Learn it (Annabell)

[Marie]

"Det er ikke en udfordring, bare en konstatering. Ikke alt er udfordringer, Sweetheart" Sagde han og blinkede kådt til hende, mens han morede sig lidt overhendes snak. Det var utroligt, at hun var så standhaftig med at holde fast i kontrollen, men det trak også i nysgerrigheden hos ham. Underlaget gav let efter, da han satte sig ned ved siden af hende og drejede overkroppen imod hende med et drenget smil. "Jeg har ikke set noget til det," sagde han og pegede mod sin mave der ikke bar nogen dyne for at understrege det. "Det bliver du nød til," sagde han drillende.

[Cecilia]

"Så..." begyndte hun og kløede sig lidt i håret. "Du konstaterer, at jeg ender med at kysse dig? Smukt, det må jeg sige. Sød fantasi, du har dig", svarede hun ham drillende. Det ville nok kun ske i hendes vildeste drømme, for hun var bare ikke typen, der spontant kyssede en eller anden. "Det er nok fordi du ikke er klar til dynen?" påpegede hun og lænede sig frem, så hun let kunne skubbe til ham med en pegefinger. Han skulle ikke tro, at han var noget. "Og hvorfor vil du ikke bare give mig svaret?" Det irriterede hende, at hun ikke fik et svar, men det der irriterede hende mere var, at hun havde glemt, had hun gerne ville have svar på ,Hun vidste bare, at hun gerne ville have et svar.

[Marie]

"Nu er det ikke så langt fra realiteten, du forstenede da jeg kyssede dig den anden dag," Sagde han i sit forsvar, mens han studerede hende noget indgående. Det skulle nok blive godt, han nød i hvert fald det her. Nød? Hov var det lige ham? Den tanke måtte han komme af med nu her. Han forholdt sig dog roligt. "Aha-" Sagde han og blev skubbet til til, inden han lagde sig ned og alligevel holdt sig oppe af albuerne. "Jeg ser stadig ingen dyne," proklamerede han og så sigende på hende. "Forid det er sådan jeg helst vil have det" Sagde han og blinkede til hende, da han kunne se irritationen i hendes øjne. "Plus, fordi du så gerne vil have den og du bliver kær med irritation"

[Cecilia]

Hun stivnede ved hans ord, selvom hun prøvede at lade være. Af en eller anden grund havde hun troet, at det bare var noget, hun havde forestillet sig, men tydeligvis ikke. "Men det var dig, der kyssede mig", påpegede hun, da det var en vigtig detalje. Hun kyssede ikke ham. Ah ah. Det var ikke fordi hun havde overvejet det, nej nej. Han fulgte heldigvis hendes skub og lagde sig næsten ned, og hun endte med forsigtigt at kravle overskrævs ham. Sådan sad hun kort og betragtede ham, inden hun lagde sig ned ovenpå hans brystkasse. "Så burde du kunne se en dyne", mumlede hun med et smil. "Efter hvad det lyder til, så synes du hele tiden, jeg er kær. Eller er det bare noget, du siger til alle piger?" kommenterede hun og løftede blikket, så hun let kunne betragte hans ansigt.

[Marie]

"Ja, men du stirrede stadig, så du kunne lide det," han blinkede til hende. Han var sikker på, at det var derfor, for hun måtte have kysset andre før ham, specielt når hun så sådan ud og med den personlighed. Hun kravlede op over skrævs på ham og han fulgte hendes mindste bevægelser, som hun lagde sig ned ovenpå hans brystkasse. Han mærkede hendes kropsvarme og vægten over sig, men det var ikke så slemt igen. Han havde oplevet den før. "Og du skubbede mig ikke væk, og eftersom du gør det her nu, så kan du tydeligvis ikke få nok af mig" Han blinkede til hende, inden han lo af hendes mumlende ord. "Kun til kære piger og på tirsdage" Sagde han og blinkede til hende. "Og eftersom det er tirsdag i dag såå..." Tilføjede han.

[Cecilia]

"Jeg stirrede, fordi du lige havde stjålet min kyssemødom", svarede hun ham og hvilede hovedet mod hans brystkasse, der let hævede og sænkede sig. Hun følte sig overraskende afslappet, hvilket var meget rart efter lang tid, hvor hun næsten hele tiden havde været anspændt. "Du tror alt for højt om dig selv. Det er jo bare, så du ikke går under ved ikke at få din daglige dosis Annabell", svarer jeg ham drillende, inden jeg napper ham let i siden. "Men det ændrer stadig ikke på, at du kaldte mig kær sidst. Og der var det ikke en tirsdag", påpegede hun og lukkede afslappet øjnene.

[Marie]

"Bedre kyssemødomstjæler finder du ikke, det er det jeg er smidt herind for." Han blinkede drillende til hende, men denne gang vandrede hans tanker dog væk, og han tænkte derfor ikke over, at hun lå over ham og var afslappet nu frem for anspændt som før. Han blev snappet tilbage i fokus fra sine tankespind ved hendes næste ord, som han lige måtte tygge lidt ekstra på inden han fangede meningen med dem. "Daglig dosis? aha .. Ja, det kan vi ikke have," hans hænder gled ned langs hendes sider og greb fat ved taljens indhug og han studerede hende indgående. "Hvem siger at hver dag ikke er en tirsdag for mig?" Han studerede hende noget.

[Cecilia]

Et lille fnis forlod hende ved hans ord, selvom hun havde besluttet sig for ikke at fnise. "Jeg synes nu ikke, at det var så imponerende", kommenterede hun drillende. Hun kunne dog tyde ligt mærke, hvordan det kriblede i maven ved tanken om, at han havde gjort det, men hun valgte at smide den tanke væk. Hun hvinede lavt, da han greb fat i hendes sider og løftede overkroppen fra ham, så hun kunne kigge ned på ham. "Du vil bare ikke indrømme, at du synes, jeg er kær", påpegede hun og prikkede ham på næsen med et drillende smil.

[Marie]

Han røg tilbage i fokus og stirrede op i hendes blik, inden han nappede hende i siden. "Så det mener du ikke?" Han vælgede hende omkring og lagde sig hen over hende i stedet for og lod kroppen tynge sig ned imod hende. "Det skal du ikke sige to gange," allerede var han på vej til at lade sine læber ramme hendes, mens stoppede lige foran hendes, så han kunne mærke hendes ånde. "Pas hellere på med, hvad du siger," han slap hende og trak sig væk igen, og kom på benene. "Hvem siger det?" Han blinked etil hende, og rettede sit tøj til.

[Cecilia]

"Nope", svarede hun ham drillende, inden hans noget voldsomme reaktion kom noget bag på hende. Hun nåede dog ikke at sige en lyd, inden han havde hende under sig og hun kunne mærke tyngden af hans krop mod sin. Hans læber var så ufatteligt tæt på, at hele hendes krop nærmest var lammet af tanken om, at han kunne lade hans læber ramme hendes. Men det var ikke på den dårlige måde. Da han derfor endte med at trække sig væk var hendes krop nærmest skuffet over det og hun kunne mærke, hvordan hendes hjerte hamrede afsted, da hun blev liggende på sengen. "Det vil jeg absolut ikke. Jeg siger, hvad jeg mener", sagde hun og prøvede at lyde så bestemt som muligt, så han ikke kunne høre, hvordan hendes krop var i en form for oprør mod tankerne. "Det gør du selv."

[Marie]

Han kunne tydeligt mærke forskellen i hendes reaktioner og hvordan hendes hjerte havde hamret imod hans bryst på samme måde, osm hans eget hamrede derudaf som en galoperende hest. Kort lod han blikket glide over hende, og studerede hendes udtryk og hvordan hun lå der lammet foran sig. "Måske .. Det er du ikke ene om," tilføjede han og blinkede til hedne, inden han studerede hende en anelse. "Så siger vi det. Nå, jeg daffer videre," sagde han og forventede egentlig at hun ville følge med.

[Cecilia]

Han løftede stemningen, og derfor tog hun sig sammen og rystede sig ud af den trancelignende tilstand, hun ellers var blevet sat i. Hun nægtede at lade noget have sådan en indflydelse på hende. Det kunne umuligt være godt! På den ene side fik hans studerende udtryk hende også til at blive mere nervøs, men på den anden også mere bestemt. Hun ville ikke være nervøs! Hun havde intet at være nervøs over! "Men jeg vil altid have mest ret", kommenterede hun drillend eog endte med at sætte sig og derefter rejse sig. "Nå, så nu daffer du bare videre? Ud for at finde en ny dyne? Var den gamle ikke tilfredsstillende?" spurgte hun drillende og satte hænderne i siden.

[Marie]

"Det får du ikke i mit selskab, sorry putte" Han blinkede til hedne, og greb fat i hendes hånd, inden han hev hende med ud a fdøren. "Eller afprøve den gamle? Det er vel som man ser på det, du skal i hvert fald med. Så kan du hjælpe med at finde en ny dyne, når du nu ikke selv har den fornødne tid," Han så ikke engang på hende, mens han talte, han trak hende bare med sig, for hun skulle da med ham. Så enkelt var det bare.

[Cecilia]

"Bare vent og se, putte" vrængede hun drillende til ham, da hun absolut ikke brød sig om at blive kaldt putte. Det var nærmest det mest nedværdigende, han kunne finde på. Eller det syntes hun. "Afprøve den gamle? Hvad i alverden mener du?" spurgte hun en anelse forvirret. Havde han ikke lige afprøvet hende? Hun vidste det ikke. "Jeg vil i hvert fald ikke hjælpe med at finde en ny dyne til dig. Hvem skal så være min madras?" påpegede hun, men fulgte ellers uden protest med ham videre.

[Marie]

"Den kan du så tænke over," sagde han og studerede hende let, mda han endelig sank farten en anelse. "Jeg synes ellers du ville af med mig lige før? Eller var det bare et spil fra galleriet af?" Han forsøgte at fange hende ldit, mens han var bange for den fornemmelse der hang i hans krop ved hendes selskab. Det var ikke gode tegn. Han havde ikke oplevet det før, men han vidste godt hvad det var. Det var ikke godt.

[Cecilia]

"Eller jeg kan gemme det langt, langt væk og lade som om du aldrig nogensinde har sagt det?" foreslog hun drillende. Hun vidste dog, at det ikke kunne ske, da hun virkelig ville tænke over hvert et ord. Det var en dårlig vane. Eller var den god i det her tilfælde? "Når du lærer mig at kende, finder du ud af, at alt jeg laver er spil for galleriet", svarede hun ham drillende. Det var først nu, at hun lagde mærke til, at han stadig havde fat i hendes hånd, hvilket fik hende til at bide sig i læben. Hun kunne jo ikke tillade sig til at trække den væk?

[Marie]

"Det ville du aldrig kunne gøre," han så på hende og denne gang var det et seriøst og alvorligt blik. "Ingen glemmer hvad jeg siger, så du kan forsøge - men det vil aldrig ske" Han blinkede til hende og atter var det alvorlige væk og han så noget studerende på hende. "Aha .. Og dermed skal jeg rode længere for at finde frem til den rigtige dig?" Han så afventende på hende. Han slap dog ikke hendes hånd - det var nu ikke bevidst. Den lagde bare godt i hans hånd.

[Cecilia]

Han skiftede pludselig til seriøs og alvorlig, og det undrede Annabell en smule. Hun endte dog med at ryste på hovedet af ham og sende ham et drillende smil. "Og hvordan kan du være sikker på det?" spurgte hun med uskyldig stemme, selvom drilskaben var tydelig at se i hendes blik. "Ja. Du får mig ikke bare sådan lige foræret", svarede hun ham med et skævt smil og endte med at give hans hånd et klem, da det ikke så ud til, at han lagde mærke til det. Og også fordi det passede ind.

[Marie]

Erik så på hende og hørte hendes ord, da den uskyldige stemme sneg sig væk. Hendes blik var dog drilsk og han kunne ikke lade være med at trække let og elegant på smilebåndet af hende. "Det kan jeg bare. Og lad være med at spil uskyldig, det klæder dig ikke", han blinkede til hende og mærkede så hende give hans hånd et klem, og han blev bevidst om, hvordan den lå i hans. Hendes feminine der virkede til at passe perfekt ind i hans hånd. Tanken fik ham straks til at slippe hendes hånd. "Forsent, Sweetheart" Sagde han og så på hende med et selvsikkert blik.

[Cecilia]

Smilet prydede hendes læber, over hans ord. "Så det gør det ikke? Men hvad så hvis jeg er uskyldig?" påpegede hun drillende, selvom hun vidst havde drejet det syn ret så langt væk ved deres sidste møde. Men whatever. Han slap hendes hånd hurtigere end hun havde regnet med, hvilket fik et drillende smil til at spille om hendes læber. "Brændte du dig lige?" spurgte hun og blinkede til ham, inden hun tog hånden og lagde armene over kors. "Det er aldrig for sent", sagde hun, som hun tog det.