|
Post by Marie on Nov 10, 2014 21:29:56 GMT 1
Han kunne ikke holde den spruttende latter inde, der næsten overdøvede musikken i deres lille hjørne. Han måtte hive efter vejret for at få det tilbage, reaktionen var langt bedre end den han havde håbet på at få frem. "Så .. Var det godt eller kan du se bunden af glasset nu?" Spurgte han dirllende, inden han hørte hendes ord og det kække og drengede smil straks sprang frem. Var det en åbning?. "Helt bestemt, så må du bestemme næste del af ballet" Sagde han og lod den ene hånd give hendes et blidt klem.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 10, 2014 21:39:12 GMT 1
Hans latter fik bare farven til at komme endnu tydeligere frem i hendes kinder, selvom hun virkelig prøvede at tone den ned. Nu var der jo heller ikke noget hår, som kunne skjule det, så det var bare endnu værre. Derfor endte hun bare med at række tunge af ham og placere glasset på bordet igen, da hun nu kunne mærke, hvordan det let summede, selvom der sikkert ikke var meget alkohol i væsken. Hun var bare ikke vant til det. Hendes blik skød op på ham, og hun kunne næsten se, hvordan det glædede ham, at muligheden var der. Det fik et forsigtigt smil frem på hendes læber. "Så synes jeg, vi skal tage en dans. Jeg har aldrig danset med en dreng før", sagde hun og kørte en anelse flovt hårtotten bag øret, inden hun løftede blikket forventningsfuldt mod ham.
|
|
|
Post by Marie on Nov 10, 2014 21:43:41 GMT 1
"Jeg troede ellers, at du skulle forestille at være sofistikeret prinsesse i aften, men den der tunge den skal vidst skæres af så", sagde han drillende. Men han fik straks et bestemt blik fra vagten og roterede derfor med de gullige øjne. Typisk, det var jo bare en joke, men det måtte man åbenbart ikke drille med herinde. Han trillede let glasset med fingrene, mens han så på hende. Hun havde et forsigtigt smil over sine læber, som han fandt utrolig kært. Han skævede til hende, så kinderne let posede ud og måske fremstod lidt voldsommere end normalt. "Aldrig? Ikke engang din far?" Spurgte han undrende. Han lod glasset sætte mod bordpladen og skubbede stolen tilbage, inden han rejste sig op og lagde en hånd indbydende i hendes retning. "Må jeg få denne dans, skønjomfru?" Spurgte han med et drenget blink og et kækt smil.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 10, 2014 22:02:45 GMT 1
Hun rullede med øjnene af ham, men kunne ikke se en grund til at svare ham. Specielt ikke, når det så ud til, at hans ord skabte opmærksomhed hos en vagt. Vagternes opmærksomhed var Annabell ikke specielt ivrig efter at få fat i. Den ville hun faktisk helst undgå. Hun trak på skuldrene, inden hun rystede på hovedet. "Nej. Han gik ikke op i sådan noget." Det var hendes mor, der havde lært hende alt. Hvordan man opførte sig, hvordan man skulle holde masken. Hvordan man kunne føre sig frem og hvordan man skulle tale. Faren havde nu mere været ham med historierne. Men de forsvandt fra ham samme tid som alt andet. Hun kunne ikke holde det lykkelige smil inde over hans anmodning og hun tog let imod hans hånd, inden hun rejste sig. "Mere en gerne", sagde hun og hendes stemme lød nok lidt for spændt. Men whatever.
|
|
|
Post by Marie on Nov 10, 2014 22:05:46 GMT 1
Vagten så dog ud til at ignorere det indtil videre. Erik vidste dog ikke helt, om det var godt eller skidt, men Annabell kommenterede heldigivs ikke videre på det, så hun måtte have fanget at der var noget i gære. "Det var trist, så er det god at jeg gør det", sagde han og blinkede til hende. Hun strålede nærmest over hele femøren ved det. Han huskede selv, hvor glad hans moder var blevet, når han havde tilbudt hende at danse. Hun elskede at danse, men engang havde hun også gået meget til dans, så det var nok derfor. Han selv fandt det morsomt, men det var ikke fordi han var verdensmester til det, det var bare sjovt at bevæge sig og bruge noget energi. Han hjalp hende op og flettede sine fingre ind mellem hendes. "Så lad os danse," sagde han og førte hende ud på dansegulvet.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 10, 2014 22:12:10 GMT 1
Hun vidste virkelig ikke, hvordan han kunne være så galant og alligevel så drengerøvet, men hun holdt uden tvivl af det. Det var bare så... Erik, at hun ikke kunne andet. Hun prøvede at lade være med at tænke for meget over tingene, da hun tog imod hans hånd og fulgte med ham, men hun kunne virkelig ikke slippe tanken om, hvor meget han egentlig pludseligt betød for hende. Hvordan ville hun ellers klare sig herinde? Hun vidste det virkelig ikke, han var virkelig højdepunktet på det her fængsel. Nok det eneste. Det sitrede igennem hende, da han flettede sine fingre ind mellem hendes, og hun var begyndt virkelig at holde af den følelse. "Så må du lære mig, hvad jeg skal gøre", sagde hun glad og fulgte med ham ud blandt de andre dansende par.
|
|
|
Post by Marie on Nov 10, 2014 22:21:47 GMT 1
Erik havde så mange sider i sig, og han elskede at drille andre, så det var noget af et miks. Utroligt nok, så havde hun endda påvirket ham sådan, at han ikke havde været aggressiv .. I hvert fald ikke i hendes selskab herinde. Det var kun tæt på en enkelt gang, men det var heldigvis bare med en af vagterne, så det gik. "Så lad gå, bare læn dig ind til mig og lig hænderne på mine skuldre", sagde han og lagde sine fingre omkring hendes talje, da det var en noget stille sang der flød over musikken og derfor indbød til en sjæler. Det summede allerede i hans krop ved at være så tæt på hende.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 10, 2014 22:31:36 GMT 1
Ved hans ord kunne hun med det samme mærke, hvordan hendes hjerte slog hurtigere, da det nok på den ene side var, hvad hun havde håbet på, men på den anden vidste hun ikke, om han bare jokede med hende. Alligevel valgte hun at gøre som han sagde og hun placerede forsigtigt sine hænder på hans skulder, inden hun trådte et lille skridt frem, så de stod næsten helt tæt. Hele hendes krop mindede hende i hvert fald om, hvor lidt plads, der var. "Sagde du... At jeg skulle læner mig ind til dig?" spurgte hun forsigtigt og kiggede op på ham. Hun ville bare ikke gøre noget forkert.
|
|
|
Post by Marie on Nov 10, 2014 22:35:16 GMT 1
Han nikkede, men var selv helt fanget i hendes blik. "Hvis du vil så ja, det .. Det er det man plejer at gøre til denne dans," sagde han i en lav tone, bange for at ødelægge øjeblikket både for hende og ham selv. han lænede sit ansigt tættere ned imod hende, mens han forsøgte at opretholde øjenkontakten mellem dem. Han lod sine læber ramme hendes blidt og intenst i et kys, mens han trykkede hende ind til sig, og nød nærværdet. Øjnene gled i og fingrene nussede hendes talje ovenpå det bløde stof. Selvom han havde alt for mange forkerte tanker i hovedet lige nu, som han burde lade være med at overveje, da det bare gjorde hendes påvirkning af hende og dermed også nærværd mere voldsom i hans krop.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 10, 2014 22:46:11 GMT 1
Hånd lave tone fik nærmest hendes hjerte til at smelte, da den af en eller anden grund bare var perfekt. Hvordan, kunne hun ikke beskrive, men den fik hende bare til at glide helr væk fra omgivelserne, og kun fokusere på ham. Da han så lænede sig ned og forseglede deres læber, besvarede hun kysset og lænede sig selv tættere ind til ham. Hun lod hænderne glide om i hans nakke, så hun kunne trække ham tættere på. Hendes krop var et væld af følelser, der bare kæmpede for at komme ud, og lige i øjeblikket følte hun sig for første gang i flere måneder helt igennem lykkelig.
|
|
|
Post by Marie on Nov 11, 2014 21:03:20 GMT 1
Han lod blikket hvile mod hende, mens smilet formede sig mere og mere på læberne. Hun besvarede kysset og han trykkede hende blidt længere ind mod sig, mens musikken og stemmerne der var omkring dem, langsomt forsvandt og blev til intet. Det var de to, tætte ved hinanden og ingen andre. Ingen andre end hans bankende hjerte og deres kroppe der stod tæt op af hinanden. Han glemte helt at bevæge benene, og trykkede hende i stedet for ind til sig, mens den ene hånd vandrede ned af hendes hofte, uden at han tænkte over det. Gled over det silkebløde mørke stof.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 11, 2014 21:39:13 GMT 1
Han var så tæt på, at det nærmest var uudholdeligt, og hendes øjne var lukkede i velvære, mens hendes hjerte hamrede afsted. Hun fast holdt bare kysset og kunne mærke, hvordan hun virkelig var i en lykkelig rus lige nu, sådan som de stod der. Intet andet betød noget lige nu. Da hans hånd vandrede ned af hoften kunne hun dog endnu tydeligere mærke, hvordan han påvirkede hende. For en gangs skyld havde hun faktisk lyst til, at han rørte ved hende, bare det føltes så godt. Og bare de var alene. Da musikken igen fandt frem til hendes ører, brød hun kysset med et dybt suk og åbnede øjnene for at betragte ham. "Vi bliver... Nødt til at tage et spil skak senere", hviskede hun, stadig stakåndet efter kysset. Hendes hånd kørte blidt igennem de flotte røde krøller.
|
|
|
Post by Marie on Nov 11, 2014 21:51:46 GMT 1
Hjertet pumpede afsted i brystet på ham, og hvis han ikke tog meget fejl, så kunne han mærke hendes hjerte slå lidt modsat hans. Han forsøgte at holde det nede, men det var umuligt. Læberne var silkebløde og langt bedre end han huske dem, han kunne endda smage alkoholen over hendes læber, da hun valgte at bryde kysset, åbnede han sine lystbetonede øjne op og så ind i hendes, da hun hviskende og lettere stakåndet talte. Det gav et glimt i øjet, som var endnu mere lystigt. Det drengede smil bredte sig. Han lænede sin pande mod hendes. "Jeg tager dig på ordet", kom det påvirket fra ham, mens alt summede i hele kroppen. Det sitrede og pumpede rundt i hans krop og han havde svært ved at fokusere ordentligt. Derfor trak han sig let tilbage, lettere beruset af hende. Inden han snurrede hende blidt rundt og ind til sig igen. Da musikken atter var at høre for ham.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 11, 2014 22:01:44 GMT 1
Et sikkert utrolig piget smil forlod hende ved de ord og noget, der sikkert var en lav latter forlod hende i ren lykkeekstase. Hun havde aldrig nogensinde følt sig så lykkelig som lige nu. "Jeg håber, du tager på andet end ordet", hviskede hun derfor drillende til ham, selvom hun selv kunne mærke, hvordan ordene påvirkede hende. Det var ikke helt meningen med dem, men sådan var det nu. Hun blev revet lidt ud af trancen, som hun ellers var kommet i ved hans snurren af hende, og da hun blev trukket ind til ham igen, kunne hun med det samme mærke, hvordan hun ikke havde lyst til at flytte sig. Men på den anden side, så burde de nok virkelig danse. "Kan du lære mig nogle dansetrin?" spurgte hun ham med et skævt og lykkeligt smil og lagde hovedet spørgende på skrå.
|
|
|
Post by Marie on Nov 11, 2014 22:08:24 GMT 1
Han pressede hende lidt tættere ind til sig, da ordene flød og virkelig pirrede ham. "Er det noget du skal have bevidst med det samme eller, hvad?" Han blinkede kækt med det ene øje. Det summede og snurrede allerede i hans krop og trak efter at få lov at undersøge hende nærmere. I sit hoved havde han nærmest allerede hevet hende med videre til det næste step, men han måtte rykke sig selv ud af sin trance, da hendes ord lød. "Tjo, men jeg lover ikke at de er 100% efter bogen", påpegede han og gik igang med at vise hende nogle simple dansetrin.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 11, 2014 22:19:50 GMT 1
Hun rakte en hånd op og fumlede let ved en af hans krøller, inden hun tog hånden til sig igen. "Ikke endnu. Vent med det til vi er... alene", sagde hun med et let smil, da hun på ingen måde ville have, at der skulle ske noget, så længe der var så mange andre i nærheden. Det ville hun absolut ikke bryde sig om. Hun var lykkelig over, at ha prøvede at vise hende nogle trin og hun gjorde med det samme sit bedste for at lære dem. På en måde var det lettende, for det fik en smule af hendes opmærksomhed væk fra, hvor tæt han egentlig var på.
|
|
|
Post by Marie on Nov 11, 2014 22:22:19 GMT 1
"Som om jeg ville dele det med de andre", påpegede han og blinkede kækt til hende, mens han smilte tilfreds over hele femøren. Han ville da ikke dele sådan noget med andre, og slet ikke når det indbefattede hende også. Han strøg hende diskret over siden, mens han viste hende nogle trin. Hovedet var bukket en anelse, for at følge med i hendes trin også. "Se, det går da slet ikke så dår-" mere nåede han ikke at sige, inden hun kom til at træde ham over foden og han lige måtte holde inde, da det var noget af nogle sko at blive ramt med. "Okay, én gang til", sagde han med et drenget smil.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 11, 2014 22:29:34 GMT 1
Hans ord varmede virkelig i hende, da det uden tvivl var det, som hun gerne ville høre. Hun ville heller ikke deles med andre. Hun ville bare gerne være sammen med ham. Og hun ville under ingen omstændigheder dele ham med nogen. Det skulle ikke komme på tale. Hun koncentrerede sig om trinene, men da hun kort kiggede op for at betragte ham, kom hun uheldigvis til at træde ham over tæerne. "Undskyld!" sagde hun med det samme og trak sig lidt tilbage, så der ikke ville være så stor risiko for, at det skete igen.
|
|
|
Post by Marie on Nov 11, 2014 22:32:39 GMT 1
Hun trak sig tilbage, men han var hurtig til at hive hende tilbage igen. "Det kommer, du skal bare lige fange rytmen. Se på mine fødder og forsøg at spejle dem", sagde han roligt i en blid tone, mens han fulgte hendes fødder. Så kunne han sikre, at han ikke selv blev trådt på. "Det skal nok komme, øvelse gør mester som man siger", sagde han med et drenget smil over sine læber og beskuede hende let. "Også lige til den store finale", sagde han og greb fat om hende, snurrede hende let og elegant rundt inden han bukkede hende bagover og lod sine læber ramme hendes.
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 11, 2014 22:40:16 GMT 1
Hun blev hurtigt trukket ind til ham igen og det havde hun på ingen måde noget imod. Nærmere tværtimod. Hun betragtede ham kort en anelse intenst, inden hendes blik gled ned og koncentrerede sig om sine fødder. Hun fandt ud af, hvordan hun kunne følge hans og så gik det faktisk nogenlunde, uden at han var i fare for at blive trådt over tæerne. Hun nåede lige at løfte blikket ved hans ord, inden hun ikke kunne gøre andet end at følge hans anvisninger. Et hvin forlod hende, da hun blev tippet bagover og hun svang sine arme om hans nakke, inden hun kunne mærke, at han holdt hende, så hun ikke ville falde. "Du er utrolig", sagde hun med et lykkeligt smil, inden hans læber ramte hendes og hun glædeligt besvarede kysset.
|
|