Learn it (Annabell)

[Marie]

Han så på hende og nikkede. "Se, det var ikke så slemt vel? Og du lever stadig," Han blinkede kækt med det ene øje til hende, mens han så på ehende. "Så det mener du alligevel? Ellers så vælger jeg at det bliver det også kan du tage kontrollen i det? Se det var en god idé," sagde han med et drillende smil over læben og blinkede til hende igen.

[Cecilia]

"Ja endnu. Det har bare at blive ved sådan", sagde hun drillende og blinkede til ham. Hendes hånd gled forsigtigt op af hans side, bare for at mærke den uden nogen egentlig grund. "Hvad mener du med det?" spurgte hun forsigtigt og en anelse mistænksomt. Det kunne ikke betyde noget godt, kunne det? Men alligevel valgte hun at stole på ham.

[Marie]

"Det gør det da også, nok forsøger de at tage livet af os herinde, men det kan vi hurtigt lave om på, ingen dør, hvis de ønsker at lave, vel?" Han så på hende og lænede sig helt ned over hende, så hans ansigt var tæt på hendes. "At det finder du ud af den dag du vælger at gå videre," sagde han og så på hende, det kunne jo ikke ligefrem forklares?

[Cecilia]

Et smil spillede om hendes læber, mens hun ikke kunne rive blikket fra hans. Hun følte sig virkelig fanget, men det var ikke på en ubehagelig måde. "Det må vi se på. Man ved jo aldrig, hvad de finder på, vel?" Hun førte forsigtigt hånden op over hans brystkasse, og kunne mærke det kradsene tøj mellem fingrene. "Den dag kommer nok ikke lige foreløbig. Jeg kender dig jo ikke en gang", påpegede hun drillende.

[Marie]

"Nej, det har du ret i, så nu må vi se," sagde han og blinkede til ende, mens hånden gled ned langs hendes side og han mærkede hendes hånd der gled op over hans brystkasse. Hun virkede noget forsigtigt og han fandt det nu meget sødt, når hun udviste så stor selvtillid før. "Det behøver du heller ikke, du skal bare stole på mig," sagde han og blinkede til hende.

[Cecilia]

"Ja, andet er der ikke for", svarede hun lavt og holdt blikket i hans, inden hendes blik gled ned og betragtede hendes hånds bane op af trøjen. Hun flyttede den bare lige så langsomt og forsigtigt, da hun ikke vidste, hvordan hun skulle gøre. "Ja, nu må du først få min tillid". Selvom han nok allerede var ved at få den. Hun følte sig i hvert fald helt rolig.

[Marie]

"Okay, og det gør jeg hvordan? Sådan her?" Spurgte han drillende og lod sine læber ramme hendes hals ganske forsigtigt, inden han trak hovedet til sig. "Bare for sjovt, nå er du stadig træt eller skal vi få dig ud af sengen?" Drejede han så emnet og så afventende på hende. Det kunne være det ville hjælpe på at hun var så træt?

[Cecilia]

Hun havde ikke regnet med, at han ville gøre sådan, og selvom hun var en smule chokeret, kunne hun mærke, hvordan det sitrede behageligt igennem hende. Hun endte med at bide sig i læben, da han trak sig tilbage inden et smil og let rosa kinder kom i stedet. "Det må du bestemme", sagde hun lavt og lod sine fingre forsigtigt glide over hans kind. Hun havde aldrig flt sådan her før.

[Marie]

"Hov, gav du mig lige remoten til at bestemme?" Spurgte han og blinkede til hende. Han mærkede hendes hånd over sin kind, og så den rosa farve der var over hendes ansigt. Han studerede hende noget intenst. "Du er nu meget kær," sagde han og rettede sig op for at studere hende let, mens han let gled hovedet på skrå.

[Cecilia]

"Det... Ja okay, det gjorde jeg", sagde hun og mere farve kom op i hendes kinder. Hun plejede ellers aldrig at give andre lov til at bestemme, og det kom noget bag på hende. Hvad skete der for det? "Det virker det i hvert fald til, at du synes", svarede hun ham drillende og lod helt forsigtigt fingerspidserne kører om i hans hår, inden hun fjerner hånden, så den bare ligger mod sengen.

[Marie]

"Så du kan altså godt slippe alligevel?" Han blinkede til hende, og lod blikket skyde rundt i rummet. Det lignede hans egen, bare at hun havde seng i den modsatte side. "Du burde virkelig få lidt særpræg på det her værelse, det mangler nogen farver," sagde han drillende og så ned på hende, som hun lå der under ham og så sød ud.

[Cecilia]

"Nej, det var bare en illusion", svarede hun ham lavt og da han fjernede blikket kunne hun rive sig ud af den trance, hun egentlig var kommet i. Hun tog sig derfor også sammen til at tage hænderne op og let skubbe mod hans brystkasse for at få ham til at flytte sig. Hun vidste, at det var det bedste, men på den anden side havde hun ikke lyst til det. "Hvad vil du foreslå? Og jeg må jo også lige snakke med hende, jeg bor med", påpegede hun.

[Marie]

Han lo af hendes udtryk. "En ret god illusion, hvis du spørger mig," svarede han hende tilbage i selvsamme lave tone, som hun gav ham. Hun skubbede mod ham og han flyttede sig noget modvilligt og betragtede hende "Så nu er du ikke med på den mere?" Spurgte han og blinkede til hende, inden han bemærkede, hvordan hun virkede splittet. Han endte dog med at rejse sig op. "Noget mere farverigt, hvem bor du med? Måske noget rødt eller sådan noget, du er ikke ligefrem en pige der ligner hun er interesseret i lyserødt og pink," sagde han og blinkede til hende.

[Cecilia]

Hun lavede en grimasse af hans ord, da han jo havde ret. Hun havde uden at tænke over der, givet ham lov til at få kontrollen, hvilket hun var meget imod. "Nej, jeg har egentlig ikke haft lyst til at ligge nederst hele tiden", svarede hun ham med et skævt smil, inden hun kunne sætte sig op igen. "Scarlett et eller andet... Jeg har ikke rigtig mødt hende endnu", svarede hun. Det kunne ellers have været hyggeligt. "Hvordan kunne du dog fornemme det?" spurgte hun ham drillende og kørte en fri hårtot om bag øret.

[Marie]

"Intet problem, du kan få lov at ligge øverst, men det koster hver gang," sagde han og blinkede til hende, så let slap hun alligevel ikke, selvom han havde en villighed til at give hende lov til det, det fungerede bare ikke for ham - hvis han nu kunne få noget ekstra ordinært ud af det, så kunne det da være fedt. "Hawkins .. Scarlett Hawkins, sød pige" Konstaterer han roligt, hun var den eneste anden han havde mødt. "Hvordan kunne jeg IKKE fornemme det?" Gled det drillende over hans læber.

[Cecilia]

"Og koster på hvilken måde?" spurgte hun med sammenknebne øjne og et lumsk smil, selvom hun egentlig frygtede svaret en smule. Det kunne umuligt betyde noget godt, hvis det kostede at få kontrollen. Så var hun ikke så sikker på, at hun gerne ville have den, for hun vidste ikke, hvad hun ville give igen. "Virkelig? Det er måske hende, du har overvejet som din nye dyne?" spurgte Annabell drillende, selvom et granskende glimt lå i hendes øjne. Det kunne ikke passe, vel? "Det er jo det, jeg spørger om!" påpegede hun.

[Marie]

"Kys." Sluttede han udfordrende til hende. "På munden." Han ville lige understrege, at det var sådan reglerne var, men senere ville det komme til at koste mere, det havde han lige bestemt sig for, for det kunne vende sig til hans fordel. "Så langt havde jeg ikke tænkt, men det kunne da godt være .. Hun snakkede også noget om, at afprøve de rødhårede," sagde han drillende til Annabell, det var ikke helt fra den sætning som Scarlett havde sagt. Han bemærkede noget i Annabells blik, som han ikke havde set før og ikke genkendte. "Og du skal have alle svar?" Spurgte han drillende.

[Cecilia]

"Uf se, den bliver svær. Men for nu tror jeg, jeg siger nej tak", svarede hun ham, selvom hun udemærket huskede, hvordan hans læber havde ramt hendes. Det havde ikke været noget imponerende kys, men det havde været et kys. Hendes første. "Så nu vil du bytte mig ud?" spurgte hun og lagde armene over kors, som hun sad i sengen. Hun prøvede at holde det drillende smil oppe, selvom tanken gnavede i hende. Hun måtte helt klart være ved at blive syg. "Ja, i hvert fald på det, jeg spørger om", svarede hun ham.

[Marie]

"Så må vi se, hvor længe der går inden, du ikke kan lade være med det" Sagde han og blinked etil hende over det. Han ville ikke have noget imod det i hvert fald, men mest fordi det havde givet ham en fornemmelse i kroppen, som han ikke kendte til. "Tja, hvis min nuværende dyne ikke gider lege dyne, så må jeg jo finde en ny, ikke sandt?" Han blinkede til hende og studerede hende noget, inden han satte sig ned i sengen ved siden af hende. "Men denne gang må du undvære det," sagde han og skævede til hende.

[Cecilia]

"Udfordrer du mig? For så kan der gå en halv evighed", sagde hun og blinkede til ham. Hun ville i hvert fald sørge for at holde kontrollen så længe som muligt, så han skulle ikke regne med, at han bare kunne få hvad som helst. Hun gav kun fra sig, hvis det kunne hjælpe i den lange ende. "Hvem har sagt at den nuværende dyne ikke gider være dyne?" spurgte hun en anelse fornærmet, da hun jo ikke havde nævnt noget som helst om, at hun ikke ville være hans dyne. "Nej, jeg vil ikkeundvære svar", sagde hun en anelse bestemt og lænede sig tættere på ham, da han havde sat sig ned.