Finally Christmas ~Åben~

[Toria]

Julen. Celestia kunne ikke finde ud af om hun kunne lide den tid, eller ej. Julen var jo hjerternes fest, det var hvad folk sagde, men så igen. Folk sagde så meget.. Hun havde aldrig oplevet kærligheden, og kunne derfor ikke sige det var 'Hjerternes Fest'. Måske for andre, men for hende bragte det blot de smertefulde, rædselslande minder frem. Hendes mor havde altid hadet julen, hvorfor anede hun ikke. Men hun huskede lysende, pynten i byerne. Julehjerter og andet der hang i de lysende vinduer, juletræerne der lyste gaderne op. Og stemningen. Hun husker hvor mange timer hun brugte, som barn, på at prøve at snørkle de to halve julehjerter sammen, og hvor det tilsidst lykkes. Hendes mor var den første der så det, men hun rev den i stykke. Og derfor lavede hun et nyt, og et til. Det blev hængt op på hendes værelse, og nu sad hun igen, flettede et julehjerte, i to smukke, klare farver. Blå og hvid. Hun havde ikke været her oppe hele december, fordi hun vidste det ville bringe minder frem. Men hun havde sådan savnet det, og savnet havde taget over tilsidst.

[Marie]

Lucy Lilium Eden
Julestemning var ikke noget, der faldt Lim for. Hun var nedtrygt og havde det generelt ikke godt i disse dage. Først og fremmest, så var hun herinde og hun havde forsøgt, at fjerne en dæmon - hvilket ikke var lykkedes ordentligt. Hun havde vidst bare pisset den mere af end noget andet. Det næste var, at det havde været på hendes .. Okay, nej hun havde ingen venner eller allierede, men hun kunne faktisk godt lide Alex's selskab og han var den eneste, som hun nogenlunde fungerede med. Han var ikke dømmende og kunne ikke se - i hvert fald ikke, når han holdt sit bind for øjnene, selvom hun havde fået ham til at tage den af for nogle måneder siden, dengang væsnerne havde jagtet hende. Han kunne dog ikke se dem, men det havde han ikke dømt hende for. det måtte være fordi han ikke var troende. Hun rystede let på hovedet, så de karamelliserede lokker dansede om hendes ellers kønne ansigt. Hvor var hun på vej hen? De bare fødder bevægede sig uden nogen plan afsted og hun lod fingrene let stryge over den iskolde stenmur, som hun gik langs. Paranoid skød hun blikket rundt. Hendes forældre havde skrevet et brev om at de ikke kom på besøg - og at de bare fuldførte det de plejede. Hun måtte ikke komme med. Det var det der skar mest. Hun forstod det ikke.

[Toria]

Mennesker var der ikke mange af, men det synes hun blot var rart. Hun havde det ikke så godt for tiden, hendes humør lå lavt, og hun undgik menneskerne herinde så godt hun nu kunne, da hun vidste alt de ville sige, ville forkomme negativt for hende. Det ville hun ikke kunne klare, ikke når hun allerede havde det sådan her. Det detaljerede jule hjerte lagde hun fint til siden da det var færdigt og beundrede det kort. Hun havde klippet dem sådan at det nu var en stjerne i midten, og hun var en lille smule stolt. Det så virkelig godt ud, og trods de mange år hvor hun ikke havde rørt julepynt, så det yderst smukt ud! Et svagt, lille smil strøg om hende læber, falmede dog med det samme igen. Og hvad så hvis det var pænt? Det er ligegyldigt, og totalt spild af tid. Ikke fordi der var meget man kunne lave derinde, men dette her var jo blot et ynkeligt forsøg på at blive glad, og det lykkes ikke. Det lykkes aldrig.

[Marie]

Hun havde været i julestuen én enkelt gang, men det var der hun havde nuppet saksen, som hun havde stukket Alex ned med. Lim bed sig i underlæben og så sig en anelse omkring. Hun bed sig i underlæben og lod blikket flakke rundt. Hun valgte alligevel at søge imod den, og stoppede op lige før døren. Hun tøvede. Den stod åben. Alle tankerne hvirvlede rundt, men hun kunne ikke finde et ståsted i dem. Derfor endte hun med at bide sig i underlæben og forsøgte at skjule alle følelser. Utrykheden og paranoiaen var dog så tiltagende, at hun ikke kunne trække sig fri af det. Hun trådte forsigtigt ind.
"Ingen sakse", hviskede vagten, da han lænede sig ned mod hende. Hun hoppede til side med et gisp, og skød skulderne op inden hun nikkede og forsigtigt satte sig ned på en stol med et nervøst udtryk.

[Toria]

Nervøst vendte Celestia blikket mod indgangen da der lød stemmer, men det var bare en skræmt indsat. Celestia havde ikke set hende før, men hun så en smule utilpas ud. Blikket fuglte hende da en spinkle pige satte sig på en stol, ikke så langt fra hende. Selvom hun ikke havde lyst til at snakke med nogen, var der noget ved hende, nervøsiteten, noget hun selv kendte al for godt. "Hej," mumlede hun derfor og sendte den fremmede et prøvende, svagt smil. Om det blev okay, anede hun ikke, men hun tvivlede dog. Hun følte ikke at hendes smile muskler ville samarbejde med hende, men forsøge kunne hun altid. Næsten altid.

[Marie]

Det gav et gip i Lim, der i forvejen sad helt på kanten af stolen og fødderne var placeret imod gulvet, mens hun så nervøst på dem. Hun bed læberne sammen og hånden rystede, da hun forsigtigt løftede hovedet og så i retningen af en pige med platinblond hår. Hun undgik øjnene og blikket flakkede atter lettere panisk rundt. Hun sank en klump af nervøsiteten. "H-hej", hviskede hun lavt og greb en farvetuds og et stykke papir, mens hun forsigtigt kiggede rundt, også hen på pigen igen. Lim bed sig i underlæben.

[Toria]

Hun virkede lettere panisk, bange. Var det mon for hende? Det håbede hun ikke.. "Rolig nu, jeg gør intet. Men jeg ved hvordan det er at være nervøs, bange," stemmen var svag, og sorgen kunne svagt høres ved de sidste par ord. Hun havde været bange, panikslagen så mange gange, og troede hun vidste hvordan den fremmede pige havde det. Pigen virkede slet ikke som nogen herinde, hun var så anderledes, og allerede nu syntes Celestia at hun mindede en anelse om hende selv, når hun havde det sådan. (Vil have dem til at være gode venner x333) "Mit navn er Celestia," præsenterede hun langsomt sig selv, en anelse rystende. Stemmen var åben bart ikke enig med hende i, at være 'snakkesalig', selvom hun ikke rigtig var det. ikke i dette humør.

[Marie]

( Uff .. You got some of a work to do - Lim doesn't make friends - she runs away instead )

Lim sugede læben ind mellem sine tænder og kort efter kunne hun genkende den metalliske smag der gled ind i munden og øjeblikkeligt slap hun sin underlæbe. Hun tøvede. Hvorfor blev pigen ved med at tale til hende? Lim sank en klump og nikkede forsigtigt. Det gav et sæt i Lim. Hvorfor ville pigen snakke til hende. Kort skød hun blikket over skulderen, var der andre der sad der. Men nej, de få der sad i lokalet, var enten vagter eller nogle der var fordybet og så farlige ud. Hun bed sig i underlæben. Hun tøvede noget, Lim kunne ikke undgå at præsentere sig selv for hun havde sagt hej igen. "J-jeg .. J-jeg er .. L-Lim", sagde hun en anelse stammende og så skeptisk og nervøst op på pigen, der var der.

[Toria]

(Du gør det heller ikke nemt for mig >.<)

Det undrede Celestia hvor nervøs pigen faktisk var, hun mindede mest af alt, om et lille skræmt barn, totalt malplaceret i denne onde verden. Hun var helt ude af den, og hun brød sig ikke om det. En smule dobbeltmoralsk, men hun måtte godt være ude af den, depri, andre måtte ikke. Andre skulle være glade! "Lim," hun smagte kort på navnet, det lå godt på tungen. Lidt specielt, men hun spurgte ikke videre ind til det. "Smukt navn," nikkede hun svagt, og lod blikket glide kort rundt. Vagterne havde øjnene på alle, de så meget vågne ud. Gad vide hvorfor?

[Marie]

( Sorry - hun er altså en sær snegl der er bange for alt for alle, også pludselig vender og bliver farlig >.< )

Pigen nævnte endda navnet og Lim løftede skeptisk og lettere skræmt blikket hen imod pigen, men undgik alt form for øjenkontakt, det kunne hun simpelthen ikke lide. Det værste var, hvis nogen rørte hende eller tog fat i hende, det var nok til et panik anfald. "T-tak, Celestia er et smuk navn .. D-det er latisk .. Og-og betyder himmelsk", mumlede hun lavt og pillede ved papiret, inden hun kort skævede mod vagterne, der havde et fast blik mod dem.

[Toria]

(Jeg skal nok komme ind til hende, hvordan aner jeg ikke! XD)

Celestia lagde mærke til den fremmede undgik øjenkontakt for en vær pris, lige nu, hvilket hun var en smule taknemlig for. I dette humør hadede hun når folk kiggede hende i øjnene for lang tid, det føltes som om de kunne læse alle hendes følelser. Ikke rart. Overhoved ikke rart.. Hun gentog ordene i sit hoved, gentagende gange, som om hun var i en form for traume, men vågnede hurtigt da den lyse, rystende stemme lød igen. "Selv tak. Og.. ja, det.. Det ved jeg," ligesom hun kendte resten af sine navnes betydning. Og hun var ikke lige glad for dem alle, selvom de alle passede til hende. Bortset fra det første, der havde hun ikke helt fanget det. Men hendes mor var nu heller ikke helt normal.

[Marie]

( Haha, det er ikke gået så godt for nogen endnu og hun har stukket Alex ned xD )

"D-det .. D-det er et smuk navn", hviskede hun lavmælt og skævede kort imod pigen. Hun havde et smukt navn. Det havde Lim også, havde hendes forældre sagt. Hun bed sig svagt i underlæben, inden hun så på papiret, der havde fået nogle streger. Hun vidste ikke om hun burde sige mere, men hun var ikke god til samtaler, så hun ville lade pigen om, at tale. Hun vil sikkert ikke tale med dig, du er kedelig, mindede Lim sig selv om og rettede opmærksomheden nervøst mod papiret i stedet for.

[Toria]

(Jaaa, det har jeg hørst om >.< Stakkels Alex XD Men så må du stikke Cele ned oss, jeg giver ikke så nemt op ;3)

"Mange tak," mumlede hun lettere afvisende, hun ville ikke høre på komplimenter. På navn var fint nok.. Men ikke godt nok. Den fremmede sad og så ned i papiret, og hun strakte let hals for at se. "Tegner du?" et kort, neutralt, forsigtigt spørgsmål og et par blide øjne søgte mod hende. Hun var speciel, hvordan kunne hun dog vre endt herinde? Hun virkede så.. uskyldig, bange. Celestia kunne ikke læse hende ordenligt, men det var nu ikke fordi hun prøvede. Hun ville ikke blande sig, ikke være til besvær.

[Marie]

( Ja, det er lidt en skam .. Hun har dog intet skarpt, og hun skal se nogle af sine hallucinationer inden det sker )

Hendes blik var rettet imod tegningen, og tudsen strøg over papiret. Hun bed sig i underlæben og tog en dyb indånding og forsøgte at holde det der. Hun blev dog afbrudt af det korte og neutrale spørgsmål. Forsigtigt stoppede tudsen med at tegne. Hun tøvede. "J-jeg .. prøver", sagde hun forsigtigt og hun kunne mærke, hvordan der var øjne på hende lige i dette øjeblik. Hun bed sig i underlæben.

[Toria]

Hun blev straks mere nysgerrig og lagde sit julehjerte fra sig. "Hvad tegner du?* Celestia elskede at tegne, det gav hende ro, en fredlighed hun sjældent havde. Papiret, blyanten og hendesyntes bare at samarbejde godt, og de fleste af hendes tegninger var dystre, mørke men noget så detaljerede og smukke.. Det var noget af det eneste hun kunne gøre som lille, som moren faktisk tillod. Og hun havde også udnyttet det, men gemt dem afvejen, bange for moren ville finde dem, kyle dem ud. Men det var lugemeget nu. Nu var hun jo herinde.

[Marie]

Lim stoppede lidt op i sine bevægelser. Spurgte hun lige ind til, hvad det var hun tegnede? Hun sank en klump. "V-vil du vide, hvad jeg tegner?" Der var en nervøs klang i hendes stemme, mens hun lod blikket glide over den halvbegyndte tegning. "J-Jesu' fødsel i laden", sagde hun lavt, hvor der nu var tegnet en krybbe som det eneste på papiret. Det mindede hende om julen, for det var grunden for, at man fejrede det.

[Toria]

Celestia nikkede prøvende. Var.. Var det forkert? Var hun til besvær? Straks trak hun aig lidt sammen, og smilte prøvende da hun dog sagde det. "Smukt. Er du kristen?" selv havde hun da læst biblen, og havde også bedt til Gud som Lille. Så hun var kristen, bare ikke stærk troende. Hun fandt selv et papir og en blyant frem og begyndte at tegne en skitse af en falden engel. Dem havde hun tegnet mange af i sit liv, hub elskede deres vinger. Engler var bare fanytastiske, sim hun havde hørst dem, men troede ikke rogtig på de fandtes.

[Marie]

Hun nikkede let. "M-mine forældre er præste", sagde hun og bed sig i underlæben. Hun havde dog bemærket, at Celestia havde trukket sig tilbage. Var det fordi hun ikke kunne lide det, som Lim sagde? Hun sank en klump. Ingen virkede til at acceptere hendes tro.. Udover Alex og ham havde hun stukket ned. Han ville aldrig tilgive hende. Det vidste hun bare. Men han havde en dæmon i sig, som hun måtte fjerne på den ene eller anden måde. "V-vi er meget kristne - Herren taler til os", sagde hun tøvende.

[Toria]

Hun nikkede kort, venligt og sendt Lim et svagt smil. Så to præste forældre.. Ved hendes næste ord kiggezehun forunderlugt på hende. "Det er noget af en gave," hun troede ikke helt på det, men hun ville ikke afslå det. Ikke endnu. Desuden, hvis det kunne berolige hende at snakke om Gud, så snakkede de om gud. Det var okay for hende, så slap hun også personlige ner. Det gad hun ikkw, alle andre emner. "Men hvis Gud taler til dig, vejleder dig, hvorfor er du så herinde? Du behøver ikke at svare," skyndte hun sig at tilføje og nikkede ved sine ord. Ikke til besvær..

[Marie]

Lim stirrede på den tegning hun var igang med. Hendes blik var kort frosset fast til skabelonen af en krybbe, hvor der nu lå et halvfærdigt Jesus barn i krybben. Hun sugede underlæben ind og glimtede et par gange med øjnene. Grebet om tudsen blev strammet, mens hun tog en dyb indånding. Nervøsiteten hang i hende, og hun brød sig ikke om det, alligevel ville hun gerne svare. Det var hun forpligtet til, da hun også selv ønskede svar, de få gange hun spurgte. "J-jeg er guds budbringer. D-det er en del af hasn plan. Vi skal fordrive dæmonerne, der forsøger at sørge for, at folk ikke kan komme ind i Paradiset", sagde hun og skævede kort mod vagterne. De var en hindring. En af vagterne trådte også tættere på og holdt sit blik noget mere stramt imod dem. Men hun havde ikke noget skarpt, ikke lige nu. Hænderne bar tydelige tegn på skader af en skarp genstand.