Learn it (Annabell)

[Marie]

Han smagte let hendes læber. Hun var noget forsigtigt og derfor lod han hænderne glide om i nakken på hende, og pressede sine læber tættere mod hendes, så hun ville kunne mærke det rigtige kys og vide, at han ikke var lavet af porcelæn. Så simpel var det jo blot. Han strøg noget hår væk, inden han slap hendes læber og åbnede øjnene igen.

[Cecilia]

Han tog kontrollen og for en gangs skyld havde hun ikke noget imod det. Hun lod ham vise, hvordan man virkelig skulle gøre, og det gjorde det hele endnu mere fantastisk. Et suk forlod hende, da han fjernede læberne fra hendes og et øjeblik stod hun bare med lukkede øjne og prøvede at tage alle fornemmelserne ind. Hendes hjerte hamrede derudaf, det føltes som om der var et oprør i hendes krop, og ikke mindst af alt kunne hun stadig smage hans læber. Hun åbnede langsomt øjnene og betragtede ham. Hvad betød alt det her?

[Marie]

Han havde et smil, hun tog imod og slap sin kontrol. "Se, du kan jo sagtens," hviskede han lavt tæt ved hendes ansigt, inden han langsomt begyndte at sno en finger igennem en af hendes proptrækkerkrøller og derefter rømmede sig. "Måske det ikke lige er det bedste sted at stå nu?" Foreslog han og nikkede imod en vagt der holdt noget øje med dem.

[Cecilia]

En rynke formede sig i hans pande ved hans konstatering, da hun undrede sig over, hvad han mente. Mente han, at hun sagtens kunne kysse? "Hvad mener du?" spurgte hun lige så lavt, og holdt blikket mod hans, selvom hun var noget opmærksom på, at han pillede ved hendes hår. Ved hans ord blinkede hun forvirret med øjnene, inden hun vendte blikket og så sn vagt stå og holde øje med dem. Farven sprang med det samme frem i hendes kinder og hendes blik skød ned, da hun brat trak sig væk fra Erik.

[Marie]

"Smide kontrollen," sagde han og kunne ikke lade være med at smågrine af hendes reaktion. Det var ikke ligefrem fordi hun ikke var kær de andre dage, men nu hvor hun rynkede sådan og var så forvirret og undrende, så blev hun bare ekstra kær. Hendes kinder blussede straks op og hun blev ekstra kær, han lo let og tog hendes hånd, da hun trak sig væk. "Så let slipper du ikke," sagde han.

[Cecilia]

"Det gjorde jeg absolut ik..." begyndte hun at protestere, inden det gik op for hende, at det lige præcis var det, hun havde gjort. "Du er for meget", endte hun at sige til sit forsvar, selvom et smil kunne ses på hendes læber. "Virkelig ikke? Men så før os i det mindste et sted hen, hvor vi ikke bliver holdt øje med", hviskede hun ilde til mode.

[Marie]

"Ikke? Er du helt sikker på det?" Spurgte han drillende, han vidste dog bedre og hendes efterfølgende forsvar nok til at bevise det. "Så nu vil du gerne være sammen med mig?" Han klukkede let af det, da det morede ham. For det var noget af en drejning hun havde taget sig, men det var bestemt ikke noget, som han havde noget imod. Det måtte han alligevel erkende. Han trak hende derfor afsted med et nik der indikerede, at de skulle fortsætte ned af gangen.

[Cecilia]

Hun havde ikke noget modsvar til det, og endte derfor bare med at række tunge og let daske ham over armen. Hun ville ikke indrømme det, selvom han jo havde ret. "Du har jo ikke noget at lave, hvis jeg ikke er i nærheden? Og jeg må jo sørge for, at du ikke bliver fristet til at finde en ny dyne?" Jrg blinkede let til ham, og kunne mærke, hvordan varmen blev mindre i hendes kinder, da hun fulgte med ham videre ned af gangen.

[Marie]

Tilfredsheden gled over ham og han kunne ikke få det fjogede smil trukket af sine læber. "Ja, det ville du næppe have hva?" Han blinkede til hende, og tilfredsheden hang i ham i dybe lag. Det her var bestemt noget, han kunne lide. Hendes kinder var stadig rødlige, og han holdt omkring hendes bløde og feminine hånd, mens de gik afsted. "Hvor vil du så hen nu?" Spurgte han.

[Cecilia]

Hun vidste, at det nu var ham, der havde den verbale kontrol, og det brød hun sig ikke om. "Jeg ville ikke have noget imod det. Jeg ved bare, at du ikke vil finde en, der er lige så god som mig", sagde hun med et smil, og prøvede at efter ligne det selvtlfredse smil, han en gang imellem frem førte. "Et sted, hvor vi ikke bliver holdt øje med", sagde hun lavt, da hun absolut ikke brød sig om at være under overvågning hele tiden.

[Marie]

"Du vil ligefrem ikke have noget imod det?" Spurgte han og overvejede de ord. "Så må jeg vidst finde en bedre dyne," tilføjede han så og slap hendes hånd med det samme. Han prøvede hende af, ligesom han prøvede alle af - men med små test og ikke andet. Han overvejede ikke altid, hvordan det hang sammen, men der var en mening med galskaben. Det var der altid. "Aha, og hvad er det for et sted?"

[Cecilia]

Han drillede hende igen, og hun sendte ham et drillende smil, inden han pludselig kom med hans ord og slap hendes hånd. Selvom hun ikke ville indrømme det, så skar tanken om det igennem hende. Hun ville dog ikke være den, der faldt på knæ for ham. "Så må jeg vel også hellere gå ud og finde en anden madras. Der findes sikkert bedre og mere loyale her", sagde hun med en skuldertrækning og lagde armene over kors.

[Marie]

"Du finder hverken bedre eller mere loyale, men jeg har ikke tænkt mig at bruge en dyne, som ikke værdsætter sin madras," pointerede han og fortsatte sin gang, så måtte hun følge med, hvis det var. Selvom han ikke brød sig om tanken og samtidigt var hendes ord noget der prikkede til hans aggressive side.

[Cecilia]

"Hvem er det, der ikke værd sætter den anden? Det er dig, der startede med at true med at vælge en anden dyne", sagde hun og holdt blikket mod ham, da han bare gik videre. Hvad havde han gang i? Ville han bare efter lade hende sådan her? Det gjorde ondt ved tanken, og det sårede kunne nok også svagt ses i hendes ansigt.

[Marie]

Hendes stemme blev lavere og han vendte sig derfor rundt og det var kun lige tidsnok til at fange det sårede udtryk, hun svagt havde over sit ansigt. Han stod og så på hende. "Det var i sjov, ligesom det er i sjov, at vi bruger udtrykket madras og dyne om hinandens kroppe," sagde han og så på hende. Fangede hun ikke den? Eller var det ham der ikke forstod sig på piger?

[Cecilia]

Hun bed sig i læben ved hans ord. "Men det er ikke sjovt. Det med dyne og madras er sjovt, men at true med at finde en anden...", sagde hun lavt og holdt blikket ærligt på ham. Hun tog det nok for seriøst, men der var bare et eller andet ved ham, der gjorde, at hun ikke ville tænke på, at han kunne være sammen med en anden tilfædig pige.

[Marie]

Han så på hende og studerede hende længe. "Det var i sjov, Annabell" Sukkede han og så på hende. "Du får det til at lyde som om, at vi er kærester.." han fortrød allerede ordene efter de var gledet over hans læber, for det var nok ikke smart at sige lige nu. Han truede desuden ikke? Han lavede jo bare sjov emd hende?

[Cecilia]

"Det ved jeg, undskyld, det... Hvad sagde du lige?" Hans ord gjorde hende endnu mere forvirret, end hun var i forvejen. Hvad mente han med det? Det kunne godt passe, at de ikke var kærester, men måden han sagde det på fik hende til at over veje, om de kys overhovedet havde betydet noget for ham? Det skar sig igennem hende, noget som hun forbandt med hendes mors død. Og det var ikke godt.

[Marie]

"Jeg sagde, at du får det til at lyde som om at vi er kærester. Du ved, med at jeg truer med det - det er ikke en trussel, det er for at drille dig, det troede jeg du vidste?" Sagde han og så på hende. hun så omend det var muligt, endnu mere forvirret ud. Han sukkede og trådte frem. Kort gled hans blik over skulderen også hen på hende, hvor han rakte hånden frem og strøg hende over kinden.

[Cecilia]

Hendes blik lå mod ham, og hun lyttede til hans ord, inden hun langsomt nikkede. "Ja, undskyld, det er bare..." Hun ville ikke indrømme det, men hun havde på en eller anden måde taget hans ord alt for seriøst. Alt, alt for seriøst. Men hvad kunne man sige? Hun var vant til, at folk svigtede. Hendes blik lå imod hans, da hans hånd gled over hendes kind, inden det gled ned på hendes krydsede arme.