Around (Annabell)

[Marie]

"Du kunne ikke forhindre det. Jeg havde allerede sat mig det i hovedet, så det kunne ikke ændres" Han så på hende. "Og du vidste ikke, at der var en alarm på døren", pointerede han og møvrede sig tættere på hende og lod fingrene blidt give hendes side et klem.

[Cecilia]

Hun sukkede af hans ord. Hvorfor skulle han også være så stædig? "Jo det kunne. Hvis jeg havde haft kontrollen, ville det aldrig være sket." dette overbeviste hende nærmest bare mere i den teori. Hun ville aldrig have ladet ham komme hen til døren. Da han mødrede sig tættere på, blev hun liggende uden at fortrække en mine. Han skulle ikke tro, at det gik så let hen.

[Marie]

Han møvrede sig tættere på, men hun virkede ikke sådan virkelig begrejstret for det, men hun smuttede heller ikke eller forsøgte at stoppe ham, så det var tilfredshed hos ham. Let flettede han sin ene hånd sammen med hendes. "Vi ved begge to, at du kun mister kontrollen, når jeg tager den. Og uanset hvad, så var det mit valg. Du kunne intet gøre. Virkelig" Pointerede han og lænede sit ansigt frem imod hende for at kysse hende blidt.

[Cecilia]

Hun ville virkelig gerne modsætte sig hans ord og ville virkelig gerne tage kontrollen på dne måde. Men på den anden side var hun bare glad for, at han var kommet ud af hullet igen. Da han lænede sit ansigt frem for at kysse hende blidt, tog hun en hånd op og placerede en finger mod hans læber. "Det kan vi godt sige. Men du stinker virkelig lige nu, så du får intet kys, inden du har gjort noget ved det", sagde hun og et lille smil gled frem på hendes læber.

[Marie]

"Hvor er du krævende", sukkede han utilfreds, hovedet tiltede let på skrå, så den sank ned i puden. "Og så meget stinker jeg da heller ikke. Skal du med i bad, måske?" Han blinkede kækt med det ene øje, inden han sukkede tungt. Okay, han stank faktisk. Han trængte til et bad, og det burde han få sig med det samme. Det vidste han uden tvivl.

[Cecilia]

Hun kunne ikke lade være med at smile af hans ord, da hun på den måde følte, at hun havde en smule kontrol. Og det var godt. "Det tror jeg ikke er nogen god ide. Du sagde selv, at hvis bukserne røg var der ingen vej tilbage. Og det er jeg ikke klar til endnu", sagde hun ærligt til ham, da hun ikke behøvede at holde det skjult. Hun havde stadig en smule svært ved at kapere, at hun gik så langt med ham til ballet, selvom det virkelig var fantastisk.

[Marie]

Han lænede sig frem imod hende med et drillende smil. "Bukserne er allerede røget, så det er for sent", hviskede han og stjal sig til et enkelt blidt kys mod hendes læber, inden han trak sig tilbage. "Så det var et nej, eller hvad?" Han så spørgende på hende. Det var det sikkert. Selvom han ville elske, hvis hun sagde ja nu. Det ville være skønt. Men så længe hun ikke gik nu?.

[Cecilia]

Ved hans ord gled hendes blik en anelse chokeret ned under dynen, men til sin lettelse kunne hun se, at han dog stadig havde underbukser på. Hun var lige ved at blive panisk. Han stjal sig til et kys og selvom han stank besvarede hun det kort. Andet kunne hun simpelthen ikke. "Det er et nej for denne gang", sagde hun som det var. Hun var på ingen måde klar på sådan noget endnu.

[Marie]

Han kunne hurtigt mærke ændringen, og han kunne ikke holde en tør latter tilbage. Han trængte virkelig til at få smurt sit stemmebånd og få gang i det. "Så bliv liggende, jeg kommer snart", sagde han og svang sig ud af sengen og fandt sine bukser frem og trak i dem med det samme. Inden han hev fat i sit rene tøj og smuttede afsted ud. Uden t-shirt på, da den ikke ligefrem var tiltalende.

[Cecilia]

Hun nikkede til hans ord og betragtede ham, da han svang sig ud af sengen. Selvom han så utrolig usoigneret ud, så måtte hun endnu en gang indrømme for sig selv, at han var lækker. Og endnu en gang rødmede hun ved tanken, da det ikke var noget, som hun plejede at tænke. For at skjule det krøllede hun dynen omkring sig og lukkede øjnene. Så kunne hun måske få en smule søvn.

[Marie]

Han smuttede ud på gangen. Passerede et par enkelte, inden han nåede ind i bruserummet, hvor han hurtigt fik klædt sig af og smidt tøjet til side. Han tændte for bruseren og stod længe under det varme vand, der fik sveden til at drive af ham og skabte velbehag. Snart følte han sig ren igen og tilfreds ved tanken om at være ren. Det var tiltrængt. Han sukkede tungt og pustede luften ud, inden han havde vasket sig færdig og var igang med at tørre sig. Han trak i tøjet og tøffede ned af gangen med fugtigt hår og ind på værelset, hvor han smed det beskidt tøj.

[Cecilia]

Varmen omsuttede hende og selvom hun ikke ville indrømme det, så var hun stadig træt. Derfor var hun også ret hurtigt faldet tilbage i søvnens greb. Hun lå helt krøllet sammen med dynen omkring sig, for nu havde hun endelig ordentlig ro i kroppen til rigtig at hvile sig. Det var uden tvivl tiltrængt.

[Marie]

Han satte sig på hug ved siden af sengen og strøg blidt et par lokker af hendes hår væk. "Du ved godt, at du ikke skal sove, når jeg er til stede ikke? Det kan du gøre bagefter", sagde han drillende og med et glimt i øjet, da han morede sig vældig. Han elskede at have hendes selskab også skulle hun da ikke sove? Nu havde han jo fået sovet en smule og følte sig mere udhvilet end de sidste mange dage.

[Cecilia]

Hun glimtede en anelse forvirret med øjnene ved et blidt strøg over håret, men smilet bredte sig over hendes læber, over hans ord. "Det er faktisk din skyld, at jeg er træt. Så du burde give mig muligheden for at indhente min manglende søvn", sagde hun drillende og lukkede for god ordens skyld øjnene og krøllede sig mere sammen under dynen.

[Marie]

"Min skyld? Hvordan kan det overhovedet være min skyld? Jeg har ikke ligefrem holdt dig vågen", pointerede han. Han havde jo ikke forstyrret hende. "Hvorofr har du ikke sovet?" Han hævede det ene øjenbryn. Hun havde da idet mindste haft en seng at sove i. Eller havde hun kun sovet i hans seng?.

[Cecilia]

Hun åbnede langsomt øjnene og betragtede ham. Kunne han ikke se det? "Jeg har ikke kunnet sove. Jeg vidste jo intet om, hvordan du havde det, og tænk hvis de... De havde gjort dig noget." Hendes stemme faldt til en hvisken og hendes blik gled ned. Hun var ikke stolt af at have været så påvirket. Men det havde hun været. Meget mere end hun havde regnet med kunne lade sig gøre.

[Marie]

Han stirrede noget på hende, da hun kiggede tilbage. Han havde ikke tænkt i de baner. Han havde skam tænkt meget over hende, men ikke at hun ville blive så påvirket. "Hvor er du sød", flød det ubevidst over hans læber i en lav tone, mens han så på hende. "De gjorde ikke det store, udover en ikke særlig behagelig ekskortering til hullet", han vrængede ordene en anelse ud med irritation.

[Cecilia]

Hendes kinder fik ed det samme et blus sende skær over sig over hans ord. Det var første gang, han sådan direkte havde kaldt hende sød og det varmede hele vejen igennem hende. "Det skal aldrig ske igen", sagde hun lavt og rakte hånden ud fra dynen for ar stryge ham over håret. Han skulle på ingen måde i hullet igen, det ville hun ikke klare.

[Marie]

"At jeg kalder dig sød eller at jeg ryger i hullet?" Spurgte han drillende og så på hende, da hun strøg han over håret. Han var ret kold i røven over at tale åbenlyst om det nu. Hvad blev de egentlig enige om? At de var sammen eller bare mere end venner? Det havde runget i hans hoved de sidste dage og tanken om, at hun måske troede at han var kommet ud herfra og bare have fundet en anden havde stukket noget til ham. Ikke at det skete, men .. Eller var det det? Nej hun lå jo i HANS seng.

[Cecilia]

Hun lavede en grimasse over hans ord, da han selvfølgelig skulle drille. "At du ryger i hullet selvfølgelig! Det andet må med glæde ske noget oftere", sagde hun med et forlegent smil. Hun kunne nu vældig godt lide at blive komplimenteret af ham, det var der ingen tvivl om. Normalt hadede hun komplimenter, men lige fra ham var det nærmest det bedste, der kunne ske.