Learn it (Annabell)

[Marie]

"Du er ikke uskyldig, ikke så længe du leger med mig," svarer han roligt og blinker til hende, inden han ser mod hende. Hun virker til at more sig vældig. Han ser kort ned på hendes hånd også på sin egen inden blikket glider op på hende igne. "Nej, hvorfor skulle jeg gøre det? Jeg så ingen grund til at holde din hånd, hvis du vil lege uskyldig" Han forsøger at glide let udenom det. "Det ved jeg - Men det er bare en talemåde. Man kan altid gøre noget, så det bliver for sent" Påpegede han.

[Cecilia]

"Nå, så det er jeg ikke? Så du vil gerne have legen til at stoppe, så jeg kan blive uskyldig igen?" spurgte hun drillende. Hun følte sig i vældig godt humør og også en smule hævet over ham nu, da hun følte, at hun havde et lille gram kontrol, som hun ellers virkelig havde eftertragtet i hans selskab. "Men hvorfor startede du så med at holde den?" påpegede hun, da det jo var ham, der havde gjort mine til det og derefter ikke sluppet. "Såsom?" spurgte hun, da hun gerne ville have redt ud, hvad han egentlig mente.

[Marie]

"Du bliver aldrig uskyldig uanset, hvad putte" Han blinkede let med det ene øje, og nappede hende drilsk i siden, inden han rystede på hovedet af hende. Det var ikke altid hun fik lov at bibeholde den kontrol, som hun så ihærdigt higede efter. "Ville du måske være fulgt med? Nej vel? Jeg måtte jo gøre et eller andet for at hive dig ud af sengen, ikk?" Han blinked etil hende og trak på skulderne til det næste.

[Cecilia]

"Og hvorfor så ikke? Jeg har da ikke gjort noget, det er dig, der har gjort alting", påpegede hun drillende og blinkede til ham, da det nok ikke var helt sandt. Det ville hun dog ikke indrømme frivilligt. "Men du havde ikke behøvet at blive ved med at holde den, da jeg rent faktisk fulgte med, vel?" konstaterede hun drillende, da hun virkelig følte sig i sit es nu. Nu havde hun endelig noget at sætte ham op på og det var sandelig på tide.

[Marie]

"Mig? Du kan ikke bare skyde det hele hen på mig, også regne med at alt er i orden, vel putte?" Han lo af hendes forsøg. Hun var ligeså meget skyld i det, som han selv var. Derfor burde han nok også have skubbet hende væk, men sådan var han bare ikke. "Tryghed, du lignede en der ikke ville kunne håndtere at forlade værelset ellers," sagde han drillende.

[Cecilia]

"Det ser da ud til at virke, anti-putte?" Hun ville ikke tillade, at han bare kaldte hende putte uden nogen egentlig grund. Hun brød sig nemlig på ingen måde om det ord, da det virkelig fik hende til at føle sig under ham. Og det var hun bare ikke! "Nå ja, selvfølgelig. Det er jo næsten farligere at gå rundt med dig, der har truet med voldtægt", påpegede hun drillende og prikkede ham i siden.

[Marie]

"Desværre, det virker bare ikke for dig," han blinkede til hende og lænede sig op af den iskolde og cementdækkede mur, mens han studerede hende noget indgående. Anti-putte. Han studsede over ordet. Ikke dårligt - og alligevel utrolig ringe. "Exactly! Du finder ikke nogen der er mere farlige end mig, så væn dig til det," han blinkede til hende.

[Cecilia]

Og hvorfor så ikke?" spurgte hun, både nysgerrigt og drillende, mens hun betragtede, hvordan han lænede sig op af muren. Hun trådte med rolige skridt lidt tættere på ham, og lænede sig op af muren lige ved siden af ham med siden til, så hun stadig kunne betragte ham. "Virkelig? Du ved godt, hvilket sted vi befinder os, ik'? Hvis du er det farligste her, vil jeg nok være skuffet." Det kunne være, at det kunne pille ham lidt ned.

[Marie]

"Uanset hvor meget du forsøger - så nægter jeg simpelthen at give dig et svar på alle de spørgsmål der," Smågrinte han og rystede på hovedet af det. Hun kunne da ikke blive ved med at forsøge sådan der? Eller jo, hun virkede ikke til at være typen der gav op på nogen måde overhovedet. Hun kom tættere på, men det gjorde ham ikke noget. Han kunne mærke hjertet slå imod brystet, men intet alvorligt - endnu. "Du ved intet om mig putte," han blinkede til hende.

[Cecilia]

"Og hvorfor så ikke? Er det fordi du ikke har noget svar?" Hun ville absolut tage hans svar for et svar, for det var virkelig ikke på nogen måde et svar. Han var utrolig tæt på, hun kunne ligefrem lugte ham, hvilket var meget underligt for hende. Hendes hjerte havde en unormal rytme, men det var ikke brandalvorligt endnu. Derfor tog hun også chancen til at drille ham lidt mere, og løftede langsomt og forsigtigt hånden op og lod fingrene glide over hans brystkasse, bare for at se hans reaktion. "Men det kan jeg jo komme til? Og hvad blev der af det pænere Sweetheart?" Hun hadede virkelig ordet putte.

[Marie]

"Tag det som du vil, men faktum er - at jeg ikke har tænkt mig at give dig et svar" Han blinkede til hende. Armene gled over kors, mens han studerede hende. De stod utrolig tæt på hinanden. Hendes naturlige duft hang i luften omkring ham og hans indsnusede den med velbehag, mens han mærkede den alvorlige rytme i sit hjerte, der blev ved med at hænge over kroppen og påkalde ham en sitrende fornemmelse i kroppen. At hendes fingre sådan vandrede var ikke med i hans plan. Han flyttede ikke blikket fra hende, men mærkede en stramning. "Putte, sweetheart .. Potato Potato" Han blinkede til hende - kækt.

[Cecilia]

"Og hvorfor er det et faktum? Har jeg ikke gjort mig fortjent til et svar?" spurgte hun, selvom hun egentlig ikke længere kunne huske, hvad hun gerne ville have svar på. Det kunne også bare være ligemeget. Hun ville bare gerne have sin vilje og dermed et svar på, hvad de end havde diskuteret. Hun kunne svagt mærke en sitren igennem trøjen på hans krop, og det fik et flirtende smil til at brede sig over hendes læber, inden hun lænede sig lidt tættere på ham. Fingrene gled langsomt og fjerlet over trøjen og op til hans bare hud på halsen. "Nope. Det er langt fra det samme", sagde hun drillende og lagde hovedet betragtende på skrå.

[Marie]

"Nej, det har du egentlig ikke," forklarede han roligt, mens han overvejede det lidt. Han havde desuden allerede skudt den samtale i sænk og glemt, hvad det var der havde udløst den, så det kunne i princippet være ligegyldigt. I hvert fald for ham. Annabell virkede dog til at hænge sig fast i detaljer, og derfor overvejede han, hvordan han kunne gøre noget ved det. Hun lænede sig tættere på ham, og fingrene gled over hasn trøje. Det tog hans fokus væk. Han endte med at sno fingrene omkring hendes talje og presse hende ind til sig i stedet for.

[Cecilia]

"Hvad skal jeg så gøre, for at fortjene det?" spurgte hun lavt og begyndte at fingre med hans trøje. Hun fandt det her sjovt, da hun ikke havde regnet med at kunne drille ham sådan. Hun havde ikke regnet med at finde en, hun kunne drille sådan. Da han pludselig snoede fingrene om hendes talje og trak hende tættere på sig, kunne hun mærke, hvordan hjertet med det samme begyndte at hamre afsted. Hun måtte virkelig få tjekket hendes hjerte, der måtte virkelig være noget galt med det, siden det i flere omgange begyndte på den hurtige rytme. Hun førte nu begge hænder op og lod dem glide under trøjen og hen af skuldrene. Hendes blik hvilede mod ham.

[Marie]

"Drop det," mumlede han lavt, men var nu mere optaget af hendes bevægelser og måden hvorpå, hun villigt lod sig føre tættere på ham. Hun gjorde i hvert fald ikke modstand. Der tegnede sig et kækt og drenget smil over hans velformede læber, inden han blinkede let til hende. Begge hendes hænder gled under trøjet og hen af skulderen, mens han mærkede de varme fingre mod huden. Det var behageligt. Kort vandrede hans tanker langt videre end de burde og derfor tog han sig selv i at studere hende.

[Cecilia]

"Så hvis jeg dropper det, får jeg svar?" hvisker jeg drillende til ham, og kan mærke, hvordan hele min krop på en måde er i oprør over kontakten til ham, men på en anden måde gerne vil komme tættere på. Jeg nægter dog at indrømme det. Ved hans kække smil smilede hun flirtende til ham igen, og lod den ene hånd fortsætte hen af hans varme hud, mens den anden gled om i nakken og om i nakkehårene, udelukkende for at drille ham. Hans blik ble dog en smule fjernt, og det fik hende til let at hive i håret. "Kan du ikke få nok af synet?" kom spørgsmålet lavt med rolig stemmeføring.

[Marie]

"Måske, alt er relativt," forklarede han roligt og så på hende. Hans krop sitrede og det strammede sig en anelse i de nedre dele ved den tætte kontakt og hendes fingre imod hans hud. Hun hev ham let i håret, og derpå så han på hende. "Sagtens, men hvem siger, at det er det jeg ikke kan få nok af?" Han studerede hende en anelse, og trak hende helt tæt på. Hendes hjerte hamrede. "Er du nervøs?" Spurgte han med en tilfredshed.

[Cecilia]

"Du er ikke til a stole på, er det det du siger?" Hendes hoved gled på skrå, mens hun let betragtede ham. Hun kunne mærke, hvordan hans hud sitrede under hendes fingre og det fik det drillende smil tydeligere frem på hendes læber, da hendes plan så ud til at virke. "Hvad skulle det ellers være?" spurgte hun lavt og lod sin hånd glide og i hans hår, der føltes dejlig blødt mellem hendes fingre. Da hun blev trukket helt tæt på, kunne hun mærke, hvordan hendes hud også begyndte at sitre, selvom hun prøvede at ignorere det. "Nej. Jeg tror bare, jeg er ved at blive syg", sagde hun en anelse bestemt, da hun absolut ikke ville blive set som nervøs.

[Marie]

"Jeg er altid til at stole på, mere end nogen anden. Så længe du ikke træder mig over tæerne," pointerede han og så på hende. "Både metaforisk og bogstavelig talt," tilføjede han så. Hun havde et drillende smil over sine læber, som han holdt ekstra meget øje med. Det føltes lidt slow motion agtigt, men da hun kom med sine bestemte ord, kunne han ikke lade være med at grine let af det. "Syg? Så det er det du kalder det?" Han blinkede drilsomt med det ene øje til hende.

[Cecilia]

"Virkelig? Og hvad så hvis jeg træder dig over tæerne?" hvslefr hun drillende, bare for at prøve ham af. Han måtte ho have en konsekvens. Ved hans ord formåede hun kun med nød ikke at få farve i kinderne, da hsnjo havde ret. Hendes hånd gled i stedet ned af hans skulder og ned over brystkassen. "Hvad vil du kalde det? For du ser ud til at have det samme problem", påpegede hun og begyndte at fingre ved han trøje, hvor hun tyde ligt kunne mærke hans hjertebanken.