Finally Christmas ~Åben~

[Toria]

Hun virkede usikker, og Celestia var nu sikker på hun gjorde noget forkert. Det gjorde hun altid.. Hun var til besvær. Men den anden piges svar fik nysgerrigheden til at vokse op i hende, og hun kiggede noget overrasket på hende. Ikke overbevidst nikkede hun kort. Det var ret langt ude, men.. Hun kunne ikke finde ud af det. Altså selv var hun ikke meget overtroisk eller noget, hvor hun vidst var det, men at Gud talte til en? Det lød rimelig langt ude. Men hvis hun troede på det, og Gud ikke fik hende til at gøre noget dumt, (XD) kunne Celestia ikke se problemet i det.. "Så du redder mennesker? Det er sødt, hvordan?" Hun sendte pigen et prøvende smil, også godtroende som hun var, regnede hun med det var et ritual med nogle blomster og noget.

XD

[Marie]

Lim skævede over skulderen og pressede enden af tussen hårdere mod tegningen, da hun skævede til vagten, der dog blev afledt af noget andet. Lims skuldre var ret spændt og hun føltes som en flitsbue på spring. "Vi .. J-jeg .. J-jeg driver dæmonerne væk og indfrier sjælens frihed, så den kan komme til Paradiset .. D-de kalder det mord. Vi-vi kalder det at fordrive djævle", mumlede hun lavt, og så et fast blik imod sig fra en vagt der igen vendte opmærksomheden imod hende. Hun ville ikke tilbage til hullet igen.

[Toria]

Vagterne stirrede vagtsomt på hende, hvilket faktisk gik Celestia lidt på. Hvorfor var de sådan efter hende, det var tydeligt hun ikke brød sig om det. "Hun snakker bare," sagde hun afvisende, køligt til vagterne og håbede de ville.. Et eller andet. "Så.. Du dræber dem for at lade dæmonen dø og sjælen fare til Paradiset?" Det lød ret sindsygt i hendes øre, men så igen.. Et eller andet skulle hun jo have gjort, og som hun forstod det, var det med en god hensigt.. Sindssygt, ja. Men hun dømte ikke. Desuden, Lim virkede som en meget forsigtig person, men venlig hvis man kom ind til hende. Hvis man kunne komme ind til hende..

[Marie]

Lim blev overrasket ovet, at Celestia rent faktsik stod ind for hende og forsvarede hende mod vagterne. Hun løftede blikket med en nysgerrighed, der ganske let dansede over de karamelliserede øjne, inden de atter blev tynget med nervøsitet. "T-tak", hviskede hun og skævede mod pigen. Hun nikkede til det næste. "D-de fleste synes jeg er mærkelig", mumlede hun lavt for sig selv, mens tudsen blev lettet en anelse fra papiret.

[Toria]

"Det var da så lidt," mumlede hun svagt tilbage og vendte blikket tilbage mod sin tegning. Lim virkede overrasket over hun faktisk forsvarede hende, men sådan var hun bare. Hun hjalp hvor hun kunne, men ville ikke selv have hjælp. Hun havde ikke brug for hjælp, hun kunne klare det selv. "Er vi ikke alle det?" stemmen var lettere sarkastisk, da mærkelig var noget hun også var blevet kaldt, men det var en af de milde. Rigtig, rigtig milde.. Hun skævede kort op mod pigen og vippede hovedet let mod højre.

[Marie]

Hun nikkede forsigitgt, mens hun overvejede det. Hun havde hjulpet hende. Det var gode tegn, var det ikke? Lim kunne ikke forstå hverken sarkasme eller ironi, så hendes blik blev lidt forvirret. "E-er vi?" Spurgte hun og overvejede om det var rigtigit. Var alle mærkelig? "M-men er det så ikke normalt?" Spurgte hun en anelse tøvende, da det ikke helt gav mening i hendes hoved. Men måske var det slet ikke meningen, at det skulle det?.

[Toria]

"Ja vi er da. Men jo, fordi alle er mærkelige, er det normalt. Det er indviklet, men sådan jeg har fået det til at hænge sammen," mumlede hun langsomt, lettere tænkende. Det var da sådan hun havde hørt det? Men enlig vil det jo så gøre dem normale, fordi alle er mærkelige? Så hvis man var mærkelig er man normal, og hvis man var normal var man mærkelig? Eller hvad? Hun sukkede kort af sine egne tanker og lod det vågne blik glide igennem lokalet.

[Marie]

Lim smagte lidt på ordene og overvejede det noget. Det virkede forvirrende i hendes lille hoved. "D-det er forvirrende", mumlede hun og endte med at ligge tudsen fra sig i stedet for og læne sig tilbage i stolen i stedet for at sidde helt ude på spidsen af sædet. Fødderne forlod gulvet sammen med, men det var ikke noget hun tænkte så meget over. Det var tilfædligt for hende.

[Toria]

Celestia erklærede sig enig og nikkede kort. "Det er det, jeg ved heller ikke lige hvad det betyder. Men.. Det er sådan det er, for mig. Jeg behøver ikke at vide det, tro er nok," mumlede hun lavt og fulgte pigens bevægelser da hun satte sig bedre til rette. Det måtte da betyde hun følte sig lidt tryggere, ikke? Celestia selv trak sit højre ben op og hvilede sit kønne hoved derpå og kiggede tænkende rundt.

[Marie]

Hun nikkede forsigtigt, men hun overvejede, hvordan hun kunne gøre. Pigen lød okay, men Lim havde det med at fejlbedømme folk, det havde hun gjort flere gange og hun var stadig usikker på om hun kunne tale med Alex stadig. Han havde ikke opsøgt hende, men hun havde også stukket ham ned. Det gav god mening, at han ikke ville tale med hende, han var trods alt under en dæmons indflydelse. Hun bed sig i underlæben. Men han var bare den eneste hun kunne snakke lidt med. Så længe ham Nate ikke dukkede op, ham var hun direkte bange for for han ændrede sig hele tiden. Hun sank en klump. "E-er du kristen?" Spurgte hun forsigtigt.

[Toria]

Lim så kort tænkende ud, men hun lod hende tænke. Det lød også forvirret i hendes hoved, hun var bare begyndt ikke at tænke over det. Det gjorde det ofte endnu mere forvirrende. Hun havde lagt mærke til pigen ofte bed sig selv i underlæben, en vane hun selv havde, men hende her gjorde det virkelig tit.. Celestia kunne ikke lade vær med at undre sig over hvorfor. Var hun nervøs? "Ja, det er jeg," svarede hun kort. Altså, hun troede ikke på der var en gammel mand der havde skabt verden p å7 dage, og Adam og Eva. Men hun troede på at der havde været en dreng, med specielle evner, og at man kommer et sted hen når man døde. Også måske denne 'Gud' var det der startede Big Bang..

[Marie]

De ellers almindelig størrelse øjne blev straks større og hun løftede hovedet i et ryk. Læben gled fri fra tændernes mishandling og hun havde en lettere åben mund, mens hun kort glimtede med øjnene af det hendes ord. "E-er du?" Spurgte hun overrasket. Det var den første. Så der var virkelig andre, der var troende! Hun lyste helt op over tanken om det. "Så .. Så du ville ikke gøre nar af det?" Spurgte hun forsigitgt og bange for, at få et rap over nallerne, hvis det var forkert.

[Toria]

//Se! Det kan godt lykkes! XD

Hun så ud til at lyse helt op ved Celestia's ord, hvilket fik et svagt smil omkring hendes læber. Så hun kunne være andet end nervøs og bange.. "Ja jeg er," svarede hun svagt, stemmen var ikke hel så forsigtig længere, der var noget specielt over denne pige, og det tydede ikke lige umiddelbart på hun ville skade nogen. Eller, jo måske. Men ikke nu. "Nej da, hvorfor skulle jeg?" hun kiggede letter undrende på pigen, hvorfor skulle hun gøre nar af det? Det var jo blot en tro, og hende der var virkelig troende, ikke i samme grad som hende selv, men hvorfor dømme? Man har ret til sine egne meninger.

[Marie]

// Tro mig, jeg er også imponeret af det hehe

"D-de andre .. D-de .." Lim sugede underlæben ind igen, og blikket flakkede atter ned mod papiret og skævede kort rundt til de andre der var til stede. Forsigtigt skubbede hun sig længere ud på stolen, og lod den ene fod hvile mod jorden, som hun lænede sig forsigtigt frem. "D-de synes jeg er mærkelig og .. D-de .. de er ikke særlig venlige. D-deres dæmoner er i vejen", hviskede hun forsigtigt som svar til det, mens hun hurtigt trak sig tilbage.

[Toria]

//Ahaha XD Cele synes hun er liiidt mærkelig, men det er hun selv XD

Pigen turde nærme sig lidt, og smilet blev lidt bredere, inden det hurtigt forsvandt igen. "Du er helt sikkert ikke mærkeligere end alle andre her inde.. Og er du sikker på de alle er under en dæmon? Jeg har nu mødt nogle jeg godt kunne lide," mumlede hun svagt, ikke højere end hun kunne hørere det, da det virkede til at være en samtale hun ikke ville have med vagterne.. Og de spidsede da også øre, det kunne man se. Svin. De burde da ikke bekymre sig sådan om en overtroende..

[Marie]

// Åh stakkel .. Hun er også en særling, hende lim xD

Hun stirrede lidt ud i luften, som var hun gået helt i stå. Små bevægelser på væggene, havde fanget hendes opmærksomhed og hun knugede hårdt om tudsen, da hun greb fat i den. Blodårerne var tydelige. "N-nej .. Ik-ikke alle .. M-men nogle .." sagde hun tøvende og tog en dyb indånding. Luk dem ude, mindede hun sig selv om. Men det var svært. "H-hvem er .. er .. da venlig?" Spurgte hun tøvende.

[Toria]

Ja.. Lidt? XD

Kort spændte hun op, og blikket blev undrende. "Er der noget galt?" spurgte hun, med svag bekymren i stemmen. "Hvem er det?" hvem herinde havde dog en såkaldt dæmon i sig..? "Altså, Alex er venlig, og Eric, Penelope og dig. Også bryder jeg mig også om Nate," svarede hun langsomt, alle dem hun havde mødt herinde, kunne hun faktisk godt lide. Eller, hun brød sig ikke lige fortiden om at vlre omkring Xander, han vidste for meget.. Det gjorde Eric også. Hun var god til at skjule, huh?..

[Marie]

// hehe .. Sådan er hun bare xD

Hun sank en klump. "D-det .. D-det lige meget", mumlede hun og veg sit blik væk fra væggen, hvis bølgende silhuette var i fuld gang med at forvirre hende og prikke til hendes hoved. Hun tog en dyb indånding. Det skulle nok gå. Det stak i hende, da navnene blev nævnt. Hun kendte alle andre end denne Penelope. "J-jeg .. Nate er .. Farlig ..", hviskede hun. Hun var bange for ham og blikket skød mekanisk rundt, bange for at drengen var til stede. "O-og .. E-erik er .. H-han er for ligefrem", mumlede hun lavt og sank en klump. "Alex er vred på mig", hun tog en dyb indånding og pustede hun.

[Toria]

Hun brød sig ikke om det, men hvis gun ikke ville ud med det, var det sådan. Hun vidste godt fra sig selv, det ikke hjalp at presse på. "Nate? Jeg har ikke oplevet ham.. Farlig. Nærmere.. Fræk," mumlede hun lavt, da det passede. De havde flirtet en del.. "Erik.. På nogle punkter ja, men også kærlig, og hvorfor skulle Alex dog være sur på dig? Han virker ikke som en der kan blive sur," stemmen var ikke høj, men undrende. Alex var.. Al for sød, han kunne da ikk blive sur? Det ville hun teste, hans søde, rolige jeg var til tider lidt kedeligt, og sorgede hende. Han blev ved med at komplimentere hende, det skulle han stoppe med. Hun gad ikke høre på løgne..

[Marie]

"H-han er skræmmende .. N-nate trænger mig op i en krog og presser", sagde hun, men hun kunne ikke få mere ud af munden, da hun ikke kunne klare tanken om det overhovedet. Bare tanken om, hvordan han var fik hende til at gyse og hun rystede på hovedet, da det var for meget for hende. Hun havde ikke så meget at sige til det med Erik, for hun var ikke enig og hun ville ikke diskutere med Celestia. Ikke ligesom ham Leo havde gjort hele tiden. Hun sank en klump. "Alex .. H-han .. Han har en dæmon", sagde hun og skubbede stolen væk, da det blev for meget for hende. Tudsen faldt på gulvet og hun tog en dyb indånding.