Juleoverraskelse (Erik)

[Cecilia]

Hun prøvede virkelig at falde til ro, men gråden begyndte at fylde hende og gjorde hendes vejr trækning besværet. "Fordi ellers går alting galt!" sagde hun lavt og prøvede virkelig at holde gråden inde. Hun måtte ikke græde, hun græd ikke over sådanne bagateller. Hun var stærk, hun stod fast og var aldrig svag! Lige nu følte hun sig dog vildt svag og kun krøllede sig derfor mere sammen.

[Marie]

"Det går kun galt, hvis du vil have det skal gå galt", sukker jeg og ser på hende. Jesus, hvorfor er alle pigerne sådan her? Altså de tror alt går galt, hvis der bare ryger en smule kontrol. Jeg skæver til hende. Det her skulle være godt og sjovt, men nu er det gået galt i stedet for. Hun græder ligefrem. "Annabell", sukkede han. "Please, lad være med at græde", han tør ikke ligefrem røre hende, hvis hun flipper over det også.

[Cecilia]

Hun rystede på hovedet. "Det går galt. Det gør det altid", mumlede hun lavt, da det var sådan, det altid var gået. Det var sådan, hendes mor var forsvundet. Annabell havde ikke vidst, hvor hun var og derfor var det gået galt. Hun rystede på hovedet og prøvede at tørre tårerne væk. "Jeg... Undskyld. Det hele er min skyld. Det... Skulle ikke være endt sådan her", mumler jeg lavt og gemmer ansigtet bedre mod mine knæ. Han skulle bare ikke have taget kontrollen, så var det aldrig gået galt!

[Marie]

Han sukekde og så på hende. "Annabell for fanden", mumlede han og så på hende. "Vel gør det da ej, det plejer da at gå meget godt med os to?" Han så på hende, men det virkede ikke til, at han kunne komme i kontakt med hende. Hun græd ligefrem og han lagde forsigtigt en hånd på hendes ryg, mens han så på hende. "Slap nu af, det er bare kontrol, du dør ikke af det", forsøgte han at overbevise hende om.

[Cecilia]

"Det er fordi jeg har mulighed for kontrol..." mumlede hun lavt til ham, mens hun kunne høre, hvordan han var frustreret over det her. Det var klart, at han var det, men hun kunne ikke gøre noget ved det. Hun kunne simpelthen ikke lægge den paniske følelse fra sig, når hun fik frataget kontrollen. "Folk dør, når jeg ikke har kontrollen!" forklarede hun ham en anelse panisk. Hånden mod hendes ryg var dog beroligende, da det måtte betyde, at han ikke var helt træt af hende.

[Marie]

"Ser jeg måske død ud? Helt ærlig Annabell, det der er virkelig en dårlig undskyldning for, at du ikke vil af med den skide kontrol", han sukkede tungt. Han elskede at tage den fra hende, men hvis han ikke måtte tage den fra hende under deres seksuelle handlinger, så var det da helt galt. Hun virkede stadig en anelse panisk og han sukekde opgivende.

[Cecilia]

"Min mor døde, da jeg ikke havde kontrollen!" siger jeg en anelse frustreret, inden gråden begynder at forlade mig. Det er sådan det går galt, det er sådan det altid går galt. Derfor kan han ikke bare tage kontrollen fra mig, så vil dry måske ende galt? Og det vil jeg ikke have, det vil jeg ikke kunne klare. Hvorfor skulle han også lige tage kontrollen så dominerende? Kunne han ikke have taget den med ro og taget et skridt af gangen mod den fulde kontrol?

[Marie]

Erik sukkede. "Det var ikke din skyld, da hun døde Annabell. Det kunne ikke være din skyld, det betyder ikke, at det sker igen .." Han tav, da hun begyndte at græde virkelig voldsomt. Gråd. Han tog en dyb indånding og strøg hende blidt over den ene arm. "Jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre ved det" Sukkede han og skævede til hende. For han kunne ikke se, hvordan det havde nogen som helst sammenhæng.

[Cecilia]

Hun rystede på hovedet og prøvede virkelig at tage sig sammen, men sorgen fyldte hende og hun vidste ikke, hvad hun kunne gøre. Det var første gang siden ulykken, at hun havde grædt såan rigtig og det føltes forfærdeligt. Ved hans ord prøvede hun virkelig at få hold på sin sorg, selvom det var svært. Hun skubbede sig forsigtigt op at sidde. "Ikke noget. Jeg skal bare lige tage mig sammen", mumlede hun og prøvede at få tørret tårerne væk. Hun græd ikke!

[Marie]

Han skævede til hende, men blev nu i stedet opmærksom på, at rummet ikke ligefrem var varmt og han begyndte at fryse med sveden, der havde tørret sig ind i kroppen, der nu var blevet kølet ned. Han greb let fat i sit tøj og begyndte at trække det på, da det var noget koldt. "Men du kan ikke gøre noget ved det Annabell, det var ikke din skyld, det må du ikke tage på dig"

[Cecilia]

Hun sukkede tungt og prøvede virkelig at slappe af. Du er stærk. Intet kan røre dig. Hun messede sætningerne for sig og langsomt faldt hun til ro og blev noget opmærksom på, hvor køligt det var blevet. Hun løftede blikket mod ham og kunne se, hvordan han klædte sig på. "Det... Ja. Er vi... Er vi så færdige nu?" spurgte hun ham lavt og hvilede hagen mod sine knæ, inden hun tørrede de sidste tårer af. Det her havde virkelig været en fiasko så.

[Marie]

Let rynkede han i panden, da hun messede ordene sådan, okay hvad foregik der? Kort gled blikket rundt, sådan havde han aldrig set hende før. Sådan havde han aldrig set nogen før. "Øjeblikket røg lidt, så .. Du ligner ikke ligefrem en, der har lyst til at fortsætte?" Han rodede sig i det fugtige og lettere fedtede rødlige hår, mens han stod med bukserne på og manglede t-shirten, der stadig hang i den frie hånd, som han så på hende.

[Cecilia]

Hun betragtede han forsigtigt med de nøddebrune øjne, og kunne mærke kulden trænge ind hos hende. Det her var rigtig koldt. "Det... Okay. Undskyld", mumlede hun og rejste sig forsigtigt op, nu noget opmærksom på den manglende beklædning. Derfor holdt hun også armen dækkende op for barmen, mens hun med den anden samlede trusserne op og trak dem på, inden hun ledte efter bh'en. Det skulle ikke være endt sådan her.

[Marie]

Han så på hende og skævede. Da hun begyndte at lede efter sin bh og havde trukket trusserne på, greb han blidt fat i hendes arm og trak hende hen til ham. "Hey, se på mig. Det hele skal nok gå, det er bare en bump på vejen, ikke?" Han pladserede blidt sine læber mod hendes, mens han trak hende helt ind til sig og lagde armene omkring hende.

[Cecilia]

Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle mene om hans tag i hende, da hun virkelig gerne ville have mere tøj på kroppen, men da han trak hende ind til sig løftede hun blikket imod ham. Hun nåede ikke en gang at svare ham rigtigt, inden hans læber ramte hendes i et blidt kys, som hun forsigtigt besvarede. Selvom han holdt om hende havde hun stadig den ene arm beskyttende om barmen. "Mmh", forlod hende lidt efter, da hun kom i tanke om, at hun burde svare, men hun ville ikke bryde kysset.

[Marie]

Armen omkring hendes brystparti var ubehagelig og unødigt i følge ham. Derfor slap han let hendes læber, og lod sin trøje falde ned til jorden og blidt greb hendes anden arm og trak den fra brystpartiet, da han ikke ville have noget imellem dem, når de stod sådan og armen var virkelig i vejen. Han så ind i hendes nøddebrune øjne med sine gullige. "Er du okay?" Mumlede han lavt.

[Cecilia]

Hendes arm blev trukket væk og hun skulle lige til at trække den op igen, inden hun i stedet pressede sin krop imod hans for at dække sig selv. Hendes armen gled om ham, så hun kunne holde sig ind mod ham. Hendes blik ramte hans, og hun tog dig sammen til at sende ham et forsigtigt smil. "Ja... Ja det er jeg", sagde hun lavt, inden hun hvilede sin hage mod hans skulder. Hun skulle i hvert fald nok blive okay.

[Marie]

Hun virkede ikke helt villig, da hun sådan trak armen væk, men hun indvilligede alligevel trods alt til det, hvilket han var evigt taknemmelig for. Hans blik ramte hendes og han lod sine læber blidt ramme hendes pande, da hendes hage hvilede mod hans skulder. "Er du helt sikker?" Han bemærkede lidt efter, at det strammede en smule irritabelt ved hans nedre dele, hvilket mindede ham om, at han havde glemt at få pakken af igen.

[Cecilia]

Hun betragtede ham, inden hun nikkede langsomt og et forsøgende smil gled frem på hendes læber. Hun tørrede de sidste usynlige tårer væk inden hun forsigtigt lagde armene om nakken på ham. "Ja. Du må bare ikke... Ikke tage kontrollen så voldsomt endnu", sagde hun og hendes blik gled væk. Det ville hun ikke kunne karpere.

[Marie]

"Hvordan vil så have at jeg skal tage den? Det er ikke ligefrem fordi, at jeg tager kontrollen uden at du giver mig lov? Du har altid et valg, men du vælger at lade mig gøre det. Du skal bare ride med på bølgen, også owne det, svære er det altså ikke Annabell?" Sagde han og skævede til hende. Inden han let slap hende med den ene hånd for at rette lidt på sine bukser.