New Year Sadness ~ {Åben}

[Toria]

//Haha, det er virkelig svært xD

Hun kom med en veltilfreds lyd da han lagde armene blidt om hende, selvom hun prøvede at skubbe det væk. Hun måtte ikke havde det sådan her. Men hun kunne godt lide at føle sig sådan her. Føle nogen faktisk gad hende, selvom hun vidste han bare lod som om. Men hun måtte være selvdestruerende senere.. Kyssene fortsatte i blide strømme, men hun stoppede da hun skulle svare. "Du virker lidt glemsom?" stemmen var lav, drillende og havde en flabet undertone, og hun gemte igen sit hoved ind mod hans hals.

[Cecilia]

Han kunne ikke lade være med at smile, da hun kom med en veltilfreds lyd, da det gjorde ham glad, at hun på den måde udtrykte, at hun godt kunne lide hans nærhed. Han elskede i hvert fald at have hende så tæt. Forsigtigt begyndte han blidt at lade den ene hånd glide rundt i små cirkler med fingrene mod hendes bløde hud på ryggen. En brummen forlod ham ved hendes ord, og han gav hende et let kys på hovedet, da hun igen havde vendt det mod hans hals. "Ja. Det er ikke helt heldigt." Han var virkelig en af de mest glemsomme mennesker overhovedet.

[Toria]

Hans blide fingre mod hendes ryg, kildede en del, og gåsehuden spredte sig hen over hendes blege hud, men det var også en smule ubehageligt, men hun sagde ikke noget. Nu skulle han bare tro på hun var okay, så han kunne gå ligeså snart hun ikke kunne klare mere. Det nærmede sig langsomt.. Hun nikkede kort, det måtte ikke være nemt at være glemsom, når man skulle tage piller dagligt, for ikke at forvandle sig til en morder.. Men hun sagde ikke noget, prøvede bare at glemme ubehagen der kom snigende.. Hun kunne ikke klare at være så tæt på nogen, ikke på den her måde. De selvdestruerende tanker var også tilbage, og hun kneb hårdt sine øjne sammen, sørgede for at holde hovedet mod hans hals så han ikke kunne se det.

[Cecilia]

Han kunne mærke, hvordan gåsehuden spredte sig over hendes hud, og han tog det som, at hun frøs. Forsigtigt rykkede han sig en smule, så han kunne få dynen fri under sig, inden han trak den op og blidt lagde den om hendes skuldre. Hun skulle jo ikke fryse, hvilket nok ville blive problemet, hvis han ikke sørgede for, at hun kunne holde varmen. Han betragtede hende med et let smil, inden han pakkede hende bedre ind i dynen, for derefter at trække hende ind i en omfavnelse, så dynen dermed også ville kunne blive holdt på plads. Hun skulle bare have dte godt. Det var det vigtigste.

[Toria]

Hun smilte svagt da han puttede den tynde tynde omkring den spinkle krop, og en svag, tilfreds lyd kom fra hende. Han troede vel at grunden til kuldegysningen over hendes krop, var fordi hun frøs. Det var det vel også, delvist. Men den originale grund skulle han ikke vide, det var desuden ligemeget. "Vi nåede aldrig op til festen," mumlede hun mod hans hals, og lukkede igen sine øjne. "Vil du der op?" spurgte hun kort tid efter, da hun ikke ville være til besvær

[Cecilia]

Han smilede let til hende og puttede hende godt ind i dynen, da det var det vigtigste. Hun virkede til at have det godt, så det skulle hun bare have. Andet var der simpelthen ikke for. "Næh... Det nåede vi ikke", svarede han hende som det var og sendte hende et let smil. "Jeg vil bare gerne være sammen med dig", sagde han lavt, da det var sådan det var.

[Toria]

Den utilpas følelse kom snigende tilbage og hun ville gerne væk. Men blev siddende, hun ville ikke vkke mistanke.. "Du må altså godt gå der op og se, jeg bliver bare her. Jeg skal nok vente på dig," hun prøvede at sende ham et opmuntrende smil, men det mislykkes en smule, derfor gemte hun også bare sit hoved væk ved hans skulder igen, og håbede han ikke rigtig lagde mærke til det.

[Cecilia]

Han smilede til hende, selvom han godt kunne fornemme, at der nu igen var ved at blive noget galt. Han ville dog ikke have det til at ske. "Det vil ikke være værd at se uden dig", sagde han som det var, da han bare gerne ville tilbringe hele aftenen med hende. Andet var ikke vigtigt lige nu. Han kunne alligevel ikke se noget af alt det, de havde planlagt.

[Toria]

"Du har dine replikker i orden," mumlede hun svagt, og skævede kort op på ham. Gad vide om han mente det? Det gjorde han selvfølgelig ikke, dumt spørgsmål.. Men, så igen? Han virkede ikke som de andre, dem uden for Wanted, men skuespil spillede en stor rolle, for det meste. Hun var på bar bund, nervøs og usikker. I tvivl. Hun kunne ikke lide det..

[Cecilia]

Et smil gled over hans læber, og han rystede på hovedet. "Nej. Jeg ved bare, at man altid skal være ærlig, så det er jeg", sagde han som det var. Det var ikke for at for at få hende til at tro noget bedre om ham, at han gjorde det. Han gjorde det simpelthen fordi han mente det oprigtigt. Det var ikke værd at tage til festen uden hende, det ville bare være formålsløst.

[Toria]

"Men du burde vide jeg ikke stoler på ærlighed.." mumlede hun lavt, og skød blikket væk. Han skulle gå. Lige nu. Det her var forkert. Hun fortjente det ikke, det var positivt. Han fortjente bedre, hun var ikke hvad han ville have. Han løj. Det gjorde alle.. Hvorfor ikke ham? Selvfølgelig er han som dem, det er alle. Ingen kan stoles på, ingen skal lukkes ind. Derfor kravlede hun også ned fra ham, og krøb ind mod væggen, siddende i sengen, med dynen godt rundt om hende.

[Cecilia]

Han rynkede forvirret på panden og skævede til hende. "Men hvad stoler du så på?" spurgte han hende forsigtigt og betragtede hende. Det gav ikke nogen mening, at hun ikke stolede på ærlighed. Stolede hun så på løgne? Et let såret blik gled over hans ansigt, da hun trak sig fra ham og satte sig op af væggen. "Har jeg gjort noget forkert?" spurgte han bekymret. Det ville i hvert fald ikke være med vilje så.

[Toria]

"Intet," mumlede hun efter en lang tøven, og nægtede nu at møde hans blik, selvom hun vidste der ikke ville gå langtid før det ville være gemt igen.. "intet overhoved," mumlede hun mod hendes knæ og skævede mod hendes føder. "Nej, nej ikke rigtig.." hviskede hun svagt, håbede lidt han ikke hørte det sidste. Han skulle ikke spille skuespil så godt! Det er ikke fair.. Han fuckede med hendes sind, og det sårede mere end hun viste, mere end hun tilod sig selv.

[Cecilia]

Sorgen kunne ses i hans blik ved hendes ord, og han vidste ikke helt, hvad han skulle gøre. Hvad kunne han gøre? Han endte dog med forsigtigt at rykke hen til hende og blidt tage fat i hendes ene hånd. "Ja du så ikke lære at stole på noget?" Spurgte han hende forsigtigt og hvilede det isblå blik mod hende. Han ville ikke have, at hun ikke stolede på ham.

[Toria]

Hun fik et svagt chhok ved hans berøringen mod hendes lille hånd, og trak den forskrkket væk. "U-undskyld.." hviskede hun svagt, det pludselige humørskift kunne hun ikke gøre for, det skete nogle gange. Den mindste ting kunne ødelægge alt. Noget han desværre havde gjort. Flere gange. Ikke med vilje, det var hvad han sagde til hende.. "Det.. Det ved j-jeg ikke," blikket forsvandt fra ham, mod sengen under hende.

[Cecilia]

Han forstod virkelig ingenting nu og betragtede hende bare med et bekymret blik, da hun endnu en gang virkede helt ved siden af sig selv. Hvad havde han gjort forkert? For han måtte vel have gjort et eller andet forkert? Hun ville ikke en gang se på ham længere og det overbeviste ham bare om, at han havde gjort noget helt galt. "Vil du ikke fortælle mig, hvad jeg gør galt? Jeg kan ikke lide at se dig så... ked", sagde han lavt og betragtede hende noget bekymret.

[Toria]

//Føler mig lidt ond sådan at gøre hende helt afvisende ._. xDD

Hvorfor virkede han så satans bekymret!? Hun magtede det ikke, magtede ikke al skuespillet. Skulle de virkelig igennem det her igen..? Hun sukkede svagt, ødelagt og vendte kort blikket mod ham, men kunne ikke holde ud at holde øjenkontakten, øjnene han havde virkede så.. bekymrede, som om hun faktisk betød noget.. "Det er ikke noget.. l-lige meget.. Du må godt gå, hvis du ikke vil være her, jeg forstår dig godt.."

[Cecilia]

//Haha, det er jo bare godt! Nathan skal jo også kæmpe en smule for hende xD

Han rystede på hovedet og rykkede tættere på hende, dog uden at røre hende stadigvæk. Hun ville sikkert ellers bare trække sig væk, og det ville han ikke have til at ske. Så hellere bare sidde her, indtil hun faldt lidt til ro. "Jeg går ingen steder før du er okay", svarede han hende lavt og betragtede hende oprigtigt bekymret. "Er der ikke noget, jeg kan gøre for dig?" spurgte han hende lavt, da hun virkede helt ved siden af sig selv.

[Toria]

//Godt xD
Ved siden af sig selv.. Det her er normalt for hende XD

Hun spændte helt op da hun kunne mærk han rykkede tættere på, men flyttede sig ikke yderligere, bange for det bar ville få ham til at spille endnu mere på sin bekymrede facader, hvilket hun ikke kunne overskue som hun havde det nu, overhovedet.. "Jeg er o-okay," hviskede hun tøvedende, stadig uden at kigge op på ham igen. "Du kunne gå,"

[Cecilia]

//Haha, det har du ret i, men alligevel xD

Hun kiggede stadig ikke på ham, hvilket bare gjorde ham endnu mere bekymret og derfor endte han også med at ryste på hovedet. "Jeg går ikke." Sådan var det bare, han var ikke personen, der gik fra sine venner, da de virkede til at have brug for ham. Selvom hun jo egentlig afviste ham lige nu, så ville han ikkeacceptere at lade hende sidde alene sådan her. Det kunne han bare ikke.