Learn it (Annabell)

[Marie]

Erik Zachary Damonhill

Varsomt var blikket, da han bevægede sig ned af den tomme og dunkle gang. Han kedede sig, og det var ikke just fordi, at han kendte særlig mange. Der var Annabell og Scarlett. De var de to eneste, han havde snakket med. Jo, han havde da en rumbo - Dusk, var hans navn vidst? De havde dog ikke ført et eneste ord med hinanden. Kort strøg han en hånd igennem håret, mens han kiggede søgende rundt, som han gik ned af værelsesgangen og kiggede fra side til side, inden han genkendte en velkendt skikkelse. Han lænede sig op af døren. "Hva' er du blevet doven Sweetheart?" Spurgte han med et drenget smil over læben.

[Cecilia]

Annabell Kingston

Hun havde fået en elendig natte søvn pga. den elendige seng, og derfor havde hun ikke været andet end lige nede og få noget mad, inden hun igen havde prøvet at sove, selvom hun burde have vidst, at det var umuligt. Derfor åbnede hun også hurtigt øjnene ved lyden af en stemme og ikke mindst et kaldenavn, og uden hendes egentlige tilladelse kom et smil frem på hendes læber. Hun drejede om på siden, så hun let kunne betragte ham. "Nej. Jeg har bare manglet min madras lg dermed sovet elen digt", forklarede hun sig. Hendes blik gled kort over ham, mens hun prøvede at smide tanken om deres sidste møde væk, da hun ellers bare ville rødme.

[Marie]

Han lo ved hendes ord og strøg en hånd igennem det rødlige hånd, mens han trådte ind på værelset. Eller værelse og værelse, eftersom der var tremmer for, som ikke var skubbet ud, så var det meget let at bevæge sig indenfor. Han satte sig på hug foran hendes seng og studerede hende intenst. "Madrassen har vidst haft for travlt med at lede efter en ny dyne," Sagde han drillende for at se, hvordan hun ville reagere. Han søgte direkte hendes nøddebrune øjne med interesse.

[Cecilia]

Hendes blik blev med det samme fæstnet i hans, da han fangede hendes, og hun kunne mærke, hvordan den underlige følelse kom frem igen, selvom hun virkelig prøvede at holde den nede. "Nå, så det har den? Er den nu sikker på, at den vil det?" spurgte hun med et skævt smil og rakte en hånd ud for let at stryge ham igennem håret, bare fordi hun havde lyst til at mærke det mellem sine fingre.

[Marie]

Han mærkede fornemmelsen af hendes fingre og følte sig kort sagelig, inden det gik op for ham, at han rent faktisk nød den bevægelse og blev snappet i fokus igen. "Medmindre den 'gamle' dyne har lyst til at blive benyttet igen?" Sagde han drillende og blinkede til hende, men det var nu ikke så let igen, for han tvivlede på, at det var tilladt at sove på andre værelser. Faktisk vidste han, at det ikke var tilladt.

[Cecilia]

Hun fjernede forsigtigt hånden fra hans hår, der havde været dejligt blødt og vendte igen fuldt opmærksomheden mod ham. "Det går an på, hvad madrassen kan give til gengæld?" prøvede hun, bare for at drille ham en smule. Hun vidste jo udemærket godt, at det ikke kunne lade sig gøre, men alligevel fik bare tanken om det, hendes mave til nærmest at slå knuder på sig selv. Hun måtte se at få det tjekket, det kunne ikke være sund.

[Marie]

Smilet gled skævt til siden, mens han strøg en hånd op over hendes kind og lod tommeltotten kort strejfe den, inden han lænede sig frem imod hende. "Og tage overraskelsen fra det? Nok kan du ikke lide hemmeligheds kræmmerier, men jeg er en sucker for at give dig dem," sagde han drillende og blinkede til hende, inden han rejste sig op. "Så er det op Sweetheart, ellers bruger jeg dig som madras" Sagde han drillende.

[Cecilia]

Hans tommelfinger, der kort strøg over hendes kind, fik hendes hjerte til at banke hurtigere, og da han lænede sig frem endte det med, at hun holdt vejret, mens hjertet hamrede afsted. Han trak sig tilbage, og hun vidste ikke, om hun skulle være lettet eller skuffet. "Du er træls", sagde hun, inden hun rent principielt bare vendte sig om og lagde sig ned på ryggen. "Og hvorfor så det?" spurgte hun drillende.

[Marie]

Han kunne ikke holde en let latter tilbage, mens smilet dansede over hans læber. Han satte det ene knæ i sengen og løftede det andet, så han satte sig over skrævs over hende og så ned på hende. "Så det er jeg? Har du overvejet, at det måske er dig der er træls fordi du er på tværs lige nu i et forsøg på at have styr på det hele?" Spurgte han drillende, og studerede hende noget. Det summede i hans krop. Underligt og fornøjeligt.

[Cecilia]

Hans latter medførte også en forsigtig latter fra hende af, inden han satte sig overskrævs hende. Hele hendes krop både stivnede og sitrede, men hun prøvede at lade som ingenting og holdt bare blikket op mod ham. "Se det på denne måde, jeg ville ikke være på tværs, hvis du bare gav mig lov til at bestemme?" påpegede hun drillende og endte med at tage armene og lægge dem bag hovedet, da fingrene ellers kriblede for at røre ham.

[Marie]

Hun både stivnede og sitrede. Han rynkede i pandne over det. "Sig mig, er du utilpas?" Spurgte han derfor direkte, men med en rolig tone, han ville ikke gøre hende usikker. Blikket holdt han imod hendes, inden han hørte hendes påpegende ord. "Så ryger det sjove jo ligesom af det, desuden, så finder jeg det sjovt at gøre det modsatte," Påpegede han og blinkede til hende. Han lagde sine hænder ned i underlaget og hang lidt over hende.

[Cecilia]

Hun kunne egentlig ikke finde ud af, hvad hun følte. Der hele var et følelsesmæssigt kaos. "Nej, nej. Eller jo, keg er utilpas over, at du ikke giver mig kontrollen", blinkede hun til ham, inden hun kunne mærke, hvordan han satte hænderne i underlaget på hver side af hende. "Og hvorfor så det? For at det måske kan ende med frivillig voldtægt?" spurgte hun drillende, da det jo var, hvad han havde snakket om sidste gang.

[Marie]

"Hvorfor? Hvorofr er kontrollen så vigtig for dig, at du ikke kan slippe den bare få sekunder?" Spurgte han og så overvejende på hende. Han kunne virkelig ikke se, hvad der var som trak i hende, og dermed var grunden til at hun hang så godt ved den pokkers kontrol, som hun havde. Han lo af hendes ord. "Så du vil gerne have sex?" Spurgte han drillende og lænede sig længere ned over hende.

[Cecilia]

"Fordi ting går galt, når jeg ikke har kontrol", sagde hun lavt og holdt blikket mod ham. Det var derfor det var gået galt. Det var i hvert fald, hvad hun fortalte sig selv. Hendes hænder gled igen væk fra under hovedet, og hun lod forsigtigt hænderne gribe fat i hans ben, bare for at have fat i et eller andet. "Det har jeg ikke sagt noget om", påpegede hun.

[Marie]

"Hvad skulle gå galt? jeg regner ikke med, at du kan finde på at brække dig ud over mig" Sagde han og studerede hende noget. Hvorofr var hun så bange for det? Hvad skulle der gå galt ved det? Han kunne ikke se det. Hendes hænder bevægede sig og greb fat om hans ben. "Men du påpegede det, måske ikke direkte - men indirekte," pointerede han

[Cecilia]

"Alt går galt", sagde hun lavt og vendte kort blikket fra ham, inden hun tog sig sammen. Hun skulle ikke tænke på fortiden. Hendes hænder gled forsigtigt op af hans lår og et forsigtigt smil spillede om munden. "Så undskylder jeg for at have bragt håbet indirekte op i dig. For du får ikke noget herfra", sagde hun drillende.

[Marie]

"Nej det gør ej, stol på mig," sagde han og så på hende. Normalt ville man ikke sige det, men nu blev hun nød til det. For han havde ikke tænkt sig at svigte. Selvom de kun lige var blevet venner. "Bare vent, snart vil du tigge mig om det," sagde han og blinkede til hende, han morede sig tydeligvis over at være i selskab med hende, for han hang jo allerede over hende og havde stjålet et kys.

[Cecilia]

Hun holdt blikket i hans og prøvede at afsøge det for løgne. Der virkede dog ikke til at være nogen. "Hvordan ved du det?" spurgte hun lavt og slap hans lår med den ene hånd, hvorefter den gled op og skubbede let hans pandehår helt til siden. "Det må så være i dine drømme. Realiteten er bare ikke det samme", svarede hun drillende. Det kriblede dog alligevel i hende for at få ham tættere på, mens en anden del ville have ham til at forsvinde. Hun kunne ikke bestemme sig.

[Marie]

"Det ved jeg bare, det er sådan noget jeg kan fornemme," sagde han og så på hende, inden jeg smilte sit sædvanlige drengede smil og mærkede hende skubbe sit hår til side. Han lænede sig længere ned over hende, mens den ene hånd strøg op af hendes side. "Sikker? Det må jeg jo så lave om på, drømme har det med at gå over i virkelighed, ikke?" Han blinkede til hende og lo muntert af det, inden han studerede hende.

[Cecilia]

Hun vidste ikke helt, om hun turde stole på nogen, men hvis hun skulle vælge en at stole på, ville det nok være ham. "Okay så." Men det var da ikke dårligt, altid at går efter kontrollen, var det? "Nu må vi se... Jeg skal nok få lov til at bestemme over det på en eller anden måde", blinkede hun til ham og greb fat i hans hånd, der var på vej op af hendes side. Han skulle ikke tro, at ham bare kunne gøre sådan.