Glimmer party?? (Åben)

[Cecilia]

Den dårlige samvittighed glider med det samme over Annabell ved hans ord og hun stopper også op. "Vi bliver nødt til at finde hende og fortælle hende, at vi går", sagde hun som det var. Ellers ville hun bare være en dårlig veninde. Og nu hun endelig havde en veninde, måtte hun ikke sådan brænde hende af. Hun vendte rundt og de bevægede sig ind i salen igen. Hun nikkede til hans ord.

[Marie]

"Det er det bedste ja," sagde han ærligt. Det var et held, at de ikke havde glemt hende. Derfor trak han også Annabell med hen og søgte noget efter det bord, som de havde siddet ved tidligere. Måske havde Scarlett fundet nogle andre at hænge ud med, de kunne jo heller ikke bare smutte, hvis hun sad alene.

[Cecilia]

Annabell nikkede og hendes blik gled med det samme rundt. Hun ville ikke svigte sin eneste veninde, eller i hvert fald eneste sådan rigtig gode veninde. Hendes blik fandt det bord, de havde siddet ved før, men der sad nu nogle andre og Scarlett var ikke blandt dem. Hendes blik gled videre. Hvor kunne hun være henne?

[Marie]

Erik kunne ikke rigtigt få øje på Scarlett nogen steder. Han spejdede efter hende, og da de nåede frme til bordet, var hun der ikke. Han skævede til Annabell. "Hvor tror du hun er ?" Han lod blikket glide imod baren, men hun var ikke at se. Alle krusene var også væk fra bordet, hvilket undrede ham noget.

[Cecilia]

Annabell rynkede i panden og lod blikket glide rundt. "Jeg ved det ikke... Kan det være, at hun har fundet nogle andre at være sammen med? Eller... leder hun efter os?" Annabell bed sig i læben. Se, det ville virkelig være uheldigt. Hun ville ikke brænde Scarlett af, men på den anden side så hungrede hun nærmest efter at være sammen med Erik, selvom det ville gøre hende til en virkelig dårlig veninde.

[Marie]

"Men hun vidste vi var på dansegulvet, ville hun så ikke have opsøgt os der?" Spurgte han og hævede det ene øjenbryn af det. Han lod blikket glide rundt. "Ellers så må vi jo sige det som det er, at vi ikke kunne finde hende", foreslog han og lod endnu et blik glide omkring.

[Cecilia]

Han havde selvfølgelig ret og Annabell nikkede, inden et suk forlod hende. Hun havde det ikke godt med det her på nogen måde. "Jo... Og det må vel også betyde, at hun har fundet andet selskab, siden hun har flyttet sig fra bordet? Eller også er hun gået tilbage på værelset, skal vi lige tjekke det?" spurgte hun, inden hun lod blikket glide rundt i salen. Hun kunne ikke få øje på Scarlett nogen steder.

[Marie]

"Hvis det er, så finder vi hende på værelset, ikke?" Sagde han og skævede mod hende. "Jeg kan ikke se hende nogen steder, så hun må være her et eller andet sted eller ligge og sove", foreslog han hende og trak på skulderne. "Kom, lad os gå - ellers så tager jeg skylden for det", lovede han hende. Det var bedre at det var ham der var det sorte får, når de nu boede sammen. Han troede dog ikke at Scarlett ville komme med nogen kontroverser over det.

[Cecilia]

Hun bed sig i læben, da hun på ingen måde havde det specielt godt med det. "Det må vi gøre..." sagde hun lavt og lod blikket glide en sidste gang rundt i salen, inden hun sukkede og let begyndte at gå mod udgangen igen. "Nej, nej, det er jo vores begge skyld. Jeg skal nok sige det til hende", sagde hun, da hun nok ville møde Scarlett først. Men nu måtte de se, om hun måske var på værelset.

[Marie]

"Bare giv mig skylden, hun kan god tage det", forklarede han hende roligt, og gav hendes hånd et blidt klem, inden han fulgte med Annabell, der allerede var halvvejs på vej. Han nussede blidt hendes hånd med tommelfingeren, mens han fulgte trop.

[Cecilia]

Annabell smilede taknemmeligt til ham. Hun ville nu alligevel stadig forklare Scarlett, at det på ingen måde udelukkende var Eriks skyld, men det behøvede han ikke at få at vide. Hun førte ham med ned af gangen og ind på sit værelse. Scarlett var ikke at se. Hun slap hans hånd, så hun kunne synke ned i knæ og stikke hånden ind under madrassen. Hun søgte lidt, inden hun fandt hullet, som hun havde lavet, så hun kunne skjule de små pakker, hun havde indsamlet. Hun trak en op og lagde madrassen ned igen, inden hun vendte sig mod ham med et skævt smil.

[Marie]

Han fulgte med hende ind på værelset, men blev overrasket, da hun sådan bare sank sammen på knæ og stak en hånd ind under madrassen. Han hævede det ene øjenbryn ."Hvad laver du?" Spurgte han derfor undrende, inden han så pakken, som hun hev med ud fra den. "Ahh .. Der er nok en der har sikret sig", kom det med et drenget smil over hans læber, da han ikke kunne lade være med det. Han trådte frem og trak hende op på benene og ind til sig. "Og ved du hvad? Den kjole der .." Mumlede han imod hendes læber.

[Cecilia]

Han fangede rimelig hurtigt hendes forehavende, og det fik hende til at sende ham et let genert smil, da han kommenterede det. "Ja. Og ikke nok med det, så vil jeg sikre mig sådan ca. hver anden dag resten af måneden, så vi får et lille lager. Du ved, så behøver vi ikke at få samlet så mange point sammen så hurtigt..." Hun kunne alligevel ikke lade være med at rødme, da det var sagt. Det var måske en smule slemt, men det var sådan det var. Hun havde været nede og hente en pakke ca. hver anden til tredje dag siden hun fik tilladelsen. De vidste jo alligevel ikke, om hun rent faktisk brugte dem. Hun blev trukket op på benene og lænede sig ind til ham med et skævt smil, selvom hendes hjerte med det samme fik fart på. "Den kjole der kommer af i samme øjeblik, du finder et rum", svarede hun ham hviskende, tydeligt opmærksom på, at hendes læber ramte hans ved ordene. "Og det samme gælder din beklædning." Selvom hun nok ikke var så god til det, så prøvede hun i hvert fald at tirre ham.

[Marie]

Det drengede smil bredte sig utrolig meget over hans læber, da han hørt ehende ord. Så hun havde sørget for, at de kunne have en masse sjov, det kunne han lide at høre og det fik straks øjneen til at glimte at lyst i løbet af få sekunder. "Der ser ellers ret tilfredsstillende ud herinde, ikke?" Han talte tæt ved hendes læber, og havde en forfærdelig lyst til bare at vælte hende omkuld og tage hende med det samme. Han ville dog ikke risikere, at hun panikkede igen.

[Cecilia]

Hun elskede virkelig at se, hvordan han virkede tilfreds over hendes forehavende. Det gjorde de akavede forklaringer med udleveringsdamen ligegyldige. Hvis det kunne gøre ham så tilfreds, så var der intet, der kunne få hende til at stoppe denne vane. "Der er det hele. Undtagen privatliv. Og hvis du vil have det helt specielt, så kræver det... privat." Hun hviskede og kunne tydeligt mærke, hvor tæt hans læber var på sine. Det var virkelig fristende... Men alligevel ville hun bare panikke, hvis de ikke gik et andet sted hen.

[Marie]

Smilet kunne ikke tørres af hans læber, da han var virkelig frisk på idéen. Han sukkede over den detalje. Inden han greb hendes hånd og trak hende med ud af værelset. Blikket gled rundt, mens han overvejede det nøje. "Hvad med træningsrummet? Eller et af de rum, hvor man skal have særtilladelse? Ingen vil kigge i aften", sagde han og så på hende, men han var allerede igang med at hive hende med ned af gangen.

[Cecilia]

Hun kunne mærke, hvordan hans begyndende opstemthed hurtigt smittede af på hende, og hun blev nødt til at holde sig selv tilbage, for ikke bare at få ham med det samme. Hun fulgte frivilligt med ham ud fra værelset, men rynkede derefter på panden. "Træningsrummet? Hvordan kan det være behageligt?" spurgte hun en anelse forvirret. Der var jo ikke en blød sofa eller noget som helst?

[Marie]

"Der er bænke til bænkpres, gulvtæppe i noget af træningslokalet og måtter", sagde han og trak hende med. Det var da en god idé. "Ellers så er der altid en væg, man kan hygge sig op af", lød det kækt over hans læber, da han kunne komme på mange idéer, men hvad ville hun kunne være med til? Han var allerede i fuld gang med at hive hende afsted, da han virkelig var frisk på idéen.

[Cecilia]

Hun tænkte sig lidt om. En måtte ville nok være mindst lige så god som de hårde madrasser. Hun kunne ikke lade være med at mærke spændingen virkelig gribe fat i sig, da han nævnte det med væggen. Kunne man virkelig det? Hun havde virkelig meget at lære. "Kan jeg så måske få lov til at bestemme?" spurgte hun drillende og fulgte ivrigt med ham.

[Marie]

Hans blik gled hen på hende. "Ja, men du bliver nød til at tage kontrollen. Jeg kan ikke love, at jeg ikke bliver revet med", sagde han ærligt, da han havde det med at blive revet fuldstændig med, hvis der først blev fyrret godt op under ham og det havde hun jo en ret god vane med at gøre. Han var i hvert fald allerede helt klar på det. Bare tanken om det, fik ham til at mærke bukserne der spændte op. Også selvom det ikke var mere end under en uge siden sidst. Han lod blikket glide rundt, inden han trak hende med ind i træningslokalet og skubbede døren i bag dem og trak hende ind i et kys.