|
Post by Cane on Jan 8, 2015 21:32:47 GMT 1
Scarlett smilede bare selvfedt og tømte sit glas. "Magni, du er fyren du kan hente noget mere... og måske en ren til din tøs?" sagde hun og skubbede det tomme glas over til ham. Så kunne hun måske lige få et smil frem på Annabells læber imens.
|
|
|
Post by Cecilia on Jan 8, 2015 21:43:42 GMT 1
Hun prøvede virkelig at sende et smil til Erik, men det blev mere bare er mislykket forsøg, som hun prøvede at skjule med at tage endnu en god tår af den kradsende væske. Han var så tæt på og alligevel så langt væk og hun følte sig stadig skyldig. Hvilket gjorde hende i dårligt humør og gav hende lyst til bare at forsvinde. Derfor vendte hun også ved førstkomne lejlighed blikket mod Scarlett, og rystede endnu en gang på hovedet, inden hun prøvede at tage en overbevisende slurk, hvilket bare fik hende til at hoste af den kradsende følelse. Hvad var det, Scarlett havde proppet i?
|
|
|
Post by Marie on Jan 8, 2015 21:50:38 GMT 1
Let skævede han mod Annabell, hun så ikke ud til at være tilpas på nogen måde og hendes mislykkede forsøg på at smile bevidnede det, men hun sad for langt væk til at han kunne gøre noget ved det. "Ja ja, jeg skal nok .. Du siger det bare, så i kan bagtale mig? Right?" Han rystede let på hovedet og drak ud, inden han skubbede stolen bagud og rejste sig op og bevægede sig imod baren.
|
|
|
Post by Cane on Jan 8, 2015 22:00:10 GMT 1
Hun nikkede bare med et smil til Erik "Du har helt ret." svarede hun og lænede sig så mod Annabell så snart Erik var ude af hørevide. "Tag dig sammen og byd ham på til dans eller noget. Han er din fyr." sagde hun med et smil til ham. Den stærke drik var allerede begyndt at virke. "Bare sig han er en tøs siden han ikke selv har gjort det." Blikket var varmt og smilet let over de røde læber mens hun betragtede sin værelseskammerat.
|
|
|
Post by Cecilia on Jan 8, 2015 22:05:23 GMT 1
Hun havde fldt indset Scarletts plan, men alligevel kom hendes ord en smule bag på hende. "Men... Hvad hvis han siger nej?" spurgte Annabell lavt og noget usikkert. Der var ingen tvivl om, at hendes tro på sig selv var helt i bund efter sidste gang. Hun havde været en kujon, hvem sagde at hun ikke ville fortsætte med at være det? Og at han ikke ville fortsætte med at se hende som det? Hun kunne mærke en let simren i hovedet, der fik hende til at skubbe glasset hen mod Scarlett. Hun skulle ikke have mere.
|
|
|
Post by Marie on Jan 8, 2015 22:08:33 GMT 1
Erik bestilte nogle nye sodavand, og ventede en anelse utålmodigt på, at vagten fik hældt det op i papkrus til ham. Hans blik gled rundt og han bemærkede, hvordan Scarlet og Annabell sad og konverserede sammen, mens han stod og ventede, inden han fik sodavandene i hånden.
|
|
|
Post by Cane on Jan 8, 2015 22:19:55 GMT 1
Scarlett så på hende med et bestemt blik. "Det gør han ikke, og hvis han endelig skulle være sådan en stor skiderik, så tager jeg dansen med dig. Efter at have kylet sodavanden i hovedet på ham." sagde hun og nikkede fast. "Behold det, det giver selvtillid." Hun blinkede let til hende og gav hendes hånd et klem inden hun lænede sig lidt tilbage igen.
|
|
|
Post by Cecilia on Jan 8, 2015 22:25:46 GMT 1
Et let smil gled over Annabells læber og hun sendte Scarlett et taknemmeligt smil. "Du er virkelig den bedste", sagde hun, for bare det at have tilbudt at gøre sådan var der aldrig nogensinde nogen, der havde gjort før. Annabell havde tydeligvis fået sig sin første rigtige veninde. Hun skævede til glasset, inden hun sukkede. "Det har jeg vist brug for", endte hun med at sige, inden hun tog glasset og efter en kort tids tøven tog det op til læberne og hældte det sidste af den kradsende væske ned. Så havde det også bare at virke.
|
|
|
Post by Marie on Jan 8, 2015 22:28:59 GMT 1
Med drikkevarerne i sine hænder bevægede Erik sig ned imellem flere mennesker, hvor han hilste på nogle enkelte af dem, som han kendte, idnen han satte det hele på bordet og sank ned i sædet. "Så, fik i knævret løs bag min ryg?" Spurgte han drillende og satte sodavandene midt på bordet og tog sit gamle og bundede det, inden han ville tage et af de andre i brug.
|
|
|
Post by Cane on Jan 9, 2015 7:42:55 GMT 1
Hun blinkede til Annabel og lænede sig tilbage i stolen inden Erik kom tilbage. "Selvfølgelig." Sagde hun selvfedt og så på ham med det glimtende blik og trak så sodavanden over til sig, den smagte sukkersødt uden alkoholen i men hun vidste at hjemmebryggen snart ville sætte ind og gøre aften langt sjovere.
|
|
|
Post by Cecilia on Jan 9, 2015 14:08:53 GMT 1
Det kradsede hele vejen ned gennem hendes hals, men hun holdt en grimasse inde, inden hun placere plastikkruset på bordet. Det begyndte let at summe i baghovedet og hun vidste, at det her ville være nok til at gøre hende lidt mere festlig. Der skulle næsten intet til hos hende. Da Erik satte sig ned vendte Annabell blikket mod ham og tog imod sodavanden. Hun skævede til Scarlett, inden hun tog en slurk. Hun tog en dyb indånding. "Øhm Erik? Skal vi... Tage en dans?" spurgte hun ham lavt og selvom alkoholen begyndte at påvirke hende, så var hun stadig noget nervøs, hvilket nok kunne ses.
|
|
|
Post by Marie on Jan 9, 2015 19:14:55 GMT 1
Han rystede let på hovedet af dem og sukkede tungt, inden han tog en slurk af den nye drink. Han nåede kun lige at fjerne den fra læberne, da Annabells ord fes ind og han drejede sit ansigt. Kort så han mod Scarlett. "Er det i orden med dig Scar?" Spurgte han og så på hende han ville ikke være en nar, og lade hende sidde alene tilbage. "Men ellers ja", sagde han med et drenget smil til Annabell, da han gerne ville danse med hende.
|
|
|
Post by Cane on Jan 9, 2015 21:44:46 GMT 1
Et bredt smil løb over hendes læber da Annabell endelig spurgte. Og heldigvis sagde Erik ja. "Ja da, skrid med jer." sagde hun med et smil og mimede så til Annabell. 'i told you so!' inden hun viftede med hånden for at få dem væk.
|
|
|
Post by Cecilia on Jan 9, 2015 21:51:30 GMT 1
Glæden var tydelig at se på Annabells ansigt, da Erik accepterede forslaget, men hun kunne også mærke varmen skyde op i kinderne over hans drengede smil. Hun havde helt glemt, hvor meget han sådan kunne påvirke hende. Annabell vendte blikket mod Scarlett og hun kunne ikke gøre andet end at rødme endnu mere og derefter mime 'tak', inden hun forsigtigt rejste sig.
|
|
|
Post by Marie on Jan 9, 2015 21:57:16 GMT 1
Annabell var jo nærmest helt rød i hovedet. Erik kunne ikke lade være med at more sig en anelse over, at det var hans indvirkning på hende. "Så kom", sagde han og rejste sig op, inden kort sendte et smil til Scarlett. "Du har bare ventet på, at komme af med os hva?" Spurgte han drillende, inden han rakte hånden frem til Annabell. "Så lad os komme ud og få indtaget det gulv," han blinkede kækt til hende.
|
|
|
Post by Cane on Jan 9, 2015 22:35:24 GMT 1
Jeg læner mig tilbage og drikker lidt sodavand mens jeg ser mig omkring efter andre.
//Out/pause
|
|
|
Post by Cecilia on Jan 9, 2015 22:44:02 GMT 1
Annabell tog forsigtigt imod hånden og kunne mærke en lille boble af glæde samle sin i hendes maveregion. Det var det her, hun havde håbet på ville ske. Hun skyldte virkelig Scarlett en stor tak og et stort kram, det var der ingen tvivl om. Hendes blik gled op på Erik og hun fulgte med ham ud på gulvet.
|
|
|
Post by Marie on Jan 9, 2015 22:47:14 GMT 1
Han lagde let sin ene hånd ved hendes talje, og den anden holdt i hendes hånd. Alle andre så ud til at danse mere eller mindre formelt, så det måtte de vel også starte ud med? Han så lidt på hende. "Så .. Går det godt?" Spurgte han, da han ikke vidste helt, hvor han skulle starte. Var han tilgivet? Eller var hun ovenpå igen? Han brød sig ikke om den måde de havde skiltes sidst, men hun havde praktisk talt smidt ham ud.
|
|
|
Post by Cecilia on Jan 9, 2015 22:54:54 GMT 1
Hun kunne ligefrem mærke, hvordan det kriblede igennem hende, da han placerede en hånd mod hendes talje, men hun lod som ingenting og placerede i stedet en hånd på hans skulder, sådan som det var meningen. Hun betragtede ham og lagde hovedet på skrå. "Ærligt? Jeg har haft det elendigt siden sidst, og jeg forstår godt, hvis du er sur på mig..." Det var nok alkoholen, der spillede ind og fik hende til at fortælle sandheden, hvilket det nu en gang var.
|
|
|
Post by Marie on Jan 9, 2015 22:59:28 GMT 1
Han trak hende tættere ind til sig, med et drenget smil og var klar til at undskylde med dansen, hvis hun protesterede. Det skete dog ikke. "Jeg vil ikke sige sur, jeg er mere forvirret over dig.. Det er ikke så let at finde ud af, hvad der sker, når du ligesom .. Ja, du smed jeg bogstaveligtalt ud sidst også hører jeg intet fra dig?" Sagde han og så på hende. Det er da klart, at han ikke forstår det.
|
|