Ballade (Åben)

[Cecilia]

Leo

Blikket gled nysgerrigt omkring i salen og han prøvede virkelig at lade være med at få en alt for sindssygt udtryk i øjnene, selvom det virkelig var svært. Der var så meget, han kunne pille ved, som ellers ikke ville have befundet sig her, hvis det ikke var pga. festen! Han fløjtede imponeret og stak hænderne i bukselommerne, da han bevægede sig hele vejen ind og tog alle indtrykkene ind. HVor skulle han begynde? Det kunne virkelig være sjovt at pille ved musikken, men han ville dog ikke ødelægge det for de andre, så det skulle nok ikke gøres lige nu. Vent, var det ikke noget med, at der var arrangeret fyrværkeri? Se, det kunne han virkelig få noget sjov med!

[Cane]

Dina Cane

Blikket havde hele aften vandret omkring i den brogede forsamling af folk der pludselig så ud til at have glemt alt om den grå tilværelse de befandt sig i. Med armene over kors stod hun henslænget op af en væk og betragtede nogle andre danse til noget forfærdelig lyd som de åbenbart kaldte musik. Selvom hun ikke vidste meget om musik, gav denne dunkende rytme hende hovedpine. Nu hvor hun havde været her overvejede hun stærkt at gå tilbage til sit værelse og stirre ind i væggen eller noget andet lige så nytteløst som at være her.

[Cecilia]

Han prøvede ikke at virke alt for mistænkelig, og gik derfor bare roligt videre med hænderne i lommerne, mens han afsøgte rummet. Hvor kunne de have gemt fyrværkeriet? Det kunne være sjovt at lave en lille suprise til dem. Han prøvede at se over hovederne på de dansende mennesker, men det var stort set umuligt. Nu var han jo heller ikke den højeste, men det havde aldrig rigtig irriteret ham, hvilket det virkelig gjorde nu. Han endte derfor med at bevæge sig roligt afsted langs væggen, mens hans blik opmærksomt og nok også en anelse tændt gled rundt. Det her kunne virkelig skabe nogle løjer, hvis det altså lykkedes.

[Cane]

Det vågende blik glider omkring og jeg ser en enkelt fyr, noget yngre end de andre, måske på min alder ligefrem, dem er der ellers ikke mange af. Blikket følger ham. Den eneste grund til jeg lagde mærke til ham var hans måde at gå på, den almindelige opmærksomme, lettere vagtsomme, måde. Noget jeg bider mærke i fordi det er sådan jeg selv går når jeg skal finde noget.

[Cecilia]

Han kørte en hånd igennem det halv lange, mørke og krøllede hår, mens han overvejede sine muligheder. Det så ikke ud til, at der var noget heromkring. Og hvis han listede rundt omkring salen ville det skabe mistanke. Og han ville ikke blive smidt i hullet inden han faktisk havde gjort noget. Det mest ideelle ville være, at komme ud på danse gulvet... Men han ville ikke være den totale tosse, der dansede med sig selv. Han blik gled rundt og landede på en pige, der stod lidt for sig selv.

[Cane]

Selv om fyren fik øje på hende stirrede hun bare igen uden at blinke. Hun følte sig meget utilpas i den let glinsende kjole men holdte armene slået over kors hen over brystet. Hvad har han i tankerne? Han skal ikke nærme sig her hvis han har problemer med sig, og det ligner det på hans søgende blik. lige før

[Cecilia]

Han betragtede hende og lagde mærke til hendes udseende. Hun lignede ikke nogen anden pige, han nogensinde havde set, og han havde endda kigger skjult efter en hel del. Ikke fordi han var blevet stirret tilbage på og det dermed var en smule stalkeragtigt. Men han var ligeglad. Han overvejede kort sine muligheder, inden han dog bevægede sig hen mod pigen. "Hey. Jeg kunne ikke undgå at bemærke, at du stod sådan helt alene. Og det er der vel ingen, der skal gøre på sådan en aften som denne. Kunne du tænke dig en dans?" Han kunne lige så godt prøve, selvom det aldrig havde virket før.

[Cane]

Fyren kom tættere og hun holdte skarpt øje med ham, hvad ville han gøre? Han så så søgende ud før. Det gav et gib i hende da hun bestemt ikke havde regnet med de ord kom fra hans mund. "Hvorfor?" spurgte hun før hun overhovedet nåede at tænke over hvad det enlig var han sagde, hun var dybt overrasket over at han overhovedet kunne spørge hende om det. Det gjorde ingen. Hun bar problemer.

[Cecilia]

Hendes svar kom ikke bag på ham, da det var de fleste pigers spørgsmål. De fleste sagde det bare, mens de stirrede på ham som,var han et klamt dyr, det var dog heldigvis ikke sket endnu. Han trak på skuldrene og sendte hende et kækt smil, inden han pustede til en af de sorte krøller. "Hvorfor ikke? Og så synes jeg heller ikke du skal snydes for mine fabelagtige danseevner", sagde han og blinkede til hende. Han havde dog ingen danseevner, men det måtte hun jo bedømme. Han betragtede hende let med et smil, selvom hendes udseende virkede en smule skræmmende, så var det ikke noget, han tog sig af. Han vidste hvordan det var at blive set ned på, og det ville han ikke udsætte andre for fra sig selv.

[Cane]

Hun så op på ham med det mørke blik uden at blinke, overvejede sit svar. Så skævede hun til siden hvor den vagt der hele tiden holdte øje med hende af en eller anden grund holdte til. "Okay." sagde hun så bare og lod armene falde ned langs siden og ser på mod hans mørke blik. Hvad pokker der lige havde fået ham til at søge over mod hende i første omgang kunne hun ikke sige. Men hun sagde kun ja for at slippe for at blive overvåget hele tiden.

[Cecilia]

Hans ansigt lyste mere op end før vd hendes godkendelse og bare for at gøre det som på film, som var hans eneste tidligere møde med det at danse pardans, bukkede han let for hende og tilbød hende at lægge hånden i sin. "Jeg skal dog lige have på plads, at det ikke er specielt galant at gå under første dans, selv hvis jeg træder dig over tæerne", sagde han med et kækt smil. Han måtte jo lige tage sine forholds regler.

[Cane]

Han var da noget af det særeste hun længe havde mødt, så et yderst sjældent smil skød kort over hendes læber, det føles som en stivfrossen maske og det forsvandt derfor hurigt igen. "Jeg er ikke særlig galant." svarede hun og skævede kort til hånden inden hun tog imod den og gik med ham ud på dansegulvet. Det var stadig noget teknolort der var på, men man kunne da håbe at der kom noget andet på om lidt. Det her var jo umuligt at bevæge sig den mindste smule til.

[Cecilia]

Han lagde mærke til en forandring af hendes ansigts udtryk, hvilket fik ham til at nikke anerkendende. Hun virkede på ingen måde så afvisende som alle andre, hvilket måtte være et godt tegn? Eller også havde hun bare medlidenhed med ham. Sikkert. "Godt, så kommer jeg da ikke til at se ud som et stort fjols", sagde han og strøg jokende en hånd over panden i en lettet bevægelse, inden han førte hende ud på gulvet. Han havde blidt fat i hendes ene hånd og overvejede at følge op på filmanererne. Ville det virke for dumt til det her musikvalg? Han endte med at trække på skuldrene. "Vil du have noget imod at gøre det på den klassiske måde, så det ikke ender med at vi står som to akavede dansere?" spurgte han med et skævt smil. Der var jo nogen piger, der ikke brød sig så meget om berøringer. Havde han hørt. Han havde absolut ingen erfaring.

[Cane]

Hun så på ham. "Alle der danser ligner fjolser." konstaterede hun bare i den rolige og neutrale tone. Hun fulgte med ud på dansegulvet og holde fast om hans hånd, det føles alt for varmt og akavet men vagterne gloede ikke længere. "Det gør vi allerede. Men ingen kan danse til det lort det." svarede hun og kastede kort et blik mod musikbordet inden der overraskende nok blev skiftet til et gammelt poprock nummer. "Jeg er ligeglad." sagde hun og lagde sin anden hånd på hans skulder. Helt ligeglad var hun vist alligevel ikke.

[Cecilia]

Han tog sig til hjertet. "Auch. Den gjorde ondt, den tager jeg lige for hele verdens befolkning", sagde han drillende. Pigen virkede noget negativ, men det var på ingen måde noget Leo tog sig af. Negativitet kunne han klare, afvisning var lidt sværere. "Hov hov, det kan godt være, at du ikke kan lide musikken, men det betyder ikke, at vi er akavede." Mysikken skiftede i samme øjeblik. "Næste gang der kommer sådan noget larm, skal jeg vise dig min robotdans", informerede han hende om med et blink, inden han blidt placerede hånden mod hendes side.

[Cane]

Hun studerede ham nøje og rynkede så panden i skepsis. Men kunne til sidst alligevel ikke helt skjule et smil. "Du er sgu for sær.." mumlede hun og begyndte at bevæge sig lidt rundt. Hun havde ingen rytme i kroppen og havde aldrig før danset. Hans hånd i hendes og mod hendes side føltes mega akavet men hun bed det i sig, jo mere normal hun virkede jo mindre ville den skide psykolog være efter hende med at prøve at være normal.

[Cecilia]

Han blinkede til hende. "Det er nok det pæneste, nogen har kaldt mig", sagde han drillende og begyndte at føre hende rundt i takt til musikken. Det havde han hørt, at det var sådan noget heeren skulle gøre, og selvom han nok var en noget skvattet herre, så var han nu en gang en herre. En tanke slog ham. "Hvad er dit navn egentlig?" spurgte han hende og lagde hovedet på skrå, mens han førte hende videre rundt. Han havde ikke trådt hende over tæerne endnu, hvilket klart var et plus.

[Cane]

Hun skød kort blikket rundt inden det entre på den sære fyr igen. Hun vippede hovedet lidt tilbage. "Du ødelægger din høflighed, præsentere dig selv først." siger jeg bare, da han indtil videre har kørt det meget godt. Jeg forsætter med at følge ham rundt og er faktisk overrakset over at jeg ikke er snublet over hans fødder endnu.

[Cecilia]

Han nikkede imponeret af hendes ord og førte hende roligt rundt, hvilket kom noget bag på ham. Lige i det øjeblik havde han glemt alt om ballade, selvom ideen sikkert ville komme om ganske kort tid. "Javel, javel, jeg vidste ikke en gang, at jeg havde en høflighed... Men i hvert fald, så er din dansepartner her til aften den eneste ene Leonardo Frederico Cassilas, som lever højt under kendenavnet Leo. Og hvem er den yndige frøken så?" spurgte han drillende, da han måtte se, hvor langt han kunne trække denne høflighed ud.

[Cane]

Hun kvalte et grin over hans ord og nikkede så. Cassilas, det var til at huske trods han præsenterede sig som Leo. "Den simlpe Miss Cane." sagde hun og lagde mystik nok i sit efternavn til at fornavnet forhåbentlig ikke var nødvendigt. Hun kunne ikke lide det, og fortrak derfor Cane. Det dybe mærkebrune næsten sorte blik studerede hans ansigt en smule.