Around (Annabell)

[Marie]

Han lo a hendes ord. "Det må vi så se om der sker. Både det ene og det andet, jeg kan jo ikke love at der ikke er en dør som lige lokker for at vise, hvad den gemmer på", han blinkede kækt. Det ville han bare ikke kunne love. Han havde en vild eventyrlyst og nysgerrighed, og den fik ham i problemer. Det måtte hun bare acceptere, det var en del af ham. Så der var ikke noget at gøre ved det.

[Cecilia]

Hun sukkede af hans ord, da han simpelthen var uforbedrelig. "Så må vi se, om jeg gider vente på dig næste gang", svarede hun ham og puttede sig bedre ind i dynen. Hun brød sig på ingen måde om, at han sådan udforskede grænser. Det kunne nemt gå helt, helt galt og det ville hun ikke have. De skulle ud herfra, og det skulle de sammen. Sådan var det bare.

[Marie]

Han kneb øjnene en anelse sammen. "Om du gider vente på mig næste gang? Det er to dage, jeg tror du overlever", han blinkede kækt til hende inden han trak på skulderne. "Vi må vidst lige blive enige om, at du rent faktisk venter på mig" Og rejste sig op fra den syrende stilling på hug, det var ikke så behageligt i længden.

[Cecilia]

Huun smilede let af hans ord, for han havde jo ret. Men på den anden side, havde de fået slået fast, hvad de egentlig var? Det hele var gået så hurtigt den dag. "Og hvordan så det?" spurgte hun ham med et smil. Hendes blik fulgte ham, da han rejste sig op.

[Marie]

"Ved at du fortælle mig om vi er kærester eller ej? Eller også skal jeg bare sørge for, at understrege at vi er kærester nu", endte han med at slutte. Så tog han valget for dem. Hun skulle være hans kæreste, så simpelt var det bare. Han sank ned i sengen ved siden af hende med knæene imod den hårde madras og lænede sig frem imod hende.

[Cecilia]

Ved hans ord satte hendes hjerte med det samme tempoet dobbelt op. Et smil bredte sig over hendes læber og da han satte sig på sengen lagde hun sig om på ryggen. "Så synes jeg, at du skal under strege det", sagde hun drillende, da hun godt kunne lide tanken om, at han endelig havde sagt det og gerne ville,bevise det. Så var det ikke bare hendes ønske.,men rent faktisk også hans.

[Marie]

Han lænede sig frem og lod sine læber ramme hende. "Det har jeg allerede gjort", sagde han direkte og lod den ene arm glide omkring hende. "Mig slipper du ikke lige for sådan", pointerede han for at understrege at de ligesom hørte sammen og hun kunne ikke skifte ham ud på nogen måde.

[Cecilia]

Et smil lå på hendes læber og hun besvarede glæde ligt kysset. Hun åbnede op for dynen og smed den over ham, inden hendes hænder fandt vej til hans nakke. "Det kan jeg godt leve med", sagde hun med et smil og trak sig op, så hun kunne ramme hans læber i et ømt kys. Det her var nok en af de bedste dage nogensinde.

[Marie]

"Også selvom du ikke har kontrollen over det?" Prikkede han drillende til hende, inden han lod hende ramme hans læber. Han lod hånden let glide omkring hende, og lagde et let tryk med fingrene imod hendes lænd, så hun kom tættere på ham og han dermed kunne gøre kysset mere ømt end de allerede var for ham. Han havde savnet hende.

[Cecilia]

"Måske lige præcis derfor", hviskede hun, inden hun lod sig opsluge i kysset. Hun vidste nemlig bare, at han ikke ville misbruge kontrollen. Og det var nok til, ar hun kunne acceptere, ham havde den. En gang imellem. Et suk forlod hende lykkeligt, og hun endte med at trække hovedet til sig. "Var det ikke noget med, at vi skulle finde et rum, hvor vi kunne være alene?" spurgte hun ham lavt. Hendes vejr trækning var allerede steget, hvilket sagde noget on hans påvirkning på hende.

[Marie]

"Sådan går det, sweety", sagde han drillende efter at have sluppet hendes læber. Hans øjne lyste straks op ved hendes ord. "Det skulle vi i hvert fald, men er du klar på det?" Doh .. Han burde ikke stille spørgsmål, når hun selv bragte det på banen. Hvad fanden tænkte han dog på? Hende selvfølgelig.

[Cecilia]

Det varmede hele vejen igennem hende, da han sådan tænkte på hende. Det kunne nok også se på hendes smil, da hun let strøg ham igennem håret. "Jeg kan nok ikke gå hele vejen... Men vi kan arbejde frem mod det?" Hun ville ikke vise, at hun rent faktisk var en smule skræmt over tanken om at gå hele vejen. Hun ville bare ikke være bange for noget. Intet. Og specielt ikke sådan noget her.

[Marie]

Han så på hende. "Og du er forberedt på, at uanset hvad, så vil det gøre ondt første gang, ikk?" Han ville lige sikre sig, at det ikke var det der skræmte hende væk, for så ville de jo aldrig komme videre. Han strøg en lok af hendes hår væk. "Men vi kan se, hvor langt du vil? Men samme regler, som sidst" Pointerede han. Busker betød hende vejen. "Medmindre du har tænkt dig at give et hand- eller blowjob" Det ville alligevel være godtaget.

[Cecilia]

Hun bed sig i læben, da hun ikke var helt glad for den detalje. "Det må jeg så blive..." mumlede hun, da hun nægtede at fremstå svag, men alligevel ikke ville give ham indtrykket af, at hun var klar på det hele. "Samme regler som sidst. Og det der må jeg lige over veje...", sagde hun drillende, selvom hun var ret så sikker på, at hun aldrig ville turde at gøre sådan.

[Marie]

"Overveje?" Han havde altid set det som, at det hang lidt sammen, men det var jo selvfølgelig ikke tilfældet. Han rystede let på hovedet. "Hvilket rum er det så du tænker på?" Det ville være virkelig nederen at blive afvist igen, specielt fordi han ikke var van til det og hun tydeligvis kunne finde på det når de var igang.

[Cecilia]

Hun trak på skuldrene til hans spørgende ord, da det var sådan, hun så på det. Hun ville først finde ud af, om hun turde, når de var i momentet. "Et rum, hvor vi ikke bliver forstyrret", sagde hun med et smil. Hun ville absolut ikke ende med at føle sig lige så blottet som efter sidste gang. Det skulle aldrig ske igen.

[Marie]

"Ja og hvordan gik det sidst, jeg kiggede ind i et rum? Skal vi have genopfriske det?" Spurgte han drillende, nu måtte hun lige finde på et rum. "Jeg troede du havde fundet et rum mens jeg var væk?" Sagde han og så på hende, inden han flyttede sit hoved lidt væk og studerede hendes nøddebrune øjne.

[Cecilia]

Hun rakte tunge af ham, da hun ikke behøvede at have genopfrisket det. Det lå lige tæt nok på i hukommelsen. Hun rystede på hovedet. "Jeg har ventet på dig her... Ja, dumt. Men kan vi ikke tage til et af de mere afsides fællesrum? Der kommer ikke så ofte nogen", i hvert fald ikke efter, hvad hun vidste af. De burde virkelig få adgang til de særlige fællesrum, det ville klart være at fortrække.

[Marie]

"Jamen, så lad os komme afsted, inden du skifter mening", sagde han og blinkede kækt med det ene øje til hende. Han kunne ikke lade være med at trække sig væk. "Kom", han greb blidt fat om hendes hånd og trak hende med op af sengen.

[Cecilia]

Hun kunne ikke lade være med at smile over hans kommentar. "Ja, du må hellere skynde dig at få mig med på den, inden jeg trækker mig", sagde hun drillende og kom ud af sengen med hans hjælp. Hun satte hurtigt tøjet på plads, så det ikke så krøllet ud, inden hun nærmest allerede var på vej ud af døren. Spændingen havde uden tvivl grebet hende.