Juleoverraskelse (Erik)

[Cecilia]

Annabell kunne mærke, hvordan spændingen sad i hende og hun kørte for syttende gang hænderne over kjolen for at være sikker på, at den sad ordentligt. Adventsgaven havde været en positiv overraskelse, men hun havde ventet med at tage den på til nu. Det skulle være en juleoverraskelse til Erik. Sammen med den lille pakke, hun havde gemt i bh'en, for at det skulle være en endnu større overraskelse. Hun bevægede sig med rolige og velovervejede skridt ned mod Eriks værelse, og kiggede forsigtigt ind i håb om, at han var derinde.

[Marie]

Erik Zachary Damonhill

Erik slentrede ned mellem fællesstuerne. Hans blik gled kedsommeligt rundt. Hvad skulle han tage sig til? Han havde bevæget sig hvileløst rundt. Nærmest på nippet til rastløshed hele dagen og intet havde fanget hans interesse. Han havde heller ikke set noget til Annabell. Det var endda juleaften næste dag eller var det i dag? Erik var faret vild i datoerne og ugedagene, så det hjalp ikke så meget.Han valgte at bevæge sig ned imod den lange gange, hvor værelserne lå. Måske han kunne finde enten Spider, Flipper .. Måske Celestia? Eller Annabell? Han overvejede det noget. Så længe han ikke ramlede ind i Lim, det kunne han ikke lige overskue nu. Oh, mon Scarlett var der et sted? Måske han skulle lede lidt efter hende, hun var altid med på nogle sjove ting.

[Cecilia]

Han var desværre ikke derinde og et suk forlod hende, inden hun kort overvejede, hvad hun skulle gøre. Kunne hun bare vente på ham her, eller ville det være smart? Hun bed sig i læben, inden hun valgte at bevæge sig tilbage ned af gangen. Hun skulle virkelig finde Erik, han var den første, der skulle se hende i denne kjole. Hun bevægede sig ned af gangen i tanker og kørte en hånd igennem håret, så det kunne flytte sig fra hendes blik. Hvor kunne Erik være? Hvis han ikke var på værelset, så kunne han stort set være hvor som helst. Måske ude med nogle af de andre, eller i en af fællesstuerne. Eller også var han måske gået på opdagelse? Hun håbede virkelig ikke, at han var kommet i problemer.

[Marie]

Han bevægede sig slentrende afsted i sine egne tanker. Drejede om forskellige hjørner, inden han nåede den gang, som han ville ind på. Han betragtede let væggene, inden han opfangede bevægelse. Først faldt blikket på fødderne, inden det gled op ad. En kjole? Der var da ingen der havde kjoler herinde. Han endte dog med at bemærke Annabell. Wauw. Han stoppede let op og lænede sig op af væggen. "Sig mig, har du bestukket vagterne for at få sådan en lækker sag?" Spurgte han med et kækt glimt i øjet. han elskede at se piger i kjoler og Annabell var ren og skær skønhed i det.

[Cecilia]

Annabells blik gled op med et sæt ved lyden af en genkendelig stemme. Farven skød med det samme op i hendes kinder over hans ord, og hun kiggede kort ned af sig selv, inden hun løftede blikket mod ham. "Jeg... Vandt den i adventskonkurrencen", sagde hun lavt med et smil og bed sig kort i læben. Var det helt galt, at hun havde taget den på? Ville han kunne lide den? Var det et klogt valg?

[Marie]

Hun blev straks rød i kinderne. Han havde helt glemt, hvor sød hun så ud med det. Selvom han så det ret ofte egentlig. Han fløjtede drillende af hende. "Når ja, adventskonkurrencen," sagde Erik og smilte. Han havde godt bemærket, at man kunne melde sig til den, men han havde glemt alt om den igen. "Ikke dårligt, den klæder dig.. Som i virkelig meget", alt for meget fortsatte han i sit hoved. Hun så alt for godt ud. Det drengede og kække glimt hang i hans øjne.

[Cecilia]

Hans fløjt gjorde det på ingen måde bedre, og farven blussede endnu mere op i hendes kinder. Hun stod lidt uden at kunne bestemme sig, inden hun bed sig i læben og tog sig sammen til langsomt at gå hen imod ham. "Tak", sagde hun med et genert smil og trådte helt hen til ham, tættere end den normale grænse for tæthed var. Hun lænede sig let ind mod ham og fik et lusket smil over læberne. "Og det er ikke den eneste overraskelse", hviskede hun så selvsikkert som muligt, inden hun trak sig lidt tilbage. Hun kunne mærke nervøsiteten ligge i maven. Var det for slemt?

[Marie]

Han smålo ved det. Hun bevægede sig langsomt. Han kunne se, hvordan kjolen dansede omkring hendes ben og hun nærmest vuggede sig imod ham. Han bed sig kort i læben af tilfredshed, inden han så hendes generte smil. Det drengede kom frem i en skævere bue og understregede tilfredsheden. Hun stod helt tæt på og han kunne mærke hendes hånde. Hun trak sig dog efter sine ord. "Hvad er den næste overraskelse da?" Spurgte han og rømmede sig, mens han let lagde en hånd ved hendes talje og kunne mærke varmen igennem kjolen.

[Cecilia]

Et smil gled over hendes læber, da han lagde armen om hendes talje. Den bevægelse brød hun sig virkelig om, det var der ingen vej udenom. Hun overvejede lidt at fortælle ham det ligeud, men hun vidste også, at hun ikke ville kunne fortælle det, uden at kysse helt op og blive helt flov. Det her var jo på ingen måde noget, en pige som hende burde gøre. Det burde hun ikke turde. Derfor endte hun også bare med at sende ham et smil og kort række op for at skubbe en af hans krøller væk fra panden. "Det finder du jo ud af, når tiden kommer?" foreslog hun drillende og blinkede til ham. Hun kunne lige så godt stille ham lidt.

[Marie]

"Og hvornår kommer tiden så?" Spurgte han nysgerrigt, for nu havde hun vækket interessen i ham. Han ville gerne vide, hvad det var hun skjulte på. Han elskede at høre hemmeligheder. Hun trak sig ligeså stille fra ham, og han rynkede i panden over det. "Hvad laver du?" Spurgte han derfor nysgerrigt og alligevel undrende, da det ikke var naturligt for ham i hvert fald.

[Cecilia]

"Hvornår vil du have tiden til at komme?" spurgte hun lusket, for hun elskede virkelig at tirre ham på den her måde. Der var ingen tvivl om, at han gerne ville have det at vide. Men hun ville, eller nærmere, kunne ikke fortælle ham det. Så han måtte enten selv regne den ud eller selv finde frem til det. Hun kiggede uskyldigt op på ham. "Hvad mener du?"

[Marie]

Han hævede det ene øjenbryn, inden han trak på skulderne. "Der er ikke så meget andet at lave.. hvad har du lige planlagt, Annabell?" Han rynkede let i panden og så spørgende på hende. Hvad havde hun gang i? Der var et eller andet og han var nysgerrig. Han rystede på hovedet ved hendes ord. "Nå nå, så det er med den på?"

[Cecilia]

Et veltilfredst smil gled over hendes læber, da han nu virkelig virkede til at være blevet nysgerrig. Det var lige præcis sådan, han skulle være. Det var sådan, hun følte, at hun havde kontrollen over ham. Ellers tog han den fra hende i først komne øjeblik. "Det må du jo finde ud af", sagde hun med et skævt smil og lod kort hånden glide over hans kind og ned under hagen. "Vil du med?" spurgte hun og trak sig fra ham med vuggende bevægelser. Hun prøvede i hvert fald at gøre dem flirtende, selvom hun virkelig ikke vidste, om det virkede.

[Marie]

Han hævede det ene øjenbryn og så på hende. "Tja, det er bedre end at stå her. Så vis vej, lille prinsesse", sagde han drillende. han himlede med øjnene, da hun virkelig flirtede med sine bevægelser. Det var ikke fair. Hun måtte have taget hans ord ret alvorlige og han var sikker på, at hun bare spillede på at få ham til at blive tændt for at drive gæk med ham. Det orkede han ikke, så derfor holdt han sig i skindet - forsøgte på det.

[Cecilia]

Hun følte tilfredshed en glide over sig, da han sådan gav hende lov til at bestemme. Det var bestemt ikke noget, hun havde noget som helst imod, og derfor greb hun bare let fat i hans hånd og vendte dem om, så de kunne komme væk fra værelsesgangen. Hun førte dem ned gennem gangene mod det sted, hvor de sidst havde været, da hun håbede på, at det fællesrum var tomt endnu en gang. Det var de færreste, der ville bevæge sig så langt væk fra den varmende kantine, og det håbede hun kunne holde ved meget længe. Hun skubbede døren op til fællesrummet, og ganske som hun havde håbet på, var der ingen. Sofaen stod endda, som de havde sat den sidst. Hun vendte fronten mod ham med et forventningsfuldt smil. Forstod han hentydningen?

[Marie]

han fulgte med hende. Hun havde trods alt også fat i hans hånd, så han kunne i princippet heller ikke andet. Han bevægede sig afsted, mens nysgerrigheden hang i ham. De nåede frem til fællesstuen, hvor de havde haft sex nogle dage forinden. "Så du kunne alligevel ikke holde dig fra det, hva?" Sagde han med et drenget smil over sine læber. "Jeg sagde det jo", pointerede han med et kækt glimt i øjet. "Men du vælger endnu en tur uden beskyttelsen?" Han rynkede let i panden, han foretrak den fulde fornøjelsen og den ville han gerne nyde af.

[Cecilia]

Et genert smil gled over hendes læber, da han jo havde ret. Bare tanken om at gøre det fik hele hendes krop til at sitre velbehageligt, og det hjalp specielt ikke, da hun tydeligt kunne mærke plastikken ved hendes bryst. Hun sendte ham et kækt smil og trak ham længere ind, så hun kunne lukke døren. "Lad os nu se, hvor langt du vil gå denne gang", sagde hun drillende og blinkede til ham. Han måtte jo tage bh'en af hende inden da, så hendes plan burde kunne lykkedes.

[Marie]

"Det vil sige vi går hele vejen, for du kan ikke holde dig alligevel. Desuden, så skriger den der kjole jo efter at komme af dig igen", sagde han med et kækt og drenget smil over sine læber. han blinkede til hende, inden han tog et fastere greb omkring hendes krop og trak hende helt tæt ind til sig. Let knækkede han i nakken og læberne ramte blidt hendes silkebløde læber.

[Cecilia]

Et flovt smil gled over hendes læber ved hans ord, da han jo havde ret. Hun ville bare ikke indrømme det, eller nærmere, hun kunne ikke indrømme det uden at blive helt forfjamsket. Derfor svarede hun ham ikke men blev bare villigt trukket ind mod ham og hun besvarede blidt hans kys, mens et sus gled igennem hende ved det. Hun lod sine hænder glide op til hans nakke, mens hun ellers bare nød kysset i denne form. Det skulle nydes, inden det uden tvivl ville blive noget vildere.

[Marie]

Hendes flove smil understregede det. Han havde ret og det fik det selvfede smil til at vokse helt op til øjnene i tilfredshed. Hun besvarede hans kys og han pressede hende ind til sig, og lod fingrene løbe let ned over hendes kjolestof, som føltes utrolig tyndt og varmt. Læberne blev skilt en anelse og han pressede dem tættere mod hendes, og lod tungen glide ind i saglighed, mens øjnene gled i.