New Year Sadness ~ {Åben}

[Toria]

//pretty much.. Yeah XD

[Cecilia]

Hun prøvede at komme fri, og han brød sig på ingen måde om den. Hun virkede helt fra den, og det gjorde ham bare endnu mere bekymret. Og det sagde alligevel en del. "Ikke smerte. Tænk på noget godt. Noget rart. Noget trygt", hviskede han til hende og fortsatte bare med at holde hende ind til sig. Hun skulle bare falde til ro, det her var ikke godt for hende. Han rystede på hovedet og holdt hende ind til sig, da hun endda også begyndte at græde. Hendes vriden for at komme fri modstod han dog og holdt hende bare mere fast, men alligevel blidt ind til sig. Ved hendes ord vendte han forundret blikket mod hende, og hendes ord var virkelig fristende. Han havde ikke tænkt over, hvor meget han egentlig havde drømt om det. Men alligevel kunne kan bare ikke få sig selv til at gøre det. "Så slap af", sagde han blidt, og lod den ene hånd glide op og tørre hendes tårer af kinderne. Han lænede let hovedet ned mod hendes og holdt blikket fast.

[Toria]

XD

Hun prøvede. Det gjorde hun virkelig, men smerten var ubærlig. Det var vierkelig slemt.. For slemt. "Hjeg ka.. Kan ikke.. Xan..der.." kom de i paniske vejrtrækningee fra hende og hun greb fat i hans undertrøje, bare for at holde fast i noget. Hans arme om hende var faste, men ikke hårde. Beskyttende, selvom set havde den hel modsatte dffekt lige nu. Han virkede overrasket over hendes ord, men afviste det ikke. Han sagde hun skulle slappe af, nogwtet hun virkelig også prøvede, og det var lidt mere vellykket. Hendes vejrtrækning var lidt hurtigt, bedre end før, og hun var ikke helt soændt op længere. Hans hoved nærmede sig hendes, langsomt, og hun følte sig lidt utryg ved det, men det ville hjælpe, det skulle det.

[Cecilia]

Hun var stadig helt fra den og han holdt hende fortsat i et beskyttende greb, da han på ingen måde kunne gøre noget andet. "Rolig. Tag det roligt. Og hvis du ikke kan komme med nogle ting, så tænk på søvn. Tænk på at falde ind i sådan en rigtig dyb søvn, hvor alt er godt, og intet ondt kan røre dig", hviskede han ved hendes øre. Hun måtte ikke være sådan her, det var ikke godt for hende. Hun skulle bare være glad. Om han så måtte lide for det var han ligeglad med. Hun slappede en smule mere af, men det var ikke nok til, at han ikke havde dårlig samvittighed over det. Hun havde dog bedt om det... Han lænede sig forsigtigt frem og lod sine læber fange hendes i et blidt og forsigtigt kys i håb om, at hun kunne falde en smule til ro.

[Toria]

"Sove.. Intet ondt.." mumlede hun for sig selv, og slappede lidt mere af igen. Sove.. Intet ondt. Urørlig.. Det virkede og hun fik sin vejrtrækning under kontrol. Urørlig. Han lænede sig tættere igen, og helt vblidt kyssede han hende, på en måde hun aldrig havde oplevet det her var blidt, forsigtict. Det hun var van til var heftig snaven. Hunspændte helt op til at starte med, men langsom slappede hun af, tankerne var der endnu, men ikke isamme grad. Nu var der de hæslige minder, voldtagt, slag.. Hun lukkede øjnene. Intet ondt. Hendes egne bløde, yfyldige læber formede sig efter hans, næsten krævende. Hun ville bare glemme. Bare for kort tid..r

[Cecilia]

Hun virkede til at lytte til hans ord og dermed slappe ad, og det fik også ham selv til at slappe af. Hanfattede virkelig ikke, at han sad her på nytårs aften med den smukkeste pige nogensinde og endda kyssede hende. Det var helt surrealistisk, men alligevel kunne det ikke blive mere perfekt. Selvom hun virkede krævende i kysset, beholdt han det bare blidt og roligt fra sin side af, selvom forsigtigheden blev pillet fra det. Han kunne ikke huske, hvornår han sidst havde kysset en pige, men han mindedes ikke, at det havde været så godt.

[Toria]

Tankerne blev mere og mere tågede, minerne var endnu kraftig. Men han fortsatte bare roligt, selv hendes kys ønskede mere, så hun kunne glenme. For nu. Intet ondt. Han kys var vanvittig roligt, al for roligt, wow roligt. Men hun måtte leve med det. De små spinkle hende kriblede kort hen over hans mave, inden de løb op i hans hår. Det her. Det kunne gå. Intet ondt. Nej, det kunne ikke.. Han vidste for meget. Men fornu. Ikke endnu.. Det var okay nu.

[Cecilia]

Selvom han virkelig ikke ville komme til at overskride hendes grænser, så var hendes ivrighed noget, der virkelig smittede af på ham. Derfor endte han også med at han lod hende styre tempoet, og dermed besvarede kysset på hendes måde. Hendes hænder oppe i hans hår, var virkelig behage lige, og han endte med at flytte sind hænder til hendes talje og let placere sig der.

[Toria]

Hun tænkte slet ikke over dette nok var at udnytte ham lidt, da det kun var for at glemme.. Det var det hun følte, nu. Men det virkede. Tankerne forsvandt om bag den svage mur, og minderne lå stadig lige under overfladen, men var på plads, for nu. Han begyndte at følge hendes tempo, tankerne var helt slørrede, tågede. Tankerne lå stift på hans blide læber, dog stivnede hun kort da hans hænder bevægede sig ned af, tæt på hndes hofter. For tæt.. Hun trak sig lidt væk, og mærkede hvordan alting kom tilbage. Det virkede ikke. Kniv. Hun skulle bruge en kniv.. Det var blot værre nu, end før.

[Cecilia]

Kysset var virkelig fantastisk, og han havde på ingen måde drømt om det her. I hvert fald ikke bevidst. Da hun trak sig åbnede han øjnene og et smil lå over hans læber, da han ikke lagde mærke til grunden til hendes tilbagetrækning. Han lagde igen armene om hende og sendte hende et smil, inden han kyssede hende blidt på panden. "Du er virkelig den smukkeste og dejligste", sagde han roligt med et lykke ligt smil.

[Toria]

Et smil lå om hans læber, hvilket fik et gys til at gå igennem hende. Nød han at ødelægge hende sådan? Han kyssede hende på panden, og hun havde mest af alt lyst til at løbe. Det virkede ikke.. Hvorfor virkede det ikke?! Hun skød blikket ned da alting væltede op i hende igen, nu kraftigere end før. Alt for kraftigt. Knive. Hun Rystede kraftigt på hovedet, så det lange blonde hår fløj gennem luften ved han ord. Den brændende fornemmelse. "Stop, stop, stop, STOP!" hun forsatte med at ryste på hovedet, frustreret og dårligere end hun længe havde oplevet. Blodet der drypper. Hun mærkede hvordan hendes ben virkede som gele under hende, som om de kunne skvatte sammen vært øjeblik. Roligheden. Hendes hoved var rodet, og minderne, tankerne skar dybt i hende, og øjnene lyste af svag panik, ødelæggelse og sorg, samt skrøbelig. Tilfredsstillet.Hun var al for skrøbelig, sårbar lige nu, ingen skulle se hende sådan her! Hun var ikke sådan her. Ikke omkring folk. Han.. Skulle gå. Nu. Rød, flot rød.

[Cecilia]

Han lagde pludselig mærke til, hvordan noget på ingen måde var i orden, og derfor rynkede han forvirret i panden. Havde hun ikke syntes, at det var et godt kys? Han havde ellers bare altid fået at vide det modsatte... Han tænkte ikke mere over det, da bekymringen for hende skød ind og hun begyndte at ryste på hovedet. "Hey Celestia... Hvad sker der?" spurgte han hende noget bekymret og lagde armene om hende, for at holde hende ind til sig. HVorfor var hun pludselig sådan her? Havde det været forkert at kysse hende?

[Toria]

//Han er så venlig x.x

Da han begyndte at holde rundt om hende, stivnede hun helt, og hovedrysten stoppede. Nej.. Det her var forkert. Han vidste for meget. Alt for meget. Derfor fik hun også tvunget et smil på læberne, og fik styr på sin maske. Langsomt vendte hun hovedet op og placerede et hurtigt kys mod hans kæbe og trak sig lidt væk. "Jeg har det fint," stemmen havde energi, men hun vidste den var falsk, og hun håbede virkelig dette ville lykkes. "Desuden, god kysser jeg har fundet mig," hun blinkede med det ene øje, prøvede at gøre alt for at få ham til at tro på hun havde det fint.

[Cecilia]

//Jaaa... Hehe, det er jo Alex? xD

Hun stivnede, og det måtte ikke være gode tegn. Derfor troede han ikke det mindste på den maske, hun fik op, for det var ikke muligt for nogen, at ændre humør så hurtigt. Han rystede på hovedet og endte med let at gribe fat ind under hende og flyvende let løfte hende fra jorden og op i sine arme. "Hvorfor fortæller du mig ikke problemet?" spurgte han hende lavt og endte med forsigtigt at bevæge sig hen til hendes seng med sine stærke arme om hende. Det sidste håbede han var sandt og ikke bare en løgn for at slippe for ham...

[Toria]

//jo det r det! XD

Hun klanmrede sig hvindende ond til ham, da han valcte at løfte hende op, og den endnu ikke knappede skjorte dækkede nu kun jhendes arme. Resten var blottet, barmen, maven.. Arene.. Som han arm var al for tæt på.. "Fordi der intet problem er baby," svarede hun med en let latter. Skrid nu din fatsvage i.. Grr.. "Og så kan jeg ikke fortælle dig det. Det er hel vildt hemmeligt," hun så dybt seriøs ud og lod dem ene falske maske blivet erstattet af en anden. Nu grinene. Et jkys blevplaceret på hans hals, oh g smilet, falsk selvfølgelig, voksede .

[Cecilia]

Han havde ikke tænkt over, at skjorten så ikke ville dække for hende, men det var først, da han satte sig ned på sengen og placerede hende på sit skød, at han lagde mærke til det. Han slap hende forsigtigt med den ene arm og knappede den øverste knap i skjorten, så hun ikke ville føle sig blottet. Selvom han virkelig måtte indrømme, at hun havde en dejlig krop. "Der er et problem, når du kalder mig baby... Gør jeg noget forkert?" spurgte han hende lavt og havde igen begge arme om hende i en omfavnelse. Han kunne godt se, at hendes opsætninger var falske, og det gjorde ham en smule ked af det. Var det det her, han var værd?

[Toria]

Hun fulgte han bevægelser med øjnene og så han havde frit udsyn til hendes kavalergang. Bedre end arene, som nu var dækket."Må jeg nu heller ikke kalde dig baby? Hvad med babe? Eller skat.. Eller honey?" hun smilte skævt til ham og vendte sig om så hun havde front mod ham og sin lange, smukke ben rundt om ham. Hun ville ikke kunne holde denne facade meget længere. Gååååå!. "Du er fantastisk, men.. Virkemig. Rolig?" hun rynkede lidt på næsen og kyssede ham på kæben.

[Cecilia]

Han sukkede og betragtede hende. "Nej. Du må ikke kalde mig det der,når du ikke mener det", sagde han lavt og prøvede at holde blikket i hendes. Det var klart, at hun ikke mente det, og det gjorde ham en smule såret. Han holdt stadig armene om hende, da hun flyttede rundt. Han ville ikke forlade hende, når hun virkede så meget fra den. "Det er fordi jeg ikke vil skræmme dig", sagde han, da det var sådan, det var.

[Toria]

"Du ved da ikke om jeg mener det eller ej?" hun løftede let højre øjenbryn og kom med en spindene lyd. Hvorfor fattede han ikke bare han skulle gå?! "Skræmme mig? Det behøver du virkelig ikke tænke på, der skal virkelig meget til at skræmme mig," hun kyssede ham blidt på halsen, var næsten villig til at gøre alt få at få ham væk. Det var ikke personligt, han var virkelig sød.. Men den kniv, skarpe ting, var det eneste der fyldte hendes hoved lige nu, og der var kun en ting der kunne dulme det. At gøre det. Men der var lidt en person i vejen..

[Cecilia]

"Fordi det ikke er noget, du burde kalde mig", sagde han lavt. "I hvert fald ikke, hvis der ikke er en grund til det." Han brød sig ikke om, at hun sådan pludselig var sådan her. Hun kyssede ham endda på halsen og selvom det var mere end rart, så vidste han, at der virkelig var noget galt. "Men det betyder stadig ikke,at jeg vil trække grænsen så langt..." Han ville på ingen måde gøre det mindste for at skræmme hende.