Ballade (Åben)

[Cecilia]

At han fik hende til at grine var klart noget, han tog som et godt tegn. Ofte lavede pigerne ellers bare den der 'tsk'-lyd og rullede med øjnene af hans jokerier, men det var så tydeligvis ikke tilfældet her. Heldigvis. "Narh, jeg tror nu ikke, at frøkenen er så simpel endda. Specielt ikke, når hun kun præsenterer sit efternavn", sagde han og hævede drillende øjenbrynet af hende, mens hans blik lå i hendes. Hun var egentlig rart selskab.

[Cane]

Det lille smil der havde sneget sig frem forsvandt igen som dug for solen, dog hang en rest tilbage i øjnene som dråberne på græsset inden solen får ordentlig fat. "Efternavn er alt man har behov for Cassilas." Svarede hun og bevægede sig videre rundt med ham. Hun mærkede blikke stikke i nakken men holdte opmærksomheden mod den sære dreng der holdte om hende på en fremmed blød måde.

[Cecilia]

Han lagde godt mærke til, hvordan hendes smil forsvandt, og selvom det uden tvivl havde gjort hende meget kønnere, så tog han det ikke så tungt. Hun var i det mindste ikke blevet vred endnu, og det var klart positivt. En grimasse forlod ham ved hendes ord. "Nej tak, intet Casillas til mig. Så kommer jeg altid til at tænke på ham fodboldspilleren, og med min afsky for fodbold vil det ikke være godt for mit humør", sagde han med et smil. "Så bare kald mig Leo, frøken Cane." Han ville i hvert fald ikke blive kendt under andet.

[Cane]

De mørke bryn blev rynket en smule sammen mod næsen. "Hvem?" spurgte hun intet anende, men fodboldt var heller ikke noget hun brød sig om over hovedet, men sport var generalt bare ikke hende. "Leo.." Det lå forkert i hendes mund, hun ville hellere kalde ham Cassilas, Efternavne var hun meget mere til. "Bare Cane." Frøken lød så formelt og formeld var bestemt ikke noget hun var.

[Cecilia]

Han kunne ikke lade være med at smile, da en rynke formede sig over hendes næse. "Ham den spanske målmand. Han spiller vist for Real Madrid. Har du hørt om det?" spurgte han hende let, selvom det ikke ville undre ham, hvis hun ikke havde. Hans far var den eneste grund til, at han vidste bare en smule om fodbold. Faktisk en del. Faren havde virkelig prøvet at få ham engageret. "Ja, det er mig", sagde han med et kækt smil og blinkede til hende. "Javel, bare Cane. Det må jeg huske", sagde han drillende.

[Cane]

Hun rystede på hovedet og de sorte totter af hår der strittede llidt tilfældigt til hver side vippede i bevægelsen. "Nej, fodblod raget mig ikke en skid." Sagde hun og nikkede kort til hans kommentar om hvem hun var, så skar hun en grimasse da sangen skiftede over i noget dansk lorte pop og stoppede med at danse. "Lorte sang." Sagde hun og vendte omkring inden hun gik mod sodavandsbaren, hun tænkte ikke lige på at indvitete ham med, hvis han ville gik han vel med?

[Cecilia]

"Samme her. Det ragede bare min far en hel del. Du ved fædrelandsfølelse og alt det der." Den lange snak havde Leo været igennem mange gange. Hvorfor det nu var så vigtigt at interessere sig for bare noget af den kultur, familien stammede fra. Og det var så ikke blevet kunsten, nej, det var blevet fodbold. Han slog noget overrasket ud med armene, da hun bare pludselig gik fra ham og han tog nogle lange, altså for ham lange, hvilket ikke var så langt endda, skridt hen, for at kunne træde ind foran hende. "Bailer du så bare mig for det?" spurgte han drillende og hævede øjenbrynet. Vent, han skulle egentlig have lavet ballade? Damn it!

[Cane]

"Nope" svarede hun bare hun kendte sgu intet til nogen fædrelandsfølelse eller noget, enlig kunne landet og deres politikker og andet lort rende hende et vist sted. Hun snoede sig mellem de andre og stoppede brat da han stillede sig ind for an hende. "Hvad? Nej. Du kan da bare følge med?" Sagde hun og rynkede kort panden. Det var da op til ham om han ville med eller danse videre med sig selv.

[Cecilia]

Så var hun sluppet let. Leos far havde været meget opsat på, at hele familien skulle vide, hvor de kom fra, og dermed også udføre nogle af de traditioner, der gjaldt der. Det havde været sjovt i staten, men år efter år, var det bare blevet trættende byrder. Han smilede stort og kækt til hende, inden han fløjtede. "Det må jeg sige, du er den første pige, der ikke er løbet skrigende væk... For at lave noget andet, ved du så, hvor fyrværkeriet gemmer sig?" spurgte han med et tændt blik, da det virkelig var noget, han kunne bruge.

[Cane]

Hun stillede sig bag tre andre der var ved at få serveret. Hun skævede kort op mod ham. "Hvorfor skulle jeg løbe væk?" Spurgte hun og rykkede frem mod bordet da der blev ledigt. "Nope hvorfor?" spurgte hun og så op mod vagten der betjenende sodavandene. "Cola." sagde hun og tog i mod det da der blev serveret. Hun vidste lidt, men hun var ikke dum nok til at sige noget som helst i nærheden af de fjolser.

[Cecilia]

"Spørg de andre..." sagde han med et træk på skuldrene og et let smil. Eller det var nu ikke så mange, der havde ladet ham være omkring sig så længe, at han rent faktisk havde lært dem bare lidt at kende og dermed kunne fornemme det. "Fordi..." Han holdt inde med sin tale, da han pludselig lagde mærke til, at de var alt for tæt på baren og vagterne. "Kan jeg få ginger ale? Eller en swippers ville heller ikke være..." Han nåede ikke en gang at tale færdig, inden han fik stukket en cola i hånden, og derefter blev beordret at forlade baren. Vorherre bevares de var sippede.

[Cane]

Hun tag sig væk og holdte så skarpt øje med de 'voksne' her inde. "Skuret ude i gårdhaven." siger jeg så lavmeldt mens jeg hæver glasset foran munden og ser mod dansegulvet igen. "Overhørte dem i går." siger jeg lavmeldt uden at bevæge læberne for meget.

[Cecilia]

Han fulgte med hende og spidsede ører ved hendes ord. Han lænede sig let ind mod hende. "Sådan seriøst?" spurgte han med et tændt glimt i øjet, inden han trak sig lidt tilbage for ikke at over skride hendes person lige grænse.

[Cane]

Hun skævede op mod ham da han kom ret tæt på, men han fandt vist ret hurtigt ud af det. "Jep, aflåst og det hele. Så de bar det ind for nogle dage siden." mumler jeg bare og trækker på skuldrene så kjolen glitre i lyset. Yrgh den er så irriterende!

[Cecilia]

Lyset tændte i hans øjne, og han kom til at se en smule skær ud, men det var nu ikke noget nyt. "Skal jeg selv gå ud, eller vil du med?" spurgte han hende noget lusket og kiggede sig kort omkring.

[Cane]

Nysgerrigheden for hvad han ville brændte i hende men hun vidste det ville give mange problemer, hvis de blev opdaget. Og det var det lille 'hvis' der fik hende til at nikke. "Lad os se på det." Sagde hun så og drak det sidste af den halvflade sodavand.

[Cecilia]

Hans ivrighed blev med det samme større, da hun accepterede hans tilbud. Han stillede den stadig halvfyldte soda vand på et nærliggende bord, inden han tog imod hendes hånd. "Spil forelsket, så slipper vi uset ud", hviskede han til hende, og blinkede til hende. De skulle jo ikke blive opdaget.

[Cane]

Hun så på ham og himlede kort med øjnene. Hun kendte godt de tricks. Så hun snoede armen om hans og gik med ham. Dog sagde hun ikke noget. Vagterne kendte til hende og dele af hendes baggrund, hun kastede derfor bare nogle enkelte blik op mod Leo da de gik forbi.

[Cecilia]

Hun fulgte heldigvis med på hans forslag uden at klage, og derfor gjorde han bare som altid og så virkelig charmerende ud. Eller charmerende og charmerende, han så ud som altid. Kæk og lystig. Han sendte dog Cane nogle blikke, da de gik forbi vagterne, og de virkede bare til at regne med, at de var endnu et forelsket par, der ville hygge sig.

[Cane]

De bed ikke synderligt mærke i det så de kunne gå ned af gangen i fred og ro. Der var ellers rimmelig stille på gangen og den var ret ødet. Hun slap ham lidt fra den omklamrende holdning og forsatte mod døren ud til det fri.