Learn it (Annabell)

[Marie]

Han så på hende, da hun flyttede sit blik og talte. "..Du tog det meget alvorligt og seriøst?" Han så på hende og lod hånden glide langs hendes kæbeparti og ind under hagen. Hånde løftede let hendes hage op. "Ligner jeg en, der kunne finde på det, hva?" Spurgte han så og så på hende med et bestemt blik. Sådan noget gjorde han bare ikke.

[Cecilia]

Hun nikkede langsomt til sine hænder, mens hun prøvede ikke at vise for mange følelser. Da han let skubbede hendes hage op kunne hun ikke gøre andet end at følge hans anvisning og møde hans blik endnu en gang. "Der er ingen, der ligner en, der kan finde på det... Pludselig sker det bare", sagde hun lavt.

[Marie]

"Ikke med mig, sådan noget kunne jeg aldrig finde på. Har du glemt, at jeg er en af de loyale-typer?" Spurgte han og så på hende. Det var han helt sikker på, at han havde sagt til hende og når han sagde sådan noget, så mente han det. Men de havde trods alt heller ikke kendt hinandne særlig længe, men der var bare noget over hende, som han fandt fangende.

[Cecilia]

Et forsigtigt smil kom frem på hendes læber over hans ord. "Ja. Det havde jeg nok. Undskyld, lad os komme videre", sagde hun med et lille smil og strakte sig for at give ham et kort kys på kinden. Hun fjernede hænderne fra den sammenfoldede stilling, og nikkede ellers ned mod gangen for at dd skulle komme videre.

[Marie]

Han så på hende og smilet hang atter over hans læber. "Sig mig, var det en undskyldning?" Spurgte han me det drillende glimt, inden han nikkede til hendes ord og satte i bevægelse igen. Det var ganske beroligende, at hun alligevel tog det til sig. Kysset ramte hans kind og han nød det. Han tog let hendes hånd og bevægede sig afsted.

[Cecilia]

Hans drillende ord fik hende til at fnise let for at komme ud af den dårlige stemning. "Ja? Jeg kan altså godt undskylde!" sagde hun med et skævt smil og lod ham tage hendes hånd. Det føltes beroligende at have hans hånd i sin, selvom hun virkelig ikke forstod hvorfor.

[Marie]

"Så meget for den badass attitude," sagde han drillende og studerede hende indgående. Han gav hendes hånd et blidt klem, inden han bevægede sig videre ved hendes side og ikke slap hendes hånd. Den var dejlig behagelig og han havde ikke lyst til at slippe den, så derfor gjorde han det selvfølgelig heller ikke. Det var behageligt på denne måde.

[Cecilia]

Et fnys forlod hende, men hun havde nu fået et større smil på læben. "Så du tror bare, at det er en attitude?" spurgte hun drillende og blinkede til ham, mens hun meget bevidst prøvede at glemme episoden før. Hun måtte ikke sådan lade fortiden indhente hende.

[Marie]

"Jeg ved, at det bare er en atttiude. Jeg har set dig krakelere," Han blinkede til hende, for han mente det skam. Han lod hånden glide mod hendes og fingrene gled ubevidst ind mellem hendes. Det var ikke noget han tænkte over, det var bare noget der skete. Han lod blikket hvile halvt mod gangen og halvt mod hende, mens han blinkede tilbage til hende.

[Cecilia]

Krakelere. Bare ordet havde en dårlig betydning for Annabell, men hun holdt den tanke inde. "Og hvornår har du så set det?" spurgte hun i stedet med et skævt smil og blinkede til ham. Hendes blik gled ned til hænderne, da hans fingre pludseligt flettede sig ind i hendes. Varmen kom igen frem i hendes kinder, da hun løftede blikket mod ham, men hun ville på ingen måde give slip.

[Marie]

"Lige før og første gang jeg kyssede dig" Fortalte han hende roligt, ansigtet drejede sig imod hende, mens han kort trak i den ene mundvig. Hendes kinder blev igen rødlige og denne gang forstod han ikke, hvad det var der havde udgivet reaktion. "Du rødmer?" Han så spørgende på hende. Han havde da ikke gjort noget for at få hende til det? Ikke ligesom de andre gange. Selvom hun så noget så kær ud.

[Cecilia]

"Og hvordan krakelerede det så?" spurgte hun, bare for at få ham til at snakke, så han måske ikke lagde mærke til hendes rødmen. Det var dog for sent. "Ja...? Er der noget forkert i det?" Hendes svar kom nok lidt for hurtigt og fik hendes kinder til at blive endnu rødere. Hun klemte ubevidst hans hånd, hvis fingre var flettet imellem hendes.

[Marie]

"Så du kan forhindre det sker? Nul og niks, jeg kan godt lide din nuttede side," sagde han og studerede hende. "Hvorfor?" Spurgte han uforstående, da han virkelig ikke kunne fange, hvorfor hun blev så påvirket af noget, så hun ville rødme. Han mærkede, hvordan hun klemte hans hånd og han gav hendes et blidt klem igen, mens de bevægede sig afsted af gangen. Det gav genlyd i den tomme gang, inden han kiggede lidt fra den ene side til den anden.

[Cecilia]

"Nuttede side? Er det igen noget, du bare siger, fordi det er tirsdag?" spurgte hun drillende, selvom hans ord alligevel fik hende til at få et let fjoget smil over læberne. "Du ved... Jeg har aldrig nogensinde rigtig holdt hånd med nogen før", endte hun med at mumle. Hendes blik skød ned, mens et flovt smil lå på hendes læber.

[Marie]

"Nej ikke lige den her detalje, så havde jeg kaldt dig kær," pointerede han og sendte hende et smil. "Oh .. Så du .. Virkelig? Aldrig nogensinde, sådan rigitgt?" Spurgte han overrasket. Hvordan havde hun kunnet undgå det? Det var da en fejl i hendes opdragelse, men det ville han ikke sige højt, hun havde jo fortalt nogle ting, så det ville skabe dårlige tanker.

[Cecilia]

"Så du synes, jeg er nuttet, når jeg krakelerer?" spurgte hun forsigtigt, men stadig med et smil. Hendes blik lå hele tiden på ham, selv da han virkede overrasket over hendes oplysning. "Ja... Medmindre der tæller, dengang man skulle gå to og to hånd i hånd i de mindre klasser?" Farven ville ikke forlade hendes kinder, da det her virkede ret så flovt for hende.

[Marie]

"Ja, det var jo det jeg sagde, ikke?" Han blinkede med det ene øje til hende. "nej, det tæller nok ikke rigtigt. Lad mig lige forstå det her rigtigt, du har aldrig rigtig holdt i hånd, du har ikke kysset nogen og er jomfru. Hvordan fuck kan det overhovedet lade sig gøre for dig?" Røg det ud over hans læber, mens han så på hende. Hun virkede ret flov og samtidigt var hun helt rosa i kinderne.

[Cecilia]

"Så du kalder mig altså nuttet? Er det godt eller skidt?" spurgte hun ham drillende. Ved hans ord gled hendes blik ned og frem. "Hvorfor overrasker det dig så meget? Der var bare ikke nogen, der sådan rigtig brød sig om mig? Specielt ikke efter..." Hun stoppede sin talesteøm og bider mig i læben. Hun skulle ikke sige mere. Hun måtte ikke sige mere.

[Marie]

"Godt, hvordan kan det ikke være godt?" Han så spørgende på hende og hævede det ene øjenbryn ved tanken om det, da det ikke lige var noget han havde overvejet, men nu var det her også et område, som han ikke var van til at spille på. "..Ja okay, men hvordan kan man ikke kunne dig?" Røg det ud over hans læber.

[Cecilia]

"Hvis det er på samme måde som dit putte, så er det ikke godt", sagde hun. Hun brød sig ikke om det ord. Det var så nedladende på en underlig måde. "Fordi folk ikke rigtig snakkede med mig? Og så gik det helt galt på et tidspunkt, hvorefter alle vendte mig ryggen..." Hun vil dog ikke nævne hvorfor. Ikke endnu.