Around (Annabell)

[Marie]

"Jeg kommer ikke i hullet, Annabell. Mon ikke kan jeg snyde dem uanset hvad? Hvem ville smide lille uskyldige mig i hullet?" Han blinkede kækt til hende, selvom han virkelig havde lyst til at kigge efter, så havde hun ret i de ting hun sagde. Han kunne dog ikke lade være med at bestemme sig for, at han ville kigge derned snart. Når han ikke lige var sammen med Annabell, hun ville få et flip.

[Cecilia]

Hun hævede øjenbrynet af ham og en let fnisen forlod hende. "Uskyldige dig? Hvad havde du regnet med, at kunne blinke pænt og så slippe? Desværre Erik, men du er nok en af de mindst uskyldige her", sagde hun drillende. Han var i hvert fald ikke uskyldig på nogen måde. Og det ville også være helt forkert, hvis han var. Så ville han bare ikke være Erik.

[Marie]

Han så på hende og smækkede et fornærmet blik op. "Prøv lige at se på mig, jeg er indbegrebet af uskyldighed og jeg er genial. Kan sno mig ud af alle situationer", han blinked ekækt til hende. "Eller skal vi lade det komme an på en prøve med den dør?" Han var allerede halvvejs igang med at snurre rundt på hælene, en god grund til at smutte tilbage og få stillet sin nysgerrighed.

[Cecilia]

Hun hævede øjenbrynet af ham. "Du er langt fra uskyldig. Og hvis du tager tilbage til den dør er du bare dum", sagde hun som det var og trak ham let med sig videre. Han skulle ikke tilbage til den dør."Skal vi ikke lave noget, der kan få din nysgerrighed vendt mod noget andet?" spurgte hun ham og håbede sådan, at han ville indvillige.

[Marie]

Han skar en grimasse af hende ved de ord. "Du ved godt, at jeg alligevel ender med at gå ned og få stillet min nysgerrighed her bagefter, ikk? Altså ellers falder jeg aldrig i søvn. Det er en del af min drift", han blinkede kækt til hende, men han mente skam hvert et ord. han blev nød til at undersøge det, sådan var det bare. "Hvad har du i tankerne?" Spurgte han og tiltede hovdet let på skrå, imens han gav hendes hånd et blidt klem og fulgte modvilligt med hende.

[Cecilia]

Hun sukkede tungt ag ham og betragtede ham opgivende. "Er der intet, der kan få dig til at skifte mening? Du ved vel, at der er stor sandsynlighed for, at det koster en tur i hullet?" sagde hun lavt op oprigtigt bekymret. Hun ville ikke have ham i hullet. "Hvad som helst, der kan fjerne dit fokus", svarede hun ham med et let smil. Han måtte jo vide bedst, hvad der kunne få ham til at koncentrere sig om noget andet.

[Marie]

Han så på hende. "Hvad er der så galt i, at tilbringe et par dage i hullet? Men helt ærlig, jeg overlever - de fanger mig aldrig, har du set hvor hurtigt jeg kan løbe? Jeg er som en ninja", han blinked ekækt med det ene øje til hende. "Hvad som helst?" Spurgte han drillende og blinkede kækt og en anelse frækt til hende, bare for at drille hende. Men det var nu ikke fordi at han ville lad ehende gøre det bare for at få ham væk fra ideen med hullet.

[Cecilia]

Hun kunne ikke lade være med at fnise af ham og let give hans hånd et klem. "Du er utrolig. Og det kan godt være, at du er hurtig som en ninja, men du er også en meget genkendelig ninja", blinkede hun drillende til ham. Med det røde hår ville han i hvert fald hurtigt blive genkendt. Hun hævede øjenbrynet af ham og betragtede ham granskende. "Hvad overvejer du helt præcist?" spurgte hun ham en anelse lusket, bare for at følge med. Hun kunne stadig huske, hvordan han havde fået hendes krop til at fryse sig. Men hun vidste, at hun nok stadig ikke kunne gå længere, selvom det nok var det, han hentydede til.

[Marie]

Han hævede det ene øjenbryn. "Bare fordi jeg er den eneste rødhårede ninja herinde," sagde han dirllende for at lave lidt protest ved det. Det var lidt upraktisk at være den eneste rødhårede dreng, når det kom til stykket. Han ville jo blive genkendt alle steder? "Tja, noget så simpelt som sex? Men den er du måske ikke helt med på endnu, hvis jeg kender der ret?" Han blinkede kækt til hende og morede sig lidt over denne lille pingpong leg.

[Cecilia]

Hun smilede af ham og gav hans hånd et klem. "Din stakkel hva, så kan du ikke lave narrestreger, uden at blive hængt op på dem", sagde hun drillende, da hun ikke kunne lade være. Han var nu selv skyld i det. Elle noget. Hans gener var skyld i det. Hendes kinder fik med det samme et rødligt skær o er hans forslag. Der var da lige godt satans. "Jeg sagde, at jeg ville sove på det, hvis du sov på noget andet. Så lige nu, nej", sagde hun som det var.

[Marie]

Han så lidt på hende og var lige ved at svare på det første, da det næste kom ud og han nærstuderede hendes blussende kinder og hans egne blussede op. “Så, hvis jeg siger, at det har jeg overvejet, hvad vil du så sige?” Spurgte han og beskuede hende, inden han slap hende hånd og stoppede op. Han drejede sin front imod hende. Der var stille på gangen, og han skævede mod det store ur. Der var kun et kvarter til der var spisetid, så de havde egentlig ikke forfærdelig meget tid. Han kunne måske lige nå en bid mad også stikke af ned og undersøge den dør, inden vagterne kom tilbage til deres pladser og måske ville opdage, at der var noget i gærre? Hmm.. Det var faktisk slet ikke så dårlig en idé igen.

[Cecilia]

Han slap hende og stoppede op, og det gjorde hende bare endnu mere utilpas. Det var i hvert fald svært at sige det sådan lige ud. Specielt fordi hun godt kendte svaret, men ikke ville indrømme det. "Jeg... Har også overvejet", indrømmede hun og kløede sig i håret, inden hun løftede blikket mod ham med et forsigtigt smil. Selvfølgelig havde hun overvejet det, hun havde næsten ikke tænkt på andet siden ballet, og det sagde alligevel noget.

[Marie]

Han så på hende. "Og hvad er du kommet frem til?" Spurgte han, for det var bedre, at få hende til at sige ordene, så han ikke ville kløjes i hans egne eller spænde ben for sig selv. Hvad hvis hun bare trak i land, så kunne hun i hvert fald godt glemme alt om, at han ville stå lige her. Han så på hende og enkelte træk af nervøsitet sprang frem i hans krop, da han ikke brød sig om, at stå i sådanne situationer. Det havde været fint nok at snakke om til ballet, men der ville hun først ikke snakke om det og lidt efter ville hun? Piger var og blev bare forvirrende.

[Cecilia]

Hun bed sig i læben og prøvede at regne ud, hvad han tænkte bag de gule øjne. Hun kunne dog ikke finde et klart svar umiddelbart. Men på den anden side, han ville ikke spørge, hvis han selv havde et negativt svar, vel? "Jeg... Kom frem til, at vi godt kan prøve igen, hvis.. Hvis vi kan være sikre på, at der ikke kommer nogen", endte hun med lavt at sige. Hun var uden tvivl nervøs, hvad hvis han ikke havde det sådan, og hun bare havde misforstået det hele? Det ville hun ikke kunne klare.

[Marie]

Fuck ja, det var det som hun havde tænkt på og ikke det samme som ham. Han havde bare taget det som en selvfølge at det blev sådan ,at han bare måtte tænde op under hende også ville der ikke være problemer med det. Han bed tænderne en anelse sammen og nikkede let. "Godt .. Det er .. Godt", sagde han og så på hende, inden han trådte et skridt frem. "Men jeg mente nu med hensyn til os?" Hans gullige øjne gled mod hende og mødte hendes nøddebrune.

[Cecilia]

Havde hun svaret forkert? Åh nej, hvis bare hun ikke havde svaret forkert, det ville være ubærligt. Han trådte dog frem mod hende og hun kiggede op på ham, hvorefter hun tyde ligt kunne mærke sommerfuglene komme frem i maven. "Det var dig, der skulle tænke over det", sagde hun lavt og rakte forsigtigt en hånd op for at køre hans pandehår lidt til siden, inden armen igen hang ned af hendes side. Hun betragtede ham afventende. Det var det her, han skulle tænke over.

[Marie]

Han kunne mærke, hvordan han var ved at gå ud af sit gode skind og kunne ikke helt finde ud af, hvad han skulle gøre mere end det så. Han tog en dyb indånding og bed sig i underlæben. Hvad skulle han gøre ved det hele. "Jeg vil gerne vide, hvad du gerne vil?" Lød det så endelig i en udånding. "Jeg har valgt, men hvad vil du?" Han så tøvende på hende og mærkede den prikkende og boblende fornemmelse i sin maveregion, som indikerede at han var nervøs.

[Cecilia]

Hans ord hjalp bestemt ikke på nogen måde. Hun endte med at sukke og træde helt hen til ham og derefter gribe fat i hans hånd og flette sine fingre imellem hans. Hendes blik lå mod ham. "Jeg vil vide, hvad du har bestemt dig for", sagde hun ærligt, da det var det, der havde været hele meningen. Hun havde jo bedt ham om at tænke over det, gav det ikke sif selv, hvad hun tænkte omkring det? Nu måtte han selv komme frem. Hun havde givet ham alle mulighederne.

[Marie]

Normalt så var Erik den type der altid tog udfordringer, men lige nu var en tur i hullet mere sikkert end at skulle indrømme, at han rent faktisk var gået hen og havde fået følelser for Annabell. Han sank en klump, og mærkede hvordan hendes varme fingre blev flettet ind mellem hans egne. Han forsøgte at holde hovedet koldt og se på hende, men det var som om at varmen pulserede voldsomt i hans krop. "Du ved godt, hvad jeg har bestemt mig for" Sagde han og lænede sig frem og placerede et ømt og kort kys imod hendes læber, inden han slap dem igen og så ind i hendes øjne.

[Cecilia]

Han virkede en del ved siden af sig selv, og Annabell kunne ikke bedømme, om der var godt eller skidt. Ved hans ord gled et smil dog over hendes læber og hun besvarede glæde ligt kysset, som han gav hende. Da han trak sig igen betragtede hun ham forhåbningsfuldt. "Hvorfor siger du det så ikke bare lige ud?" spurgte hun ham lavt og betragtede ham. Det var næsten det eneste, hun bad ham om. Om at tage skridtet, som hun ikke selv turde.