Glimmer party?? (Åben)

[Cecilia]

Han trak hende tættere ind til sig, og hun fulgte mere en villigt bevægelsen, mens hun kunne mærke sit hjerte begynde at hamre. Han havde uden tvivl virkelig stærk indflydelse på hende. Og det sidste stykke tid havde hun savnet den indflydelse. "Jeg var bange for, at du var sur på mig, fordi du ikke kom... Når jeg sagde, at jeg ville være alene mente jeg en dag eller to, ikke en uge", sagde hun lavt og hendes blik skød kort ned. Hun burde nok have fundet ham noget før.

[Marie]

"Hvordan i alverden skulle jeg kunne regne det ud? Du ville være alene - jeg regnede lidt med, at du ville sige til, når alt var godt igen?" Sagde han med et suk. Så kunne han jo have opsøgt hende dagen efter og de kunne have brugt længere tid sammen. Det var jo helt trist at tænke over. "Hey, ikke så nedslået, det sker" sagde han og lænede sig frem og plantede et forsigtigt kys imod hendes læber.

[Cecilia]

Hun bed sig i læben og nikkede. "Og jeg regnede lidt med, at du ville komme og spørge, om alt var godt igen", sagde hun lavt som det var. Det var nok det hun havde siddet og håbet på de første par dage, indtil hun virkelig var røget i kulkælderen over at han ikke var kommet. Men hun kunne godt se det fra hans vinkel, hun havde ikke været helt klar. Hendes hjerte slog nærmest et slag over, da han lænede sig ned og kyssede hende, og hun glemte med det samme alt om at danse og besvarede ellers blidt kysset.

[Marie]

"Så langt tænkte jeg så tydeligvis ikke, er jeg tilgivet eller skal der en større begivenhed til for det?" Spurgte han og lod fingrene let berøre hendes talje på en nussende og blid måde for at give hende en betryggende fornemmelse af hans nærvær. Han var ikke glad for, at hun tog det på den måde. Det havde aldrig været hans plan, så det var ikke gode tegn. Han holdt blidt kysset og drejede hende rundt i takten sammen med, men hun stoppede op og han gjorde ingen indvendinger.

[Cecilia]

"Større begivenhed?" spurgte hun ham lavt, da hun gerne ville høre, hvad han mente med det, selvom han selvfølgelig var tilgivet. Han havde hele tiden været tilgivet, det var der ingen tvivl om. Hans fingre mod hendes talje var yderst behagelige og betryggende og hun kunne mærke den lille boble af glæde i maven udvide sig. Det var sådan her, det skulle være. Hun fortsatte lykkeligt kysset, da hun ikke kunne se nogen grund til at bryde det.

[Marie]

"Du ved, som nytårsfest - Det kan være det bare er en midlertidig fredsløsning du har eller hvad?" Spurgte han, da hun trods alt ikke havde givet ham noget svar på om alt var okay mellem dem. Så han kunne af gode grunde ikke vide det. Men hun lod ham røre hende, så det var da positivt. Læberne gengældte kysset igen, og fortsatte sine milde berøringer af hendes side.

[Cecilia]

Hun brød forsigtigt kysset og sendte ham et smil, inden hun let kørte en hånd igennem hans hår. "Selvfølgelig er det ikke kun en fredshandling pga. i aften, jeg har sådan savnet dig", sagde hun lavt og holdt blikket i hans. Hvordan hun kunne have troet, at han var sur på hende var totalt latter ligt. Hun lænede sig frem og hvilede hagen let mod hans brystkasse med et lykkeligt smil over sine læber.

[Marie]

Han så på hende, og lod fingrene let nusse hendes side. Hun slap kysset og han lod hende gøre det uden indvendinger, selvom han sagtens kunne have fortsat det yderligere. "Jeg har også savnet dig.", sagde han ærligt og strøg hænderne om på hendes ryg, da hun lænede sig frem og ind mod hans brystkasse. Det var virkelig behagelig på mange måder.

[Cecilia]

Et smil gled over hendes læber og hun trådte helt ind til ham, da hans hænder fandt vej til hendes ryg. Hun lod forsigtigt begge hænder glide om i hans nakke, inden hun stillede sig op på tæerne, for at ramme hans læber med sine. Hun havde ingen tanke om, hvor de var henne, lige nu ville hun bare gerne være i nærheden af Erik.

[Marie]

Han strøg hende over ryggen og gengældte det blive kys, og holdt det i et stykke tid, inden han slap hendes læber og betragtede hendes nøddebrune øjne, mens tommeltotterne fandt vej til hendes hofte og let nussede dem, mens de vuggede rundt i takt til musikken, der blev afspilt.

[Cecilia]

Et lykke ligt smil lå over hendes læber, da han brød kysset og hendes øjne åbnede sig og blev fanget af hans gule. Hans fingre mod hendes hofte var meget behagelige og hendes fingre gled let op i hans hår i nakken og fingrede let i det, mens hun betragtede ham. Han var simpelthen så fantastisk.

[Marie]

Han fik en behagelig fornemmelse over hendes fingre, der legede med hans hår på den måde. Let betragtede han hende, og gav hendes hofte et blidt klem. "Fandt du din kontrol igen?" Spurgte han lavmælt og lænede sin pande ind til hendes, mens han betragtede hendes øjne.

[Cecilia]

Hans ansigt var så tæt på, og hun kunne mærke, hvordan hendes hjerte underligt begyndte at hamre hurtigere bare ved det. "Ja, det gjorde jeg. Skal jeg bevise det?" spurgte hun og et genert smil gled over hendes læber, inden hun forsigtigt lod en hånd glide ned af hans brystkasse. Han var bare så tæt på, og hun havde virkelig savnet ham.

[Marie]

"Det må du hellere, så jeg er på den sikre side", sagde han drillende og lod sin næsetip blidt berøre hendes, inden han lod den glide til siden på hendes og mødte hendes læber i et let kys. Let slap han hendes ene hofte og greb fat om hendes pirrende og behagelige hånd og flettede sine fingre ind mellem hendes.

[Cecilia]

"Tænker vi det samme?" spurgte hun ham lavt med et let lusket smil, inden hans læber ramte hendes. Hun besvarede kysset og hendes fingre flettede sig ind i hans, selvom hun nu egentlig gerne ville røre ham.

[Marie]

Han slap let kysset for at besvare hendes spørgsmål. Der var godt med støj omkring dem, og musikken var høj. Folk dansede rundt, men de havde alligevel formået, at holde sig på afstand fra at blive ramt af andre. "Det afhænger af, hvad du lige har i tankerne nu. Har du tænkt dig, at teste din kontrolfærdigheder?" Spurgte han og så på hende.

[Cecilia]

Han brød kysset og hendes blik landede i hans. Et let genert smil gled over hendes læber og hendes blik gled kort ned, inden hun nikkede. "Præcist. Skal vi finde et sted?" spurgte hun ham lavt og noget genert, da hun var lidt bange for, at hun havde misforstået hans signaler.

[Marie]

Hun virkede pludseligt helt genert, og det gjorde det derfor klart for ham, at hun havde ment det som han havde i tankerne selvom det virkede lidt syrrealitisk, da de ikke havde talt sammen i snart en uge. Han betragtede hende let og smilte. "Du viser vej", sagde han hviskede tæt ved hendes øre. Han håbede bare, at hun kunne klare det denne gang så.

[Cecilia]

Hun kunne ikke lade være med at få blussende kinder over det, og hun nikkede, inden hun trak sig fra ham og i stedet førte ham ud fra mængden med sin hånd flettet ind i hans. Hun vidste, at det nok var lidt slemt, bare sådan at foreslå det, men på den anden side, ville hun bevise, at han ikke skulle være skuffet over hende. Hun trak ham med ud fra salen og musikkens styrke faldt jo længere væk de kom. "Hvad har du så lavet de sidste par dage?" spurgte hun og førte ham ned til værelsesgangen i første omgang.

[Marie]

Han følger med hende og fingrene er flettet godt ind mellem hendes, men han stopper pludseligt op. "Hvad med Scarlett? Regner hun ikke med, at vi kommer tilbage?" Spurgte han og forsøgte at spotte hende i mængden. Lyden faldt dog i baggrunden, som de stod i døråbningen. "Ikke så meget, bare .. Du ved hængt ud med en masse folk", sagde han og trak på skulderne.