, så havde han det simpelthen alt for godt i hendes selskab og ville ikke dele det med nogen som helst overhovedet. "Hvilket er undertegnede. Verdens sejeste ... Miiig" Sagde han en anelse overgiret af det vilde musik, der pludseligt flød. Han rystede let på hovedet og slap hendes hånd igen og greb fat om hende. "Alt, men skak ville ikke være dårligt - Det vil dog ødelægge din flotte frisure", sagde han meget tæt ved hendes øre.

[Cecilia]

Hvordan han kunne få hende til at føle så meget var et sandt mysterium, men det skete uden tvivl hver evig eneste gang, han gjorde bare det mindste. Bare det, at han flettede sine fingre imellem hendes var ved at få hendes knæ til at blive til gele, selvom det jo næsten var ingenting. Hun rullede med øjnene af hans ord, men et let fnis forlod hende alligevel. "Det må du så hellere bevise. Ellers vil det nok være skønjomfruen her", sagde hun drillende, da han så absolut ikke skulle tro, at han var noget. At han pludselig endnu en gang kom tæt på fik med det samme endnu flere fornemmelser i gang hos hende, og hans ord hjalp på ingen måde. "Du kan virkelig ikke vente? Men... Hvis vi, du ved, spiller skak nu, kan vi så komme tilbage til ballet bagefter?" spurgte hun ham lavt, da hun på den ene side, virkelig havde lyst til bare at have ham tæt, men på den anden ville hun staidg gerne opleve mere af ballet.

[Marie]

Han strøg en hånd om i nakken på hende, mens han mærkede, hvordan hun var tæt på. Åh, hvor var hun dog tæt på, han kunne slet ikke fokusere ordentligt. Derfor var det noget af en rodet vælling der fes igennem hans hoved og han kunne ikke fange meningen med hendes ord, da han allerede havde glemt de foregående. Han bed tænderne sammen og tog en dyb indånding. Det sitrede i hans krop, da han trak hende helt tæt ind til sig og holdt sine fingre mod hendes ryg. Fingrene blev spredt en anelse, og han lod tommeltotterne nusse hendes hofteben. "Nej" Erkendte han ærligt, han kunne ikke vente, alt snurrede i hans hoved og krop og han følte sig fuldstændig konfus og forvirret. "Ja, selvfølgelig. Hvis du vil", sagde han ærligt, hvis hun ville tilbage til ballet bagefter kunne de gøre det, men han ønskede bare at være sammen med hende. Det tynde stof og kjolen, han ville gerne se hende i sådan et outfit hver dag.

[Cecilia]

Han kom endnu tættere på, og hun kunne mærke, hvordan hendes vejr trækning med det samme blev en anelse dybere, da hans nærvær virkelig fik hende til at føle en hel masse ubeskrivelige ting på en gang. Hun betragtede ham og placerede let sine læber mod hans hage, da det var det, der var lige ud foran hende. Kort overvejede hun, om det her var smart, men øjeblikket efter røg tanken. Hun ville bare gerne være alene med ham. Helt alene, hvor der ikke var andre end dem. "Så før mig til et sted, hvor vi med sikkerhed kan være alene", hviskede hun til ham, og med et lykke ligt suk over det hele trak hun sig tilbage og fik fanget hans fingre imellem sine.

[Marie]

Det drengede smil buede sig på hans læber, mens han let slap hendes sider og greb fat i hendes hånd. Fingrene flettede sig ind mellem hendes, og han bakkede væk og ud af mængden, mens han trak hende med, inden han snurrede rundt på hælene og nikkede imod døren. Et par vagter kneb øjnene sammen og så efter dem, men da de nåede ud på gangen, var der ingen der fulgte efter dem. Han trak hende ind til sig, og lod sine læber presse imod hendes, da han ikke kunne lade være. Alt snurrede rundt i kroppen på ham, da han lænede hende op af væggen på gangen.

[Cecilia]

Hun fulgte hastigt med ham på de høje sko, men det var intet problem for hende. En pludselig trang til at prøve mere med ham havde bare pludseligt sat sig i hende, og hun kunne virkelig mærke, hvordan tanken satte alt muligt i gang. Da han derfor trak hende ind til sig allerede ude på gangen og hun øjeblikket efter mærkede hans læber mod sine, lukkede hendes øjne sig i med det samme, og hendes læber besvarede kysset. Da hun dog blev presset op mod væggen kom hun så meget til sig selv, at hun kunne huske, de ikke var noget længere end ud på gangen og derfor brød hun kysset med et dybt suk. "Mere afsiddes, der skal ikke pludselig kunne komme nogen", sagde hun stakåndet og hendes brystkasse hævede og sænkede sig i dybe åndedrag af det hele. Det her havde hun aldrig troet skulle nå hende.

[Marie]

Hun gengældte kysset og han gjorde det automatisk mere intenst, inden hun pludseligt brødt det, og han så noget forvirret mod hende. Han glimtede med de gullige øjne, inden han trak hovedet til sig og så på hende. Hendes stakåndede ord fangede den smule af bevidstheden der hang i ham og han nikkede. "Dit eller mit værelse eller hvor?" Slyngede han ud og så spørgende på hende, han lænede sig pande ind mod hendes, mens brystkassen hævede og sænkede sig rytmisk skiftevis og han ikke kunne få sit blik væk fra hende.

[Cecilia]

Hun kunne næsten ikke tænke rationelt nu, da han var så ufatteligt tæt på, og han havde sat alt for meget i gang lige nu. Da han så endda også lænede sin pande mod hendes, fandt hendes hænder vej til hans nakke, så hun var sikker på, at han ikke bare pludseligt trak sig væk. "Hvor du finder det passende..." sagde hun lavt, og lod sine læber blidt ramme hans hage, og lod dem finde vej videre ned af halsen og hen til skjortekraven. Hun vidste ikke, hvor det kom fra, men hele situationen fik hende til at handle. Hvvid bare de snart var alene...

[Marie]

Et dybt og tungt suk forlod hans læber, og han måtte kæmpe noget behersket for at holde sit åndedrag i ro. Tænderne blev bidt hårdt sammen og han sukkede tungt på ny, mens han forsøgte at holde sig i sit gode skind, mens alt i de nedre regioner strammede sig på i de mørke bukser. Hendes hænder i nakken og læberne mod sine var nok til at få ham til næsten at kortslutte, men han formåede at holde sig tilbage. Han ramte hendes læber og legede blidt med dem med sine egne, inden han tog fat om hendes sider og begyndte at bakke væk fra gangen med hende tæt på sig og mod et af værelserne, så måtte det blive det værelse som dukkede først op. Andet var der ikke for.

[Cecilia]

Hun nød virkelig at høre hans suk, og det fik bare hende til at have lyst til at sukke, hvilket var meget underligt. Hele hendes krop sukkede nærmest bare efter mere af det her, selvom hun virkelig ikke kunne beskrive hvorfor. Da hans læber igen ramte hendes føltes hendes knæ som hele og derfor var det også noget overraskende for hende, da han greb fat i hende og trak hende med tilbage. Hendes ben var ikke helt klar på det og over vældet af det hele faldt hun ind mod ham og blev nødt til at klynge sig til hans nakke for ikke at falde. Derfor blev kysset også afbrudt, så hun kunne finde balancen igen.

[Marie]

Det blev tre hurtige skridt bagud, indenh an havde genvundet balancen både for ham selv og for hende, og latteren flød ud, inden han i stedet valgte at gøre noget andet. Kysset var trods alt belvet brudt. Han slap hendes hænder og lod en arm glide under hendes og den anden under knæhaserne, inden han løftede hende op med et lille hop. "Så kan du ikke vælte sådan mere", sagde han drillende og bevægede sig imod det første værelse med et drenget og kækt glimt i øjet. Nok var hun ikke tyk, men det var alligevel hårdt, for der var lidt vej. De nåede frem og han satte hende ned foran hendes værelse.

[Cecilia]

Ved hans latter undslap et fnis hende, da det var meget uheldigt. Men på den anden side gav det hende lige en pause, så hun kunne få styr på sig selv. Da han tog hende i sine arme undslap et hvin hende og hun greb fnisende fat i hans krave, for at holde sig fast. "Deg her havde jeg alligevel ikke regnet med ville ske..." sagde hun med et skævt smil og strøg ham let over kinden. Da hun blev sat ned regnede hun med, at de var nået til værelserne, og derfor greb hun også fat i hans krave og trak ham med ind på værelset.

[Marie]

Han nåede kun at sætte hende ned, inden han blev hevet med ind på værelset. han havde glemt alt om, at der ikke var nogen dør til værelset, så de kunne faktisk ikke lukke 100% af. Han fulgte med ind og smed sig villigt på sengen, mens han trak hende med ned i den, sammen med, at han forsøgte at fange hendes læber i et intenst kys. Alt i hans krop kørte for fulde drøn, det summede og trak sig sammen, mens begæret efter hende steg voldsomt.

[Cecilia]

Hun glemte alt om, at der ikke var nogen dør, da de kom ind på værelset og hun blev trukket hen til sengen. Hun var lykkelig over, at han bare lagde sig ned i sengen og trak hende med ned over dig, da det gav hende den kontrol, som hun havde brug for. Hun lagde sig ind over ham og hendes læber besvarede med det samme kysset. Hendes hændet gled op i hans hår og hun trak sig tættere på ham. Han kunne være tæt nok på ham lige nu.

[Marie]

Han kunne mærke hende tæt mod sin krop, som hun lænede sig ned over ham og mærkede, hvordan hun besvarede kysset. Hånderne gled ned af hendes ryg, og den ene bevægede sig videre ned af låret, inden fingrene gled under kjolens silkebløde og tynde mørke stof, og bevægede sig op af låret og videre op under kjolen. Altså imens han glemte tid og sted. Han lod sine læber skilles og tungen gled frem og mod hendes læber for at lave et mere intenst kys.

[Cecilia]

Der var ingen tvivl om, hvad han intuitioner var, og det blev også bekræftet, da hans hånd gled ned under kjolen og fortsatte op af hendes lår. Det fik en aitren til at flyde igennem hende, og hun endte med at skyde røven i vejret og tage fat i hans hånd for at fjerne den. Undskyldningen for at fjerne den kom dog øjeblikket efter, da hun åbnede hans jakke og prøvede at skubbe den af ham, alt imens hun opret holdt kysset. Da hans tunge pludselig gled ind, blev hun kort overrasket, inden hun kæmpede videre med jakken og lod kysset udvikle sig, som han ville det, ved at sprede læberne. Hun havde dog ingen anelse om, hvad hun ellers skulle gøre, så det lod hun ham stå for.

[Marie]

Fortvivlelsen meldte sig, og han skulle lige til at åbne munden for at sige noget, da hun begyndte at trække jakken af ham. Han havde dog en fornemmelse af, at det ikke bare var det, at der var noget i det. Han hjalp hende med at tage sin jakke af og løftede sig derfor tættere op mod hende, mens han lod tungen kælende lege med hendes og forsøgte at guide hende i, hvordan hun skulle gøre. Da jakken var af, gled begge hænder op under hendes kjole og han lænede sig frem i et forsøg på at lægge hende ned og læne sig ind over hende.

[Cecilia]

Jakken røg af ham,og hun lod sine hænder glide over skjorten, der nu var det eneste, der skilte hendes hænder fra hans hud. Hun fulgte ham i kysset, og selvom hun selvfølgelig virkelig var nybegynder, så formåede hun alligevel at følge nogenlunde med i, hvad han prøvede at føre hende over i. Uden tvivl fik kysset det hele til at blive mere intenst, og hele hendes krop var i oprør over alle fornemmelserne. Da hans hænder endnu en gang gled op under kjolen kunne hun mærke, hvordan hun ikke vidste, hvad hun skulle sige til det. Derfor endte hun med at begynde at fingre ved hans skjorteknapper for at få opmærksom heden hen på noget andet.